Skreven d. 8.10.16.

Kære lille Mie!

Søndagaften et par Ord. Vi ligger nu bag Fronten en 12 Klm, det gaar vel snart videre. Idag har vi arbeidet paa en Vej fra 1/47-11. Kl brød der Ild ud i vort Kvarter, 4 Komp. saa vi motte løbe tilbage og slukke, dog det hjalp ikke meget da vi havde stærk Storm og alle Hütter med Straatag, og der brendte derfor en masse Huse af. Herren være takket at mit Kvarter er bleven staaende det havde jo ikke været saa rart naar alle ens Sager var brænte. Du kan see vi har i Dag ikke havdt saa rolig en Søndag, og du maa tilgive naar jeg ikke har megen Lyst til at skrive, men da jeg idag har faaet de 2 kære Breve fra dig og saa kunde jeg dog ikke lade være. Jeg maa sige dig af Hjærtet at dine siste Breve har gjort mig uendelig godt, saadan kan jeg lide dig, det er ret Breve for en kæmpende Kriger. Dit Spørgsmaal vil jeg besvare dig naar jeg har bedre Ro og Lejlihed da vi her bor 40 Mand i et Hus, et Værelse har vi at bo i og et at sove i, saa kan du tænke dig at der ikke er megen Ro. Vi er nu paa Vandring og hvor vi ender henne det er et Spørgsmaalstejn mig er det lige meget du ved jo nok at jeg tager kun en Dag af Gangen og beder Her­ren om at lægge alt tilrette efter sit vise Raa, og saa føler jeg mig lykkelig i hans Varetægt. Du kan ellers tro at jeg er bleven forsørget med Uldentøj en Svitter et Sjal, Pulsvarmere og den gode Hovebeskytter som jeg tror du lavede til mig sis­te Vinter? har jeg modtaget fra min kære Moder igaar det var ogsaa paa tide da det begynder at blive koldt, jeg vil nu slutte da jeg begynder at fryse da vi ingen Glas har i Vinduerne, og vi maa ikke tende Ild i Skorstenen. Saa min kærligste Søndagshilsen fra din tro Kriger Georg.

Carl lader ogsaa hilse.

Mie har skrevet datoen 'd. 2.9.16. mon det snart kommer igjen.'
Hertil svarer Georg: nu seer jeg hvad du her skriver, det kommer hurtig?
Skobelka


Hvor er Georg? Se noten den 27.6.16.