Potsdam d. 5.12.14

Min kære elskede Mie!

Forlad dig paa Herren saa skal han give dig dit Hjertets Begjær! Ja kære Mie, saa­ledes har Psalmisten sagt, og han er ikke bleven skuffet og saaledes vil Herren og­saa bønhøre os, før eller senere, naar vi blot bede i Troen, Intet trylende han vil ogsaa give os en sejerig Fred, naar vort Folk er moden dertil, før eller senere, det er min faste Overbevisning. Ja det vil vi bede Herren om. Mange Tak for dit kære Brev som jeg modtog igaar. Ja jeg kan nok see deraf at du har længtest lidt efter mig, jeg kan godt forstaa dig, at du er bleven henreven af Vemodstanker, jeg vil heller ikke bebrejde dig det, men dog maa jeg sige til dig min Mie at det er ikke saadanne Kvinder vi bruger i denne svære Tid, men saadanne, som jeg forleden traf en i Berlin, hun sagde: jeg skriver altid til min Søn: gjør hvad du kan for vort kære Fædreland, tab ikke Modet, frygt ikke, og gaa kun trøstig fremad i Her­rens Navn, ja havde vi blot mere af den slags Kvinder ja de kan nesten udrette li­ge saa meget dermed som vi, der staar overfor Fjenden. Ja det er en stor Opmunt­ring, at erfare at der staar saadanne Kvinder bagved, Modingydende og med bedende Hjerter. Ja kære Mie jeg maa nu skrive dig, at jeg ikke kan komme paa Orlov, for da vi i Dag havde Undersøgelse blev jeg erklæret for Felddienstfähig. Min kære Mie jeg beder dig, dog ikke at tabe Fatningen, for det kommer jo vist lidt uventet men vi vil med verandre, lægge os over i Herrens Haand, og sige din Vilje ske. Ja kære Mie jeg takker Herren at han har ført mig hidindtil og atter gjort min Arm saavit rask at jeg atter kan opfylde min Pligt, med at værne om vor kære Fædreland og jeg beder dig kære Mie ikke at være altfor kjed af det, jeg staar jo dog i Herrens Haand, og uden hans Vilje kan ikke et Haar krummes paa mit Hoved. Ja hvilken Trøst og Fred kan vi ikke faa hoa Herren. Nu ved jeg ikke om du har lyst til at komme med hærop da de jo vist kommer fra Ravit at besøge Mathias i neste Uge, det vilde jo glæde mig meget jeg har ellers ikke hørt noget fra Mathias i denne Uge. Morgen har jeg kun Orlov hær i Potsdam. I de siste Dage har der været Session i Berlin, for Landstormen som ikke har tjent, og de er bleven nær medtaget, har Peter Grevsen ogsaa været henne, kanske kommer de ikke med der endnu, ellers kan du og Cicilie jo trøste hinanden. Det var en hel Fornøjelse at see med hvilke straalende Ansig­ter de kom ud fra Revirstuen med, da vi nesten alle bleve Feldd. skreven, ja endda dem som gaar ved en Stok, og med Arm i Bind, saa det blev helt latterlig, nu faar vi see hvad Fremtiden bringer, vor Fortrøstning er til Herren han slipper os ikke og forlader os ikke. Saa sluttes med Guds Fred til Hilsen din tro hengivne Georg. Hilsen til alle derhjemme.