Potsdam, d. 3.12.14.

Min elskede Mie!

Jeg vil søge hen til Gud, og til Gud vil jeg rette min Tale. Skulde nogen Ting være underlig for Herren?

Velt din Vej paa Herren, og forlad dig paa ham, han skal gjøre det.

Værer ikke bekymrede for noget, men i alle Ting lader eders Begjæringer fremføres for Gud i paakaldelse og Bøn med Taksigelse.

Kaster al eders Sorg paa ham, thi han har Omsorg for Eder.

Ja kære Mie, det er lidt af min Andagt i Morgen hvilke Forjættelser, og hvilken Trøst ligger der ikke i disse Ord. Ja kære Mie vi har Lov til at komme til Gud med alt hvad der ligger os paa Hjertet og saa siger han enda! Og det sker, forend de raaber, da vil jeg svare, naar de endnu taler da vil jeg høre. Forunderlig saadan Gud vi har, han kjender os grant, og ved hvad der tje­ner til vort Gavn. Ja vi maa udbryde med Salmisten: Jeg elsker Herren, thi han hører min Røst, mine ydmyge Begjæringer. Thi han har bøjet sit Øre til mig og he­le mit Liv igjennem vil jeg paakalde ham. Ja kære Mie, lad det være vort højeste Ønske, at vi i vort Samliv hernede paa denne Jord, med hverandre maa være enige om, og glade for, at vi maa paakalde Herrens Navn. Ja om Herren i sin Naade vil forunde os at vi maa komme til at dele felles Hjem, men naar Herren har andre Ve­je at føre os paa, saa vil vi være stille for ham og sige! Din vilje ske. Hvor udransagelige ere dine Tanker, og dine Veje udspaarlige, thi som Himlen er højere en eders Tanker, og min Veje højere en eders Veje, derfor overgiver vi os i hans Vilje og siger: hvor du mig fører gaar jeg glad, men som du skriver i dit Brev fra 23 Aug, at naar det først kommer saa vidt at Herren kræver noget af os, saa er det ikke saa let at sige: din Vilje ske, men saa er det en forunderlig lettelse at overgive sig helt og fult i Herrens Haand. Da jeg saa efter i min Dagbog, hvor jeg havde været den 23 Aug saa jeg at om Formiddagen havde vor Haupmann holdt en kort Gudstjeneste og om Eftermiddagen vare vi marscherede over Grensen ind i Frankrich, og bleve indkvarterede i Byen Biray, jeg tror jeg sente dig et Kort derfra, ikke? jeg vil sige dig, til min store ergelse nu, at jeg lod mit smukke Fuldskæg afra­sere i Sønderborg, men kanske ergrer du dig ikke derover, det har jeg vel slet ik­ke skrevet om. Du er vel snart kjed af de mange Breve du faar fra mig? til Slut de kærligste Hilsener til dig og alle derhjemme fra din Georg.


Bibelcitater fra dette brev
Velt din Vej paa Herren, og forlad dig paa ham, han skal gjøre det. -
Kaster al eders Sorg paa ham, thi han har Omsorg for Eder. -
Jeg elsker Herren, thi han hører min Røst, mine ydmyge Begjæringer -
... og adskillige flere, som ikke er blevet identificeret. Skriv en kommentar, hvis du kan hjælpe.