Rusland d. 10.7.16.

Min kære lille Mie!

Guds Fred til Hilsen. Da vi i Dag ligger i Reserven, saa vil jeg benytte min Fri­tid til at skrive dig et par Ord. Hvis du saa den ødelæggelse som Krigen har an­rettet her saa vilde du grue. Husene nedbrændt og det dejlige Korn nedtraadt, al­le Beboerne er flygtet, lige har vi brekket et Hus ned for at faa Træ til Under­stender, vi har ogsaa en Del Døde og Saarede, ogsaa af dem som er kommen med mig, dog Herren har i sin Naade holdt sin bevarende Haand over mig, det er trygt at vide sig i hans Haand. Nu maa jeg vist snart begynde at vente efter Post fra dig, da nu de første Breve begynder at indtræffe til dem som kom sammen med mig, nu har jeg heller ikke hørt fra dig i 3 Uger, haaber dog at du har hørt tiere fra mig? I er jo vist midt i Høhøsten derhjemme og har vist travlt? her merker man ikke dertil, vi er Muldvarper og arbejder i Jorden Dag og Nat, da vi nu her gaar over til befestningskrigen. Jeg ved nesten ikke hvad jeg skal skrive, da jeg nes­ten synes at jeg er bleven helt forbistret saa ligegyldig overfor alt menneskelig, ligesom Tankerne nu ikke vil arbeide dog jeg undrer mig ikke derover, efter de for­ferdelige Anstrengelser, nesten umenneskelig, over vor Kraf. Jeg er dog glad ved at jeg har Carl at kunde snakke med, han siger det er skrekkelig, paa Marschtou­ren, forleden brekkede han sammen, jeg har heller aldrig været saa nær derved som den Dag, det gjorde ogsaa den skrækkelige Hede, Berghaus tabte forleden 2 Mand ad sin Gruppe, ved et Skinangreb, han seer ogsaa forferdelig medtagen ud, han og Orth er i 1 jeg i 2 og Carl i 3 Zug, men vi kan dog tales hver Dag. Saa min kæreste Mie vil jeg dog tros alt, ogsaa tænke paa dig, og jeg beder dig om, ogsaa at tænke paa mig i dine Bønner, og at Herren snart vil forunde os Fred, saa dette Forferdelige snart maa faa en Ende.

Din, dig tro elskende Georg.
Kovel


Hvor er Georg? Se noten den 27.6.16.