Potsdam d. 27.12.14.

Min elskede Mie!

Nu er den deilige Julefest atter overstaaet. Idag er det Søndag, og da jeg ikke er med til Kirke i Formiddag, saa vil jeg benytte den til, at fortælle dig, hvorledes jeg har forlevet Jul. Paa Juleaftensdag, da vi kom paa Benene, og stak Hovedet ud af Vinduet o hvilket herlig Syn, hele Jorden var bedækket med et Sneedække, saa alt straalede saa ren og vid. Ja du kan tro, det forhøjede Julestemningen, og mine Tan­ker gik straks til ham Julekongen, som kom herned, for at iføre os lange vide Kjort­ler som ere tvettede i Lammets Blod, til at bedække al vor Synd og Brøde, for Guds Aasyn, saa vi kan staa for ham som ustraffelig, ulastelige i Retferdighed. Saa be­gynte vor Julesysel, alle Senge bleve bragte in i et Sideværelse, og Salen rent fejet. Saa blev der bordet og benket, i 3 lange Rækker, for 150 Mand. I et par Ti­mer, og alt saa festlig ud. Juletræet var pyntet og paa Bordene skinnede sneevide Bordugge. Om Eftermiddagen var die Beseherung. Kl 3 saad vi alle ved Bordene efter A.B.C. Foran os, paa Bordet, laa vore Julegaver, en Skjorte Cigarer Cshokolade Æb­ler Honingkage Pæbernødder, det var alt sammen fra Verein ehemalig Charlotten­schülerinnen, som alle vare tilstede. Sangforeningen, sang ossaa nogle smukke Ju­lesalmer, en Præst holdt saa en kort Tale til os, derpaa takkede vor Loitnant i vort Navn, Foreningen for al den Kærlighed som de havde overøst os med, derpaa holt Forstanderinden en Tale til os, og takkede os, med rørende Ord, for alt hvad vi havde gjort for dem. Saa kom alle de unge Damer frem med deres Gaver og fordel­te dem mellem os, saa vi tllsist havde en hel Arm fuld, da skulde du have set straa­lende Ansigter, vi viste nesten ikke vorledes vi skulde takke, hosliggende en Sed­del, som var i en Pakke. Saa sang vi alle med hverandre Stille Nacht lesaget af Clavir, der var stor Feststemning, derpaa toge Damerne Afsked. Saa gik det til Fest­maaltidet, Svinesteg og Kartofler, saa kom Julegaverne fra Compagniet, der fik jeg ogsaa en elektrisk Lampe, og saa en Skaal fuld af Æbler og Nødder. Efter Maaltidet gik jeg ned paa Colloseum for at hente min Julegave fra dig, min kære Mie, med det samme besørgede jeg mig ogsaa Orlov til om Aftenen, for sammen med de Alenestaaende at fejre Juleaften i Gemeinschaftsvereinen, gik saa tilbage med den hemmeligheds­fulde Julepakke for at undersøge dens Indhold, og hvor glædede jeg mig til al den Kærlighed du havde pakket med deri. Mange tusind Tak skal du have derfor min kære Mie, og mange Tak for Julebrevet, som jeg ogsaa modtog. Kl 8te om Aftenen var jeg saa sammen med 2 af mine Kammerater, som ogsaa ligger hær, vi er 6 hær i Comp, som kommer sammen om Guds Ord, de andre 3 vare forhindrede vi fejrede saa atter, for 2 Gang Juleaften der var vel en 15 Personer, mest gamle Koner, men der var Jesus­barnet i Krybben, Mitpunktet, hvor herligt at fejre Jul med Jesus. Paa 1 Juledag var jeg om Formiddagen til Kirke, om Eftermiddagen til Juletræ i Gemeinschaftsverein, paa 2 Juledag var jeg ogsaa til Kirke om Eftermiddagen søgte jeg efter Georg, han skal jo være kommet i hær til Potsdam, men han har slet ikke skrevet mig, jeg har ik­ke fundet ham. Hos mig ligger et Postavsnit, en Pakke fra Tinne Loit, som jeg nu gaar ned at hente, det er stemplet d. 22, altsaa længe undervejs, jeg har faaet 9 Julekort og Breve og 1 Forlovelseskort, fra M. Knudsen Jold. Julie Hansen Belstedt. Sidste Jul holdt vi Forlovelse, det har jeg tænkt meget paa, du vist ogsaa. Haaber snart at høre hvorledes i har fejret Jul derhjemme, kom Brevet tids nok? Saa til Slut de kærligste Hilsener fra din tro hengivne Georg C. Knudsen.
Fra den 24. til 25. december 1914, den jul som Georg beskriver i brevet, opstod en spontan våbenstilstand på store dele af vestfronten, hvor soldater fra begge sider mødtes i ingenmandsland, sang julesalmer, udvekslede gaver, spillede bold mm. I Danmark skrev Sophus Michaëlis et lille digt om denne begivenhed, som jeg (Werner) har sat i musik som en korsats 100 år senere i 2014.

Julenat 1914

Fred for en nat! 

De hvide snefnug dryppe
som mild charpi.

Af mørserbrølet træt
forstummer krigens store lazaret:
Fredhåbet fødes atter
i en krybbe.

Du kan se noden her: http://www.melodisamlingen.dk/2014/11/julenat-1914.html og høre en udgave for strygeorkester nedenfor.