Eiche d. 8.3.16.

Min sødeste lille Pige!

Tak for dit Brev fra den 6. som jeg modtog i Aften, du er jo nesten vred paa mig, min lille, du, ja jeg har ogsaa været meget haard mod dig i den senere Tid, men jeg synes dog ikke uden Berettigelse, skriv du kun, min kære Mie hvad du tæn­ker og mener. Ja min Kære, de haarde Ord jeg skrev sist om Spørgsmaal i den Ret­ning vil jeg nok bede mig fri for, vil jeg nok tage tilbage, og beder dig om at tilgive mig, som jeg ogsaa gjør dig, thi du er jo dog min egen lille Pige, som jeg elsker og gjerne vil vide lykkelig, men naar der er noget som jeg ikke synes om, saa maa jeg nok have Lov til at sige dig det, ikke? og saa vil du ikke tage mig det ilde op? Vi maa jo lære af hverandre, og udvikles til i et lykkelig og sundt Menneskeliv at arbeide og leve sammen, hvor gjensides ryvninger ikke vil udeblive. Du ønskede mig, at jeg havde faaet en sterk Brud, ja det havde været rart, men naar man har en svag, der bliver til en stærk, under min Inflydelse, er mig dog rarere du ved jo dog min Kæreste at det er mig kærere at overvinde noget med Vanskeligheder end naar det saadan løber en lige i Armene? - Det gjør mig ondt, at det ikke er saa godt med Cæcilie, det lader jo til at det er slem­mere en hun selv tror, saa er i vel i Dag hos Lægen, og jeg haaber at i saa hol­der jer efter hans Anordninger, det skulde jeg jo ogsaa, da du besøgte mig i Zerbst og du matte saa lystre mig og gaa, omendskjøndt det stod haart ikke? Det lader jo til at jeg endnu bliver lidt her, da U Komp er gaaet til Doberitz en fjorten Dage til Øvelse, og i den Tid kommer jeg dog ikke bort herfra, det træk­ker sig rigtignok i længden, de maa have en god Stilling derude da der ikke bli­ver mange udsendt til Ersats, det vil vi takke Gud for, nu gaar det mod Sommeren saa er det ikke saa slæmt, saa kan man sagtens holde det ud ved Stillingskampen, du kan jo skrive mig om du ogsaa har grædt over dette Brev, som sikkert over de andre?? desto kærere vil du være mig og jeg forbliver dog, din Georg.