Potsdam d. 1.12.14.

Min elskede Mie!

Guds Fred som overgaar al Forstand bevarer vore Hjerter og Tanker i Christus Je­sus. I Eftermiddag ved jeg nesten ikke hvad jeg skal gjøre af lauter lange Weile, saa tænkte jeg, du maa hellere give dig til at skrive til din kæreste Mie, saa gjør du da en glad, for jeg tror jo nok, at et Brev er mere velkommen som et Kort (er det ikke?) Idag har vi havdt Lønningsapell. 3.30 M. hver 10ende Dag, saa faar man at see hvor stor Kompagniet er, for naar det giver Lønning, saa skal de nok komme alle. Idag talte vi 340 Mand, et stort Kompagnie, men naar det gaar til Tjeneste, saa faar de neppe 40 ud, saa du kan nok forstaa, at vi kjender at trykke os. Jeg er jo endnu ikke Garnisontjenestedygtig, tænker heller ikke at jeg bliver det fore­løbig, da jeg endnu ikke rigtig kan haandtere mit Gevær, fordig Kræfterne i min Arm er for svage endnu, du kan ikke forstaa, hvorfor de ikke giver mig Orlov, naar jeg dog ingen Ting gjør. Det kan jeg let forklare dig, tænk dig nu hær er en 300 Mand, der har mere eller mindre en jeg, naar de nu lode alle dem, rejse paa Orlov saa fik de jo slet ingen kureret, naar vi derimod bliver alle hær saa faar de dog Nogle. Hær hos Regt. er det saadan en for alle, og alle for en, so ist meine Mut­ter! men jeg tænker jo nok at naar jeg først er Garnisontjenestedygtig at jeg saa kanske kommer Hjem paa Orlov. Tak for dit Kort som jeg modtog i Gaar. Det vilde jo glæde mig meget om du kom med hærop at see til mig, men det maa du jo nu gjøre som du selv vil. I denne Uge har de jo Missionsuge derhjemme i Bollerslev med man­ge gode Talere havde Brev fra N. Callesen med et Inbydelseskort. Jeg havde jo nok havdt Lyst til at være med dertil. Vi vil Bede Jesus at han vil, velsigne Ordet paa manges Hjerter. Nu gik den Tid jo dog lidt Hurtig. Og saa til Slut de sødeste Hilsener fra din hengivne Georg Knudsen.

Hils Fader, Moder, Julie, Jurga, og lille Carl, han skulde bare see hvor de smaa Drenge leger Soldat hær i Potsdam i fuld Uniform. Hils ogsaa Peter og Cicilie fra mig og lille Didi ikke at forglæmme.

20 Mark Reichsbanknote fra 1914