Neues Palais d. 8.2.16.

Kære elskede Mie!

Nu har jeg ellers ikke hørt i et par Dage men da jeg i Dag er paa Vagt skal du da alligevel have et par Ord. I Dag bliver der atter 20 Mand indklædte til Marschkompagniet, dog jeg er ikke med endnu, dog nu vil det vist ikke vare længe før Trommen staar, saa synger jeg dengang jeg drog afsted, min Pige vilde med, dog nej det passer jo ikke, thi du vil jo hellere blive hjemme, eller rettere beholde mig hjemme det var heller ikke godt naar vi skulde have eder med, thi det kunde i nok ikke taale, der fordres Mænd, Mænd med faste Hjærter, der sagtes før i Danmark! unge raske Kvinder, Drenge klædt i Staal, Mænd med faste Hjærter, det er Danmarks Maal, det er ogsaa Tyskland's Drenge klædt i Staal, ja det giver sik­kert Mænd med faste Hjærter og unge raske Kvinder, de bruges derhjemme, naar Mæn­dene drager ud for at kæmpe for deres Hjem og Fædreland, det ønsker jeg dig at du maa være en saadan Kvinde som staar lige saa fast derhjemme som vi gjør det der­ude for Fjenden og ikke mule og murrer, men lydig være underordnet en andens Vil­je ihvordan det end gaar, dog det er en Kunst der maa leres, da vi saa gjerne vil have en egen Vilje, det er det man som Rekrut skal lære, saa nu da det kommer an derpaa falder det en ikke svært, jeg ved ikke hvad du tænker om mig i Dag, eller om du i det heletaget forstaar mig, dog du kan jo studere derpaa og saa skrive mig det. Havde i Dag Kort fra Peter med Tak for Fødselsdagshilsenerne, det gaar ham godt, og fra Pastor Nielsen havde jeg Brev. Nu har du dog vist hørt fra mig jeg har skrevet paa Torsdag, Fredag, Søndag, Mandag, og nu i Dag 2 Breve har jeg motaget fra dig min kæreste. Saa en kærlig Hilsen og Guds Fred fra din tro hen­givne Georg C. Knudsen.