Geschrieben den 29 Sep 1917.

Feldpostkarte.

Kære Mie!

Hurtig i Morgen vil jeg sende dig min varmeste Tak for de gode Pakker med Flesk og Tobak og Vask, jeg tror nesten jeg har glemt at takke for de andre, jeg har faaet det alt. Jeg kommer slet ikke saa vidt at jeg faar skreven da vi har saa travlt med en Understand, haabentlig faar jeg Tid at skrive Morgeneftermiddag. Jeg har det ellers godt og er sund og rask. Gud Herren er Sol og Skjold.
                                                                                                 Din Georg.

Hilsen til Moder. Soveja

Hvor er Georg? I nærheden af Soveja i Rumænien. Se noten den 6.12.16.

Skreven d. 23.9.17.

Min elskede Mie!

Det er i DAg Søndag, og vi har i Eftermiddag tjenestefri (Batl, Befel, Sonntag Ruhe) jeg har derfor lidt Tid, jeg venter Carl med Posten han bringer den nesten hver Dag, han driller mig naar han træffer mig ved Spaden som jeg svænker flittig i denne Tid da vi bygger os en ny bombesikker Understand, han har det jo nemlig lidt bedre nu, hvad Arbeide angaar, ved Sanitæterne. d. 24.9. altsaa videre kom jeg ikke igaar, da Jessen kom og forstyrede mig. Carl kom ikke med Posten da der ingen var. Tak for Brevet jeg modtog i Dag, saa har du altsaa dine Sager i Ravit. Med Møblerne maa du selv vide hvad der er bedst, jeg har ingen Anelse derom. Klokken er ½6, og det begynder at blive mørkt vi arbeider til Kl. 5. nu kommer Kaffen og jeg skal have Mellemmad om jeg faar Brevet ferdig i Aften ved jeg ikke, da jeg kun har en lille Stommel Lys endnu. Altsaa ved STearinlyset med en af de gode Fødselsdags Cigarer, som endelig er ankommen, de har nemlig først været i Frankrig ved 209 og da de ikke fandt mig der rejste de til Rumænien, der traf de mig lys levende, jeg takker for den gode Kvalitet du har søgt ud 4 havde været lidt utydelig, jeg kom dog ikke forkort med Cigarer paa min Fødselsdag da jeg kjøbte en half Kiste til 13 M. Det Brev du tænkte jeg vilde skrive paa denne Dag har du jo vist faaet hvad tænkte du derom? I har altsaa fejret Fødselsdag uden Fødselsdagsbarnet det glæder mig at i har tænkt paa mig, fra Quorp havde jeg ogsaa Breve, og forleden en Pakke fra Loit.
Nu skulde du bare se mig jeg har nemlig faaet helt nyt Tøj nu, som de ikke engang vilde give mig i Flensburg, haabentlig behøver jeg ikke at slide det op her i Felten, da vi haaber at vi snart er ferdig med Krigen, der skal være hemmelige Underhandlinger i gang med England. Jeg sidder og falder i Tanker ved at see paa Starinlysets Flamme, og jeg tænker mig hensat i mit fremtidige Hjem naar vi ved Aftentid sidder sammen i en hyggelig Stue og alt er fredelig og stille, og du min elskede kære lille Kone søger at gjøre Aftenhvilen sød og livlig for mig, som jeg nu i 3 Aar har mottet savne, som du skriver vil det ogsaa være dig det Skjønneste. Ja vi vil bede Herren om at han i sin Naade vil forunde os gjensynets Glæde. Haabentlig har du ikke faaet skreven til Pastor Nielsen om Afskriften, da du ser i hans Brev at det ikke er ham mulig. Saa beder jeg dig om at hilse min kære gamle Moder, som maa lide saa meget, og du være særlig hilset fra Din egen tro Mand Georg.

Jeg er ikke oplagt til at skrive Breve i denne Tid. Soveja
Hvor er Georg? I nærheden af Soveja i Rumænien. Se noten den 6.12.16.

Skreven d. 20. Sep 17.

Min elskede lille Kone!

Morgenstund har Guld i Mund, siger et gammelt Ordsprog, jeg vil derfor i den tidlige Morgenstund paabegynde dette Brev der er endnu lidt Tid før Arbeidet begynder. Min hjærteligste Tak for de siste Breve og de 3 gode Pakker som alt var meget godt. Det glæder mig at Reklamationen er lykkedest saa Skatten er blev en nedsat, nu lader jeg mig det gefolde, ja du kan rigtignom give Andreas en god Dagløn og i kan nok tage eder den Frihed at spise Lammekjød, spis kun dygtig jeg under eder det gjerne.
Jeg havde igaar Brev fra P. Nielsen jeg havde bedt ham om en Afskrift af Brudetalen, men som han ikke kunde give mig, nesten bebrejder han mig at jeg kunde tro at mit Brev kunde kjede ham, jeg havde nemlig skreven ham et Brev paa 8 Sider, lidt om hvad jeg havde foretaget mig efter Orloven hvor jeg skrev til sist: haabentlig har jeg ikke kjedet Dem med mit lange Skriveri, jeg sender dig Brevet med saa kan du lese. Jeg troede nesten du lengtes, efter dit forrige Brev, dog jeg ser nu at det ikke er Tilfeldet ja du har det vist ikke saa rolig som paa Gaarden i Quorp, og jeg kan nok tænke mig at Livet i Ravit er lidt mere afvekslende, jeg merker dog at du har vænnet dig dertil og at du befinder dig vel derved. Det maa heller ikke være saa let at begynde som ung Kone i det nye Hjem, uden Mand, thi naar en ung Kone kommer ind til en Svigermor, saa er det om at faa ret begyndt, og naar saa tilmed Manden og Sønnen er borte maa det være dobbelt svær dog nu i Krigstid ser man overalt at Kvinden lærer at staa paa egne Ben, saa tror jeg, og ved, at det ogsaa er tilfelde hos dig min lille Kone?
Du er vist ikke tilfreds naar jeg vil knappe dig af med 2 Sider, og jeg vil derfor af mit Blok Skrivepapir skrive dig et dobbelt. Nu begynder Arbeidtstiden, haabentlig kommer Fortsættelsen i Middag. - Har nu lige spist Graupen mit Hammelfleisch og til Desert saa mange Pærer saa jeg helst vilde velte mig om paa Siden og snorke. Jeg kunde ønske dig nogle af de mange Plommer vi har her, ja hele Regt. kan ikke magte dem alle, der skal ligge et helt Lag under Træerne, det er kun af 2 Byer, Soveja og Rukorini, Beboerne er borte der, saa vi har frit Raaderum, vi faar dem opbragt med Bæredyrene, hænter ogsaa selv. Jeg skal i Eftermiddag til Fødselsdag hos Untffz. Jessen fra Sau, han ligger lige oven for mig i Stillingen han har de nye Tagtækkere (Maskingeværer) under sig. Jeg venter nu lige efter Carl, han bringer os vor Post i Middagstimen og vi faar os saagjerne en lille Pasiar. Carl havde Kort fra Hugo som ligger i et Feldlazarett i Putna og er i god Bedring, han havde været for svag til at transportere til Ungarn, nu bliver han sansynligvis der til han er rask.
Med at søge ind om Orlov til Land vil jeg raade dig til, at lade være da jeg dog ikke kommer, der er endnu Ersatz som kom med mig, som ikke er kørt paa Orlov endnu de har nu været hær 5/4 Aar, saa vi kan nok være tilfreds ikke? Angaaende Augtionen saa er det vel bedre at vente til hen i Vinteren, da jeg dog neppe tror at Krigen varer neste Sommer gjennem. Nu kom Carl med Posten og bragte en Pakke fra Søster Tinne og Brev fra Andreas og dig, det er kjedelig at Moder har det saa daarlig. Herren give hende Naade og Kraft til at være taalmodig, og see hen til den Krone som venter dem som er tro indtil Døden.
Saa vil jeg slutte med de kærligste Hilsener og Kys til dig og Moder Din Georg. Soveja

Dagens menu: Graupen mit Hammelfleisch - perlebyg med fårekød. Og så pærer til dessert.

Hvor er Georg? I nærheden af Soveja i Rumænien. Se noten den 6.12.16.

Geschrieben den 17 Sep. 1917.

Feldpostkarte

Kære Mie!

Nu lenges vist efter et lille Livstein du merker vist at jeg nu har mere at bestille og jeg derfor for lidt mindre skrevet. Vi arbeider sterkt paa vor Stilling, jeg har det ellers godt og er sund og rask nu er det temmelig rolig her. Pakken med Cigarene har jeg ikke faaet, de maa være gaaet tabt. Tak for Brevkortet hvor du har drømt lidt.
Kærlig Hilsen Din egen Georg.
Soveja
Hvor er Georg? I nærheden af Soveja i Rumænien. Se noten den 6.12.16.

Skreven paa min Fødselsdag 13.9.17.

Min elskede lille Kone!

Paa min Fødselsdag straalende Solskin, baade udenom og inden i mig. Der er Solskin i min Sjæl i Dag, thi Jesus i mig bor, selv Jord og Himmel til mig ler o.s.v. Ja udenom mig er der Solskin - en skjønnere Septemberdag kan ikke tænkes og da Carl og jeg i Morgen taltes, motte vi med hverandre beundre den opgaaende Sol, da den hævede sig i Purpurpragt op over Bjergene, og mit Hjærte hævede sig i stille Tak op til ham som opsaa i mig lod opgaa sin Naades-Sol, og at jeg har mottet erfare og merke den Varme og det Lys som udgaar fra samme. Ja min kære Mie, som du ogsaa skrev i dit Fødselsdagsbrev til mig kan jeg paa denne Dag ikke andet, end med Tak til Gud skue tilbage paa den henrundne Tid i mit Liv, ja Jesus var Naadesolen som kastede sit Lys over den. En lykkelig Barndom og Ungdom har jeg forlevet i Hjemmet hvor Jesus var den der blev spurgt til Raads i Livets Anliggender, og vor kære Moder viste os hen til ham. Jeg husker endnu hvor herlig det var naar vi i Mørkningen sad i Soveværelset foran Kaminen Peter og Tinne paa hver en Side og jeg som Yngste paa Moders Skjød, og hun fortalte os saa henrivende Historier. Jeg var i min barnlige Fantasi saa henreven af Historien om den barmhjærtige Samaritan, og jeg vilde altid paa ny have den fortalt (Modde, den om e Røvere). Senere i min tilige Ungdomstid, da Syndeskylden blev mig bevidst søgte jeg hen til Samaritanen, som saa saa kærlig lægte Syndesaaret saa jeg blev karsk paa Sjælen, og jeg har ikke fortrudt det i mit senere Liv.
Nu særlig i Krigstiden, har Jesus, Naadesolen, spredt Lys og Varme over det Mørke og den Kulde jeg var omgiven af, saa alt blev saa læt at bære, ja jeg kan sige, som Moder ogsaa skrev til mig, Med min Gud kan jeg springe over en Mur hvor har han dog ikke forunderlig været med mig og hjulpet mig gjennem alle Vanskeligheder. Du kan ellers tro jeg har en lang Fødsesdag, den begynte imorgen kl ½2 da blev jeg vækket for at staa Alarmpost, jeg maa i disse Dage staa Posten med da vi er for faa Folk, og den ender iaften kl 12 da jeg har Vagt fra 10-12. Da jeg imorgen sad nede ved Ilden og varmede mig, da matte jeg uvilkaarlig nynne : Min Sjæl du Herren lover, og alt hvad i mig er hans Navn o.s.v. og i Aften naar jeg sidder ved Kulilden vil Tankerne sikkert gaa til Hjemmet, hvor Sol gaar ned bag de vante Tinder og særlig dvæle hos dig og alle de Kære, og jeg vil saa lægge mig til Hvile i det Haab og Bøn om neste Aar at fejre denne Dag sammen med dig i vort felles Hjem. De kærligste Hilsener fra Fødselsdagsbarnet Georg.

Hilsen fra Carl han var her i Eftermiddag til nej ikke til Kaffe og Kage, det fik vi allerede paa Søndag men til en Del store tykke Blommer, der havde du vel ogsaa Soveja
Peter og Tinne tror jeg er Georgs storebror og storesøster, hans eneste helsøskende (ialt havde han 10 søskende). Peter hedder Peter Hansen Knudsen og Tinne hedder Anna Cathrina Knudsen. Du kan finde dem i slægtstavlen i menuen til venstre.

Der er solskin i min sjæl idag er en salme med dansk tekst af H. P. Mollerup.

Skreven d. 9. Sep. 1917.

Min elskede lille Kone!

Solen gaar nu straalende ned bag de høje Bjerge, et storartet Syn, saa jeg kommer til at beundre Guds underfulde Skaberverk, som har givet Naturen saadan Skjønhed. Naar man saadan kommer til at skue Guds Storhed og Almagt i Naturen, hvor bliver vi Mennesker da ikke saa vi staar smaa og magtesløse overfor Naturens Kræfter som Gud har givet den. Hvor storslaaet kan et Tordenvejer være hernede i Bjergene. Nu ser man ikke Solen mere men istedenfor hæver sig graa takkede Skyer op over de blaa Bjerge, saa det ser ud til at et Tordenvejer er i optog, dog naar man intet Tag har over Hovedet er man jo mindre fornøjet over et saadan Varsel, da et Styrtebad paa den Maade er mindre behagelig, tilmed da vor egen Krops Temperatur selv skal være Tørremaskine. Det begynder at blive mørkt, og naar jeg skuer ned i Dalen, hvor jeg mellem 2 Bjerge har Byen Soveja liggende for mig, saa maa jeg altid tænke, saaledes ligger Byen Nasaret vist ogsaa og jeg tænker mig Tømmermandens Søn ved Siden af sin Fader gaaende ned fra Bjerget fra deres Arbeide til Byen, som saa hyggelig indby­der til Aftenhvilen.
Nu begynder Tordenen at rulle og jeg kan ikke se mere, Morgen Fortsættelsen. Jeg synger i Tankerne! Nu folder jeg Haand og Tanker til Tak for den svundne Dag o.s.v. jeg slukker fuldtrygt min Kjærte Gud Herren er Sol og Skjold.

Den 10 Sep 17.
Vi blev forskaanet for Rejn og idag sidder Løvfrøen oppe i Spissen af de megtige Bøge og quarker nok saa fornøjet, den lille Vejerprofet spaar os godt Vejer.
Min hjærteligste Tak for dit og Moders Brev som jeg har modtaget det glæder mig meget at i har det rart sammen, du har jo ellers havdt travlt med de mange Fremmede. Igaar modtog jeg Fødselsdagspakkerne som var alt godt undtagen Pulverkagen den var muggen, Lagkagen var frisk og god. Carl var her igaar til kaffe og Kage, saa du ser vi har fejret et par Dage før det smagte os godt, hvor hjærteligste Tak. Jeg er jo nu ved Minekasterne og ligger bag Bjerget og spyer gloende Ild og Jern. Vasken har jeg faaet, den siste, Ulden Undertøj har jeg ikke, dog jeg ønsker kun et par Hansker og et Halsdug. Vikkelgamascher har jeg kjøbt mig et par nye, til 10 M. Vil du sende mig en Urkasse, Nissen ved vist N^o, mit Ur er i Tyskland paa Orlov. Soveja
Hvad er en Minekaster? Se noten den 6.5.1917.

Salmen Nu folder jeg hånd og tanke har tekst af Adolf Langsted og melodi af J.P.E.Hartmann.
Lyt til salmen her:

Skreven d. 5. Sep. 17.

Min kære lille Hustru!
Da det i Dag er 3 Aar siden jeg for første Gang blev saaret. Det er Middagstid nu om den Tid laa jeg med store Smerter i mit Blod paa Slagmarken mellem begge Linier og jeg kan ikke andet en med Tak til Gud tænke tilbage derpaa han var mig saa forunderlig nær med sin Hjælp og Trøst som jeg dengang har fortalt dig nermere om i et Brev. Ja min kære Mie hvor ser vi dog ikke tydelig Herrens Godhed imod os gjennem hele Krigstiden som vore Dage var, saa var vor Styrke ogsaa ja Gud var med os og vi vil ikke glemme at takke ham derfor. Han har ogsaa i den Tid forundt os mangt et glad Samvær da vi sammen med vore Kære kunde være forenede i Fred og Ro uden at merke noget til Krigens Rædssel og Grud og da har vi sendt mangt en Bøn og stille Tak op til ham.
Vi blev i den Tid ogsaa sammenknyttet til hverandre ved Ægteskabets Baand som vi særlig vil takke vor himmelske Fader for, og naar den tunge Tid er omme og vi atter faar Fred i Landet, da vil den Tid minde os om hans faderlige Omsorg for os. Dog Krigen raser endnu i sin fulde Haarhed og vi maa staa vor Mand, hver paa sin Plas, og gjøre vor Pligt dog vi har den Trøst, Herren kjender Sine og den Forvisning, han som har hjulpen hidindtil, han hjælper og herefter, han altid kun det Bedste vil og han har Almagtskræfter, derfor skuer vi ogsaa fortrøstningsfuld ind i Fremtiden, med ham ved for Side kan vi med Frimodighed gjennemløbe den os anviste Bane.

d. 6.9. 17.
Min hjærteligste Tak for Kortet som jeg modtog sammen med Brev fra Cicilie Marie Festesen og Peter Andresen, som jeg alle glædede mig til, ogsaa Vasken har jeg modtaget samt en Pakke fra Cicilie med steget Flesk, saa du ser jeg har havdt dygtig at læse og spise.
For 2 Aar siden var jeg hjemme paa Orlov husker du det? da fejrede vi min Fødselsdag sammen, og i gav mig en lille Stentchen? hvor gaar Tiden dog hurtig den ene Dag efter den anden og hver Dag er Herrens Naade nu, saa vi syndige Mennesker dog endnu kunde have Frimodighed til at træde frem for Naadens Trone og bede om forladelse for vore Fejl og Synder og for det forsonende Blods Skyld er han rede til at udslette dem alle. Jesu Christi Guds Søns Blod renser os for al Synd.
Saa til Slut Guds Fred og de kærligste Hilsener og Kys fra din egen tro Mand Georg.

Hilsen til Moder og alle de Kære derhjemme i Ravit.
Soveja
Som vore Dage var, saa var vor Styrke ogsaa er et citat fra , selv om det i dag oversættes noget anderledes: Måtte din livskraft vare, så længe du lever. Linien er også i en lidt anden form kendt fra salmen Kun en dag, et øjeblik ad gangen. Lyt til "Kun en dag"

Han som har hjulpet hidindtil er en salme af N.F.S.Grundtvig.

Hvor er Georg? I nærheden af Soveja i Rumænien. Se dog også noten den 6.12.16.

Den 4. Sep. 17.

Onesti Feldpostkarte. 

Kære Mie!

Atter et lille Livstejn har det godt og haaber det samme om dig og Moder. Har lige skreven et par Kort til Quorp. Moder sente mig Knepkager som smagte mig godt. Kærlig Hilsen Din Georg.

Kortet er fra Orlovsreisen.


Hvad er knepkager: Se noten den 1.6.17

Hvor er Georg? Se noten den 6.12.16.

Skreven d. 2.9.17.

Min kæreste lille Hustru!
Onesti
Nu endelig idag kommer jeg atter saa vidt, at jeg faar begyndt at skrive, jeg har havdt saa megen Funktision at jeg slet ikke er kommen dertil, og saa har vi havdt et par forferdelige Reinvejersdager og hvad det vil sige uden Tag over Hovedet ikke engang et Telt, vil du vel kunde tænke dig, da er Lysten og Lejligheden borte. Forleden Morgen da jeg vogne der stod det blanke Vand i mit Hul og min Mantel og Dække var som trukket op af en Spand Vand, ikke at tale om den Fornemmelse man har paa Ribenstykkene efter en saadan ufrivillig Badetour. Nu Arbeidstid, fra 2 - 6, farvel! Den 3. Sept. kom ikke videre i Aftes da det blev mørkt inden jeg var ferdig med min Mellemmad. Kl. 7½ er det fuldstendig mørkt her efter ny Tid. Igaar var det jo Søndag, og tænk dig det har jeg slet ikke vidst, saa kan du gjøre dig et Begreb om hvorledes man lever her den ene Dag som den anden. Den 1 Sep. er jeg atter kommen til Minekasterne, som jeg ikke er kjed af, dog de fleste af Mandskaberne er døde eller saarede i den Tid de var i Komp. saa den gamle Samme er mest borte. Min hjærteligste Tak for dine kære Breve og for de 2 gode Pakker med Ost og Smør. Du var altsaa hjemme i Quorp til Moders Fødselsdag, det glæder mig at du havde det rart og at de var glade for dig, ogsaa morede mig Johann's Skrivelse og Udsagn det passede jo med Komuneforstanderens Kones, som hun engang hold mig for, jeg tror det var i Rapstedt Kro. Panje gjør et Overfald med Artileriet det svirrer os om Ørene, lige kom en Blomsterpotte (Ausbläser) rullende ned over vort Hul. Ja min kære Mie det er et andet Liv vi lever herude end i derhejmme, og jeg maa glæde mig hver gang jeg tænker tilbage paa den skjønne Orlov jeg fik lov til at opleve derhjemme hos eder i Kære, og hvor du min kære ungdoms Hustru spillede Hovedrullen. Jeg føler mig meget beroliget ved at vide min kære Moder under din Pleje, og takker dig for at du tog over til hende. Herren giver Glæder og Velsignelse til eders Samvær.
Ellers har jeg det godt og er sund og rask. Forplejningen er god nu da vi ved Siden af kan hente os en hel Del fra Marken, Kyrbis Bønner, enkelde Kartofler og mange Pærer, som i kogt Tilstand smager fortrinlig, jeg gjør god Brug deraf, de siste 2 Dage har vi faaet Middag fra Køkkenet. Carl havde faaet Pakkerne dog de 2 med Vask er gaaet tabt i Tumulten.
Til Slut de kærligste Hilsener Din egen tro Mand Georg.

Panje har beroliget sig.

Hvad er en Kaster? Se noten den 6.5.1917.

En Ausbläser er en fuser, altså en sprængladning som ikke eksploderer. Nogle artillerigranater kan ligne urtepotter i faconen, så blomsterpotte vil jeg tro er soldaternes "kælenavn" for dem.

Hvor er Georg? Se noten den 6.12.16.

Geschrieben den 28. August 1917.

Feldpostkarte.

Min kære Mie!

Idag atter et lille livstejn, jeg er sund og rask og har det godt, og det er no­genlunde rolig her. Vi har nu allerede en god Grav udarbejdet, saa det er os let­tere at tage imod Fjenden. Haaber at du og Moder ogsaa har det godt og glæder jer ved at være sammen. Havde idag Brev fra Johannes, som jo nu er ved Bagagen. Saa en kærlig Hilsen Din egen Georg.

Soveja
Hvor er Georg? I nærheden af Soveja i Rumænien. Se noten den 6.12.16.

Skreven d. 26.8.17.

Min elskede lille Kone!

Guds Fred til Hilsen!

Idag da der er nogenlunde Ro, atter et lille Livstejn, som jeg ved du og Moder læn­ges efter. Vi ligger nu i forreste Stilling altsaa er vi 3 Dage her og 6 Dage en 150m tilbage, der bliver nu her fast Silling udbygget, haabentlig gør Romansky os den ikke strideig, men at vi atter kan leve i Fred og Ro med hinanden som i den siste Silling ved Camborile, nu ligger vi ved Sovega, som du jo vist ogsaa har læst om i Aviserne? Vort Komp. har i forhold til de andre kun havdt ringe Tab, i de hor­de Kampe hernede, vort Regiment skal have ottehundrede Mand Tab.

Min hjærteligste Tak for dine kære Breve fra 16 og 17. Det angaaende Landmændene har jeg ogsaa læst i Avisen, men det er jo naturligvis kun for de Landmænd som er reklamerede hjem, da der jo aldrig kan være tale om dem alle.

Med din Utilpashed haaber jeg dog at du atter befinder dig vel og at din Mave at­ter gaar sin rette Gang.?

Ogsaa Tak for Pakken med Flesk fra den 6 fra Quorp altsaa har jeg modtaget 3 fra din gamle Plas, med Skinke, Knepkager og Flesk samtidig med din Pakke igaar modtog jeg en fra Moder, og 1 fra Andre'ses, hils Tinne at Fyrstespisen meget godt lod sig tilberede med Vand, jeg vilde dog gjøre det lidt bedre og brugte Kaffe, og nød saa det søde Gode til min Davre. Det glæder mig at P. Bruhn glæder sig til Kortet jeg har ikke hørt fra ham endnu, det har jo været en smuk Fest i har havdt i Pres­tegaardshaven. Ja det er en Naade fra Herren at han nu i Bjolderup Sovn, lader sit Ord purt og rent forkynde motte det blive og faa Evighedsbetytning for mange af de kære Sjæle, og ogsaa særlig fro Gudsfolk, at de derved motte anspores til Guds Riges Fremme og opvarmes for hans Sag, det giver Gud i Naade.

Jeg sidder her i Graven det er i den varme Middagstime, og Vinden bærer Lugten af stinkende Lig herop, saa man sommetider nesten maa holde Næse og Mund til, forle­den begravede vi 50 Rumænere som laa for vor Stilling, dog der maa endnu ligge fle­re lengere nede, det er bedst naar man har dygtigt at ryge saa merker man ikke saa meget dertil, jeg beder dig derfor om at sende mig ½ P sommetider. Carl gaar det ogsaa godt, han bragte i forgaars vor kære Broder Berghaus tilbage til Sanitæts­komp, han havde Rippenfellerzündung og var meget daarlig. Herren bevare ham. Jeg har det godt og er sund og rask og slutter saa med de kærligste Hilsener og Kys.

Din egen Georg.

Hilsen til Moder.

Soveja
Sovega hedder i dag Soveja. Camborile må være Campuri.

Hvad er knepkager: Se noten den 1.6.17

Skreven d. 22.8.17.

Min kære lille Fru Knudsen!

Guds Fred til Hilsen!

Allerførst min hjærteligste Tak for dit kære Brev fra Ravit, det første fra dit nye Hjem, og det glæder mig at du tror at du vil komme til at føle dig hjemme der. d.23.8.17. Videre kom jeg ikke igaar eftermiddag, da Romanski begynte at romestere, nu vil jeg fortælle dig en Oplevelse fra siste Nat, nemlig et Modangreb med Haandgranater og Bajonet, uhyggelig ved Nattetide. Det var hen kl 11 vi laa i Reserve lige bag den første Grav og sov vor rolige Søvn, da begynder knalderiet, jeg bliver vaagen, da hedder det: allerhøjst Alarmberet, dog det sagnede lidt og vi sade os ned i vore Huller, lidt efter, atter Tumult derforne, med forøget Styrke, da kom­mer en Meldeløber, Romanski griber an, kom til Forsterkning. Komando: an die Ge­were. I et Nu var vi bevaabnede med Gevær Haandgranater og Patroner, saa gik det frem til Forsterkning ved Stende Komp, men som vi desværre ikke fandt i Graven da de var retereret og Romanski sad der i steden for, dog vor Zugfører en Feldvebel rolig og koldblodig befalede, Bajonet paa og Haandgranater beret og saa kan du tro det gik løs Mand og Mand imellem. Haandgranater drønte og svirrede rund i Luf­ten og saa paa med Bajonet, og Romanski motte atter vige, du kan ellers tro det var et nervepirrende Spil som kostede os og dem mange døde og saarede, dog vi sad atter inde med vor beherskende Stilling, da der atter blev Ro fand en Del af 8. Komp sig atter ind, at de ikke fik saa lempelig en Modtagelse kan du vel tænke dig. Vi blev saa afløst og gik atter tilbage til vore Huller, og sov vor trygge Ungdomssøvn videre som om intet var paseret. Idag har vi faaet en Ros for vor hel­temodige Hanlemaade. Ja min kære Mie, da jeg atter kom tilbage i mit Hul og laa og saa op mod den klare Stjernehimmel, da blev mine Tanker til en Takkebøn til ham min kære Frelsermand som saa naadig havde bevaret mit Liv, ham tilkommer Ære og Pris.

Nu da jeg sidder og skriver disse Linier har jeg opsyn med en Afdeling som graver en Grav til 6 døde Rumæner, som har ligget her nogle Dage og Luften er forpestet af Ligenes Lugt, hvorledes det vil gaa naar vi skal have dem ned i Graven ved jeg ikke, de er helt ophovnede og sorte, og Ormene har begynt at fortære dem, her faar man lært Krigens grusomhed at kjende.

Onesti
Hvor er Georg? Se noten den 6.12.16.

Skreven d. 21.8.17.

Feldpostkarte.

Min kære Mie!

Idag atter et lille Livstejn, jeg har det godt og er sund og rask, Herren være takket, men Kampene er forbitret dog vi gaar sejrende frem, idag ligger vi ellers i anden Rekke, og har gravet os ned bag en Skraaning, igaar tog vi en Del til Fan­ge, vi venter Modangreb, dog jeg tænker de har Næsen fuld fra igaar. Løft dine øj­ne op til Bjergene, hvorfra Hjelp kommer, det er mig til Trøst, og giver Kraft ved at erfare Sandheden af dette Ord. Ja hernede ere de evige Arme, som jeg ogsaa fø­ler udstrakt over mig og forunderlig erfarer jeg deres bevarende Magt hver Dag, og jeg maa altid paa ny udbryde i undrende Tak ja ham vor kære Frelser er given al Magt i Himlen og paa Jorden, og det vil være vor Bøn til ham at han snart vil gjøre en Ende paa alt det Forferdelige, det vil han ogsaa naar han har opnaaet sin Hensigt med Krigen, saa længe vil vi være stille for ham. Kærlig Hilsen Din egen Georg.
Onesti

Løft dine øj­ne op til Bjergene, hvorfra Hjelp kommer er et citat fra

Hvor er Georg? Se noten den 6.12.16.

Skreven d. 20.8.17.

Feldpostbrief.

Min kære lille Kone!

Vil idag takke dig for den gode Pakke med Knepkager og for dit siste Brev fra Quorp med vedlagte Brev fra Broder A. som jeg alt har glædet mig til. 2 Pakker fra Moder har jeg ogsaa modtaget igaar samtidig ogsaa et Brev, det glæder mig at du har det paa det rene igjen, men skjønt jeg ogsaa gjerne havde haft, om du, naar jeg atter kom paa Orlov, kunde møde mig med en lille Prins paa Armen dog du er jo gladere ved at være fri? Nu har du jo dog vist modtaget mine Breve som du len­ges efter, det kunde jeg jo nok have rejnet dig ud at det vilde komme til at vare saa længe, det føreste Brev har jeg givet af den 30 Juli. Naa, hvorledes gaar det dig saa hos din Svigermor haabentlig kan i forliges? Mit Brevpapir jeg har kjøbt er alle Kuverterne klæbet sammmen, nu faar du hjælpe dig med disse. Saa de varme­ste Hilsener og Kys som jeg sender min lille Kone ud af en forferdelig fjendlig Skjærsild. Din Georg.
Onesti
Hvad er knepkager: Se noten den 1.6.17

Hvor er Georg? Se noten den 6.12.16.

Skreven ved Sovega d. 18.8.17.

Min elskede kære lille Kone!

Idag atter et lille Livstejn som jeg ved du og Moder længes efter i denne Tid, da i ved mig i Fare hver Dag, dog skade at jeg ikke kan blive Brevene løs, da de ikke bliver antagne, jeg har 4 i min Lomme dem faar du jo saa vist alle paa en Gang. Tak for Kortet og Brevet fra den 7vende som jeg idag modtog, sa har du nu altsaa udtjent, og behøver ikke mere at tjene dit Brød hos Fremmede, det ved jeg du er glad for. Du er jo nu vist lidt angst for hvorledes de skal forholde dig hjemme hos min Mor som min Kone, jeg vil derfor raaade dig til at betro dig med alt til hende, og jeg er vis paa at du vil finde Forstaaelse hos hende. Angaaende med at holde Hus, saa brug kun hvad du mangler Penge faar du jo hos Andreas, om der ikk bliver noget over faar hjælpe sig, om Gud vil jeg atter kommer hjem bliver det nok bedre og skulde jeg ikke komme saa er der ogsaa nok til eder. Læs mine Bre­ve for Moder det vil hun glæde sig over, hvad du ikke synes om at læse for hende kan du jo slaa over, saa haaber jeg at du vil komme til at føle dig hjemme der, om ogsaa du maa savne din Ægtemage som for dig og vore Efterkommeres Fremtid maa staa det store Slag, det er mig nu bleven kærere og mere bevidst en før, og jeg er Her­ren taknemlig for at jeg er sund og rask og kan holde alt ud, han vil ogsaa hjælpe os videre til en god Avslutning saa vi min kære lille Kone i Ro og Sikkerhed efter Krigen kan bygge os et rolig og stille Hjem, hvor vi ikke behøver at tænke paa Krig og Ødelæggelse i det timelige.

Jeg sidder her i eftermiddag i mit Jordhul som jeg halft har dekket til med Grene Blade og Jord saa jeg dog har lidt Ly for Rejnen, saa lenge det varer, inden det begynder at dryppe igjennem. Panje sender os af og til en Opmuntring i Form af nogle Granater, ellers er det temmelig rolig. Sillingen er paa en Bjergkam og tæt Skov saa vi kan bevæge os frit ovenfor vore Huller, uden at blive set af Panje, jeg er dog glad for at han ikke snappede os forleden Aften. Jeg har idag kogt Ok­sekjød det kogte i 3 Timer inden det blev mør, det har vist været en gammel Træk­stud blev vi enige om, Middagsmaden var altsaa Graupen med frisk Oksekjød, du ser jeg vil ikke komme i Forlegenhed om jeg ogsaa herefter skulde undvære dig nogle Dage. Jeg kan kaage dig den skjønneste Ærte og Bønnesuppe du kan tænke dig, jeg havde nok Lyst til engang at byde dig ind til Middag her naar jeg har kogt. Vort Feldkøkken skal endnu være i Ungarn, dog vi faar helt godt udleveret til at kaage af, og kommer derfor bedre ud af det som naar Køkkenet kaager, blot vi har det Ar­beide mere.

Taksigelseskortene vare smukke, igaaraftes var Carl nær kommen mig ned paa Hovedet i mit Hul, han saa ikke at jeg havde dekket det over, jeg hev jo et megtig Brøl af mig og begynte at skjælde ud, na nu, it saa galt, sagte han saa ovenfra og jeg mer­kede saa hvem jeg havde med at gjøre vi fik os saa en lille Pasiar om Hjemmet, jeg er dog glad for at vi kan tale sammen, det letter ogsaa Humøret. Pakker har jeg kun faaet 1 endnu. Saa til Slut Guds Fred, mange Hilsener og Kys

Din egen Georg.
Soveja

Hvor er Georg? Se noten den 6.12.16.

Sovega hedder i dag Soveja.

Skreven d. 15.8.17.

Feldpostbrief.

Min kære lille Kone!

Vi er nu atter i fremadgaaen, Sovega har vi atter og nermer os Camboile. Nu skal jeg fortelle dig et lille Eventyr jeg oplevede i gaaraftes. Paa March hele Dagen om Aftenen nermer vi os Bjerget Remtase, som moske var besat af fjenden, jeg blev komanderet med min Gruppe til venstre Sidedekning, og skulde saa ovenpaa træffe sammen med Komp, ankommen oppe traf vi en Patroille af 2 Komp som sagde, at Bjer­get var fri, vi lagde os saa hen og puste lidt, dog vi skulde vider til Stillingen vi havde besat paa Tilbagetoget jeg i Spissen gjennem tet Skov, lidt vider da siger der en til højre, Paja sti, Paja sti, det kom mig fordægtig for, og spurgte, hvem der, intet Svar, et par m. videre og jeg staar for Romanskis Telte, da kan du el­lers tro vi fik Ben at løbe paa, saa fik vi Ild fra alle Kanter, kom dog godt i­gjennem da det gik ned af Bjerget, ved Ilden var Komp bleven avaret og trak sig og­saa tilbage, altsaa du ser jeg har det godt. Kærlig Hilsen din egen Georg.

Altsaa denne gang endnu ikke hos Romansky.
Campuri

Hvor er Georg? Se noten den 6.12.16.

Sovega må være Soveja, og Camboile må være Campuri. Det har ikke været muligt at identificere Remtase.

Skreven d. 11.8.17.

Min sødeste lille Hustru!

Nu lige efter Middagen, som bestod af Nudler, et par Linier til dig, igaar fik jeg ikke det andet Brev afsendt, saa faar du vel nu 2 paa engang, men det er du vel ikke kjed af? Mit Brevpapir fra Flensborg er nu opbrugt, og jeg har allerede kjøbt noget andet, men af Fugtigheden er Kuverterne klæbet sammen. Panje har siste Nat og i Formiddag forholdt sig meget rolig, vi er i den Mening at han paa Grund af Trykket fra Nord og Syd vist har trukket Hovemagten tilbage, og vi vel vist ogsaa her gaa frem igjen. Jeg har vel skreven at jeg er i mit Komp, da Panje har taget vore Kastere. Carl bærer nu det røde Baand paa venstre Arm (Hilfskrankenträger) naar Stillingen er rolig saa har de det meget godt og han glæder sig dertil. Hav­de forleden Kort fra Broder Peter han var paa Rejsen hjem paa en 4 Ugers Orlov, han skrev: Pastor Nielsen skrev mig; paa Onsdag viede jeg Deres Broder og Forlovede, jeg kunde ikke tro mine egne øjne men da saa dit Kort og Moders Brev kom, kunde jeg forstaa Sammenhengen, han vilde ogsaa en Søndag besøge dem hjemme i Ravit maa­ske er du saa ogsaa der, og kan forestille dig for ham, som min ungdoms Hustru. Til Cicilies Fødselsdag sente jeg et Kort det er vel sagtens kommen lidt for sildig?

Nu begynder det atter at rejne. Du kan tænke mig siddende under en stor Bøg bag en stejl Skraaning jeg kan sidde her og see ned i Putnadalen, dog selve Putnas bru­sende Wandløb kan jeg ikke see for en del megtige Graner som i deres mørke Dragt hæver sig mejestetisk i Vejret, om Natten har disse Graner noget uhyggelig og spø­gelseagtig over sig, ja mangt en Soldat har om Natten paa ensom Patroljegang, gyst tilbage for en Gran som bevægede sig for Vinden, dog under Krigens Lengde har man med Tiden vænnet sig til alt saadant, saa der skal meget til at sette en ud af Sindsligevægten. Ligetil venstre, en 10 m fra mig, ligger en 30 m tyk Bøg paa Jor­den, forleden da vi laa her kom en Granat og kappede samme, og kun en af de omkring­liggende blev let saaret i Hovedet, saaledes slog ogsaa en mit ned mellem en Gruppe som stod og snakkede sammmen til al Lykke eller rettere Herrens Bevarelse var det en Blidgænger, saa der ingen kom tilskade. Ja min kære Mie hvor har Herren ikke al­lerede i de par Dage jeg er her mange gange forunderlig bevaret mit Liv, ham være Lov og Tak. Saa til Slut de kærligste Hilsener og Kys og Gud anbefalet din egen Georg.
Onesti

En panje er en betegnelse for en russisk bonde, udtrykket anvendes også om de hårdføre russiske heste og hestetransport. Georg bruger generelt udtrykket om "de slaviske modstandere".

Hvad er en Kaster? Se noten den 6.5.1917.

Hvor er Georg? Se noten den 6.12.16.

Skreven d. 10. August 1917.

Min kære lille Kone!

Du er flittig med at skrive, tak for dine kære Breve som jeg har modtaget, jeg har ikke faaet saa ofte skreven end jeg vilde da Lejligheden dertil ikke har væ­ret saa gunstig, ja min kære Mie det er rigtignok noget andet end at være paa Or­lov der sov jeg varmt og blødt hos dig min Elskede og her maa jeg sove hos Moder Grøn, som i denne Tid er lidt fugtig da det af og til, rejner, og Dunst for vi her, zum verrücken, da det her er et Brenpunkt, forleden Nat var der et rent Teater her da satte Fjenden an syv gange dog uden at opnaa andet end en blodig Tryne, vi fornøjede storlig over deres megtige Hurahyl som de gav af sig, som de begynte med, inden de endnu kom ud af deres Huller, du kan tro vi svingede Taktstokken til deres Sang og Ekoet tonede ti tyve gange tilbage til os gjennem Bjergene, det var anderledes som da jeg før paa min Basun blæste Stykket, Hümne an die Nacht, det var Fredens Toner der bølgede gjennem den svale Aftenluft, her var det Krigsbøl­gernes megtige susen som for gjennem Luften. Nu rejner det, bagefter videre. Dog, naar disse Skjærmysler er overstaaet, saa er det atter nogenlunde Ro og du kan tro min elskede lille Kone, i saadanne stille Timer da gaar mine Tanker derhjem til dig og dvæler der ved Orlovens skjønne Minder, og mit Hjærte bliver da stemt til Lov og Tak til vor kære Frelsermand, som saa forunderlig har ført vore Hjærter sam­men, og min Tak ender i Bøn om at han som har alle Traade i sin Haand ogsaa vil fø­re det saadan at vi atter engang efter Krigen maa forenes og med hverandre danne os et rolig og hyggelig Hjem, hvor han som i Krigen var os Sol og Skjold maa være Husven og Hjærteven, og staa som den lysende Stjerne over vort Hjem, saa vil det blive til Velsignelse for os og vore Medmennesker. Det glæder mig meget at du dog tager over til min kære gamle Moder, jeg takker dig derfor, ogsaa Julie, som maa gjøre saa meget for os, tak hende fra mig. Jeg skrev forleden til Far og Mor, var de glade for Brevet? til gamle Pastor Nielsen har jeg ogsaa skreven et langt Brev. I denne Tid maa vi selv kaage vor Mad da vi ingen Køkken har, idag har vi havdt Ærter, igaar Ris, iforgaars Konserves, Bønner med Ris. Konservene er jo let at kaage, idag spiser jeg det siste af H. Mathiesens Brød. 6 Brød fik vi med fra Dresden, Skinke har jeg et lille Stykke endnu saa du ser jeg har havdt det godt indtilnu. Saa til Slut de kærligste Hilsener og Kys din hengivne Mand Georg.
Onesti

Hümne an die Nacht kan være en af dem, man læse om og høre her på Archive.org.

Hvor er Georg? Se noten den 6.12.16.

Skreven i et Skytte Hus højt oppe i Bjergene under Kanonernes Torden d. 8.8.17.

Min elskede kære Moder!

Liggende her paa et Sted hele Dagen vil jeg benytte Lejligheden at skrive et Par Ord, vi kan ikke lade os see ovenpaa da vi saa bliver beskudt. Du ser det rejner lidt dog det gjor vel ikke noget tænker dog du kan læse det. Det var under helt andre Forhold jeg traf Komp, som jeg havde tænkt det. Fjenden var brudt gjennem vore Stillinger til højre for os og saaledes rullet vort Regi­ment op som ellers havde holdt sig tappert du har jo vist læst om at vi har over­ladt Fjenden Susitedalen og den nedre del af Tutnadalen, nu bliver det for galt med Rejnen, bagefter videre. Nu er jeg atter i Komp da alle vore Kastere undtagen 2 er bleven i Fjendens Haand jeg takker min Gud at jeg matte gaa uden om denne svære Tilbagegang og at jeg istedenfor maatte opleve en saa dejlig Orlov derhjemme hos eder, ja det er saa smukt at tænke til­bage paa og jeg har faaet nyt Mod og Kraft til at gaa gjennem Krigens Trængsler og Gjenvordigheder. Jeg er meget glad for, nu at vide min kære Mie som min elskede Hustru, jeg tror du ogsaa? naar jeg tænker tilbage staar alt nesten for mig som en Drøm dog Herren være takket at han lod os opleve denne Stund og at dette Skridt maa bliver til velsignelse for os og vore Medmennesker.

Det var svært for min kære Mie at tage Afsked jeg ser hende endnu staa under Taa­rer inde paa Banegaarden i Flensborg da hun ikke fik Lov til at gaa med ud, Herren være med hende. Og du min kære gamle Moder har nu ogsaa oplevet dette at se alle dine Børn gifte som jeg ved du er Herren meget taknemlig for, det havde jo nu væ­ret rart om min Mie og jeg nu sammen, paa din Livsaften kunde være dig til Glæde og Trøst, dog Herrens Veje er ikke vore Veje og vi vil lægge hele vor Fremtid med alt i de gjennemborede Jesushænder, han vil dog tilsist føre alt herlig ud for os, det maa være vor Trøst. Ellers har jeg det godt er sund og rask og slutter saa med de kærligste Hilsener fra din egen tro Søn Georg.

Hilsen til alle Kære i Hjemmet.
Onesti

Hvad er en Kaster? Se noten den 6.5.1917.

Hvor er Georg? Se noten den 6.12.16.

Skreven paa Feldwagten d. 7.8.17.

Min inderlig elskede Hustru!

Nu er der gaaet et par Dage siden jeg skrev, og jeg er nu atter gaaet gjennem Ild og Vand, og uskadt har Herren bevaret mig gjennem alle Farer. Som jeg skrev da jeg ankom laa vort Komp i Res. bag III Batl, i forgaaraftes kom der Befaling at vi skulde løse nogle af paa et Bjerg i Nærheden ved lD GG. Vor Zug laa for sig selv vi fik saa vore Sager pakket sammen og traskede saa bagefter vor Zugfører i Mulm og Mørke, det havde rejnet om Dagen og Stien paa de stejle Skrenter var saa glat saa glat, hvad en saadan March i Mørke gjennem Skov er, kan du ikke forestille dig, og dertil naar Føreren ikke kjender Vejen, nedad gled vi mere end vi gik, og hvor mange gled der ikke paa Bagenden, det skete ogsaa et par gange, at en kom for galt i fart og reven 3-4 med om Kuld saa de laa alle ovenpaa hinanden og ravede rundt i Smøret, at det gav aarsag til Skjend og Latter kan du jo nok forstaa dog Støjen motte dempes da vi ikke var langt fra Fjenden da kommer det gjennem Rekken, grösste Ruhe wir pasiere jetzt eine rumänische Feldwache da paa en Gang begynder Knalderi­et, og vi? vi laa der og kunde ingen steder komme i Sikkerhed, vi laa der paa Skrenten rigtig som paa en Presenterbakke da sender Fjenden grønne Lyskugler i Vej­ret, jeg tænkte nu vil det blive rart, det er nemlig et Tejn til Artilleriet at de forlanger Sperreild og lidt efter satte samme ogsaa ind, og der var en Øredøvende Larm af pibende Kugler og Kaperende Granater, og Scapneller. Nu ved jeg ikke om de har hørt os, eller om det er kommen fra noget andet, dog jeg var Herren taknemlig da der atter blev Ro, og som et Under, vi havde ikke en eneste Saaret eller død. Idag sidder jeg nu her og skriver paa Feldvagt det er dog temmelig rolig, igaar plantede de os et par Uhyrer herhen i Nærheden. Ja vor smukke Silling med de præg­tige Understender er borte, vi er nu atter i de vilde Bjerge og logerer under aaben Himmel. Du kan tro min kæreste Mie, at jeg merker nu rigtig hvor jeg er kom­men mig da jeg var hjemme hos dig paa Orlov, jeg har faaet nye Kraf og Mod til at holde Livet ud her og er vor kære Frelser meget taknemlig for, at jeg motte opleve den smukke Tid som vil være som en lysende Perle i hele vort Liv. Mange Tak for Brevet fra Haberslund. Da Carl havde faaet mit Kort havde han sendt det hjem til Ida, og havde skrevet om hun ikke var misundelig, da de ogsaa har tænkt paa det sam­me. Saa en kærlig Hilsen fra din trofaste Mand Georg.

Tak for alle Breve jeg forefandt, dem havde de faaet med.
Onesti

grösste Ruhe wir pasiere jetzt eine rumänische Feldwache betyder den dybeste ro, vi passerer nu en rumænsk feltvagt. "Feldwache" var den mindste afsluttede afdeling af forposten.

Hvor er Georg? Se noten den 6.12.16.