Eiche d. 31.3.16.

Min egen lille Mie!

Guds Fred til Hilsen, kommer nu lige nede fra Potsdam hvor jeg var hos Henning­sen med nogle af mine Sager saa har jeg ikke saa mange at bære i Morgen. Kl. er nu 8 og jeg vil endnu for siste gang i Aften lade mine Tanker dvæle hos dig min in­derlig elskede Mie, herude i Eiche og allerførst takker vil jeg takke dig, jeg skriver forkert, da Kammeraterne lige er ved at tale om hvad de vilde gjøre, naar Kirkeklokkerne nu i Aften vilde ringe Fred ind, den ene er paa Vagt, han siger: jeg vilde straks skyde mine 5 Kugler af, smide mit gevær i Hjørnet og løbe til Beuten, om jeg ogsaa blev paa Øjeblikke indspærret. Nu jeg vilde takke dig mange gange for alle dine kære Brev som jeg har faaet fra dig i den Tid jeg var her, det har altid været mig en Opmundring hvær gang jeg hørte fra dig, nu maa du skrive til mig i 5 Komp. Tak for dit Brev som jeg har modtaget i Dag. Nu har jeg altsaa været ½ Aar her, og har havdt mange smukke Dage og Tiden er fløjet hen, saa jeg nesten ikke har merket det. Ja hvor har Herren ikke været god mod mig, han har overøst mig med Velgjerninger, langt over min Fortjeneste og Verdighed, saa jeg beskjemmet saa slaa øjet ned og sige! idel Naade, din Langmodighed og Barmhjærtighed er ubegribelig. Vedlagte Blomster har jeg i Aften plukket nede i Slotshaven ved Neues Palais og sender dig dem til Minde om den Tid jeg har til­bragt her. Min ven Hugo kommer vistnok ogsaa til 5 Komp. som jeg glæder mig meget til. Nu begynder der Stubendiensthabender at gjøre radav, da han vil gjøre Stuen ren og jeg maa skynde mig og slutter med de kærligste Hilsener fra din tro hen­givne Georg.