Eiche d. 15.2.1916.

Kære elskede Mie!

Har i Formiddag fundet Billedet, fra den første Parade for Kejseren, først i Marz Maaned i Verziers, og sender dig det hermed og beder dig om, at opbevare det som Krigsminde, jeg staar derpaa som Fløjelsmand ig anden Zug. Komp. er opstilledt Zug­vis bag hinanden, dengang ergrede det mig at jeg ingen Ansigtskort fik deraf, da de alle vare udsolgte saa jeg glædede mig meget da jeg nu fandt det her, det er lidt utydelig, men naar man ved hvem det er kan man dog godt kjende den Enkelte. Sidste Aar om denne Tid havde vi de skjønne Dage i Darai, til den 18 tror jeg, vi vare der, hvor dette Aar dog er gaaet hurtig men det var jo ogsaa saa rig paa Afveks­linger, baade gode og onde Dage har jeg havdt, men dog Herren være takket, de Gode langt flere en de Onde, ja naar man saadan skuer tilbage paa Livet, saa har man dog saa megen Grund til Lov og Tak til Gud, for al hans Naade og Barmhjærtighed, og naar man saa skuer ud i Fremtiden,saa kan man være fuld forvisset om, at den sterke, almægtige Gud som saa sikkert har ført en hertil ogsaa i Fremtiden vil føre os sikker gjennem alt hvad der end møder os, det er saa trygt at anbefale os i hans Guddomshænder. I Formiddag modtog jeg en Pakke med Æbler fra Søster Tinne, saa nu lever jeg jo som Fürsterne og Græverne. ja kære Mie, som Soldat lærer man alt, baa­de at have i overflod og intet at have og lykkelig det Menneske som kan finde sig tilfreds i alt jeg ved en gang, det var i Galitzien, jeg var saa glad og Herren taknemlig, da jeg fik et lille stykke tørt Brød, knap saa stor som en halv Skive, saa jeg kunde stille lidt af den glubende Hunger, ja i saadanne Tider lærer man at skjønne paa det daglige Brød, og saa lærer man at skjønne paa, hvor godt man har havdt det hjemme. I Dag er jeg med til Tjenesten, Morgen kommer jeg paa Vagt saa hører du vist atter fra mig. Til Slut de allerkjærligste Hilsener fra din dig tro elskende Georg.