Eiche d. 20.2.16.

Kære elskede Marie.

Nu er det nok paa tide at jeg faar takket for de 2 siste Breve og for den gode Pakke du kan ellers tro det smager mig godt. Kagerne udmerkede. Det er Søndag For­middag og om jeg i Eftermiddag rejser til Berlin, er jeg ikke enig med mig selv over, da jeg har det lidt i Halsen, det begyndte den Nat vi havde det forfær­delige Vejer paa Vagten, som du ogsaa skriver om da I gik hjem fra Grevsen's da kan du ellers tro, da havde man Næsen fuld, naar man havde staaet 2 Timer, i denne Orkan, jeg havde Angst for at de store Træer skulde veje om, saadan legede Vinden med dem. Kl 5 om Morgenen da jeg atter kom paa Posten da kom der en veldig Sneebyge, saa du kan tro det var godt at kravle ind i Skellerhuset. Min Hals er dog bleven lidt bedre i Nat, det er Mandlerne der er hovnet, dog jeg føler mig ikke syg derved. det gjør mig ondt at du atter har at lide under din gamle Syg­dom og jeg beder dig indtrængende om, at tage dig nøje i agt, og at gaa efter For­skrifterne!! saa skal det nok blive bedre! men ellers ikke! Kortet fra i Gaar fik jeg ikke lejlighed til at blive af med i Potsdam. Vilde om Eftemiddagen have væ­ret derned for at købe Støvlerne, men saa gav det Snee, og jeg foretrak at blive her. Du maa undskylde mig, jeg har ikke den minste Lyst til at skrive i Dag og jeg vil derfor slutte paa 3^die Side, med en allerkærligste Hilsen fra din tro Georg.