Rumænien d. 17.2.17.

Kære elskede Mie!

Guds Fred til Hilsen! Min hjærteligste Tak for dine siste Breve. Ja du maa rigtig nok lære at være taalmodig som ikke er saa let at holde ud, det merker jeg i høj Grad og ogsaa kan du tro, men Herren vil lære os det, og giver os den rette Taal­modighed, værer taalmodige i Trængsler, varagtige i Bønnen. Ja kære Mie, Bønnen er den indre Telephonforbindelse mod det høje og naar vi flittig opretholde denne Forbindelse, faar vi en Kraftkilde at øse af som ikke udtørres, og som giver Kraft til altid at holde ud, derfor lader os flittig gjøre Brug deraf, han den store SejerHerre vil høre vort Raab og bønhøre vor Bøn. Der er mange som er bekymret om deres Kære som staar hernede i Rumænien, det faar Kompagnierne ogsaa at merke, da der hver Dag løber saa og saa mange Forespørgsler ind, vor Feldwebel giver altid den Betreffende Brevet at læse, jeg har dog ingen faaet. Nu kommer Middagsmaden, altsaa bagefter videre. Det gav Ærter og Faarekjød, som er rigelig forhaanden her, de bragte mig ogsaa et lengselsfuld Brev fra min Kæreste, som ogsaa glædede mig, skreven Søndag d. 4.2. Brevene gaar jo temmelig hurtig herned, men med Pakker­ne er det mau, de siste Pakker havde jeg den 3. Feb. og venter nu med en hungrig Mave, da Apetiten er veldig i denne Kulde. Det glæder mig at du seer saa godt ud, jeg seer nu ogsaa bedre ud, da vi nu i STillingskrigen har lidt mere Ro. Om Gud vil, naar jeg kommer paa Orlov vil vi glæde os sammen ved god Sundhed. Med at sende Ansøgninger ind vil vel ikke nytte noget, da det dog alt gaar efter Rad. Moder er jo nu i Angel du har jo vist hørt fra hende nu. Nu har du jo vist ogsaa havdt mit Brev, hvor jeg meldt mig som Ridder af Jern-Korset du er jo vist ikke mindre stoldt deraf? og glæder dig i det Stille? Ja Herren giver det i sin Naade, at jeg maa bære det sund og rask Hjem til hans Ære. Min gamle Moder glæder sig vist ogsaa, at begge hendes Sønner har faaet Udmerkelsen. Ja en Moders Sønner er hendes Stolthed. Ja min elskede Mie hvor gjerne ville jeg omfavne dig og min gamle Moder og takke eder for al eders Kærlighed og Omhu for mig, naar det ikke er forundt mig nu, at gjøre det personlig, saa vil jeg gjøre det paa dette Sted idet du hilses og kysses af din egen tro Kriger Georg.

En Pakke med gamle Breve har jeg afsendt til dig.
Onesti

Hvor er Georg? Se noten den 6.12.16.