Rusland d. 6.7.16.

Min kære lille Mie!

Nu sidder jeg atter i Skyttergraven og skriver vi er kommen lengere til højre, det er her vor Russerne griber an i saa veldig Overmagt, for at bryde igjennem, her er bleven 2 Masseangreb afslaaet og Markene ligger fulde af russiske Lig. 2 Russere er løben over, og fortalte, at Stemningen var miserabel paa deres Side paa Grund af de mange Døde, men at der nu var indtruffet to nye D. saa vi kan vist vente et nyt Angreb, vi har havdt et par forferdelige Marschdage, saa vi er glade ved at kunde være i forderste Linie, da vi dog der har ro, Farerne tæn­ker vi ikke paa. Tørsten er det værste af det hele. Jeg ville give dig 5 M for en Flaske Vand i dette øjeblik, naar det bliver mørkt saa faar vi jo Kaffe men den er jo varm saa den slukker ikke Tørsten, dog jeg skriver ikke dette for at du skal ynke mig, det vilde jeg gjerne bede mig fri for, men for at vise dig hvor godt vi har havde det derhjemme, nu lærer man at skjønne derpaa. Videre kom jeg ikke igaar altsaa atter i Dag et Livsten (d. 7.7.16 der hersker livlig Virk­somhed og der fordres anspendt Opmerksomhed dog om Dagen kan vi sove lidt, du maa derfor undskylde mig naar det ikke bliver til meget med mit skriven du kan jo nok sette dig ind i Situation. Det er min trøst at Herren ogsaa er min Hjel­per i svære Dage hos ham er der Kraft at faa. Nu er mit Papir snart forbrugt, og jeg venter snart efter forsterkning., og det vil glæde mig at høre om du har det godt, for 3 Uger siden var jeg endnu hjemme hos dig, det var andre Tider, om Gud vil maa vi vente dem igjen, indtilda forbliver jeg din, dig tro elskende Georg.
Kovel


Hvor er Georg? Se noten den 27.6.16.