Rumænien d. 8.2.17.

Min kære ventende lille Pige!

Atter et lille Livstejn, nu hører du dog oftere fra mig, min Søde jeg kan jo nok merke at du har været lidt i knibe da du saa længe ikke hørte, jeg kunde jo ikke skrive eller rettere, ikke blive det skrevne løs og saa havde det jo ikke svæk at skrive. Min hjerteligste Tak for dine kære Breve det siste som jeg modtog igaar var stemplet d 27 altsaa kun 11 Dage undervejs, faar du mine lige saa hurtig? Pakkerne er længere undervejs, en Del af Julepakkerne har ikke naaet mig endnu. Ja min kære Mie jeg merker Lengselen i dine Breve og det undrer mig ikke, jeg vil ogsaa sige dig at jeg i den siste Tid, med dens Nød Hunger og Kulde har lengtes efter Hjemmets Hygge og Kærlighed, du vil ogsaa have merket det ud af mine siste Breve, dog man maa bekæmpe denne Lengsel og see at blive stille for Herren, han vil i sin Tid i Naade see ned til os og give os Fred i Landet og vende Graaden til Frydesang. Ja min kære vi har nok Lov til at haabe paa et Gjensyn som jeg ogsaa gjør, men paa den anden Side maa vi som ingensinde før, gjøre os fortrolig med Dødstanken. Ja vi har her ingen blivende Stad men vi søge den tilkommende det er jo en Tanke som ikke ligger for os Unge, men dog her i Felten hvor man seer Døden i øjet nesten hver Dag da kan man ikke andet en gjøre sig fortrolig med Døden og i Grunden er det jo meget bedre at være hos Herren. Morgen rykker vi vist atter i STilling, dog nu er der vor det meste dog Understænder bygget ellers er det heller ikke til at holde ud i den skrekkelige Kulde, vi glæder os allerede til Marz da skal Foraaret allere­de begynde hær, allerede nu merker man at Solen begynder at faa mere Magt, der bliver ogsaa talt om at vi bliver helt afløste her, dog det vil Tiden jo vise, til­syneladende er der jo ingen Udsigter til Fred, efter de siste Dages snakken vil Amerika jo ogsaa gribe ind, ja skal allered have gjordt det, dog maaske bringer det Freden nermere, som skyde den lengere op. Orloven har nu været sperret siden før Jul, men skal nu blive frigiven den 19 Februar altsaa vil det omtrent komme til at passe, at jeg kommer til Paaske, da jeg jo vist ikke kommer med den første Parti, du glæder dig jo meget dertil, jeg i Grunden ogsaa - om ogsaa jeg har skreven anderledes før. Jeg har idag havdt Kort fra Carl som ligger i et tysk Feldlazarett i Klausenburg han har det godt men hans Tænder er ikke i orden end­nu. Pastor Tiedje sender mig Kirkebladet, hvis du vil sende mig det gamle Budskab, saa er jeg taknemlig derfor, da Moder glemmer at sende det. Nu vil jeg slut­te med de kærligste Hilsener og Kys, Din i Kærlighed tro hengivne Brudgom Georg.
Onesti


vi har her ingen blivende Stad men vi søge den tilkommende er et citat fra

Hvor er Georg? Se noten den 6.12.16.