Eiche d. 14.2.16.

Min elskede lille Mie!

Allerførst min inderligste Tak for den gode Pakke, du kan ellers tro det smager mig godt, den kom godt passende da jeg havde opspist hvad jeg havde med hjemme fra, og tusinde Tak for dine 2 kære Breve, det ene som var i Pakken og de, fra den 12, som jeg modtog samtiddig, deres Indhold glædede og tilfredsstillede mig fuldkommen. Ja min Kærlighed har jeg skjenket dig helt og fuldt, det kan du være sikker paa, men mig selv og min Kraft hører i denne Tid Fædrelandet til, det indrømmer du jo ogsaa, dog i Fædrelandet, der er min kære Hjemejn og mine Kære, i serdeleshed dig, du min kære Brud, med i berejnet, og for dem og dig giver jeg mit Liv hen, hvis saa skal være, for at holde eder fri for den reselsfude ødelæggende Krig, som i ingen Anel­se har om, og derfor kan du da nok tænke dig, nu da jeg er sund og rask igjen, at jeg nok vil være med dertil, drevet af den Grund gaar jeg gjerne ud i Felten, kan du nu bedre forstaa mig? Jeg takker dig ogsaa for at du saa flittig beder for mig, og jeg tror at dine og Moders Bønner er som en Mur om mig, det har jeg ofte erfa­ret i fristelsens Time, saa langt borte fra eder, da har jeg mottet tænke Mie og Moder beder for dig nu i denne Time, og det har bevaret mig for at falde derfor forglem mig ei i dine Forbønner!

I Dag har jeg atter hugget Brende og du kan tro vi har været flittig, vi har da i det minste kløvet 2 Kurve fuld, jeg tror du sagte! i er dovnere som vore Russere. Chr. Petersen merkede jeg ikke noget til, hvor dyre maa dine Søvler være? Jeg har endnu ikke været i Potsdam paa en Søjnedag venter du efter dem? Jeg havde i gaar Kort fra Musk. Grevsen. Hvornaar jeg kommer til U-Komp ved jeg ikke, skal nok meddele dig det. Ellers har jeg det udmerket og slutter med de kærligste og sø­deste Hilsener fra din Georg.