Eiche d. 13.3.16.

Kære lille Mie!

Min hjærteligste Tak for dine 2 kære Breve, som jeg har modtaget 1 i Gaar og 1 i Dag, og det glæder mig meget at du atter er glad, nu vil du vist ikke gjerne have mig vred igjen, dog tænker jeg at du vil blive mere bedrøvet naar jeg bliver vred naar jeg er hos dig, som naar jeg er saa langt borte, saa tænker jeg ikke du vil prøve derpaa, vel? det glæder mig at du nok vil lade mig være den Herskende, men du kan være forvisset om at jeg nok skal gjøre for dig hvad jeg kan, og jeg tæn­ker ogsaa nok at du kan faa ved mig hvad du vil, saa vidt det staar til min Raa­dighed. Forleden Aften kom der til Parole, at Landmændene motte give Orlov ind, jeg har nu skreven en Ansøgning, og sendt den hjem da den skal stafestes af Komune­forstanderen naar jeg nu ikke kommer bort saa haaber jeg om Gud vil at kunde besøge dig engang endnu inden jeg drager i Felten, dog beder jeg dig om ikke at gjøre alt for store Forhaabninger, hvad siger du nu?? Nu har jeg ikke skrevet siden jeg var paa Vagt, paa Fredag, du maa undskylde mig, da jeg paa Lørdag kom fra Vagten havde jeg ingen Lyst, og i Gaar havde jeg ingen Tid, da jeg sov lidt længe og gjorde saa mine Sager i stand, om Eftermiddagen var jeg med Henningsen, som nu er kommen til 2 Komp, som ligger i Potsdam ude i Nowarves til Jugendbung hvor vi havde en velsignet Eftermiddag. Emnet var Daniel 1, 8-enden. Daniel og de 2 andre satte sig for ikke at besmitte sig med Kongens Mad, de havde den sterke Vilje som bundede i Gud, vi blev der om Aftenen til Møde, hvor der en Feltgraa, en Misionar fra Mark­nenkirshner Missionen som er Værter i Barakenlatzaretten ved Bornstetterfeld, tal­te Guds Ord til os, hans Navn er Neumann, han var indkalt som utjent Landstormman. Efter Mødet var vi med henne hos Lederen, en ung Østeriger et rart yvrigt Guds Barn, paa hans Junggesellenstube. Vi bleve indbudt til Jugendbundfest, neste Søn­dag, efter Programmet kan Festen blive god. Nu vil jeg slutte med de kærligste Hilsener fra din Georg.


Her er skriftstedet om Daniel og kongens mad: