Rusland, d. 24.7.16.

Min kære Lille Mie!

Allerførst min inderligste Tak for dine 2 siste Breve og for Forglemmigejerne, det kan du være forvidsset om, min eneste lille Pige, jeg kan ikke forstaa at Pakker­ne ikke kommer an, da det bliver sejt i længden at spise tørt Brød, nu er det nesten 4 Uger siden jeg begynte dermed. Du skrev om at du havde sendt Æg, jeg tror ikke det er heldig her til Østfronten, men naar du vil sende mig noget, saa vil jeg slaa for, et stykke Flesk, eller en Dose med Fedt, eller ogsaa Smør, thi naar vi kommer i Res, saa kan vi kaage Kartofler, og naar man saa har noget at smøre med saa kan man lave sig de beste opstugte Kartofler, det er de 3 Hovedele, det andet er Biting, som Sæbe, Tobak, og Kager, men nu min kære Mie det kommer jo nok an i lengden, godt at jeg har den gode Tobak, jeg har over det halve røget, jeg har skreven til Moder forhen om Tobak som jo vist ogsaa er undervejs, dem i har sendt til Depoet har i jo vist faaet tilbage? Du seer jeg har mine Sorger, dog jeg er hjertens glad over at du har det godt og er ved det gamle, siden jeg var hjemme hos dig i Pinsen. Vi vil takke Herren for hans Barmhjertighed og Naade i­mod os, hvad havde vi fortjentt? Skam og Skjensel, dog dette maa bringe os ned i Udmyghed for hans Ansigt, og vi maa sige "jeg elendige Menneske hvor skal fri mig af dette dødsens Legeme. dog hvor Synden blev fuldere erkjent der viste Naaden sig end overflødigere, der er Forladelse i Christi Blod, som renser fra al Synd. Jeg ligger nu her i min Jordhule i en Skovkant foran en Sump, Fjenden paa den anden Siden men Ild forfra og bagfra, saa vi sidder i en Kedel, saa du maa ikke undre dig naar du faar Brev fra mig som Gadefejer i Petersborg, dog vi vil ikke haabe det, det er en Plage med Naziserne thi de holder ikke stand men gaar altid til­bage naar vi gaar frem, saa det venskabelige Forhold er ikke saa stor mere. Nu har vi dog atter Solskin, saa man nu atter er bleven tør, det var ogsaa forferde­lig at være saa vaad, den Dag da vi stormede da laa vi i Vandet nede i Engen og Kuglerne piskede os Vandet i Hovedet, saadan optrukket som en drovnet Kat kom vi i Stilling, og arbejdede hele Natten saa vaade som vi var, og vi frøs som en lil­le Abe, da vi 2 Dage efter bleve afløste marcherede vi tilbage til en By om Natten i øsende Rejn og Smus op over Anklerne og glat som paa en Iisbane, da paa en gang, Klats og jeg ligger paa den brede Side i Morasset, en Kammerat hjalp mig paa Benene, ankomen! Kvarter lagte vi os til at sove, saa vaade vi var om Morgenen kunde man see hvem der havde ligget paa den brede Side, til stor Fornøjelse for os al­le, det er raa Krigsliv. Kærlig Hilsen fra din tro Kriger Georg.
Kovel


Jamen, nazist-partiet, det nationalsocialistiske arbejderparti, blev først dannet efter første verdenskrig. Hvad er det så for "naziser", Georg skriver om?

I de katolske alpelande var fornavnet Ignaz meget populært på grund af grundlæggeren af jesuitterordenen, Ignatius af Loyola (1491–1566) - og kælenavnet for mænd med navnet Ignaz var Nazi. I den Østrig-Ungarske hær var der så mange soldater med navnet Nazi at det blev en populær massebetegnelse for de østrig-ungarske soldater i resten af den tyske hær.

Så når Georg skriver om at "Naziserne ... gaar altid til­bage naar vi gaar frem" er det altså forbundsfællernes kampiver, de tyske soldater ikke er så tilfredse med.

Kilde, fx http://www.privat-militaria.de/cms/showthread.php?p=167452

Hvor er Georg? Se noten den 27.6.16.