Rumænien d. 12.2.17.

Min kære lille Mie!

Hjærtelig Tak at du skriver saa flittig til din Kriger hernede i de Transilvaniske Alper, eller Grænsebjergene, at du er lidt bekymret om mig, og at dine Breve præ­ges deraf, er mig faarstaaelig, da du i saa lang en Tid ikke hører fra mig, haaber dog nu at du har hørt at din Kriger har det godt og at du atter er rolig og Her­ren taknemlig, dog vær forvisset om at dine Breve har været mig til stor Trøst og Velsignelse i denne svære Bjergkrieg. Jeg er idag paa Vagt i Regimentstabskvarteret og sidder her i den lune Vagtstue og skriver disse Linier, jeg staar ikke Posten da jeg er Vagthavende Gefr. Nu rykker vi snart atter i Stilling, og de skjønne Dage i Quarter er atter forsvunden, men Paketposten er det mangelfuld her, jeg har endnu en Del Julepakker som jeg ikke har faaet, og da vi har været her i Quarter har jeg heller ingen havdt, da Brødet ikke rigtig vil slaa til, som ikke er paseret mig før, laver vi os Maisbrød, Maisen bliver fint malet og udrørt i Kaagende Vand, saa atter kaaget saa det bliver til en stiv Budding, og sma­ger saa helt godt, naar man saa er saa lykkelig at have lidt Fedt at stege det i smager det endnu bedre. Mais er her Hovefrugten som bliver dyrket. Jeg havde for­leden Brev fra Moder som jo i denne Tid er i Loit og hun haabede snart at kunde sende mig gode Efterretning. Johannes havde jo været paa Orlov, han ligger ved Reims det havde nok ikke været let for dem at tage Afsked. Gamle P. Nielsen havde ogsaa beklaget sig til Peter, at han ikke hørte fra mig, han havde skreven, han er vist led og kjed af det hele som ikke undrede ham, da jeg altid var med hvor det gik galt til, jeg faar jo vist nu en ordentlig lykønskning til Jern-Korset, da jeg ved at han glæder sig storligen dertil, ja jeg tror nesten mere som jeg selv. Det er jo en smuk Erindring naar man atter vender sund og rask hjem Herren forunder os i sin Naade Gjensynets Glæde, saa skal du ikke komme til at vente længe før du er min lille kære Kone det er jo det du længes mest efter? du er jo nu fer­dig dertil som du skriver min Kære du. Nu giver det snart Middag, Nudeln, som smager fortrinlig, jeg vil derfor slutte denne Gang med de kærligste Hilsener og Kys, fra din egen tro hengivne Georg.

Undskyld at jeg har taget fejl af Siderne. Adr. skrives nu kun som paa Kuverten sig det til andre som skriver til mig.
Onesti


Hvor er Georg? Se noten den 6.12.16.