23/05/2009

Potsdam, d. 23.5.16.

Min kæreste Mie!

Nu er vi ferdig med vor Syssel, som bestod i at gjøre Koridoren, Trappen og Vaske­rummet rent, og jeg vil nu i Formiddag paabegynde et Brev til dig, du er jo vist ogsaa ved at sysle i Stue og Køkken jeg tænker du gjør det mere grundig som vi. Tænk dig, jeg har vasket alle Fliserne i Vaskerummet, der er nemlig Fliser half­vejs op paa Veggen, saa de skinner nu som Snee, jeg tænkte paa at det kunde være smukt at have saadan en Veg i vort Køkken og jeg spurgte en Murer som hjalp, han sagte at det blev dobbelt saa dyr som Pus, jeg kan meget godt lide det, da det seer saa rent og indbydende ud, ja saadan i det Fremmede seer man meget, som man synes det maa jeg ogsaa gjøre, eller saadan maa jeg ogsaa lave det naar jeg kommer hjem, du husker vel ogsaa, da vi vare hos Andreas'ses i Paasken, at Tante Stinne spurgte mig om det samme ogsaa hvad Havekunsten angaar har jeg seet og lert me­get heroppe saaledes kan jeg saa godt lide Aleene, hvor der indimellem er plan­tet vild-Vin, som saa slynger sig op ad Traade til hver Side til Træerne, det er som det gik op og ned i Bølger. Skade at du ikke brydr sig saa meget om Haven, dog jeg tænker naar jeg hjælper dig lidt at du saa ogsaa faar Lyst? Ja min kære Mie, vi drømmer saa meget om vor jordiske Lykke, som synes i Fremtiden at smile ned til os, dog vi er i øjeblikket som indhyllet i en mørk Sky, som for os er uigjennem­sigtig og vi spejder ud efter Lysstraaler, som skal bringe os Fred og Lykke, men altid endnu forbliver vi i Mørke, men dog min kære Mie, i dette Mørke, skinner der dog et evigheds Lys og en straalende Stjerne vor kære Herre og Frelser, som vinker ad os, og indbyder os til den himelske Fred og Lykke som dog tusinde gange over­gaar den jordiske, nu kommer de fra Tjenesten og nu venter jeg til Posten kommer. Posten bragte mig Brev fra P. Nielsen men ingen fra dig - altsaa til Slutningen. Det er i Dag Rejnvejer men mildt og friskt, ogsaa hos eder? Nu har jeg altsaa væ­ret 8 Dage Patient, men dog havdt det godt, jeg tror jeg er kommen mig en del. P. Nielsen skrev at han havde talt Tinne og Johannes, og Julius' i Flensburg, altsaa maa de jo være paa Orlov, det glæder mig for Tinne. Saa til Slut en kærlig Hilsen og et kærtejnende Kys fra din, dig aldrig glemmende Georg

0 kommentarer: