16/02/2009

Neues Palais d. 16.2.1916.

Min sødeste lille Pige!

I Gaar lovede jeg at skrive naar jeg kom paa Vagt, altsaa maa jeg vel holde mit Løfte omenskjøndt jeg ikke har megen Lyst, sandt at sige, jeg har skreven til Moder og A. Grevsen, og du ved, jeg skriver ikke gjerne meget paa en gang, dog ingen Regel uden Undtagelser. Altsaa først Tak for Brevet fra i Gaar Aftes, som jeg desværre ikke har faaet med mig paa Vagten og derfor ikke kan besvare dig de enkel­te Spørgsmaal, og du ved, at min Hukommelse er ikke besynderlig skarp. Vi har i Formiddag faaet megen Snee og i Middag rejnede det saa vi gaar nu med helt vaade Fødder, men det maa man vænne sig til, jeg skal nu snart ud og staa Post fra 5-7, 3die No saa kan jeg synge i Nat Kl 12 steh ich in finstrer Mitternacht, denn denk ich an mein fernes Lieb, ob sie mir hold und treu verblieb, ja du kan tro kære Mie, at i de stille Nattetimer gaar mine Tanker ofte derhjem til dig i det lille Quorp, og naar Tankerne dvæler der hos dig saa gaar Tiden saa hurtig og Jeg har tit undret mig over, at Afløsningen allerede kom, altsaa Kl 7 videre - - Nu har jeg faaet Aftensmad med en varm Kop Tee til, du kan tro jeg glædede mig, da en Kamerat bragte mig et Brev fra min Kæreste, som var skreven d. 15. altsaa igaar Eftermiddag det er rask befordring, skade at du ikke faar mine saa hurtig, jeg har nok gjort dig lidt nysgjærrig, men dog ikke mere end du selv kan bide i dig, jeg havde tænkt at faa en Del Spørgsmaal, men der har jeg dog tænkt fejl, hvad siger du om det smukke Billede som jeg sendte i Gaar, fra Moder har jeg kun faaet et Brev siden min Orlov, saa jeg er glad for at du skriver saa flittig. Saa til sidst, Gud anbefalet, og en allerkæreste Hilsen fra din tro hengivne Georg C. Knudsen.


Sangen Steh ich in finsterer Mitternacht var en populær soldatervise.
Tekst: Wilhem Hauff ca. 1827.
Melodi: Friedrich Silcher.

Steh ich in finsterer Mitternacht
So einsam auf der fernen Wacht,
So denk ich an mein fernes Lieb,
Ob mir auch treu und hold verblieb

Als ich zur Fahne fort gemüßt,
Hat sie so herzlich mich geküßt,
Mit Bändern meinen Hut geschmückt
Und weinend mich ans Herz gedrückt.

Sie liebt mich noch, sie ist mir gut,
Drum bin ich froh und wohlgemut.
Mein Herz schlägt warm in kalter Nacht,
Wenn es ans treue Lieb gedacht.

Jetzt bei der Lampe mildem Schein
Gehst du wohl in dein Kämmerlein,
Und schickst dein Dankgebet zum Herrn
Auch für den Liebsten in der Fern.

Doch wenn du traurig bist und weinst,
mich von Gefahr umrungen meinst,
Sei ruhig, bin in Gottes Hut,
Er liebt ein treu Soldatenblut.

Die Glocke schlägt, bald naht die Rund'
und löst mich ab zu dieser Stund'.
Schlaf wohl im stillen Kämmerlein
und denk' in deinen Träumen mein.

A. Grevsen er Andreas Grevsen, som var Maries svoger. Han var bror til Peter Grevsen, som var gift med Maries storesøster Cecilie, og i 1922 blev han gift med Maries lillesøster Jürga. Se ham i stamtræet.

0 kommentarer: