Eiche d. 24.2.16.

Kære lille Mie.

Nu lenges du vist snart efter et Brev fra mig, da jeg ikke har faaet skrevet i de siste par Dage. Min inderligste Tak for dine kære Breve som jeg har motaget, jeg seer deraf at du har været lidt nedtrykt over at jeg atter skulde i Felten men efter dit Ønske er det atter bleven lidt udskubbet du glæder dig vist derover? Nu lige modtog jeg dit Brev skreven d 23. Haabentlig har du nu faaet mit Brev hvor jeg takkede dig for Pakken, jeg tror jeg sendte det af fra Berlin, altsaa paa Søndag havde jeg dog skrevet! har du faaet mit Brev som jeg skrev d 21 fra Vag­ten, da jeg havde ladet det ligge paa Bordet, da vi skulde løse af, og da jeg kom tilbage var Brevet borte, haaber dog at Ordonansen har bragt det bort? Morgen kommer jeg atter paa Vagt. Jeg har i Eftermiddag skreven et Brev til Far og Mor, og takket for Pakken. Du drømmer nok meget om Natten jeg nesten aldrig og naar jeg drømmer noget har jeg glæmt det om Morgenen, men det er jo saadan her ved Miillitæret her har man ingen Tanker som beskjæftiger en om Natten, men lever et sorgløs Liv, uden Bekymringer, ja man har i Grunden nesten alt for gode Dage, thi man bestiller jo nesten ingenting, det er jo alt kun legeri, i det minste her ved Komp. undtagen Vagterne, de er jo stramme nok. Kejseren er nu atter bor­te han var her nogle Dage, man merker det dog straks paa Vagterne naar han er her, saa kommer der saa mange Offiserer, saa man maa passe bedre paa. Min Ven Hugo er nu kommen til 4 Komp som K havde Kort fra ham i Dag. Paa Søndag sendte vi, alle Nord-Slesvigere, P. Nielsen en Hilsen, nu skal jeg jo nok faa et Brev om hvem det alle er, jeg er endnu ikke naaet saa vit at komme til Potsdam at kjøbe Støvler, maaske Lørdag Eftermiddag efter Vagten.

Til Slut, Guds Fred og en kærlig Hilsen fra din tro Georg.