Eiche d. 14.2.16.

Min elskede lille Mie!

Allerførst min inderligste Tak for den gode Pakke, du kan ellers tro det smager mig godt, den kom godt passende da jeg havde opspist hvad jeg havde med hjemme fra, og tusinde Tak for dine 2 kære Breve, det ene som var i Pakken og de, fra den 12, som jeg modtog samtiddig, deres Indhold glædede og tilfredsstillede mig fuldkommen. Ja min Kærlighed har jeg skjenket dig helt og fuldt, det kan du være sikker paa, men mig selv og min Kraft hører i denne Tid Fædrelandet til, det indrømmer du jo ogsaa, dog i Fædrelandet, der er min kære Hjemejn og mine Kære, i serdeleshed dig, du min kære Brud, med i berejnet, og for dem og dig giver jeg mit Liv hen, hvis saa skal være, for at holde eder fri for den reselsfude ødelæggende Krig, som i ingen Anel­se har om, og derfor kan du da nok tænke dig, nu da jeg er sund og rask igjen, at jeg nok vil være med dertil, drevet af den Grund gaar jeg gjerne ud i Felten, kan du nu bedre forstaa mig? Jeg takker dig ogsaa for at du saa flittig beder for mig, og jeg tror at dine og Moders Bønner er som en Mur om mig, det har jeg ofte erfa­ret i fristelsens Time, saa langt borte fra eder, da har jeg mottet tænke Mie og Moder beder for dig nu i denne Time, og det har bevaret mig for at falde derfor forglem mig ei i dine Forbønner!

I Dag har jeg atter hugget Brende og du kan tro vi har været flittig, vi har da i det minste kløvet 2 Kurve fuld, jeg tror du sagte! i er dovnere som vore Russere. Chr. Petersen merkede jeg ikke noget til, hvor dyre maa dine Søvler være? Jeg har endnu ikke været i Potsdam paa en Søjnedag venter du efter dem? Jeg havde i gaar Kort fra Musk. Grevsen. Hvornaar jeg kommer til U-Komp ved jeg ikke, skal nok meddele dig det. Ellers har jeg det udmerket og slutter med de kærligste og sø­deste Hilsener fra din Georg.

Neues Palais d. 12.2.16.

Kære elskede Mie!

I Dag er jeg, atter paa Vagt, derfor atter et par Ord til min lille ventende Pige. Du kan virkelig ikke have noget at klage over at jeg ikke skriver flittig nu, da jeg har anstrengt mig i den senere Tid, desangaaende, for at du ikke skulde føle Savnet alt for meget, jeg ved jo nok at du længes forfærdelig derefter. I Morgen er Henningsen kjørt hjem paa Orlov, du kan ellers tro han glædede sig dertil, jeg glædede mig ogsaa med ham, da jeg nok ved hvad en Soldat føler det første Gang han kører paa Orlov. Du glæder dig vist over at jeg endnu ikke kommer bort i Februar, da jeg endnu altid bliver tilsidesat, og bliver her men nu tror jeg ellers ikke det varer længe mere, dog Herren ved ogsaa bedst hvad der tjener os til bed­ste i dette Stykke, fra ham vil vi ogsaa tage alt i denne Sag. I Dag er det ellers 8 Maaneder siden jeg blev saaret, og den Gang tænkte jeg atter at være ude om en 5-6 Uger, hvad har Herren ikke alt forskaanet mig for i denne lange Tid, jeg har væ­ret ude af Fronten, nej det var den 14 jeg blev saaret. Nu har Broder Peter været 3 Maaneder lengere ved Fronten end jeg. rrrrrrr -! den elektriske Klingel gik lige i dette Øjeblik og alle gaar paa Hoved og Hals ud af Stuen, i Gevær for at gjøre Æresbevisning denne Gang gjalt den hendes Majestæt, som kom spaserende ud af Sand­gaarden, du skulde bare see hvor vi bliver elektriserede naar Posten for Gevær trykker paa Knappen af Klingelen jeg tror du vilde more dig kostelig derover. I Aften haaber jeg at høre fra dig hvis Kameraterne da husker at faa det med herned i Aften, ellers maa jeg vente til Morgen Middag, til Slut de kærligste Hilsener fra din tro hengivne Georg.

Eiche d. 11.2.16.

Kære elskede Mie!

Her kan du see hvad jeg gjør af lauter lange Weile^*, kan du lide det, jeg tænker det nesten da du dog er meget patriotisk og stammer af en god gammel tysk Fami­lie, du min kære lille stolte Pige, som der siges om dig, jeg kan nok tænke mig at du morer dig derover, jeg ogsaa, Stoltheden har jeg rigtignok ikke fundet hos dig jeg tror den ligger mere for mig, og jeg har tænkt det mosatte om dig, da jeg i mangt og meget havde tænkt mig dig lidt mere stolt, jeg tror nesten jeg ved hvad der nu kommer i dit neste Brev? dog jeg glæder mig til dig, og er stolt af at du er min søde lille underdanige Brud, som jeg merker elsker mig saa meget og vil gjerne gjøre alt for mig, om det og var at vaske mine Fødder, som Cille!! Tak for Brevet med Kirkebladet og Seddelen, jeg kan ikke begribe at mine Breve er saa lenge undervejs da jeg dog har dine paa neste Dag, jeg kan ikke gjore no­get derfor saa du maa besvære dig hos Posten, fra Felten er Brevene kun 3 Dage undervejs hertil. Togforbindelsen er bædre hjemmefra hertil, som herfra og hjem, deri ligger Grunden vist at du maa vente saa længe. Nu skal jeg til og pusse mine Sager lidt da jeg sikkert kommer paa Vagt Morgen, jeg har ogsaa lige skreven 3 Kort, 1 til Gim, 1 til Peter Andresen og 1 til Emilie, saa jeg har dog været flit­tig i Dag, i Eftermiddag har jeg havdt Opsyn i Kulkjælderen ved Brendehugningen hvor der arbeider 4 Mand med Save og Økse, men de huggede rigtignok ikke mere en du kunde have i dit Forklæde, du siger vist at de har været dovne, dog de mente at de havde været meget flittige. Saa en kærlig Hilsen fra din tro hengivne Georg.


^* Indsat lille bånd i de tyske farver.

Eiche d. 10.2.16.

Min inderlig elskede lille Pige!

Først min hjærteligste Tak for dit kære Brev, med det første Foraarsvarsel, disse smukke hvide Sneeklokker, som varsler om Vaarens komme, kan jeg meget godt lide, de minder os ogsaa om, at efter denne Livsvinter hernede, kommer en evig herlig Vaar med lutter Solskind og Glæde, og hvor Vinterens haardhed og Kulde glemmes, der, hvor vi arme fortabte Syndere, som kom til Korset og fik vores Klæder tvettede i Lammets Blod, staar lige saa rene og hvide for vor Gud, som disse smaa Sneeklok­ker. Ja motte dette Foraarsvarsel minde os derom, det kan gjores behov hos os jordbundne, og den Onde, saa let forførte Mennesker, jo ældre man bliver desto tydeligere merker mand, hvilken Magt Synden har over en, og hvor bund og grund fordervet man af Naturen er, men Herren være takket, vi merker ogsaa med Paulus, at Naaden er desto overflødigere. Ja min kære Mie, Satan vil gjerne stille Syn­den op mellem os og vor Gud og anklage os derfor, og vi maa saa med Angest og Beven grue for vor Guds Straf men saa er det kære Mie, at vi har Lov til at komme til Jesus og bede om Forladelse og Naade og Jesus siger saa! vær frimodig alle dine Synder er dig forladt, for mit Navns skyld, og saa faar vi atter Fri­modighed til at komme frem for Guds Trone, thi igjennem Jesus, ser Gud os kun som hellige og rene, hvilken Trøst for os faldne Mennesker. I Dag har vi Snee her og der er en forfærdelig Sneeschab, saa vi faar vaade Fød­der. Vejeret er ellers mild. Henningsen venter at faa Orlov paaa Lørdag, som han glæder sig meget til, blot han ikke bliver skuffet, saadan en ung Soldat kjender jo ikke saa meget til det millitæriske loven i den Henseende, vi seer og taler hinanden flere gange om Dagen, som glæder os begge meget, han er en rar Fyr. Ellers har jeg det meget godt, og haaber det samme om dig, du har jo vist faaet godt slagtet? Kærlig Hilsen fra din tro hengivne Georg.


Vær frimodig alle dine Synder er dig forladt er et citat fra

Neues Palais d. 8.2.16.

Kære elskede Mie!

Nu har jeg ellers ikke hørt i et par Dage men da jeg i Dag er paa Vagt skal du da alligevel have et par Ord. I Dag bliver der atter 20 Mand indklædte til Marschkompagniet, dog jeg er ikke med endnu, dog nu vil det vist ikke vare længe før Trommen staar, saa synger jeg dengang jeg drog afsted, min Pige vilde med, dog nej det passer jo ikke, thi du vil jo hellere blive hjemme, eller rettere beholde mig hjemme det var heller ikke godt naar vi skulde have eder med, thi det kunde i nok ikke taale, der fordres Mænd, Mænd med faste Hjærter, der sagtes før i Danmark! unge raske Kvinder, Drenge klædt i Staal, Mænd med faste Hjærter, det er Danmarks Maal, det er ogsaa Tyskland's Drenge klædt i Staal, ja det giver sik­kert Mænd med faste Hjærter og unge raske Kvinder, de bruges derhjemme, naar Mæn­dene drager ud for at kæmpe for deres Hjem og Fædreland, det ønsker jeg dig at du maa være en saadan Kvinde som staar lige saa fast derhjemme som vi gjør det der­ude for Fjenden og ikke mule og murrer, men lydig være underordnet en andens Vil­je ihvordan det end gaar, dog det er en Kunst der maa leres, da vi saa gjerne vil have en egen Vilje, det er det man som Rekrut skal lære, saa nu da det kommer an derpaa falder det en ikke svært, jeg ved ikke hvad du tænker om mig i Dag, eller om du i det heletaget forstaar mig, dog du kan jo studere derpaa og saa skrive mig det. Havde i Dag Kort fra Peter med Tak for Fødselsdagshilsenerne, det gaar ham godt, og fra Pastor Nielsen havde jeg Brev. Nu har du dog vist hørt fra mig jeg har skrevet paa Torsdag, Fredag, Søndag, Mandag, og nu i Dag 2 Breve har jeg motaget fra dig min kæreste. Saa en kærlig Hilsen og Guds Fred fra din tro hen­givne Georg C. Knudsen.

Eiche d. 7.2.16.

Min elskede lille Pige!

Nu kan du ellers tro at der bliver udrangeret i vort Kompagnie, i Dag var der 120 Mand til Undersøgelse og paa Lørdag 50, deraf er der bleven en 100 Mand K. du kan ikke tænke dig hvilken Humør der er saadan en Dag, med Vittigheder, saa man nesten maa holde sig for Livet somme tider. Du vilde undre dig og tænke, det la­der ikke til at de er meget kjede af, at de skal i Felten, jo jeg kunde nok unde dig, at kikke ind til os saadan en Dag. I Dag gjør jeg ikke Tjeneste, men er Brendehukker nede i Kulkjelderen. Du kan ellers tro jeg havde en smuk Søndag i­gaar i Berlin. Kl ½2 var jeg der og gik først om til Andreas Jørgensen men fandt ham paa Vagtstuen, saa jeg ikke fik talt meget med ham, dog kunde jeg see, at der kan blive noget ud af ham. Saa gik jeg til K.F.U.M. og satte mig i Leseværelset og studerede i Flensburger Avis, havde siddet en 10 Minutter saa kom Møller nede fra Christiansfelt Egenen, som jeg ikke havde seet siden d. 3. Mobilmachungs Dag i Flensburg, han er ved 2. G.R. vi fortalte saa hinanden vore Krigsoplevelser, saa kom Mathias, vi gik saa ovenpaa i Soldaterhjemmet som var helt fuld. Kl 5 blev der ringet til Aarsfesten for K.F.U.M. nede i den store Sal. Inden vi gik ind gik jeg ned i Leseværelset og see om Wagner var der, og forefandt baade ham og Dus og Misionær Knudsen og 4 andre danske Kammerater der. Vi gik saa alle med hinanden op i Salen til Aarsfesten som var forbunden med felles Altergang, som var meget højtidelig og som alle toge Del i, den var mig til stor Velsignelse, bagefter var vi saa alle (danskere) tilsammen, til Aftensmad i Forfrisknings­rummet, og der blev mangt og meget opfrisket. Knudsen var lidt nedtrykt, han og et par mere ligger sammen, og bliver uddannet sammen med de 19 aarige som jo ik­ke er behagelig for saadanne gamle Knaster. Da jeg kom tilbage til Potsdam skrev jeg et Kort til dig. Saa en kærlig Hilsen fra din dig tro elskende Georg Knudsen.

Potsdam d. 6.2.16.

Feldpostkarte.

Kære Mie!

Igaar hørte du ikke fra mig og i Dag har jeg heller ikke dog i Aften et lille Livs­tejn, jeg har nu ligen kommen fra Berlin hvor jeg har havdet en rar og velsignet Dag i Wilhelmgade 34 sammen med mange Kamerater, nu sidder jeg her i en Restaurant og har faaet mig en varm Aftensmad, havde Kort fra Lorenzen og skulde sende dig en Hilsen med. Din tro Georg Knudsen.

Neues Palais d. 4.2.16.

Kære elskede Mie!

Da jeg i Aften har modtaget dit kære Brev, vil jeg strakssvare dig derpaa, jeg er paa Vagt i Dag Posten for Gevær, og har nu lige staaet 2 Timer, det er koldt og jeg frøs men har nu faaet mig en varm Kop Tee, saa jeg atter er bleven varm, siste Fredag gik vi ned til Grevsen's om denne Tid, jeg har nu Tid til at gaa Enkelthe­derne igjennem ja du kan tro jeg glædede mig meget over at være sammen med dig og alle dine kære i Quorp, det glæder mig at du er kommen godt hjem igjen og at du nogenlunde finder dig i, at være ene. Blev det ikke Sneevejer inden du naaede hjem, Tinne skrev i Aften at de var glade ved at de var kommen med 10 Toget, da det om Eftermiddagen gav Sneestorm, jeg merkede rigtignok ikke dertil. I Aften kom det til Parolen at der motte ikke gives Orlov ind i den første Tid, da det er knap til Vagterne, der er nemlig, da jeg var borte kommen 60 Mand bort. 30 til Marschkomp. og 30 til Landstormen, jeg tænker du glæder dig dertil? 1 Transport er der gaaet i Felten forleden, ellers er alt ved det gamle. Henningsen har ikke været paa Orlov endnu han er først nu skreven til Tjenesten. Kejseren har været her igjennem er atter borte. Paa Søndag kører jeg om Gud vil til Berlin. Saa en kærlig Hilsen og Guds Fred fra din Georg.

Eiche d. 24.1.16.

Feldpostkarte

Kære Mie!

Tak for dit Brev som jeg modtog i Middag, sammen med et Brev fra Moder, og 2 Kort fra M. Jensen Obning og Lorentzens Fader, hvor jeg havde forespurgt om Jørgens Adr. Moder skrev om, at der paa Onsdag avholder Auktion, og at de havde sendt en Ansøgning ind for mig, som jeg ogsaa nu har erfaret paa Skrivestuen, om jeg kommer kan jeg ikke sige bestemt.

Din Georg.

Eiche d. 19.1.16.

Min inderlig elskede Mie!

Min hjærteligste Tak fordine 2 Breve fra Søndag som glædede mig meget og at det gaar dig vel i den dye Plas. I Eftermiddag skal jeg hen og podes for Tyfus, saa nu begynder Touren forfra, det bliver gjordt med en lang Naal som bliver indstuk­ket under Huden for Brystet. Samme er forsynet med en Sprøjte, som sprøjter Modgiften ind, lidt ondt gjor det, men dog ikke saa slemt, bagefter gjor det mere ondt naar det hovner, dog det gjor det ikke altid, for Tyfus er det ikke saa slemt som for Colora. Henningsen ligger i Sengen med en Twinnkel i Nakken i Morgen fik han den opskaaren uden Smerte, han er ellers godt ved det, han haaber ogsaa at faa Orlov, da det er bleven dem lovet, de er nu fertig til at rykke i Felten moske kan vi komme sammen til 11 Komp, naar han melder sig dertil naar han kommer ud, vi har talt derom, det er jo den unge Mand som var hos Peter i Vogelsang siste Sommer, du kjender ham vist ogsaa? Nu har vi faaet Indsprøjtningen, og jeg vil fortsætte paa Brevet, da vi er fri for Tjenesten i Eftermiddag. Jeg havde Kort fra Andreas, an­gaaende Landet, jeg har nu skrevet til ham om at foranledige en Auktion, derpaa da der dog ingen Udsigter er til, at der bliver Fred endnu, saa er det vel bedre at leje det alt ud, saa er vi dog fri for den Ting, og Andreas ogsaa med Ulejlig­hederne med Kræaturene, da han dog har nok i sit eget. Jeg havde ellers nok havdt Lyst til atter at begynde i min Bedrift, men Pligterne for Fædrelandet holder os endnu tilbage. Dog Herren vil i sin Naade dog snart give os Fred i Landet, det er vor Bøn, og vi erfarer med Glæde at der dog nu begyndes med, at sluttes Fred, Kri­gen begyndt paa Balkanen, og det viser sig at Freden ogsaa begynder at sluttes der­fra, efter Bladene vil det vist have vidtgaaende Betydning. Ja Herre see i Naade ned til os, og skjenke os snart en sejerrig Fred, det er vor Bøn, dog intilda vil vi staa vor Mand, og ikke murre. Nu modtog jeg lige dit Brev med alle dine Kærlig­hedserklæringer og straks vil jeg putte dem paa Ilden som om de ikke var noget for mig eller hvad tror du jeg gjør? jeg takker dig hjærtelig derfor og glæder mig o­ver at du elsker mig saa meget, jeg er ogsaa fremdeles din dig elskende Georg.

Neues-Palais d. 19.1.16.

Min kære lille Mie!

Tak for Brevet fra den 14, som jeg fik sammen med et Brev fra August Gimm, det var ogsaa skreven den 14 altsaa kun 2½ Dag undervejs fra Frankrig, han har det godt endnu, han skrev om, at Gustav ogsaa var der i Felten igjen, nu bliver jeg nesten en af de Gamle her, saa det snart bliver paa tide at jeg ogsaa kommer afsted, el­ler hvad synes du? Igaar er Kejseren taget bort, og Kejserinden har i Dag været i Doberitz til Indvielse af en Kirke der, siges der, om det passer ved jeg ikke. I nermeste Fremtid tager hun til Slot Bellevue saa behøver vi ikke at stille saa mange Poster. 21 Dagsposter bliver der saa frei, Natposterne bliver saa kun stillet, og Posten for Gewær. Det glæder mig at det gaar dig vel i din nye Plas, og at du begynder at finde dig hjemme der, jeg havde nok havdt lyst til at kigge ind til dig i dit nye Hjem, der er jo vist fint hos dig, eller er det ikke rigtig udmøbi­leret? naar jeg kommer Hjem kan vi jo vist faa os en Pasiar alene der, som du jo sværmer saa meget for? det er nok om du ikke svider Grøden saa, thi saa spiser jeg ingen deraf, tror du? og Karlene siger! die Köchin ist Braut, eller mener du ikke de faar Aarsag dertil, naar, jeg skal nok see dig paa Fingrene kan du tro. Du er vel ikke bange naar jeg kommer, som du nu er naar du er alene, jeg kænder ikke meget til Angst saa jeg ikke rigtig kan føle med dig i det Stykke, thi en Kriger maa ingen Angst have. Min Rekrutloitnant kalte det, der moralische Schweinehund, som ikke motte komme for Dagen, det har jeg tit tænkt paa nu i Krigen, og jeg havde nok havdt Lyst til at spørge ham naar jeg skulde træffe ham, hvorledes det gaar ham, med den moralische Schweinehund, for hos mange i Felten vil den gjerne stikke Hovedet frem. Igaar var Henningsen og jeg saa til Møde han glædede sig meget dertil, da han endnu ikke var der.

Til Slut de kærligste Hilsener fra din tro Georg C. Knudsen.
neues palais


Die Köchin ist Braut betyder på dansk Kokken er brud. (Köchin er en kvindelig kok, måske kunne man sige Kokkepigen står brud)
Georg har brugt den samme spøg i sit brev den 8.6.1914, før krigens start.

Søndag formiddag d. 16.1.16.

Min elskede Mie!

Han er vor Fred, modtag dette Ord som Søndagshilsen. Ja hvilken Fylde af Fred, Glæde og Tryghed ligger ikke deri, han er vor Fred, naar vi lever med ham og i ham, thi i ham bor et Fylde af Fred, han er Fredsfyrsten, om ogsaa nu i denne Verdensbrand alle Folkeslag ligger i Strid og Ufred med hinanden, saa staar han dog over dem alle, som den store Fredsfyrste, og vil igjennem denne Brand have den Enkelte i tale og tilbyde ham Fred for hans skyldbetyngede Hjærte, ja Fred med Gud, tros al den udvortes Ufred. Ja matte denne Fredsfyrste ret faa mange til at tilejne sig denne lykkeliggjørende Fred i Lammets Blod, og motte vi Guds Børn i denne Krig ret faa smage sødmen af dette, for os saa svær fattelige Ord, Fred. Men min kære Mie, den Fred, er som et Fnug der saa let blæses bort, af vor Ulydighed og Synd, ja denne forferdelige Synd, som kun bringer os Ufred og skiller os fra Gud og Livet i ham, motte vi mere og mere tage Afstand fra den, og fly Fristelserne i enhver Skikkelse, ja fly som Josepf og sige! hvor kunde jeg gjører denne skammelige Gjerning og synde imod Gud, saa vil vi kunde bevare Freden med ham. Ja ogsaa i det ti­melige, lenges vi som aldrig før efter det ene Ord, Fred, og vi kan nesten ikke begribe hvorledes det vil blive naar Kirkeklokkerne vil ringe det ud i Landet, men endnu er det ikke kommen, og vi maa endnu holde ud i Kampen og sætte alle vore Kræfter ind, for at opnaa dette ene Ord, Fred. Igaar modtog jeg en Pakke fra Moder som jeg havde god brug for, da jeg nesten in­gen Smør kan faa her, saa man maa spise Brødet uden. Pølse kan man dog endnu købe saa det gaar jo ogsaa saadan. Et Brev havde jeg i Dag fra Søster, hun havde ogsaa afsendt en Pakke, saa lider jeg jo ingen Nød. Ieftermiddag gaar Henningsen og jeg til Potsdam til Møde, han glæder sig meget dertil, det er en rar troende Fyr. Mor­gen skal jeg atter paa Vagt, saa faar du vist atter Brev, som du jo altid glæder dig til. Saa vil jeg slutte denne Gang med de kærligste Hilsener fra din, dig tro elskende

Georg.
Eiche


Georg skriver dette brev fra Eiche ved Potsdam.
Han er vor fred er et citat fra
hvor kunde jeg gjører denne skammelige Gjerning og synde imod Gud er et citat fra

Neues Palais, d. 13.1.16.

Min elskede lille Mie!

Da jeg atter er paa Vagt, er det jo min Sævane at skrive til dig. I Eftermiddag skrev jeg til Moder, og nu har jeg lige staaet 2 Timer Posten ved Okonomy Vejen, som gaar fra Slottet til Potsdam og kommer ud ved Brandenburger-Tohr, du husker moske endnu hvor den var, vi gik et Stykke med den Vej da vi gik op til Sancosi, der hvor vi mødte de Saarede og den ene sagte: ein alter Krieger ist doch kein ... der bøjer den af til venstre. Prins Joachim kom forbi, baade frem og tilbage da jeg stod, saa jeg motte presentere Gevær han har jo været saaret. Prins Oskar ogsaa og Prins August Wilhelm har havdt et Been brukket, ved et Automobilulyk­kestilfælde, forleden var Kronprinsen og Eites her, at besøge deres fader, som nu begynder at komme ud, i Eftermiddag spaserede han en Time udenfor Slottet, han forsvandt lige da jeg førte Posterne op Kl 3. En af Posterne sagde, Wilhelm takkede ellers pænt da jeg præsenterede, men Joachim lod mig staa nesten 5 Min­utter, du kan nok tænke dig kære Mie at vi skal passe godt paa. Tak for dit Brev fra i Gaar, du skriver rigtignok noget i dine Breve, det er ikke som mine hvor Radene er saa langt fra hinanden og Bogstaverne er saa store, saa jeg kunde nok fylde 2 Ark med 1 af dine, men jeg merker jo dog at du glæder dig til dem, du skriver om kære Mie, at jeg vist bliver sovnig naar jeg kommer hjem, da jeg dog her kommer saa tidlig i Sengen, men du kan tro vi lærer ogsaa at vaage, hver 3^die eller 4 Dag paa Vagt, og der giver det kun lidt Søvn, fra Kl 9-11 sover man dog ikke og fra Kl. 11-1 staar jeg Posten, saa kommer jeg tilbage 10 Minutter efter l og kan saa sove til 1/4 for 3, saa fører jeg Posterne op Kl. 3 og er atter tilbage 3¹⁰, og kan saa atter sove til 1/4 5 det vil sige naar vore Foresatter lader os Ro, fra 5-7 staar jeg atter Post og saa er Natten omme, natyrlig ligger vi ikke i en Seng, men paa en træ Britsche med et skraa Bret til Hovedpude, nu kan du rejne ud hvormeget det bliver, saa jeg tænker nok at kunde holde ud i en blød Sofa, med en allersødeste lille Pige i Armen et par Timer over Sengetid tror du ikke? Kærlig Hilsen din tro hengivne G C Knudsen.

Gram er i Dag kommen til 6 Komp, og gaar i nermeste Fremtid i Felten.

Jeg ligger i samme Kaserne som G. laa i.

Eiche d. 12.1.16

Min kære lille Pige!

Min hjærteligste Tak for dit kære Brev fra i gaar Aftes, som glædede mig meget, det glæder mig at du har havdt det rart hjemme til Moders Fødselsdag, og at du har modtaget mine Breve der, saa har i dog havdt noget at lese i, til Fødsels­dagen. Altsaa i Dag tager du saa i Plas, og jeg ønsker dig at du maa blive til­freds der, og at du maa styre Huset med en sikker Husmoders Haand, en Del vil du jo vist ogsaa kunde lere der, omendskjønt du jo vist ellers har udlært i denne Kunst? Det vil glæde mig at kunde besøge dig der, og at kunde overbevise mig om din husmoderlige Dygtighed og Selvstendighed, men du behøver ikke at have Angst for mig, da jeg jo dog tror, at Resultatet vil falde ud til din Fordel, tror du ikke? Igaar Aftes havde jeg Orlov og var til Samtalemøde i Potsdam i Hanrich­str. 30, hvor vi havde det velsignet, der kommer en Del finere Folk sammen, det er i et Privat hjem hos en Geheimraad, vi var 3 Feldgraa, og bleve meget hjærtelig optaget. Teksten var over de Ord i Hæbrær Brv, hvor der er tale om Guds Ord, som er skarpere en noget tveegget Svær. Ja motte Guds Ord ret komme til raadighed i vore Hjærter, og skille alt ud, som ikke høre hjemme derinde. Hvide I ikke at Eders Legeme er den Helligaands Tempel, og at Guds Aand bor i eder. Da det morgen er Julies Fødselsdag beder jeg dig om, at ønske hende Herrens Velsignelse til samme da jeg ingen Tid har faaet til at skrive, jeg tror du skrev engang om, at hun havde sendt mig et Billede, samme har jeg ikke faaet. Gram han talte om, at han troede at der var bleven et Brev borte ved Omflytningen mosked har det været det? han havde nemlig mine Breve i forvaring. Saa til Slut den allerkærligste Hilsen til min lille Pige fra hendes kæreste Ven og Brudgom Georg Knudsen.


Guds Ord, som er skarpere en noget tveegget Svær er et citat fra
Hvide I ikke at Eders Legeme er den Helligaands Tempel... er et citat fra

Eiche d. 11.1.16.

Kære elskede Mie!

Guds Fred til Hilsen.

Nu er du vel atter derhjemme i Quorp, og jeg tænker at du har havdt det rart, hjemme til Moders Fødselsdag, haaber at høre lidt derom. Jeg tror du begynder allerede at vente efter mig, dog jeg vil raade dig til ikke at vente mig før du seer mig, for saa bliver du ikke skuffet, jeg har været et par Gange henne og vilde give Orlov ind sammen med Gram, men vi er indtil nu afviste, haaber dog med Tiden at blive indført i Orlovslisten, alle kan vi jo ikke køre paa en Gang. Du kan tro kære Mie at jeg gjør hvad jeg kan derfor. Paa Søndag til Mandag var jeg paa Neue-Palais Vagt, da skrev jeg Brev til P. Nielsen og til Emilie og nogle Kort i Felten, saa du min Kære blev tilsidesat denne Gang, haaber ikke at du er vred derfor, haaber heller ikke at du er vred over mine Formaninger fra Sist, vel? gjerne ville jeg tage dig i mine Arme og trykke et Kys paa din bløde Leber, og sige til dig: at du dog er min Allerkæreste, saa tror jeg atter at du er glad ved mig? jeg er jo ellers ikke saa sværmerisk, men jeg tror dog, at du har merket lidt af Kærlighed hos mig? om ogsaa den ikke saadan rigtig ytrer sig i Ord hos mig. Kærligheden taler kun lidt, siges der, du ved ogsaa at jeg har en svær Tunge og en uøvet Haand til at skrive, saa du maa tilgive mig, naar mine Breve ikke altid bliver, som du ønskede dem? Kærligheden tilgiver gjerne? Tænker ikke at du er bleven kjed af mit siste Kort, fra Lørdag, om ogsaa dets Indhold for dig synes at være noget Forfærdelig, dog tror jeg, min kære Mie, at du i dette Forfærdelige ogsaa seer et Lys skinne, som kan forvandle alt til lutter Fred og Glæde, Ja det er det Lykkelige, ved at være Jesu dyrekøbte Eiendom i Liv og i Død, ved vi, vi er hans. Jeg har nu lige hentet Middag, som bestaar af Snitbønnesuppe med Okse­kjød, som jeg nu med god Apetit vil fortære, saa du kan see jeg er ved god Sund­hed og har det godt. Saa de allerkærligste hilsener fra din tro hengivne, Georg.

Eiche d. 7.1.16.

Min elskede Mie!

Altsaa først min inderligste Tak for den gode Pakke fra slagningen. Du kan tro jeg lader mig det smage godt. Ogsaa min hjærteligste Tak for dine kære Breve det siste fra Borrig, jeg maa hellere sende dette til Quorp da du dog ikke vil faa det i Ra­vit, da de ingen Post har paa Søndag. Morgen Formiddag skal jeg til Undersøgelse, og saa skriver jeg dig hvad de har gort mig til hvis jeg bliver K kommer jeg sikkert paa Orlov, bliver jeg G. maa jeg vente, hvad vil du saa helst have? jeg maa skynde mig da vi snart skal til Tjeneste. Har nu faaet Brev fra Moder, som jeg vil sende dig med, du har jo ellers vist faaet hendes Mening at vide, da du var der, hun synes jo ikke saa meget godt derom, saa jeg for hendes Skyld hellere maa lade Sagen ligge foreløbig, maasked giver Herren os saa Fred imidlertid. Jeg tænker dog ikke at du har sat det dig altfor fast i Hovedet da jeg jo dog ikke havde skreven bestemt desangaaende, men kun havde tænkt paa Sagen saa jeg haaber dog, at du ikke bliver alt for skuffet i dine Tanker vel? jeg vil en anden Gang skrive lidt mere udførlig, hvis jeg ikke selv personlig kommer. Altsaa er du lidt paa Rejse, som jeg meget godt kan unde dig, jeg har det ogsaa helt udmerket godt, nesten for godt for en sund Soldat, altsaa i Kærlighed din dig tro elskende Georg.

Eiche d. 6.1.16.

Min kære Moder!

Jeg er i Gaar og i Dag den samme ja intil evig Tid, siger Herren. Modtag dette Ord til din 73 aarige Fødselsdag, som jeg ønsker dig Herrens rige Naade og Vel­signelse til, og at han i dit nye Leveaar maa være det ror dig, som han i de hen rundne Aaar har været, ja kære Moder, du maa vist ogsaa sige: ikun godt og mis­kundhed har han bevist imod mig og du maa paa denne Højtidsdag være fyldt med Lov og Tak til ham vor kære Frelsermand, ja han er den Samme i alt Evighed og han vil ogsaa i Fremtiden lede og røre dig efter sine vise Raad, og ogsaa i Alderdommen vil han bære dig paa sine Slagfjedere og gjøre dig ung igjen som Ørnen, for Herrens Naade i det ny, derfor kan vi med fuld Fortrøstning gaa ind i Frem­tiden, om den ogsaa ligger mørk foran os, thi han som har hjulpet hidintil, han hjælper og herefter, han altid kun vort Bedste vil, og han har almagts Kræfter, han har ogsaa Kraft nok til, at føre os gjennem alle mørke dybe Dale, som vi moske i det nye Aaar maa gaa igjennem, han Jesus, lyser som Solen ind i det kul­sorte Mørke, og gjor Mørket til Dag for os, saa vi ikke behøver at være angst, men kan frejdig gaa vor Vej, thi han som kan Stormen binde og lede Bølgen blaa, han kan og Vejen finde hvorpaa din Fod kan gaa. Siste Aar da jeg skrev til din Fødselsdag da var jeg indklædt og skulde i Felten, og hvor har Herren ikke for­underlig hørt vore Bønner og ført mig saa sikker gjennem al Nød og Fare indtil i Dag, saa vi har stor Grund til Lov og Tak. Jeg skulde i Gaar til Undersøgelse, men da var jeg paa Vagt nu kommer jeg hen en af de første Dage, og bliver saa vist atter om Gud vil K. for nu har jeg været 7 Maaneder her med mit lette Saar, det er ogsaa Guds Naade. Saa beder jeg dig om at hilse alle Fødselsdagsgjester mange gange fra mig, men de bedste til dig min kære Moder, fra din tro

Søn Georg.


Jeg er i Gaar og i Dag den samme ja intil evig Tid er et citat fra


Han som kan Stormen binde og lede Bølgen blaa, han kan og Vejen finde hvorpaa din Fod kan gaa er fire linjer fra 1. vers af salmen Befal du dine veje

Eiche d. 4.1.16.

Min elskede lille Mie!

Da jeg i Dag atter er paa Vagt, er det altid det første, at skrive til min Hjær­tenskære, da der da er god Lejlighed i de 4 Timer som jeg har fri, jeg maa dog i den Tid føre Posterne op, men det tager kun 10 Minutter, vi skal ogsaa træde ud, for at gjore Æresbevisning, naar der kommer nogen af det kongelige Hus eller Gennerale og for vore direkte Vagtforesatte. Jeg har i Gaar svaret paa dit siste Brev, i Dag var der ingen fra dig, det ventede Brev fra Moder heller ikke, maa­ske i Aften, hved du hvor mange Jul- og Nutaarskort jeg har sendt af, 16 og hvor mange tror du jeg fik, l til Jul fra Carl og dig, og l til Nytaar fra Tinne, en del Breve har jeg faaet men de fleste vare dog fra dig min allerkæreste Julegave, som jeg glæder mig saa meget til, da du dog er min eneste Ene, som Jene var det for Garth, som du ogsaa skrev om engang. Der hvor vi vare indbudt til 2 Juledag, den gamle Frue er Gehejmraainde 70 Aar og er meget rig, de havde faaet allehaan­de Foræringer og Kager og Æbler, 10 Mand havde hun indkjøbt til, men der var kun kommen 3 nu skal vi komme igjen, haabentlig kommer jeg saa ikke paa Vagt, til Mø­de kommer der gjerne kun en 5-7 Soldater, en Tid var vi mere, men saa drager den ene efter den anden i Felten, og saa gaar det saadan op og ned. I Dag har jeg 3 N^o og staar saa fra 5-7 paa Post o.s.v. Naar Undersøgelsen er, er endnu ikke bekjendtgjort, dem som ere indklædt kommer Morgen bort til 6 Komp, de gaar vist ud mit i Maaneden, som jeg siste Aar, husker du det endnu? om denne Tid blev jeg ogsaa indklædt og da var det G og jeg fik os photograferet, du har vel Billedet, nu er det altsaa snart 7 Maaneder siden jeg blev saaret, en lang Tid og saa med saadant let Saar, ja kære Mie det er Herrens Godhed imod os, at han lader mig blive her, omendskjønt jeg tidt ønskede at jeg ikke var her, saa maa jeg dog tak­ke Herren for den Plas han har sat mig paa og saa lenge han vil, bliver jeg her.

Saa en kærlig Hilsen fra

Din tro hengivne Georg.


Jeg har ikke kunnet finde ud af, hvem Jene og Garth er. Hvis du ved det, så skriv det venligst i en kommentar.

Eiche d. 3.1.16

Min kære elskede Mie.

Nu i Middagstimen et par Ord til dig. Min ungarnske Pibe har jeg tændt saa det gaar med Fulddamp. Tak for dit kære Brev fra Nytaarsaften, som jeg mod­tog i Middag, havde du kikket ind til mig den Aften før Kl 8 saa havde du seet mig med den ovennævnte Pibe, var du kommen efter 8 saa havde du fun­den mig sovende, da jeg om Middagen var kommen fra Vagten, nu vil jeg svare lidt paa alle dine Spørgsmaalstejn, altsaa først med den meget omtalte Or­lov, da har de dog ladet saa mange køre som de kunde, om Kejseren snart rej­ser, og om han snart er sund ved jeg ikke. Jeg kan ogsaa meget godt unde de unge Grevsens, at de kan være sammen, men mig, som er sund og rask, og kan gjøre noget for Fædrelandet, under jeg det ikke. Altsaa forkert. At jeg er Garde og staar ved Kejser og Kejserindens Vagtkompagni, maa du dog som min Brud være stolt for, jeg under alle de andre gjerne deres Orlov, naar jeg ikke hørte fra min Hjertens Skat i 7 Uger, saa var det dog intet Under at jeg gjerne ønskede et Brev. Juletræet var ogsaa tændt paa Nytaarsaften. Gram var heller ikke paa Orlov. Naar du kommer i din Plas vil det være mig en Glæde at besøge dig der, hvis Tingene saa stiller sig anderledes, saa skal det nok blive tilrettelagt for os, til da, gaa kun rolig derhen. Ja kære Mie, Livet er raat her i Kasernen, og man maa være paa sin Post, for ikke at falde og jeg takker dig meget at du saa flittig beder for mig, ja dine Bønner er som en Mur om mig. Dansktalende er vi 3 i Komp. Gram, og A­gerhøj fra Als, han har været K siden i Juli og er nu først indklædt, men de kjender ikke Herren, dog Gram har dog et par gange været med mig til Mø­de. Lorentzen har fejret Jul i Felten, saa vit jeg ved. En god Seng har jeg med 3 uldne Dækker det gjøres ogsaa behov da vi ligger i Blek Barakker. Om Krigen endnu vedvarer lenge kan jeg ikke sige dig, kun Herren ved det, det skal være vor Trøst. Mit Synspunkt, som du ikke deler med mig staar jeg end­nu fast ved, for den Ting gaar jeg i Farer hvor jeg gaar naar Herren ikke bevarer mig. Din Gnavenhed tilgiver jeg dig helt og fuldt men beder dig om at avlegge denne Fejl, da den ikke er rosverdig. Billederne maa du nok lade ligge til jeg kommer. Tak Cæcilie for Indbydelsen, jeg kunde ikke komme. Alt­saa det var lidt paa alle dine Spørgsmaal, om du er tilfreds der med ved jeg ikke? nu maa jeg slutte da vi skal til Tjeneste.

I Kærlighed

Eiche d. 2 Januar 1916

Min elskede kære Mie!

Altsaa det første Brev 1916, hvad vil dette år bringe os? således spørger man uvilkårlig. Fremtiden ligger som en lukket Bog foran os hvis Indhold er os u­bekjendt og hvor vi kun maa lese et Blad ad gangen. Vi kommer lige fra Jule­festen, hvor der blev os fortalt om Ledestjernen, og denne Stjerne (Jesus) lyser for os ind i det nye Aar, og gjør Mørkheden til lys Dag for os, saa vi trøstig kan gaa vor Vej uden at ængstige os. O hvor lykkelig vi, som fik øje paa denne Stjerne, som der staar om de Vise af Østerland; de bleve glade da de saa Stjernen saa lad os da kjære Mie, trøstig gaa ind i det nye Aaar med denne Stjerne for øje. Tak for alle dine kjære Breve som du skriver mig, jeg kan merke at du har lengtes meget efter, at jeg skulde komme hjem paa Orlov, dog det maa du ogsaa lære at tage som det kommer, og ikke tage dig det saa nær naar jeg ikke kommer, men være glad ved begge Dele for naar man er Sol­dat saa maa man være glad og tilfreds som Tingene følger, og i den Henseen­de maa du ogsaa vise dig som en Krigens Brud, og ikke lade Modet synke, naar det ogsaa gaar lidt imod, vi to har dog nok Grund til at glæde os, ikke? Jeg tænker at du tager mod denne Formaning fra mig uden at blive bedrøvet? jeg har i et andet Brev erklæret dig Grunden hvorfor jeg ikke kom, saa du vil kunde forstaa mig? Igaar havde jeg en dejlig Eftermiddag i Gemeinschafts­foreningen som var mig til stor Trøst og Opmuntring. De andre Kamerater havde havdt det smukt i Molktegade 25, og bleve indbudt til at komme om en 14 Dage igjen. Jeg haaber at høre fra Moder med det første saa vil jeg skri­ve dig desangaaende. Petersen er dog indkaldt ikke? det er dog den nye Gaard i Østbyen den? tag Tingene med Ro og bliv ikke forvirret. Du sollst­ Dich nicht verblüffen lassen, siger vi hos Tyskerne. Jeg vil nu give ind om Orlov, og haaber saa om Gud vil at komme hjem til min lengselsfulde Mie, ind­til da er jeg din dig tro elskende

Georg Chr. Knudsen


Du sollst­ Dich nicht verblüffen lassen - du skal ikke lade dig forbløffe - er i den tyske version blevet en standardfrase i vores familie.