Zerbst d. 2.7.15.

Kjære Moder!

Nu maa det vel være dig paa Rad at faa et Brev, du har vist længe ventet derefter kære Moder ikke? Jeg havde i Gaar Brev fra Mie hun skrev at i havde ikke faaet mine Kort fra Rejsen endnu og vidste derfor ikke rigtig endnu hvor jeg var saaret, det er lige under Kravebenet over Lungen, men Kuglen sidder kun i Kjødet, nu er Saaret snart hel, og jeg tror at jeg kan føle Kuglen hvor den sidder, jeg tror ikke det bliver saa slemt at faa den taget ud. Du har altsaa været med til Festen i Quorp, og du har jo vist der læst mit Brev som jeg havde skrevet til Mie hvorledes det gik til da jeg blev Saaret, eller havde hun ikke faaet det endnu, det var ogsaa paa 8te Sider. Nu lige har jeg ogsaa skrevet et paa 8te Sider til Pastor Nielsen om et par Oplevelser, det var om Jørgens Død og om mit Bekjendtskab med Bram hvor vi traf sammen som Brødre i Herren, har jeg skrevet derom til dig, en Gang tror jeg har han skrevet en Hilsen med paa et Kort. Lene fra Klovtoft er Husholder hos ham og hans Broder, han siger Onkel til Nils Freis Revtoft, han var ogsaa ved Krigens Begyndelse ved I G. Ers. Bataillon 2 Komp. og var bleven saaret i Oktober Maanet, han har nu i Krigen fundet sin Frelser, og var i Potsdam ogsaa kommen sammen med Georg i Soldaterhjemmet, var nu kommen med den siste Transport ud og kom til 10 Komp da han havde staaet der som aktiv, vi fandt sammen som Brødre i Herren den 12 Juni om Eftermiddagen inden vi rykkede i Skyttergraven, den 15 traf vi hinanden igjen paa Forbindingsplassen, han var bleven let saaret i Benet, senere da vi skulde afsted kunde jeg ingen steder finde ham, nu ved jeg ikke hvor han befinder sig. Ja Herren kalder ad mange i denne Krig og der er ogsaa mange der følger hans Kald, saaledes skriver Høcks Kone ogsaa: jeg har i denne svære Tid fundet min Frelser, ja det er stort at opleve saadant noget, naar Synderen kaster sig i Jesu Arme, jeg har det jo ellers rigtig godt, vi har ellers ikke været ude i Byen endnu, vi har en Have at spasere i. Kosten er ogsaa god nok men Brødet er knap, naar du kan, send mig en Pakke Vaffelkager, Saltkager holde sig ogsaa godt, hærtil kan du jo sende 5 Њ Pakker de kommer lige saa hurtig som de smaa naar man først maa gaa ud kan man jo bædre købe sig lidt. Naar H. og Tinne kommer, saa lader det jo til, at Mie ogsaa kommer med. Saa en kærlig Hilsen og Guds Fred fra din tro hengivne Søn Georg.

Zerbst d. 28.6.15.

Feldpostkarte

Min elskede Mie:

Tak for dit kære Brev som jeg lige modtog da jeg havde mit lukket. Petersen har i disse Dage Besøg af sin Forlovede, det er helt rart nu, efter saa lang en Tid at underholde sig med en Nordslesvigsk Pige. Petersen er glad og vi har det helt gemytlig sammen, dog for det meste lader vi dem have det ene, det kjender du jo nok, ikke?? Jeg befinder mig rigtig vel og har ingen Smerter. Saaret er ogsaa snart lægt nu. Jeg tror ikke det bliver saa farligt at faa Kuglen taget ud. Herren vil ogsaa hjelpe derover. I har ikke saa heldig et Vejer til Festen, eller rejner det ikke hos eder?

En kærlig Hilsen fra din tro

Georq Knudsen

Zerbst d. 26.6.15.

Min kære elskede lille Mie:

Allerførst min hjærteligste Tak for Pakken med Kagerne, vi har lige drukket Kaffe og de smagte fortræflig dertil. I Gaar havde jeg en fra Moder, de kommer hurtigere hærtil, som til Galitzien, 2 Dage er de undervejs. Brevene er hær neste Dag, saa Postforbindelsen er god, du har jo havdt megtig travlt baade bagt og brygget paa en Dag, det er jo nesten for meget, det er vel nu til Festen, hvor hvilde jeg gerne have været sammen med eder paa Mandag, men det lader sig jo ikke gjore, haabentlig kommer jeg med Tiden hjem at besøge eder, det vil jo blive storartet ikke? nu har du jo vist faaet mine Kort fra Rejsen. Moder har jo ogsaa været i Angel, de har jo ogsaa faaet mine Kort fra Zerbst, først. Vi laa lige paa en Skrent og skulde gaa frem til storm, vi gravede os smaa Holler for at dække os for den forfærdelige Ild som kom os imøde, baade fra Artileri og Infanteri, da paa en gang eksploderede en Schrabnell i vor nærhed jeg fik et veldig Slag i Skulderet, i første Øjeblik troede jeg at min Arm var fløjet bort og jeg kunde ikke begribe at det var min Arm da jeg saa ned, da jeg havde den følelse som om den var borte, dog Smerterne lagte siq hurtig og jeg merkede at det ikke var saa slemt, en Kammerat som laa ved min Side, skar straks Ærmet op og forbandt mig, saa befandt jeg mig helt vel. Jeg kunde ogsaa merke at Lungen ingen skade havde taget, og jeg kunde kun takke Gud at han havde bevaret mit Liv. Ilden var altid lige heftig, men nu havde vi lidt mere Dækning, det varede ikke længe, saa kom der Ordene til at gaa frem til Storm, jeg tog da afsked med Kammeraterne og blev liggende, jeg kunde høre at det var en haard Kamp der blev kæmpet, jeg blev da rolig liggende, da Ilden var for sterk til at jeg kunde komme bort. Vi laa der en 5 Mand som vare saarede, da kom vor Kompagnifører Graf v. Wedel som den Dag førte vort Bataillon, med sin Adjodant, han trøstede os lidt og sagde bliv rolig liggende til Ilden hører op, det varede en Times Tid og Sejren var vor, 100drede af Fanger kom allerede tilbage forbi os, og Ilden holdt efterhaanden op. Jeg samlede da lidt af mine vigtigste Sager sammen, som jeg lagte i min Brødtaske, tog saa Ranselen paa Nakken og listede mig gjennem Dalen op til Byen, det gik helt godt, jeg havde ikke mange Smerter, paa Forbindingsplassen blev jeg bædre forbunden, saa gik det længere tilbage, vi var en hel Del som kunde løbe, om Natten logerede vi os inde paa en Bondegaard i Køkkenet hvor vi fik Halm inslæbt, det var godt varm der, i Sengen laa rigtignok 2 Koner med et lille Barn, og ovenpaa Bageovnen laa en anden, de lod sig slet ikke forstyrre af os, snart sov vi ind, men i Drømme sad jeg altid fast i Pigtraadsforhindringerne, og Russerne skod saa forferdelig. Dagen i forvejen havde vi nemlig ogsaa Stormet. Neste Dags Eftermiddag gik det videre tilbage, der havde da indfundet sig optil 100 Mand, som vare marschfähige, vi traskede da afsted tilbage til Feldlazarettet, som var ved Stillingen som vi havde forladt Dagen i forvejen, det tog ikke mindre en 5 Timer og vi bleve trætte, men vi havde endnu 15 Km til Krigslatzarettet hvor vi skulde hen, men vi kunde ikke længere, da magede Herren det saaled, at der kom 10 Lastantoer, som vare tone og kørte tilbage, der steg vi op og kom saaledes rask til Krigslazarettet, men en mindre behagelig Køretur var det rigtignok da det stødte forferdelig, og vi vare glade da vi kunde stige ud, vi kom da til at ligge ovenpaa Loftet i Halm om Natten. I Feldlazarettet havde vi faaet Aftensmad og Rødvin. Køreturen havde forvoldt mig lidt Smerter og jeg sov ikke godt. Om Morgenen fik vi Kaffe og Brød og saa gik det løs til Banen en 20 Min at gaa, derfra gik det til Jaroslao til Samleplassen, der skulde du have seet Saarede, alle let saarede fra de siste Dages Kampe, der kom vi alle sammen og saa gik det atter til Banen for at blive befordret til Tyskland i Lazaretterne, vi vare 1000 Mand til 1 Tog, i Kreaturvogne som vare fylte med Halm fandt vi en blød Plas, og rullede saa glade mod Hjemmet. Undervejs blev vi godt forplejet af Røde Kors, paa Lørdag Morgen ankom vi til Zerbst, 150 Mand vare vi tilsist som fandt optagelse der, vi trængte da til Ro da vi havde været undervejs siden Mandag fra Krigsskueplassen, en lang og besværlig Tour. Saa til Slut en kærlig Hilsen og ønsker eder en rig velsignet Fest.

Din tro hengivne

Georg C. Knudsen.

Zerbst d. 25.6.15.

Feldpostkarte

Min elskede Mie:

Hav Tak for dit Brev son jeg modtog i Gaar, den 22 havde jeg allerede Brev fra Pastor Nielsen, han skrev han skulde til Quorp at tale, hils ham mange Gange. Jeg har det ellers qodt og har ingen Smerter, havde i Dag Brev fra Tinne Loit, det lod til at de nok havde lyst til at besøge mig, hun har vel ogsaa skreven til dig, om du havde Lyst til at gjøre en Tour med, det vil jeg nu overlade ganske til eder selv, i er meget velkommen naar i kommer, og jeg bliver ikke skuffet naar i ikke kommer, du har jo vist faaet mine Kort nu fra Rejsen og seer deraf hvad jeg mangler, har lige skrevet et langt Brev til Tinne i Ravit, saa du maa tage til takke med et Kort i Dag, din dig tro elskende Georg.

Zerbst d. 21.6.15.

Min kære elskede Mie:

Det er nu længe siden jeg har skreven et Brev til dig, saa jeg tror du længes snart derefter, Ja min kære Mie, altsaa ligger jeg nu atter i et Lazarett som saaret, ja underlig er Herrens Veje med os, men han har sine vise Hensigter med os, han vil ogsaa føre dette til vort Gavn, vi har dog kun grund til at takke ham hidindtil for hans Naade imod os. I dag er jeg bleven photograferet med RøntchenStraaler, og Kuglen sidder der endnu, men Saaret skal vist først heles inden Kuglen bliver taget ud, det er dog alt ikke saa farlig som det hører, da den kun sidder i Kjødet. Vi bliver hær meget godt plejet vi har den allersødeste lille Søster som hygger og pysler om os, paa Stuen ligger vi 5 Mand, vi er 3 dansktalende sammen, Petersen fra Reisby, og Lorenzen fra Skrystrup de er nette og unge Mænd, vi læser ogsaa Guds Ord sammen. Jeg tænker du kunde have lyst til at besøge os hær i vor lille gemytlige Stue, men om Gud vil og jeg bliver rask igjen, tænker jeg at komme hjem at see til dig derhjemme førend jeg atter drager ud paa min Plas i Fronten, jeg har altid smilet ad, naar du altid skrev om jeg ikke kom hjem paa Orlov og Jeg har aldrig svaret derpaa, fordi der aldrig har været Mulighed derfor da vi jo altid var i Kamp, der i Galitzien, fra Slotzheim havde jeg kundet faaet, men godt at jeg ikke gav an, da de som vare derhjemme bleve Telegrafisk tilbageordret efter 3 Dage, saa de var kun lige ankommen Hjem, saa motte de atter bort og saa havde du dog været kjed af det, ikke? det kan jo nok lade sig gjøre hvor Tropperne ligger i Ro. Jeg blev ikke ferdig i Gaar vil nu fortsette, har lige faaet min Morgenkaffe med en Semmel til. Doktoren har ogsaa lige været hær, han mente at Saaret motte først heles inden han kunde gjøre noget, jeg sidder nu hærnede i Haven i den friske Morgenluft, og ryger min Cigar, jeg købte mig en half Kiste i Gaar. Jeg fik lige en hel Pakke med Cigarer fra Nils Grevsen d. 14 om Morgenen, skade at leg motte lade den i Stikken om Eftermiddagen, ligeledes et stort Stykke Skinke fra din Broder Peter motte dele samme Kaar. Jeg siger dig ogsaa Tak for de 2 Pakker fra dig, som jeg spiste med stor Apetit, jeg tror at det meste af Pølsen blev ogsaa i Tornisteren. Lykkelig den der har fundet den bagefter, den har da gjordt en god Kub. Jeg var glad da jeg var ude af Skudvide og takkede min Gud at han saa naadig havde bevaret mit Liv, neste Gang vil jeg fortælle dig lidt om Kampen paa Søndag og Mandag det var et par haarde Dage som aldrig vil gaa mig af Minde saa længe jeg lever. Hvad er det egentlig for en Sygdom du har kære Mie? er det Galden der ikke rigtig vil fonksionere eller hvad er det? du er da altid oven Senge derved? bliver det ikke bedre med Moder i denne smukke Sommertid? Har Carl faaet mit Kort fra Galitzien? hvorledes gaar det Jürga i det fremmede? Fader har vel travlt med Roerne i denne Tid? nud bliver der jo ogsaa snart begyndt i Høet. Saa til Slut Guds Fred og
en kærlig Hilsen til dig min kære Mie, og alle derhjemme i Quorp, fra din tro

Georg C. Knudsen.

Zerbst d. 19.6.15.

Feldpostkarte

Kære Mie:

Endelig er vi nu kommen til vort bestemmelsessted, det lader til, at det bliver helt hyggelig hær, der er Søstre hær, der plejer os. Vi er lige bleven badet og renset, saa jeg befinder mig helt vel, det er blot det værste at kuglen sidder der endnu, men den skal jo nok blive taget ud, vi vil lægge alt i Herrens aand, han vil føre os paa de banede Veje. Kærlig Hilsen din Georg Knudsen.

Det er 42 Km sydlig for Magdeburg.

Galitzien d. 15.6.15.

Feldpostkarte

Min kære Mie

Nu har Herren for anden Gang taget mig ud af Kamptummelen, det var Igaar ved et Stormangreb da blev jeg saaret af en Schrabnellkugle . . . linke Brust . . . lige under Kravebenet, over Lungen, denne har dog ingen skade taget, det er kun helt let jeg er saaret, jeg ryger min Pibe, da jeg skriver disse Linier, saa du har ikke behov for at ængstige dig. Ja min kære Mie vi har Grund til at love og takke Herren for hans store Naade imod os. Ja det var en haard Kamp som rasede hær de siste Dage, men Herren har bevaret mit Liv, han vil hjelpe videre.

Kærlig Hilsen din tro Georg.
Jaroslao


En del af brevet er vanskeligt at læse.

Granatsplinter eller shrapnel er metalsplinter eller kugler, der fyldes i en granat for at blive spredt til alle sider med stor kraft ved eksplosionen. Den engelske betegnelse shrapnel kommer fra fragmentationsgranatens opfinder, Henry Shrapnel (1761–1842), en engelsk artilleriofficer, der udviklede den første variant af denne ammunition. Granatsplinter, eller shrapnel, er en af de største farer for infanteri i kampzoner.

På billedet ses et tværsnit af brisantgranat fra 1. verdenskrig. Man kan se de indbyggede metalkugler, shrapnel.

Galitzien d. 12.6.15.

Feldpostkarte

Kære Mie:

I al Hast min hjærteligste Tak for den gode Pakke med Kager og Pølse. Den har truffet mig ved god Sundhed. En kærlig Hilsen og Gud anbefalet din tro

Georg C. Knudsen.
Jaroslao

Westgalitzien d. 8.6.15.

Feldpostkarte

Min elskede Mie!

I Aften endnu et par Ord til dig, forinden vi gaar i første Linie, for at løse det 10 Komp af, vi er 48 Timer der og 48 Timer i 2 Linie i Reserve, det er temmelig rolig hær, saa vi ligger det meste af dagen paa den brede Side, om Natten arbejder vi (forskansningsarbejde), det er skjønne og hærlige Nætter i denne Tid saa mild og varm. Kl. 2 stiger den lille Lerke op og triller os sine Sange for og Hjærtet bliver stemt til Lov og Tak i den tidlige Morgenvagt, ja hvor er en saadan Junimorgen frisk og skjøn. Saa en hjærtelig Hilsen til dig min Elskede, og alle Derhjemme i Quorp fra din tro hengivne Georg.
Jaroslao

West Galitzien d. 4.6.15.

Min elskede Mie!

Herren den Højeste, udvælger vor Arv til os. Ps. 47,3. Ja kære Mie, saa har vi ikke noget at sørge for, Herrens Del er hans Folk, Jakob er hans Arvelod. Som en Ørn der opvækker sin Rede svæver over sine Unger, saa udbreder han sine Slagfjedere, Herren allene ledede ham, og der var ingen fremmed Gud med ham. Ja en stor og omsorgsfuld Gud har I, der lægger alt saa herligt tilrette for os og han lader alt blive til Gavn og Velsignelse for os. Han siger: Jeg er Herren din Gud, som lærer dig hvad nyttig er, og som fører dig paa vejen, som di skal gaa, hvo er en Lærer som han? ja saa kan vi sige: hvor han mig fører gaar jeg glad, han vil føre alt herlig ud ogsaa det for os saa uudgrundelige, vor Gud vil løse alle Gaader, og stille alle Savn. I denne Krig vil han lære os, at sætte vor fulde Tillid til ham, og tage alt som Naade af hans Haand. Vi kæmper hær Side om Side med Østerigerne. Forleden da vi grebe an, kom vi i en voldsom Artilleriild, vi gravede os da ned i Jorden, da jeg der laa i mit Hul, kom der en Østerigsk Kammerat i vildeste Oprømthed. Blodet løb ud af hans dybe Saar, Kjødet af hans højre Laar var revet ud og et dybt Hul paa Kalvet, og hele Musklen paa Armen, saa man allevejne kunde see Knaaglerne, og kravlede ned i mit Hul, han kunde ikke længere, og bad mig grædende om Hjælp, hvad skulde jeg gjøre, mit under Kampen, jeg gjorde da først Plas for ham og løb tilbage til en Holvej for der at søge en Saniteter men ingen var at finde, jeg ilede da atter i Kuglerejnen tilbage til min Kammerat, han stønnede i Smerter, saa gav jeg mig til at forbinde ham, med min Saks klippede jeg Tøjet op. 4 Forbindingspakker motte jeg bruge for tilnød at dække Saarene. Min Feldflaske tømte han med fulde Drag. Imidlertid havde Kampen lagt sig lidt og af den tilkommende Østerigske Forsterkning, som laa i Holvejen, kom der 4 Kammerater og bar ham længere tilbage. Jeg bad min Gud om at forskaane mig for saadanne uhyggelige Saar. Saa du kan see vi faar alt at prøve. Mange Tak for dit kære Brev fra den 26.5. du har jo havdt en net Tur til Angel. Saa en kærlig Hilsen og Guds Fred, fra din tro Georg.

Kan meddele dig, at jeg er bleven udnævnt til Gefreiter.

Plukket paa Westgalitziens Enge.
Jaroslao


En lille blomst lå i brevet.

Gefreiter er den højeste rang for en menig der ikke er befalingsmand.

Svarer nærmest til det danske "konstabel". En Gefreiter havde særlige pligter og rettigheder i forhold til de almindelige menige og var fx fritaget for vagttjeneste.

Herren den Højeste, udvælger vor Arv til os er et citat fra (ikke v.4 som Georg skriver)

Jeg er Herren din Gud, som lærer dig hvad nyttig er ... er et citat fra

West Galitzien d. 4.6.15.

Kære Moder

Et Guds Ord til Hilsen, som det staar i Eph.2,14 Fil. 4,7.

Han er vor Fred. - Guds Fred som overgaar al Forstand skal bevare eders Hjerter og eders.

Ja, kære Moder, Jesus er vor Fred, det er Guds Aand der lægger den Gave ned i os, til at fatte den Fylde af Fred, som er skjænket os i Jesu Blod, det sanselige Menneske er det en Daarlighed. Ja kære Moder tak for dit kære Brev som var mig til stor Trøst og Opmundring. Det glæder mig at høre om Festen i Tinglef, at i har havdt det velsignet der, og at Gud ogsaa i Aar har udgydt sine Strømme af Naade over eder. Ja motte denne Krig ogsaa bidrage dertil at hans Rige maa fremmes og hans Navn forherliges, at igjennem al den Nød og Trængsel, Herrens Vilje med vort Folk motte komme til sin fulde Ret. Ja derom vilde vi bede Gud. Jeg ligger hær i min Hule, paa den brede Side og skriver disse Linier, jeg kan ikke sidde opreist, da det er for lavt til Lofts, og udenfor brender Solen saa forferdelig og det er heller ikke uden Fare at sidde der, da der af og til kommer en Ladning fra Russerne, det er i 2 Linie, i Aften gaar vi i l Linie, det gaar med avveksling 48 Timer i hver Linie, hær i 2 Linie kan vi sove ud, i første Linie giver det ikke megen Søvn, hvor længe vi skal blive liggende hær i denne Stilling, og om vi atter skal gribe an ved jeg ikke, Fremtiden vil vi lægge i Herrens Haand. Jeg kan meddele dig at jeg er bleven udnævnt til Gefreiter, jeg kan ikke sige at jeg glæder mig dertil, dog Herren vil ogsaa hjelpe mig derved, ham være Lov og Tak. Med Pakkerne er det mau, dog kansked bliver det nu bædre da Toget nu går helt til Jaroslau, jeg tror jeg har faaet 4 af dine altsaa maa der være 6 undervejs efter hvad jeg har rejnet ud efter Brevene maa der være 14 undervejs, saa jeg rejner med bædre Tider. Kan du ikke sende mig en tynd let Skjorte i hver Maanet, den vejer vel ikke mere end l Њ da man ikke kan faa rent vasket. Lus, Lus, Lus, det er en Plage, har du et Middel?? dem kjente vi ikke i Frankrig.

Saa en kærlig Hilsen fra din taknemmelige Søn
Georg.
Jaroslao


Gefreiter er den højeste rang for en menig der ikke er befalingsmand.

Svarer nærmest til det danske "konstabel". En Gefreiter havde særlige pligter og rettigheder i forhold til de almindelige menige og var fx fritaget for vagttjeneste.

Han er vor fred er et citat fra

Guds Fred som overgaar al Forstand skal bevare eders Hjerter og eders (Tanker i Kristus Jesus) er et citat fra

West Galitzien d. 2.6.15.

Feldpostkarte

Kære Mie

Hav tak for dit Kort som du havde skrevet i Loit, du har jo havdt en dejlig Pinse du var vel saa derfra til Festen i Tinglev? hvorledes var det der i Aar? Jeg sidder hær i Skyttegraven og skriver disse Linier. Russerne er mere gemytlig at have med at gjøre, som Franskmændene omendskjønt de jo ogsaa skyder skarp, saa jeg vil snart hellere være hær som der, blot der ikke var saa mange Lus hær, for dem har man stadig arbejde med, dog vi er ved frit Mod, og der bliver mangt en Spas gjordt derover, det er jo Krig og man maa lære at vænne sig til alt. Hvad siger du til mit siste Brev? I Dag havde jeg Brev fra Hørks Kone, hun vilde gjerne have et Billede af hans Grav, dog det er mig umulig at besørge det. Kærlig Hilsen din Georg.
Jaroslao

West Galitzien d. 31.5.15.

Min elskede Brud!

I Dag da vi ligger i Reserve et par Ord til dig. Et Guds Ord til Hilsen. God er Herren, et Vern på Nødens Dag, og han kjender dem som forlader sig paa ham. Takker den Herre Zebaoth, thi Herren er god, thi hans Miskundhed er evindelig. Gud er vor Tillid, en hjælp i Angsten, prøvet tilfulde. Jeg siger til Herren: du er min Befestning, min Gud paa hvem jeg forlader mig. Han er alle dem et Skjold som haabe paa ham. Thi hvo er en Gud, foruden Herren? og hvo er en Klippe foruden vor Gud? Jo min kjære Mie det er kostbare ord og en veldig Trøst for os smaa og angstfulde Menneskebørn, hvor er det godt at vide og merke, at han er vor Hjælper og vort Skjold mod alle Farer, paa ham kan vi forlade os i Liv og i Død, ja ogsaa i Død, thi den maa vi ogsaa rejne med, jeg særlig herude, da den staar mig malet for øje hver Dag. Om Morgenen tænker jeg tit, hvor er du henne i aften, mon hos Jesus, og Sjælen lenges derhen, fra denne Jord, som dog ei er vort rette Hjem. Ja min kjære Mie gjerne vilde jeg være Derhjemme hos eder igjen, men dog det Himmelske Hjem vilde være mig endnu kjærere. Jeg tror dog du vil for­staa mig min kære, naar jeg skriver saaledes, ikke? thi vi har ingen blivende Stad, men søger den tilkommende. Ja Jesus hjælper os til, at vi maa faa Sindet Himmelvendt, det er jo ei at Død, naar Livet følger med, hvad mister jeg i for­hold til al den Herlighed, der venter dem, som har tvettet deres Kjortler og gjort dem hvide i Lammets Blod. Vi synger i den lille Sang: O hvor herligt at mit Hjem er der, og at jeg, skjønt ringe, did maa komme, O jeg længes til min Jesus kjær, kom o kom at hente dine Fromme, ingen Nød findes der o.s.v. Jeg tror ogsaa at du, naar det er Guds Vilje, at han vil tage mig hjem til sig i denne Krig, saa dog kan være glad i Savnet, og love Jesus for hans Naade. Ja kjære elskede, det er Tanker vi nok maa lægge frem for hinanden, og gjøre os vor Stilling klar overfor hinanden. Ja Døden er for det naturlige Menneske en Gru, men for os Guds Børn, er der bag Døden et salig Haab. Herren hjelper os til at vi maa forblive tro ind­til Enden.

Mange Tak for dit kjære Brev og Kort, du har jo vist havdt det rart i Angel? Haaber dog at du er rask igjen. Slaget hær i Galitzien varer endnu ved. For 5 Dage siden gjorde vort Komp. det 8. Stormangreb med, hvor vi kom i voldsom Artil­leriild, saa vi maatte grave os ned undervejs. En Schabnellladning traf lige ned i vor Linie 3 af mine Sidemænd blev saarede, jeg blev uskadt, ved det neste Spring slog en Granat ned ved min Sidemand, saa vi blev indhyllet i sort Røg dog ingen blev saaret, lidt længer frem slog der en Granatsplint lige ned ved mit Hoved, jeg maatte udbryde som der staar i ovennævnte Ord: God er Herren, et Vern paa Nødens Dag, nu ligger vi hær i stilling siden den Dag. Du skriver, du havde nok lyst til at see mig, jeg tror du vilde neppe finde mig ud i Kamp, brent af Solen, saa sort som en Neger, et Fuldskæg som de gamle Germaner, hærdet som Staal, af alle Strabatzer, et rent Naturmenneske, tror du saa du kunde elske denne Kriger?? Saa en kjærlig Hilsen fra din tro hengivne

Georg C. Knudsen.

I Gaar havde jeg Brev fra Broder Peter fra Borrig.
Jaroslao


God er Herren, et Værn på Nødens Dag er et citat fra
Herren er god, hans Miskundhed varer evindelig er et citat fra
du er min Befestning, min Gud paa hvem jeg forlader mig er et citat fra
hvo er en Gud, foruden Herren? og hvo er en Klippe foruden vor Gud er et citat fra
thi vi har ingen blivende Stad, men søger den tilkommende er et citat fra

West Galitzien d. 29.5.15.

Feldpostkarte

Kære Mie:

Kan du huske hvor vi var henne siste Aar om denne tid, jeg tror vi var til 2 dages Bryllup i Gaaskjær. Ja det var andre Tider, men vi vil dog takke Herren at han har bevaret os intil i Dag.

Kærlig Hilsen og Guds fred fra din tro Georg.
Jaroslao

Vest-Galitzien d. 25.5.15.

Min inderlig elskede Mie!

Mange Tak for alle dine Breve som jeg har modtaget, det glæder mig at du atter er glad og at du har motaget Post fra mig. Jeg vil nu fortælle dig hvorledes jeg har fejret Pinse hær i Galizien, vel ikke saa skjøn som du derhjemme. Paa Lørdag Aften kom vi altsaa i Kvarter i en lille By ved Jaroslau i en aaben Kornlade. Om Maargenen vaagnede jeg Kl ½ 7 da jeg sporede en kraplen og kriplen over hele Krop­pen. Jeg motte da paa jagt efter de smaa Feldgraa, som var beskjeftiget med at grave sig Understender for om mulig ved et Angreb at kunde bjærge deres Liv, jeg motte derfor jage forgjæves, saa kom jeg paa den Tanke at drukne dem jeg begav mig da til den nærliggende Aa med Sæbe og Børste og gav Undertøjet en ordentlig Omgang og trak rent paa, om det hjalb noget, det vil jeg bestride. Da jeg kom tilbage var det Tid til at gjøre sig rede til Feldgudstjenesten, som fand sted for de evangel­ske. Præsten talte over det Ord af Davits Psalmer. Gud skab i mig et rent Hjærte og forny en stadig Aand inden i mig, bortkast mig ikke fra dit Ansigt, og tag ikke din hellig Aand fra mig. Det er Raabet af det dybe af et sønderknust og sønderstødt Hjærte, og det Raab vil Herren ikke foragte det vil han bønhøre, der blev sunget nogle af de herlige Pinsesalmer. O Helligaand kom til os ned o.s.v. til Slut store Gud vi love dig, derefter blev der spist til Middag, hvide Bønner men Brød gav der kun 1/6 det var til neste Dag. (det er ½ Pund). Den lille Rest jeg havde, aad Hes­tene mig fra, de stod i Loen ved Kornkulen og kunde naa min Tornister. Om Efter­middagen blev hungeren snart vor Gjæst, nu gjalt det om at drive noget op for Ma­ven, jeg var da med en Kammerat ude i Byen at søge om Kartofler, men alle sagte de nima, nima (nicht mehr) tilsist fandt vi et Hus vor de havde Kartofler, der kjøb­te vi for en hel Mark, da vi jo let kunde blive dem løs vi ikke brugte, nu gik det løs med at skrelde og sætte Fyr paa, og snart dampede den gode over Ilden, da kom Raabet Postsachen empfangen, og Kartoflerne bleve staaende og vi løb hen, for spendt at høre efter om vort Navn blev oplæst, jeg havde da ogsaa 2 Breve fra dig 1 fra Moder 1 fra Hugo Berghaus, og en Æske med Smør fra Jessens, Berlin, nu havde jeg noget at smøre, men Brød, knap, da vi kom tilbage var Kartoflerne ferdig og de smagte fortræflig, saa blev der sig en ordentlig Lur taget under Skyggen, og saa var Dagen snart tilende. 2 Pinsedag, Kl ½ 3 blev vi vækket, det blev en blodig Dag. Russernes Stilling blev taget med Storm, dog var vort Bataillon ikke med men laa i Divisions Res. rede til at gribe ind naar det gordes behov, vi blev dog forskaanet. Mange tusinde Russere bleve taget til Fange, en skjøn Pinse, ikke? dog Herren var mig nær med sin Aand, og lod ogsaa strømme af PinseAanden strømme ned over mit Hjærte. Saa en kærlig Hilsen fra din tro hengivne Georg.

Papiret er smussigt jeg har stegt Kartofler og Fingerne er sorte, undskyld.
Jaroslao


Gud skab i mig et rent Hjærte og forny en stadig Aand inden i mig er et citat fra

Jaroslav d. 22.5.15.

Feldpostkarte

Min kære Mie!

Lørdagaften før Pinse, vi ligger hær i Res. og er indkvarterede i en gammel Lade, hvor vi forhaabentlig maa fejre Pinse, det er lige ved Staden Jaroslav. Igaar Af­tes bleve vi afløste i 1 Linie og kom hærtil hen Kl 1 om Natten. Det er anstrengen­de Dage vi har, det er meget varmt om Dagen saa man bljver gjennem vaad af Sved. Forplejningen er ogsaa mangelfuld paa Grund af at vi gaar saa hurtig frem, dog man maa sige, at Respekt for Køkkenforvaltningen, der bliver gjort hvad der kan gjø­res, saa vi dog maa være tilfreds. Motte Herren velsigne os denne Aandens Fest og sende os Strømme af naade, mange Tak for dine 2 breve som jeg fik i Dag. Kærlig Hilsen fra din tro Georg.
Jaroslao

Jaroslao d. 16.5.15.

Feldpostkarte.

Kære Mie!

Vil dog meddele dig, at Herren forunderlig har bevaret mit Liv i Gaar, det var et kort stormangreb, en mægtig Ild gik vi igjennem. Min Ven Jørgen Hock blev hort saaret og døde 3 Timer efter, jeg skulde skrive til sin Kone og hilse hende, at Vorherre havde taget ham, jeg har nu skrevet til hende, det er den samme, som var sammen med Skovs Kones Broder, han blev begravet i Morgen sammen med 19 andre Kammerater. Vi Toge mange til Fanger og Russerne rømmede Jaroslao, og vi ligger nu lige ved Byen, og har lige spist Middagsmad igaar skød vi over, fik heller intet Brød, men det gaar ogsaa. Din Georg.

Jaroslao d. 16.5.15.

Feldpostkarte.

Kære Moeder!

Sender dig et lille Livstejn. Vi har i gaar stormet Russernes Stilling hær og gjort mange Fanger. Fjenden har rømmet Byen, det var en svær Storm som krævede mange Of­re, deriblandt var ogsaa Jørgen Heik, han blev saaret gjennem Livet og Ryggen, og døde 3 Timer efter, jeg var det meste hos ham, og motte læse for ham af Bibelen og lagte ham Guds Forjættelser for, jeg skulde skrive til hans Kone og hilse hende at Vorherre havde taget ham, jeg har nu lige skrevet til hende. Igaar ingen Middags­mad og intet Brød, men det gaar ogsaa. Tak Herren med mig, din tro Søn Georg.
Jaroslao

West Galizien d. 15.5.15.

Feldpostkarte.

Min elskede Mie!

Har i Morgen modtaget 5 Breve og 3 Kort fra dig tusinde Tak, og 8 andre Breve og Kort. Vi gaar altid fremad hær, dog i Dag er vi i en haard Kamp hær ved Byen Jaro­slao, lige slog en Granat ned ved os, og reven Kammerat den højre Arm af, det er svært at see paa. Herren hjælper os at holde ud i Kampen, jeg er ellers sund og rask, seer af dine Breve at du har været syg, haaber dog at du igjen er rask, har i Dag modtaget den 1 Pakke hær, fra P. og C. hils og sig dem mange tak jeg faar vel ikke Tid at skrive dem. Sildene smagte udmerket til Brødet da jeg nu har spist tørt Brød i 14 Dage, Herren hjelpe os at kæmpe at vi maa vinde Sejren Kærlig Hilsen ­din tro hengivne Georg.
Jaroslao

Himmelfartsdag d. 13.5.15.

Feldpostkarte.

Min elskede Brud!

Da vi i Aften ligger paa Feldmarche, og har en anstrængende March bag os, vil jeg sende et Livstejn. Breve faar man ingen Tid til at skrive, eller rettere sagt har man ingen Lyst, efter saadanne Anstrengelser. I Dag har mine Tanker dvælet meget hos eder derhjemme, og jeg har nesten misundt eder da I jo vist er til et af de sto­re Ungdomsmøder som bliver holdt Christi Himmelfartsdag, men dog i Tankerne glæder jeg mig med eder, og ønsker eder en glad og velsignet Fest. Du har jo vist læst og hørt om de store Sejre som vi har vunden hærnede og kanske har Kirkeklokkerne rin­get derhjemme og vi vil ikke glæmme at takke Herren ham tilkommer hele Æren. For­hen marscherede vi gjennem Byen Przeworcz, som Russerne havde rømmet 1 Time i for­vejen, Inbyggerne var meget glade, da Tyskerne kom. Saa en hjærtelig Hilsen fra din tro hengivne Georg.
Przeworsk

Galitzien d. 11.5.15.

Feldpostkarte.

Kære Mie!

Et lille Livstejn. Det gaar fremad med store Skrit, det ene Slag vinder vi efter det andet, vort Komp. har stormet 5 gange siden d. 2den, dog Herren har forunder­lig bevaret mit Liv; vi vil love og takke Herren for hans Naade. Knaphans er Køk­kenmester, saa et stykke tørt Brød smager bædre, som hjemme det best belagte Stykke Smørrebrød, Pakker er der jo en del undervegs til mig, men de er ikke naa­ede saa vidt endnu. Jeg er ellers sund og rask og kan let holde Strapatserne ud, med Tiden bliver alt jo nok bædre, alt dette maa vi see at bære med et glad Sinde. Haaber at du har det godt, min kære. En kærlig Hilsen fra din tro Georg.

Geschrieben, den 6 Mai 1915.

Feldpostkarte.

Kære Mie!

I Dag atter et par Ord, det gaar mig godt og jeg er sund og rask, som jeg er Her­ren meget taknemmelig for. I Gaar modtog jeg den første Post siden d. 18 April, saa du kan see, jeg har ogsaa mottet vente. 4 Breve og 3 Kort fra dig, et Brev var skrevet d. 7.4. det siste skrevet den 25 altsaa 12 Dage undervegs og 5 andre Breve. Pakker er ikke naaet hærtil endnu, fra P. Grevsen modtog jeg ogsaa et Brev, skrevet d. 2.4. han havde glæmt at skrive Komp. paa, vi marserer nu bagefter i Re­serve. Kærlig Hilsen fra din Kriger Georg.
Galitzien


På grund af militære hemmeligheder måtte Georg ikke skrive, hvor han var. På dette tidspunkt stod kampen på østfronten i Galicia (Galizien), der i dag er grænseområde mellem Polen og Ukraine.

d. 5 Mai 1915.

Kære Moder!

Et lille Livstejn fra mig. Et veldig Slag er hær i gang, vi har taget Russernes Stilling med Storm og har slaaet dem i vild flugt og er nu paa Jagt efter dem, vi har forholdsvis kun smaa Tab, Herren være takket for hans Naade imod os. Med kær­lig Hilsen din tro Søn Georg.
Gorlice


På grund af militære hemmeligheder måtte Georg ikke skrive, hvor han var. På dette tidspunkt stod kampen på østfronten i Galicia (Galizien), der i dag er grænseområde mellem Polen og Ukraine. Den 2. maj brød tyskerne gennem de russiske linjer ved Gorlice.

Geschrieben, den 4 Mai 1915.

Feldpostkarte.

Min elskede Mie!

I en fart et lille Livstejn fra mig. Vi er i Forgaars brut gjennem Russernes Stilling og er nu paa jagdt efter dem, mange Tusinder Fanger og meget Krigsmaterial er falden i vore Hænder, alt med forholdsvis smaa Tab. Herren være takket Slaget varer ved. En Kærlig Hilsen fra din tro Georg.
Gorlice


På grund af militære hemmeligheder måtte Georg ikke skrive, hvor han var. På dette tidspunkt stod kampen på østfronten i Galicia (Galizien), der i dag er grænseområde mellem Polen og Ukraine. Den 2. maj brød tyskerne gennem de russiske linjer ved Gorlice. Et år senere beskriver Georg det som "gennembrudet ved Tarnow".

Geschrieben, den 29. April 1915.

Feldpostkarte.

Min Elskede Mie!

Hær fra vort Bivak et lille Livstejn. Jeg har det Herren være takket rigtig godt og er sund og rask, i Aften gaar vi i forderste Linie dog det er ikke saa slemt hær som i Cshampagne, i Gaar fik vi i alt højst 15 Granater og Schrapneller, og i Cshampagne paa en Front af 8 Km, om Dagen 100000, det var værre, ikke? Kærlig Hil­sen din tro Georg.
Galitzien


På grund af militære hemmeligheder måtte Georg ikke skrive, hvor han var. På dette tidspunkt stod kampen på østfronten i Galicia (Galizien), der i dag er grænseområde mellem Polen og Ukraine.

Geschrieben d. 29.4.15.

Feldpostkarte.

Kære Moder!

Den 18 modtog jeg den store Pakke, som jeg takker mange gange for. Stegen og Vaf­lerne vare ikke gode, det andet var godt, det lønner sig ikke at sende store, hel­lere smaa og lit oftere, vil du sende mig et par Strømper og Cigarer imellem, da de ikke er saa rigelig mere, havde paa Reisen hærtil en Pakke med Cigarer fra A. Jessen, Berlin. Vi ligger hær i Bivak lige bag Fronten, dog det er meget rolig, i Aften skal vi løse af i Skyttegraven. Posten er ikke bleven befordret, tænker dog at min Kort naar dig. Med kærlig Hilsen din tro Søn Georg.
Galitzien


På grund af militære hemmeligheder måtte Georg ikke skrive, hvor han var. På dette tidspunkt stod kampen på østfronten i Galicia (Galizien), der i dag er grænseområde mellem Polen og Ukraine.

Skrevet d. 24.4.15.

Min allerkæreste lille Mie!

Ønsker dig til din 24 aarige Fødselsdag, Herrens rige Naade og Velsignelse, og at han i Fremtiden vil være dig nær med sin Fred, og ihvad det kommende Aar vil brin­ge dig, at du maa kunde være stille for ham. Ja denne Dag er en Milepæl i dit Liv da Tankerne besynderlig gaar tilbage og Minderne kommer frem som ligger i Forti­den, og da tænker jeg, at du vil have mange smukke Minder, og du vil kunde udbry­de i Lov og Tak til ham, fra hvem al god Gave og al fuldkommen Gave kommer ned fra ikke sandt? Og Tankerne gaar ogsaa ud i Fremtiden paa denne Dag, og da vil det kan­ske ikke rigtig see lyst ud for dig, men dog min elskede Mie, lyser der en funklen­de Stjerne over den mørke Fremtid, det er vor kære Frelsermand, som gjør alt mørke til Lys, til ham vil jeg anbefale dig for Fremtiden, om du ogsaa skal gaa igjennem Trængsel, saa vil han dog gjøre trængselens Mørke til Lys. Ja kære Mie vi ved ikke hvad Fremtiden vil bringe os, men et hved vi, ihvad der møder os, saa er det alt fra Herren, og alt maa vi lære at tage som Kjærlighed fra ham, saa bliver selv det mørkesde lyst for os, og saa kan vi ogsaa takke ham for hans Førelser med os naar de ogsaa gaar mod vort Kjød. Ja min Elskede det er min stadige Bøn til Gud for os begge. Naade at han fandt mig, Naade at han vandt mig, Naade at han bar mig hjem til sig. Ja Naaden, det er den Stjerne som ret maa udfolde sin Glans over vort Liv, saa kan vi lære at takke. Siger dig mange Tak for alle de gode kager, de har smagt mig storartet min søde jeg modtog dem den siste Dag i Stotsheim, paa Grund af Mil­litæriske hemmeligheder har vi ikke mottet skrive i den siste Uge og de siste Dage i Stotzheim skulde vi lade Breven blive aabne, jeg tænker derfor, at du ikke tager mig det ilde op, naar jeg ikke har skrevet i saa længe, du skal jo ogsaa lære at vente, det er en Side man faar lært hær. Saa til Slut de kærligste Hilsener fra din tro Georg.

2 Kort har jeg ogsaa afsendt i Dag.
Galitzien


På grund af militære hemmeligheder måtte Georg ikke skrive, hvor han var. På dette tidspunkt stod kampen på østfronten i Galicia (Galizien), der i dag er grænseområde mellem Polen og Ukraine.

Stotzheim. Geschrieben den 11.4.1915.

Feldpostkarte.

Kære Mie!

I Dag, da det er Søndag, sender jeg dig en kjærlig Søndagshilsen, og siger dig min hjærteligste Tak for din gode Pakke som jeg modtog i Gaar. Sildene har ikke kundet staa sig, det stegte Kjød var godt, Kagerne smagte storartet, og Cigarene nød jeg med velbehag, havde ogsaa en stor Pakke fra Jessen's, i Berlin, med mange gode Sa­ger. Din tro Georg Knudsen.

Stotzheim, d. 10.4.15.

Min kære Elskede Mie!

Da det i Dag er Rejnvejer og Tjenesten er falden ud, saa vil jeg benytte Tiden, og skrive til dig, min elskede, et par Ord. Allerførst min hjærteligste Tak for To­bakken og for dine kære Breve og det smukke Billede, det er jo bleven storartet, jeg glæder mig meget dertil, men jeg tror, saameget jeg kan see, saa har dine Tan­ker neppe været hos dig selv, da du har staaet for Pfotografen, jeg tror du har været inde i Drømmeverdenen, og Tankerne har været i bevægelse, og i mit Studium paa Billedet, siger du mig, hvor længe skal jeg endnu vente inden jeg faar min Kjæreste hjem, hvad vil Fremtiden bringe os, om mine Drømme vel skulde gaa i Opfyldelse, og et lidt bedrøvelig Træk lejrer sig om Munden, men ud af øjnene ser jeg en Smule af Haab lyse mig imøde som om de vilde sige "Ja Herre, du er den Almegtige du vil fø­re alt herlig ud, din Vilje sked, om det ogsaa gaar gjennem Trængsel saa vil jeg dog være stille for dig, og tage alt af din Haand. Jeg ved jo nu ikke hvad du vil sige, om disse mine Betragtninger, men saadan kommer det mig for, har jeg ret? Ju­lie seer lidt friere ud, men dog i Baggrunden rører der sig noget i Hjærtets Dyb, det seer man om Munden. Ja kære Mie du kan nok see, at jeg har studeret eder flit­tig, og jeg maa siger det har beredt mig Glæde. Jeg har det meget godt hær. Tje­nesten begynder for det meste Kl 9-½ 10, saa vi sover til Kl 8 hver Morgen og om Aftenen gaar vi tidlig i Seng, vi havde jo ogsaa meget at indhente, og vi skal jo ogsaa sørge for, at vi har noget at tære af, vi kan sove meget, men vi kan ogsaa nok vaage, naar det kommer an derpaa, hvor længe vi bliver hær, ved jeg ikke, dog Fremtiden lægger vi i Herrens Haand, det var jo kjede1ig at mit Brev ikke traf dig i Ravit, Moder vilde jo vist gjerne have læst det, kan du ikke sende hende det at læse. Saa til Slut, Herren anbefalet og Hans Fred være med os. En hjærtelig Hil­sen til Far Mor og de Smaa og Grevsens, men de hjærteligste til dig min sødeste Skat fra din tro Georg Knudsen.

Marie (tv) med sin søster Julie - fra Maries fotoalbum

Stotzheim, i Els. d. 5.4.15.

Min kære Moder!

Vær hilset med den gamle Paaskehilsen, Fred være med Eder! Ja Herren er sandelig opstanden, hvilken Trøst for os arme Mennesker, han lever han er ikke hær han er opstanden, sagte Englene til Kvinderne, hvilket Sejersraab, han lever! han lever og vi skulde leve. Ved hans Sejer over Døden, har han sejret over Døden for os. Ja kære Moder, hvilken Naade, at vi ikke tør hjemfalde til den evige Død, men evig maa leve med vor opstandne Frelser at vi ved hans Forsoningsværk har Frihed til at ingaa i Helligdommen, at vi maa tro, vore Synder er udslettet i Jesu Blod, saa lyder den gamle Paaskehilsen som Musik i vore Øren, Fred være med Eder, og vort Hjærte jubler og synger ham Lov og Tak. Ja hvor herligt at eje denne Fred, netop i disse Trængselens Tider, og underlig tryg er det, at merke den, mit under den sværeste Kamp og de største Farer, men bliver som løftet op over alt jordisk og øjet er rettet mod den store Fredsfyrste, ja jeg maa sige at de smukkeste Timer oplever man i de største Farer, imellem krymper Kjødet sig naar det gaar ind i Fa­ren, men saa er Jesus der og staar for mig, med sine gjennemborede Hænder og siger: "Fred være med eder" og saa maa al Angest fly, thi hvad er det at død naar Livet følger med? Ja Herren være takket at han saa forunderlig hjælper og bærer oppe og giver Kraft. Du vil jo vist have seet af mine Dagbogsoptejnelser at vi ik­ke har havdt det meget let der i Cshampagne, fik min Mie min siste Beretning hjem­me i Ravit, jeg havde berejnet at det kunde være der paa Mandag, traf det til? saa er hun vist bleven glad ikke? Vi har det meget godt hær i Els, ligger i gode Senge, vi havde ikke haft Klæderne af siden den 20 Februar, saa det gjorde godt at komme i en varm Seng. Send et par Covert med i Pakkene af dem som du skriver i til at sende mine Breve hjem i, de andre vare for store og tynde, har du faaet dem? Send ogsaa lidt mere Smør. Saa en kærlig Hilsen fra din Søn og Kriger Georg.

Ogsaa en venlig Hilsen til Marie.


Fred være med eder står både i
og


Han er ikke her, han er opstanden står både i , og

Stotzheim d. 4.4.15.

Kære elskede Mie!

Jesus lever Graven brast, han stod op med Guddomsvælde, saaledes synger vi i Dag paa 1 Paaskedag. Ja Jesus lever, hvad betyder det ikke for os! Jeg lever og I skulde leve, hvilken Herlighed og Trøst ligger der ikke deri for os, vi skulde leve i evig herlighed med ham. Satan og Helvedes Magter kunde ikke borttage dette Liv fra os, som Jesus har skjenket os i sin Opstandelse, hvad var Langfredag uden Paaskemorgen, saa var det alt Intet. Derfor hvor herlig at høre af Engelens Mund: han lever, han er ikke hær han er opstanden. Han lever. Det bringer os ogsaa en vældig Trøst i denne Krig, han er endnu den samme levende Jesus, som straaler os imøde i Majestætisk Hærlighed ihvor vi gaar og staar, i Liv og Død. Ham, den Opstandne, den levende Jesus, merker jeg i Nød og Farer i Skyttergraven og i lyse og glade Dage bag Fronten, overalt straaler Livet fra hans Opstandelseskraft mig imøde og jeg maa udbryde i undrende tak: "han lever". Ja kære Mie hvilken Naade imod os arme fortabte, til Døden hjemfaldne Mennesker, at vi evig maa leve med ham, vi kan ikke begribe og forstaa hele det Dyb af Naade i Jesu Forsoningsværk men hisset i Evigheden vil Tonerne af Lov og Pris faa deres fulde Klang, hvad her­nede vi lærte at nynne paa. Jeg er Herren meget taknemmelig for at jeg maa forleve Paasken bag Fronten, og ikke i Skyttergraven, deri straaler ogsaa hans Godhed mig imøde. I Dag vare vi til Kirke hær i Byen, og hørte det gamle, men dog altid nye Evangelium Jesus lever! Adgangen til det Allerhelligste er fri. Vi har Frihed til at ingaa i Helligdommen ved Jesu Blod.

Hvor skjønt nu atter at være paa tysk Grund, hær kan man dog gjøre sig forstaa­elig med Beboerne, hær i Byen har der ikke været Inkvartering siden den første Tid, saa vi bleve optagne med Glæde, vi er hær inlogerede, 4 Mand paa en Bondegaar, med Selvforplejning dog Konen Kaager os hver Aften varm Aftensmad, som vi er meget tak­nemmelige for, vi har ogsaa meget gode Senge, og vi gjør os ordentlig tilgode der­med da vi ikke har været af Klæderne siden den 20 Februar, det kan du slet ikke forestille dig hvilken Følelse det er atter at faa en varm Seng. Siger dig tusind Tak for dit Kjære Brev som jeg modtog i Middag og som glædede mig meget. Jeg er ellers sund og rask og haaber det samme om dig. Kagerne vil være mig kjærkomne, da det ikke gives saadan noget hær. Tinne sente mig sidst nogle. Saa en kærlig Paaske­hilsen fra din Kriger Georg Knudsen.

Jeg lever, og I skulle leve er et citat fra
Han er ikke her, han er opstanden står både i , og

Stotzheim, Langfredag.

Feldpostkarte.

Min kære Mie!

Sender dig hærfra en Langfredagshilsen. See det Guds Lam som bærer Verdens Synd. Han er saaret for vore Overtrædelser, og knust for vore Misgjerninger. Straffen er lagt paa ham, paa det vi skulde have Fred, og vi have faaet Lægedom ved hans Saar. O kære Mie, hvor maa vi ikke udbryde i Lov og Tak til vor kære Frelser, at han tilvejebragte en evig Forløsning for os, da han paa hin Langfredag udraabte det store ord det er fuldbragt. Ved hans Saar ere vi lægte, er fri for, for evig at komme derhen, hvor Ormen ikke dør og Ilden ikke udslukkes naar vi i Troen til­egner os hans fuldbragte Værk, saa er det saligt at leve og saligt at død. Saa er det at leve mig Christus og at død en Vinding. O søde Kors, min Lykke og skønne Arvedel, Guds Kirkes gyldne Smykke og dejlige Juvel. Her vil jeg dig undfange med Kys og Favnetag og siden med dig prange paa Dommens store Dag. Ja, ved Korsets Fod der er vort Fristed, der kan vi ty hen naar Satan vil anklage os, lykkelig hver, som har fundet derhen. I de siste Dage har vi ingen Post faaet, men den vil vel snart finde os hernede i Els. Det er et meget smukt Vejer i Dag, men oppe paa Bjær­gene ligger der endnu Snee. Saa en kærlig Hilsen fra din Georg Knudsen.


Langfredag faldt i 1915 den 2. april.
Els. betyder Elsass, den tyske betegnelse for det franske Alsace, som er et klassisk grænse- og stridsområde mellem Tyskland og Frankrig.
Se det Guds Lam er et citat fra
Han er såret for vore overtrædelser er fra
Det er fuldbragt er fra
O søde kors, min lykke ... er sidste vers af Brorsons salme "Vor trængsel, hvor besværlig" fra Troens Rare Klenodie, V.

Ingen dato eller sted

Kære elskede Mie!

Ja vi har aarsag til at takke Herren, for hans store Naade imod os, at han saa forunderlig har bevaret mit Liv, af mine Dagbogsoptejnelser, kan du vel see at det ikke er gaaet saa blødt til hos os, dog kunde jeg have skrevet mere, men vil hellere tie dermed nu, men om Gud vil at jeg kommer hjem saa vil jeg fortælle dig det udførlig dog forunderlig har jeg merket Herrens Nærhed og Fred i mit Hjærte, saa jeg ingen Angst havde, men frimodig kunde see alt imøde, han har jo ogsaa selv sagt, jeg vil ingenlunde slippe dig og ingenlunde forlade dig og han har staaet ved hvad han har sagt. Sidder hær ude for Huset og skriver disse Linier. Solen skinner saa dejlig varmt og velsignende. Ja kære Mie motte Jesus, vort Livs Sol saaledes skin­ne for os, og gjøre vor Hjerter varme og frugtbare til al god Gjerning. Der er ta­le om, at vi kommer til Vugeserne, der er det moske lidt koldere, men vi tror det ikke før vi er der, for der bliver saa meget sagt, som vi kalder Latrineparole og den er hver Dag anderledes, naar du modtager dette Brev har du jo vist været i Ra­vidt? fik du mit Brev der? havde du de andre Optejnelser med hjemme, at vise Mo­der dem? tænker at du har havdt det rart hjemme i Ravit? Saa en kærlig Hilsen fra din tro hengivne Kriger Georg.
Neuvizy


Formodentlig sendt fra Neuvizy den 29.3.1915

Neuvizy d. 29.3.15.

Kære Moder!

Har i Dag modtaget dit kjære Brev, som glædede mig meget, du har vel ventet efter Brev fra mig, da jeg ikke har skrevet længe, andet som Kort, det er dog mere af Mangel paa Brevpapir, det maa du nok underholde mig lidt bedre med, du gjør bedst i, som Marie, at sende mig Covert og Papir med i hvert Brev du skriver, saa skal jeg nok svare saa godt jeg kan naar Tiden tillader det, thi naar man skal bære Papiret med sig rundt, saa slides det op, og for det meste kan man ikke faa at kjøbe, du har vel faaet de 2 Breve med mine Breve i, 2 sendte jeg til Marie. Tæn­ker at Marie har havdt mine Dagbogsoptegnelser med hjemme at vise dig dem, saa du deraf har seet hvorledes vi har havdt det i den sidste stilling, saa jeg ikke vil skrive mere derom, om Gud vil skal jeg fortælle eder det udførligt naar jeg skulde komme hjem. I Gaar havde vi saa Palmesøndag og mine Tanker vare derhjemme hos eder, og havde jeg gjerne været i eders Mitte, dog jeg havde det ogsaa meget godt, om Formiddagen vare vi til Kirke, hvor en Feldwebel holdt Gudstjenesten, vistnok en teologisk Kandidat, han prædigte over Ordet: Det er godt at Hjertet styrkes ved Naaden tror jeg det hedder paa Dansk, jeg ved ikke hvor det staar, han mindede os om vor Confirmation, og den Troskab vi havde lovet paa hin Dag og nu om de Dage vi lige havde bag os, og opfordrede os til Lov og Tak for Herrens Bevarelse, han mente at vist mange i de siste Dage, atter havde lovet Herren troskab, ja gid det var saaledes, vistnok har Herren talt til mangen en, og Knæene bøjes til Bøn om Hjælp, men det glemmes saa let naar Faren er over­staaet. Om Eftermiddagen var Hork og jeg ude at spasere i det smukke Vejer. Nabo­byen fegtede vi igjennem, om Æg og Smør, paa en større Gaard vare vi saa heldige at kunde faa 2 Pund Smør og 10 Æg for 3.20 M, vi gik saa hjem og lavede Spejlæg, som vi siger, bagefter skrev jeg til Pastor Nielsen, det er hær en 40 Kl, bag Fronten og her er det ikke saa overfyldt af Soldater, Morgen Aften gaar det løs til Tyskland. Kærlig Hilsen din tro Søn Georg.

Det er ellers Maries Covert.


Det er godt, at Hjertet styrkes ved Nåden, bibelcitatet som Georg ikke ved hvor står, er fra

Vouziers Geschrieben, den 22.3.1915.

Feldpostkarte

Kære elskede Mie!

Sender dig atter hærfra et lille Livstejn vi er nu atter ude af Kamptummelen og jeg tænker du glæder dig til dette Kort, du har jo vis motaget mine Dagbogsoptej­nelser, jeg havde ingen Tid mere at skrive der, da vi havde nok at bestille med Franskmændene, vi fik nesten ingen søvn i de 10 Dage vi vare i Graven. Saa en kærlig Krigerhilsen fra din Georg.

Vouziers d. 10.3.15.

Min elskede Mie!

Dette Brev skriver jeg under allerhochste Alarmbereitschaft, det vil sige, at være ferdige til at rykke bort, naar Ordet Alarm lyder, vore Sager har vi liggende pa­rat til at hænge dem paa. Ja kære Mie hær i Krigen staar man overfor Livets Vir­kelighed og lærer at see Døden lige i øjnene, men Gud sked tak ogsaa at overgive sig helt til Jesus, som er Herre over Liv og Død. Det er dog en veldig Trøst i saa­danne Øjeblikke at eje en levende Frelser som man kan ty til, og faa Kraft og Trøst hos, for det er ikke frit, at i saadanne Øjeblikke kan man nok komme lidt ud af Sindsroen, som ellers ikke er min svage Side. Dog Herren være takket at jeg maa tro, at Han er mit Et og Alt, i Liv og Død, saa kan man uden Frygt gaar Fremtiden imøde. Nu maa du ikke blive bange kære Mie naar du læser disse Linier det er jo ik­ke sagt, at vi kommer bort straks, det kan ogsaa let vare en 8-14 Dage endnu. Jeg tror ogsaa at du vil lære paa at tage alt med Ro og som fra Herren, som jeg jo og­saa læser af dine Breve læs Ps 28,7. I Gaar havde jeg Besøg hær, af Hans Christen­sen fra Klautoft, han bragte Fanger hær til Møllen, jeg tror vi bleve begge meget glade da vi traf hinanden. Hans var glad i sin Frelser, og han kunde takke Gud for denne Trængsel den havde bragt ham nærmere til Herren, hvis det ikke var kommen saadan var han bange for, at han var gaaet op i sine Heste og Kræaturer og Handlen, og glæmt Herren, sagte han. Jeg takkede Herren at han havde ført mig sammen med den­ne Broder, som vis var til stor opmuntring for os begge da der slet ingen er hær i Komp, som kjender Herren, jeg glæder mig til neste Ersaz da kommer Untff. Bluümler og Pitzner med, skrev mig Kammerat Berghaus, fra Potsdam, vi kom alle sammen i P. i G.V. de har begge staaet ved det 11 Komp. Siger dig mange Tak, min elskede, for Pakken og dine kære Breve som jeg har modtaget. Til Slut Guds Fred og en kærlig Hil­sen fra din tro hengivne Kriger Georg.


Her er bibelverset, Georg beder Marie læse fra :
Min Styrke, mit Skjold er Herren, mit Hjerte stoler på ham. Jeg fik Hjælp, mit Hjerte jubler, jeg takker ham med min Sang.

Vouziers d. 6.3.15.

Min allersødeste kære lille Mie!

Nu er det virkelig dig paa Touren at faa et Brev fra mig, jeg tror nesten du ven­ter efter det, og jeg ved, det første du tænker, naar du trækker Brevet ud at Ku­vertet, godt at han er der endnu, ikke sandt, min Søde? Ja i Dag er det 14 Dage siden vi kom hærtil, det er forfærdelig hvor Tiden gaar, men kan slet ikke følge med, det siger du kanske ikke? Livet hær i Felten, er saa avvækslende, i Farer og Tryghed i Sorg og Glæde. Dog, Herren bevarer sine Helliges Vej, staar der i min lille Andagtsbog til i Dag, Ord 2,8. Ja min kære Mie hvor er det ikke herlig at vide, at hvor vi end skal gaa, og ad hvad Veje Herren end fører os paa, saa er han vor Beskjærmer, og Ler, og naar vi kan synge: Befal du dine Veje, og al din Hjær­tesorg til hans trofaste Pleje, som bor i himlens Borg, han som kan Stormen bin­de og lede Bølgen blaa, han kan og Vejen finde, hvorpaa din Fod kan gaa, saa har vi ikke noget at bære paa, thi saa tager han hele Byrden, og vi kan gaa saa fri og let, læs hvad der staa i 5 Mos. 1. 32-33 og 5 Mos. 32. 11-12.

Ja det gaar endnu hordt til ved Fronten hær, men det er dog glædelig at see, de Flokker af Fanger der kommer hver Dag hær til Møllen, der er nemlig Forplei­ningsstation hær i Møllen for dem, saa vi faa dem alle at see, det er hær lige ved Banegaarden, i Middag kom der 106, de havde en god Apetit, det er merkelig at underholde sig med disse Fyre blot man rigtig kunde tale med dem, skade at man ik­ke har lært Fransk (niks compræ) de siger: deutsch bong bang), og er glade at de er tagne til fange. Det er hær Banelinien som Fjenden absolut vil have og derfor altid paa ny griber an. Stillingen hvor vi laa sist skal ikke være til at kjende mere, 1 Linie skal Graven være jøvn med Jorden af Granaterne, og Fjenden var kom­men omtrent hen til 2 Linie, men er nu bleven drevne nogle KI tilbage igjen, at det har kostet mange Ofre er selvfølgeligt. De franske Soldater som ligger i Skytter­gravene stormer ikke, dem faar de ikke ud af Graven, det er mest friske Tropper, som kommer bagfra i tette kolonner, halv fulde, siges der, derfor er det ikke un­derlig at de har kundet drive os tilbage til 2 L. men at det har kostet dem store Tab, det kan du nok tænke dig med Maskingevær ind i tætte Linier, det skal være fuld af Lig for vore Grave. I første Linie stode vi kun l Mand hver 1-4,5 Meter. Nu ligger de 5 Regimenter stablede bag hinanden der. Til Slut en kærlig Krigerhil­sen fra din tro Georg.


Her er Georgs skriftsteder fra brevet:

Vouziers - Geschrieben, den 2.3.1915.

Feldpostkarte.

Min elskede Mie!

Da jeg nu lige har skreven til Grevsens, vil jeg ogsaa svare dig paa dit Dobbelt­kort. Mange Tak at du skriver saa flittig til mig, og du kan tro at det bliver ikke saa let for meget, som du skriver om i dit sidste Brev. har i Dag havdt mild Vejer, med kolde HagelByger, vi ligger hær i Møllen endnu lunt og godt. Tak for Hilsenen fra Far og Mor og Carl. Kærlig Hilsen til eder alle, Din Georg.

Vouziers d. 28.2.15.

Min elskede Mie!

Da jeg i Dag har modtaget 2 Breve fra dig skrevne d. 21. 22. og et Kort fra min lille Carl, saa maa jeg dog straks tage til Blyanten og skrive dig min Hjertelig­ste Tak. Ja du kan tro at jeg skriver flittig i denne Tid, hver Dag nesten 3-4 Kort eller Breve, saa min Fritid er optagen, og saa kan jeg enda nesten ikke følge at besvare alle dem jeg faar. I Dag maa jeg endnu skrive til Emilie havde Brev fra hende og Morgen 1 Marz er det ogsaa hendes Fødselsdag. Nu lige havde vi Besøg af hans Kongelige Højhed Prins Eitel Fredrich, han spurgte os, om det gehalt os hær. Saadant fint Besøg faar du nok ikke derhjemme i Quorp, saa du kan forstaa at jeg er lidt mere, en du, hver Dag at være i Nærheden af en Kongelig Prins, det vil da sige noget, ja du derhjemme i dit lille Quorp du seer jo ingen Ting, undskyld at jeg driller dig lidt, ja vort Bryst kan nok hæve sig, naar vi har en saadan i vor Mitte, som ikke er bleven bag Fronten, da sit Bataillon gik frem, men tappert gik med i Spissen, ikke ens ende Kuglernes piben det havde jeg ikke troet at de var gaa­et med i Kuglerejnen, men det er paalidelig og sandt. Nu er han jo Oberst og fører den I Garde Inf. Brigade I og III G. Regt. Hvor længe vi bliver hær er ubestemt, hær har vi det jo ellers meget godt, i Dag har jeg havdt Besøg af Berg, en troende Kammerat, som jeg kom sammen med i Potsdam han er ved 4 Komp og er fra 0stPreusen, i mit Komp er der ingen Troende, i Formiddag var vi til Kirke, Præsten talte over Evangeliet, om Zakæus og at det galt om at faa et Møde med Jesus. Saa til Slut en kærlige Hilsen fra din Georg.


Fortællingen om Zakæus står i

Prinz Eitel Friedrich von Preußen
2. søn af Kaiser Wilhelm
* 07.07.1883 i Potsdam
† 08.12.1942 i Potsdam

Vouziers d. 27.2.15.

Feldpostkarte.

Kære Mie!

Min hjærteligste Tak for Pakken som jeg har modtaget i Dag. Knæpkagerne smager for­træflig ogsaa de smaa Sigarer er meget gode, jeg skriver dette Kort med fuld Damp af Thorwarts Cigarillus. Det glæder mig at du har det saa godt derhjemme, og at der bliver bædre med Moder, hils hende mange gange fra mig, og at jeg tænker paa hende i mine Bønner. Havde i Gaar Brev fra Pastor Nielsen, han er jo bleven syg, saa at han ikke kan prædike mere, foreløbig, skrev han. Peter har jeg ikke hørt fra end­nu, havde i Dag Kort fra Emilie men det var fra først i Maaneden. Saa en kærlig Hilsen fra din Kriger Georg.


Knæpkager fra Sønderjylland

Ingredienser
500 g mel (hvede)
2½ dl fløde
1 tsk. kardemomme
1 tsk. hjortetaksalt
400 g smør
125 g sukker
1 revet citronskal
1 æggeblomme
200° i 10 min

Fremgangsmåde
Dejen æltes godt og skæres i aflange stykker ca. 8x4 cm, som evt. dekoreres. Smøres med æggeblommer før bagningen.

Historie
Knæpkager har fået deres karakteristiske navn efter den lyd, det giver, når man bider i den hårde kage. Sammen med goderåd er det en af de ældste småkagetyper, der kendes. De blev førhen bagt i den store bageovn efter rugbrødsbagningen. Undertiden samlede man alle dejrester og æltede dem sammen med fløde. Dette er forklaringen på, at der i ældre opskrifter er angivet både rugmel, hvedemel og bygmel i knæpkager. Enkelte ældre husmødre fastholder, at en rigtig knæpkage skal laves af rugmel og at der skal anvendes sirup og fedt som bindemiddel i stedet for fløde og smør. Her - som ved så mange andre opskrifter - er der plads til den personlige smag og lysten til variation.

Kilde: Fra det sønderjyske kaffebord.

Vouziers d. 24.2.15. (Vutschi)

Feldpostkarte.

Kære Moder!

Har nu lige skreven Brev til min kære Mie, mine Dagbogsfortejnelser sender jeg ogsaa med til hende hvis du har Lyst at læse dem kan hun jo ved Lejlighed tage dem med. Det lader ikke til at de har brug for os, da vi ligger hær paa Møllen endnu, der er ogsaa tale om at vi kommer tilbage til Douai igjen saa en kærlig Hilsen fra din tro Søn Georg.

Busche d. 21.2.15.

Min elskede Mie!

Vi ligger nu inkvarterede hær paa en stor Mølle 3 Kompagnier i Lagerrummene, det er Cement Gulv, men vi har godt Halm at ligge i, saa vi fryser ikke, jeg sov 11 Timer i en Tour efter den foregaaende Nats Forvirring, og efter Dagens Køretour, saa du kan tænke dig at jeg har ikke frøset, vi er nu atter hær, i Nærheden hvor vi vare sidst, det var jo ved Pertes, den nermeste By, Zuern Gebiet, det har jeg vel Skreven før, det lader til, at der er temmelig Ro hær nu, da man ikke høre et eneste Kanonskud, vi have Englænder for os nu siges der, haabendlig skyder de ikke saa godt som Fransoserne, vi er hær tildelte den 3 Arme, som staar under den for­henværende Rigskansler, v. Einem vi ligger i Alarmbereitschaft rede til at rykke bort naar det skal være, jeg har det meget godt, er sund og rask som aldrig før, ja det er en stor Guds Gave, netop i Soldaterlivet, som fordrer stor Sundhed og Styrke, og stærke Nerver, jeg tror at det er en Bønhørelse af eders Bønner for mig, ja en Retferdigs Bøn formaar meget naar den er alvorlig derfor bliv ikke trætte i eders Forbøn for os. Brevene fra eder er en 4 til 6 Dage undervegs, Pakkerne til la Dage, derfor send ingen ferske Varer med da de ikke er gode naar de ankommer. Pakker til 1? kan i altid sende, er der bleven os sagdt. Hær i Komp er der 2 dansk­talende l fra Krusau ved Flensburg, og den anden er Untf. han er født i Aabenraa, men har siden sit 12 Aar været i Kiel, men de hører ikke Herren til, ham fra Kru­sau er opdraget ved H. L Hansen, Bjerndrup, som havde Land lejet hos mig. Til Slut en kærlig Hilsen og Guds Fred, din Georg.
Vouziers


Thi han gør Smerte og forbinder; han saargør, og hans Hænder læger er et citat fra

Geschrieben, den 21. Februar 1915.

Feldpostkarte.

Kære Moder!

Mange Tak for Pakken N^o 6 som jeg modtog i Douai. Vi ligger nu inkvarterede hær i Busche paa en stor Mølle. 3 Komp i LagerRummene, vi har godt Halm at ligge i, saa vi fryser ikke, vi har skjøn mild Foraarsvejer i disse Dage, det fik en brat Ende i Douai, jeg var lige ved at besvare et Dobbeltkort til Adelheid Majland, men motte holde op paa Halvvejs, da der blev raabt Alarm skrev det saa ferdig i Toget. Kærlig Hilsen din tro Søn Georg.

Vouziers

Geschrieben, den 20. Februar 1915.

Feldpostkarte.

Kære Moder!

I Gaar Aftes bleve vi alarmerede og sidder nu i Toget, jeg ved ikke hvor det gaar hen, dog et ved jeg, at Herren gaar med mig, under hans Vingers Skygge er jeg godt bjerget. Kærlig Hilsen og Guds Fred, din Søn Georg.
Douai

Geschrieben, den 20. Februar 1915.

Feldpostkarte.

Kære Mie!

I gaar Aftes bleve vi alarmerede, og sidder nu i toget, hvorhen det ved jeg ikke, dog et ved jeg at Herren gaar med mig ivor det en gaar hen, til ham hengiver jeg mig. Saa en kærlig Hilsen din tro Georg.
Douai

Douai d. 19.2.15.

Min allersødeste Mie!

Hav hjertelig Tak for den gode Pakke som jeg modtog i gaar Aftes, det kogte styk­ke Skinke smager udmerket. Ja du kan tro at en saadan Pakke fra dig, min kære, er mig saare velkommen, og saa ogsaa mange Tak for dit kære Brev som jeg fik i Aften, jeg merker at du ogsaa bliver meget glad, naar du, efter en lille Ventetid, faar et Livstejn fra mig, og kære Mie, jeg skal nok see om jeg kan forbædre mig lidt, og overvinde min Dovnhed, for jeg kan jo forstaa, at du har udstaaet megen Angest for min Skyld, saa godt jeg kan, efter Omstendighederne, skal jeg herefter for­skaane dig for saadanne Dage. Jeg sender dig atter dine breve tilbage, saa har jeg dem ikke at vare paa, da man jo har andet nok at fylde Lommerne med, sente 2 af i Gaar, Brevene som jeg fik i Potsdam sente jeg med Pakken, hjem til Moder. Hvis du har Lyst kan du jo besøge hende, og læse dem igjennem. Det glæder mig at du er ved god Sundhed, og at det begynder at blive bedre med din kære Moder. Hils hende man­ge Gange fra hendes tilkommende Svigersøn, som tænker meget paa hende. Ja Herren vil i sin Naade, bøje vore Hjerter in under hans alvise Raa, og Førelser, at vi maa tage alt af hans haand, som Kjærlighed. Saa slutter jeg med en kærlig Hilsen og Guds Fred, din tro hengivne Ven Georg C. Knudsen.

Hilsen til min kære lille Carl og mange Tak for Kortene. Du vilde vist gjerne være med til, at lege sammen med os, hær i Frankrig, d. 3 abslagen Stafettenlauf o.s.v. du kan tro det er morsomt. Ved Tjenesten har vi en halv Time til Leg, ja det er ogsaa Krig. -

Douai Geschrieben, den 16.2.1915.

Feldpostkarte.

Kære Mie!

Sidder hær i vort smukke Værelse, ved aaben Vindue, Solen skinner og varmer saa dejlig, og skriver disse Linier, ja det begynder smaat at blive Foraar, og Ler­kerne svinger sig i Vejret, med kvidrende Sang og alt seer saa venligt ud i den straalende Sol. Maatte Jesus vort Livs Sol saaledes opvarme os, og gjøre vort Hjær­te stemt til Lov og Pris, for hans uudsigelige Naade imod os. Kærlig Hilsen din tro Georg.

Douai d. 15.2.15.

Min elskede Mie!

Allerførst min hjerteligste Tak for Pakken med Smaakager og Chokolade, som smagte mig udmerket, jeg modtog den Lørdag Aften, da havde jeg ikke mindre en 7 Pakker og 4 Breve som glædede mig meget. I Gaar Formiddag vare vi til Kirke, vor Kor Komman­dør, Ekselens vor Plettenberg, som jo ogsaa er kjent hos eder, fra Manoveret 1910, da havde han det 9 Armekor, og hans kongelige Højhed Prins Eitel Fridrig, vare ogsaa tilstede. Presten talte over Ordet i Kor. Brevet. Vaager, staar faste i Tro­en, være Mandige og værer sterke, det var netop den samme Tekst som til vor Rekrut­tenvereidigung. Han avarede os ogsaa mod Usædeligheden hær i denne Stad og opfor­drete os til at være Mandige og stærke og at leve kysk og tugtig, vaag og bed det er godt Vaaben, og staa fast i Troen. ja naar vi har øjet rettet mod Jesus saa maa Satan og Synden fly, og saa vil han ogsaa give os Kraft og Uholdenhed i Kampen mod Djævelen og Verden og vort eget Kjød. Ja det er en haar Kamp men den maa udkæmpes ellers naar vi ikke Maalet hvor Sejerskransen er henlagt til os. Jeg merker at du er lidt urolig for mig naar du ikke hører fra mig i et par Dage. Den længste Tid tror jeg har været 6 Dage at jeg ikke har skrevet dig, og det var da vi laa i Skyttergravene, nu skal du tænke dig først 24 Timer uden søvn, saa 48 Timer, der sover man den meste Tid bort, i det andet Døjn skulde vi arbeide i Løbe­graven fra 5-8 om Morgenen inden Artilleriet begynte at skyde, og saa var det nes­ten helt Mørkt i vore Huler i 3. og 2. Linie, og Lys var mest naply, (alle), saa maa du undskylde min slægenhed. Hær i Douai, som ligger lige til øst for Arras og syd for Lille har vi det meget godt, i Eftermiddage har vi været henne at skyde paa Skivestanden, vi har Tjeneste hær som i Potsdam. Saa til Slut, Guds Fred og en kærlig Hilsen fra din tro hengivne Georg.

Med N^o det kan jeg ikke huske.


Våger, står faste i Troen, værer mandige, værer stærke! er et citat fra

Prinz Eitel Friedrich von Preußen
2. søn af Kaiser Wilhelm
* 07.07.1883 i Potsdam
† 08.12.1942 i Potsdam

Duoai d. 11.2.1915.

Min elskede Mie!

Allerførst min hjærteligste Tak for dit kjære Brev som jeg modtog i Gaar Aftes, som var betejnet Feld-Post II, du har vel skrevet et før, som jeg jo saa vist faar i Dag, eller betyder det noget andet? Du kan ellers tro vi logerer fint hær, det er en temmelig stor Stad, og Beboerne er venlig sindede imod os, de har allerede vennet sig til de tyske forhold, vor Frue gjør alt for os, hvad vi beder hende om, igaar Aftes kogte hun Kakao til os, vi giver naturlig Tildaaterne til, og i Morgen kogte hun os en god Kop Kaffe. Hun bor allene hær med hendes 10 aarige Dreng, jeg tror nok at hendes Mand er ogsaa indkaldt det er jo ikke saa let at gjøre sig for­staaelig naar man ikke kan forstaa en Tone af hvad de siger, det gaar alt med Tejn, som fører mange komiske Scener med sig, og ogsaa tidt bliver misforstaaet, og vi maa ogsaa tidt lee af det, men ellers for det meste gaar det godt. Kl 2 har vi A­pel mit der eisernen Potision, som bestaar af en Dose med Kjødkonserven og en Pak­ke med Ærtekonserven og 2 Poser med Kakes, det fører vi altid med os, og maa kun gjore brug af det, paa Befaling, der bliver nu efterseet om vi har det alt, hvis ikke bliver vi forholdsvis straffet, mangen gang er Den jo fristende nok, naar Ma­ven er tom, og knurrer som en udhungret Ulfs, og mangen en er gaaet i Felden. I Formiddag bleve vi undersøgte af Doktoren da den slemme Kjønsygdom skal være meget udbredt hær, der er Undersøgelse i hver Uge. Doktoren holdt en avarende Tale der­imod.
Nu er Lønningsapellen ovestaaet og vi har atter Penge, vi faar hver 10 Dag 5.30 M. og Sagerne var ogsaa alle tilstede. Posten blev ogsaa fordelt, og jeg havde Brev fra dig N I, Kort fra Carl, Nis Callesen og Minna Raben, Winderuplykke, har hun faaet Adr fra dig? hun skrev at hun ogsaa sendte en Pakke med, men der er hær ik­ke endnu, og saa havde jeg ogsaa en Pakke fra Moder, med Skinke og Smør, som man godt kan bruge, da Smørret hær koster 2.25 pr Π og ½ Π Gehaktes 80 Pf, saa alt er meget dyr. Moder skrev, hun vilde sende 1 hveranden Dag, da I til d 10 matte sende l Π Pakker, men det gaar vel ikke saa nøje med denne Tidsinskrenkning, da der stadig hver Dag er en hel Sek fuld af saadanne smaa Pakker, da skulde de bare være tilstede, og see naar Posten bliver fordelt, alle de straalende Ansigter. Du skri­ver i dit Brev at Petersen var bleven troende i Felten, det glæder mig meget. Kam­meraterne siger ogsaa at han lige havde læst i sin Bønnebog, som om han anede at der vilde hende ham noget, lidt efter var han død, siger de. Paulus skriver Han kommer paa hin Dag at herliggjøres i sine Hellige og beundres i dem som tro. Til Slut de kærligste Hilsener til dig og alle Derhjemme fra din tro Georg.
Douai


Han kommer paa hin Dag at herliggjøres er et citat fra

Geschrieben, den 10 Februar 1915.

Feldpostkarte.

Kære Mie!

Altsaa er vi nu ankommen til Staden Douai hvor vi bliver i nogle Dage, du skulde bar see, siggen et fint Kvarter vi har. 2 Mand et Værelse, et fint Gjæstevæ­relse med en storartet Seng, Speilskab og Marmor Vaskebord, og 2 stor Spejle, saa vi kan ordentlig faa os spejlet, et megtig Fuldskæg har jeg nu atter, som jeg skiller af paa Mitten. Haarfricuren har jeg helt kort, saa jeg tror ikke du kunde kjende mig mere. Beboerne er meget gjestfri imod os, hær kan men ogsaa købe sig hvad man har behov. Kom hærtil i Morgen, efter 12 Timers Jernbanekørsel, dem der har dorlig Tøj bliver hær ny iklædte. I Gaar fik jeg det første Kort fra Moder som jeg glædede mig meget til. Saa en kærlig Hilsen fra din tro Georg.

Haaber at høre fra dig i Dag. Lev vel med Jesus.
Douai

Geschrieben, den 8. Februar 1915.

Feldpostkarte.

Kære Moder!

Af Guds Naade er jeg nu atter ude af Kamptummelen, da vi er bleven afløste, og ligger nu hær i Byen Liry, sansynlig kommer vi til Staden Tui, hvor vi bliver en Tid lang, det var ellers en haard Hjørne hær og vi har mottet lade 130 døde 300 Saarede tilbage (vort Regt). Saa en kærlig Hilsen til dig og alle Derhjemme fra din Søn Georg.

Liry

Geschrieben den 2 Februar 1915.

Feldpostkarte.

Kære Moder!

I Dag hær fra 3 Linie et Livstejn. Ja Herren har bevaret mig intil i Dag, han er fremdeles min Tilflugt. Ja kære Moder naar vi ikke mødes mere hernede, saa vil vi mødes deroppe hos Herren, ellers gaar det mig rigtig godt. Kærlig Hilsen din Søn Georg.
Suern

Suern Gebiet d. 2.2.15.

Min elskede Mie!

Kaster al eders Sorg paa ham thi han har Omsorg for eder. Ja kære Mie, hvilket herlig Ord, saaledes skriver Peter i l Peter 5,7, og han har erfaret Virkelighe­den af dette Ord, ja hvor kan vi saa blive lette og fri om Hjertet naar vi kas­ter alt paa Jesus, og giver hele vor Vilje ind under hans. Ja hvor er det herlig at erfare den Kraft og Frimodighed, som Jesus giver os, naar vi kommer til ham. Ja kære Mie somme Tider kan man nok blive angst og bange hær, men hvor er det da herlig at erfare Sandheden af ovennævnte Ord. I Dag er vi atter hær i 3 Linie, der tales om at vi skal blive afløst her i Dag og komme i Ro bag Fronten, det kan ogsaa snart gjøres Behov, jeg har nu ikke faaet mig vasket siden d. 15. januar, det kan du vel ikke tænke dig, og dog føler jeg mig rigtig vel, thi Forplejningen er meget god, vi faar Smør og Fedt og Ost hver Dag, Brød faar vi ogsaa regelmæs­sig, og god varm Mad hver Aften Kl 5, nok at ryge har vi ogsaa, blot Skade at der bliver saa meget stærk Drik uddelt, det er mere til Skade end Gavn, saa du kan nok forstaa at jeg har det rigtig godt, nu har jeg ogsaa levet mig ind i Livet hær, med dets Farer og Nød, vi har nu haard Frost, det er bedre end Regn, og vi kan omtrent bjerge os for Kulden, da vi har Mantel, Zeltbahn og et ulden Dække. Ja kære Mie, vi vil med hverandre prise Herrens Naade imod os. Saa slutter jeg med en grov Krigsmands Hilsen til dig og alle derhjemme fra din Georg.
Suern


Kaster al eders Sorg paa ham thi han har Omsorg for eder er et citat fra

Tim Lorrrain Gebit d. 29.1.15.

Kære Moder!

Han som har hjulpet hidintil han hjelper og herefter han altid kun det beste vil og han har Almagts Kræfter o.s.v. den Salme traf jeg lige paa, i den lille Salme­bog, som du sente mig fra Jørgen Lorenzen, og den gjorde mit Hjerte godt ja kære Moder hær har man brug for Guds Ord og hær merker man ret den veldige Trøst som ligger deri. Ja Herren har hjulpet mig hiindtil, og det er min store Trøst at han ogsaa i Fremtiden vil være min Beskjermer. Ligger i Dag i 2 Linie hver 3 Dag er vi i 1 Linie i aaben Skyttergrav en 30-40 m for Fjenden, for deres Kugler er vi temmelig sikrede. Graven er 2 m dyb med et Trin op paa Brystværnet hvor vi skyder igjenem et langlig Hol som befinder sig i en ½ m bred Staalplade, hvor Kuglerne ikke gaar igjennem, men for Haandgranaterne og Minerne og Granaterne er vi ikke sikrede, dem er vi nødt til at tage imod, og mangen en slaar ogsaa ned i Graven, men saa mange saarede og Døde som i Førstningen har vi dog ikke. Nu har Rejnen dog hørt op, har nu haar Frost. Begyndelsen var god, da stode vi i Vand op til Stevleranden, og da vi kom ud af Graven saa vi ud som et Svin der har veltet sig gjennem en Leertrade og gjennemvaade, dog tros alt har jeg en glubende Appetit, og Forplejningen er urnerket. Herren være takket for hans Naade imod mig. Du seer mit Papir er snar op­slit send mig Cuvert og Papir med i dine Breve, og send mig Starinlys, og en Sjek­pibe da min er gaaet i tu, og ellers et og andet, det ved du jo, saa en kærlig Hilsen til dig og alle derhjemme fra din tro Søn Georg.
Avre

Lertrade:
Iflg. Feilbergs jyske ordbog "et sted hvor ler æltes"

Piasong d. 27.1.15.

Min elskede Mie!

Frygt ikke, thi jeg har gjenløst dig, jeg har kaldet dig ved Navn du er min. Ja kære Mie, dette Ord gav Herren mig den anden Dag da der kom tvylende Tanker op i mit Hjerte om jeg ogsaa var hans om jeg ogsaa var rede til at møde ham naar jeg skulde stedes for hans Domstol, og du kan tænke dig kære Mie at mit Hjerte blev trøstet, og frimodig. O hvilken stor og herlig Frelse; vi har at ty til i Anfeg­telsens Timer. Det er en farlig Hjørne vi er kommet i den kaldes, Hexenkessel, det er en Kile der er dreven in i den Fjendlige Linie. Krigen er helt anderledes som i førstningen, da gik det altid fremad, nu sidder alt saa fast forskanset, i Skyttergravene. Kuglerne er vi tæmmelig sikre for, men Minerne og Granaterne dem er vi prisgivne, dog kære Mie derfor maa du ikke blive bange, vi har en Herre som alting magter og ham vil vi overgive os helt til, saa er man saa forunderlig tryg. Ellers er jeg sund og rask og kan let gjøre min Tjeneste. I Dag er det Kaiserens Fødselsdag, men det vil vi vel ikke faa meget at mærke hær. Gud velsigne ham og give ham stor Frimodighed. Du maa undskylde mit smukke Skrivepapir, det er jo Krig, jeg vil sende dig mine Dagbogs Fortejnelse, da vi ikke maa beholde dem ved os, for naar vi skulde falde i Fjendens Hænder, kunde de være dem til nytte. Post kan jeg vel ikke vente i denne Maanet, haaber at du og alle derhjemme har det godt, giv min Adr til dem der vil skrive til mig, et Brev er kjærkommen. Saa min kærligste Hilsen, Din Georg.

Husk at sende Brevpapir med, for det er knap hær.
Avre


Frygt ikke, thi jeg har gjenløst dig, jeg har kaldet dig ved Navn du er min er et citat fra

Avre d. 20.1.15.

Feldpostkarte.

Kære Mie!

I Dag gaar det løs i Skyttergraven, i Gaar hilste Prins Eitel os, enver person­lig og gav os Haanden, og spurgte os efter vort befindende og hvor vi havde lig­get i Lazarett, han er vor Brigade Kommandør. Kærlig Hilsen din Georg.

Avre

Prinz Eitel Friedrich von Preußen
2. søn af Kaiser Wilhelm
* 07.07.1883 i Potsdam
† 08.12.1942 i Potsdam

Geschrieben, den 20.1.1915.

Feldpostkarte.

Kære Mie!

I Dag er jeg nu ankommen hær i 3 Linie, bliver liggende hær til Morgen Aften skal saa løse af i første Linie, det er hær mellem Reims og Verdun. Min Adr er Res K. 11 Komp. 1 G R z Fuss, 1 Garde Infanteri Brigade Gardekops im Westen, havde haa­bet at træffe Petersen hær men han er falden i Gaar, en Broder til Skovs Kone. Kærlig Hilsen din Georg.

Vouziers

Hirson d. 18.1.15.

Min allerkjæreste Mie!

Nu har vi atter en Nat overstaaet og sovet helt godt, du kan vel ikke begribe at 8te Mand kan komme til at ligge i 1 Cupe, det skal jeg forklare dig, det gaar nemlig helt godt. 2 Mand ligger oven i Nettet paa Tornisterne 2 Mand i Mittergangen, med Benene sammen 1 Mand paa Sidegangen, de ligger paa Halm og de siste 3 paa Ben­kene, saadan har vi nu sovet i 3 Nætter og det har været helt gemytlig, nu i Dag kommer vi vel til vort bestemmelses Sted, der siges vi kører til Verdun, det kan saamend være det samme hvor de kører os hen for det er vel lige slemt overalt, dog vi er langtfra kjede af at kjøre der siges jo langer je besser vi er hær i N Frank­rig og kjører nu Sydpaa, i Hirson fik vi vor Morgenkaffe og Rissuppe, i Gaar fik vi 3 gange varm Mad saa du kan nok forstaa at Forplejningen er bædre hær som da vi kjørte igjennem Tyskland, det var paa Grund af en Forseelse, vi var ikke bleven tidsnok anmelte. Humøret er ellers meget god, dog lidt mere rolig, og ikke saa bru­sende som første Gang vi droge ud, vi ved jo hvorledes det gaar til, dog man ser ingen bedrøvede Ansigter, undtagen nogle af Rekruterne fra 3 G R, som ser lidt verdulgt ud. Jeg vil til slut give dig et par Ord med, af min Andagtsbog. 2 Sam. 24.14. Jer. 39. 11. Ps 103.9.10.14. Mal. 3.17. 1 Cor. 10.13. Luk 22.31.32. Es. 25.4. Ja kære Mie i Herrens Haand ville vi lægge os for der er vi best bjergede i Tid og Evighed. Saa anbefaler jeg dig og mig til Herrens Varetægt, og ønsker dig Herrens Nærhed og Fred din tro hengivne Georg.

Tænker du kan læse det Toget skrumper.

Hirson,49.91667,4.08333,8


Her er alle Georgs skriftsteder fra brevet:

Landen d. 17.1.15.

Feldpostkarte.

Min elskede Mie!

Nu er vi hær i Belgien mellem Lyttig og Loven. Kl er 8 om Morgenen i Aftes blev kl 11 inden vi fik noget at spise i Nat har jeg sovet helt godt, vi er ellers 8 Mand i Cupeen. Dette Kort har jeg faaet i Aachen, hvor Davits Psalmer ogsaa bleve for­delte. Saa en kærlig Hilsen din Georg.
Landen,50.75,5.08333,6

Aachen d. 16.1.15.

Min kære elskede Mie!

Nu er vi saa altsaa snart ved Grensen, og kommer vist nu gjennem Belgien. Kl. er nu 7 og vi har ingen Middag faaet endnu. I Burg skulde vi have haft, sade ogsaa ved Bordene med Spiseskaalerne, men Inholdet var Fikserbillede, vi skulde saa vente med Middagsmaden til Kl 5, men de bleve ved at kjøre, godt at vi havde forsynet os fra Potsdam, jeg havde endnu en Pakke af mine Julekager, som nu sma­ger fortræflig, jeg har ogsaa de smaa Pebernødder med, som Moder sente mig til Ju­len nu gaar de glat med. Det kan nok gjøres behov at have varmt Tøj paa, da det er meget koldt, jeg har 2 uldne Trøjer paa, 1 Mavebelte, 1 langt Halsdug som jeg kjøb­te i Potsdam som gjør mig særlig godt, den strikkede Hovebeskytter som Tinne sente mig er god naar vi skal udenfor. 1 Lungebeskytter har jeg ogsaa, men den har jeg ikke paa, et par Pulsvarmere og 1 par Fingerhandsker, saa du kan nok forstaa at jeg er godt forsynet og saa har jeg jo ogsaa alt det gode Tøj som jeg har faaet ud­leveret. Mange Tak for dit kære Brev som jeg modtog lige da vi skulde til at rejse fra Potsdam, fik ogsaa et fra Moder som jeg nu har kundet læse paa Rejsen, ellers har jeg det meget godt kun er jeg lidt forkølet men det er dog bædre nu. Ja kære Mie, Herren gaar med mig, og er min Styrke, og det er min Bøn til ham, at han ogsaa vil være med dig, og være din Fører og Leder og trøster, ja lad os opløfte vore øj­ne til ham fra hvem for Hjelp skal komme. Morgen vil vi jo saa vist være ved Fron­ten. Saa en kærlig Hilsen fra Din tro hengivne Georg.

Aachen d. 16.1.15.

Feldpostkarte.

Kære Moder!

Nu er vi saa atter ved Grensen, og gaar det nu gjennem Belgien. Forpleiningen er ikke saa god som paa den 1 Transport vi har ingen Middag faaet endnu, ellers er alt vel. Kærlig Hilsen Din tro Søn Georg.

Potsdam d.12.1.15

Kære Moder.

Saa en siste Hilsen hær fra Potsdam, da Rejsen gaar for sig Morgen, tænker at du glæder dit til dette Billede, sender dig mine Sager. Kærlig Hilsen din Søn Georg.

To soldater, Georg siddende

Potsdam d. 11.1.1915.

Min kæreste Mie!

Kærlighed er hans Banner over mig, staar der i Højsangens Bog. Allerførst min hjer­teligste Tak for alle dine Breve og Kort, som glæder mig meget, ja nu er det nok dig der skriver flittigst, men nu tænker jeg ogsaa at det er dig som har den meste Tid. Ja kære Mie nu har jeg været den længste Tid hær i Potsdam da jeg igaar er bleven Feldtgraa indklædt, vi skal være rede til at rykke ud den 15. men det kan got vente lidt endnu inden vi tager bort, funklende ny Sager har vi faaet fra Top til Taa, ja der hører rigtignok mange Ting til en Soldats Rustning, ja jeg tror nok du vilde undre dig over den masse Sager vi skal have med, men naar alt faar sin bestemte Plas, saa bærer det sig helt godt. Du har jo ordentlig været paa rundtrejse de havde det vel godt nede i Haderslev? og saa var du ogsaa hjemme i Ravit, til Moders Fødselsdag, hvor jeg tænker at du ogsaa har havdt det rart? ja kære Mie du har jo vist læst mine Breve, som jeg har skrevet til hende jeg tror nesten at jeg har skreven oftere til Moder, i den siste Tid som til dig min kære lille Mie, tænker dog ikke at du føler dig tilsidesat der­over, jeg skriver ellers nesten hver Dag, men der er jo ogsaa saa mange at skrive til, og en Soldat vil jo gjærne have Brev igjen, havde i Dag Brev fra Th. Fester­sen, med velagt Apenrade Tageblatt. Brevet glædede jeg mig meget til havde igaar en Pakke fra Søster Tinne, Joh. er jo dog hjemme endnu. Peter har jeg ikke hørt fra siden i Julen, jeg tror ogsaa at han kommer snart bort, jeg gaar jo ud til I G. R. z Fuss, som fortiden skal ligge for Arres i Frankrig. Var i Gaar til Møde i Gemeinschaftsverein og om Aftenen til Samtalemøde og Bønne­møde hvor jeg blev rig velsignet vi vare 7 Soldater deriblandt 3 Underoffizerer og 5 Civillister, vi samtalte over Ordet i Math. "Frygter ikke for dem som slaar Legemet ijæl og s. v. - Ja kære Mie hvor kan vi dog være tryg, naar vi ere i Je­sus, og har vore Synders forladelse ved hans Blod. Selges ikke 2 Spurve for 2 Pen­ning, og en ikke en af dem falder til Jorden uden vor Himmelske Faders Vilje, der­for, frygter ikke i ere bedre en mange Spurve ja endog alle eders Hovehaar er tal­te. Ja kære Mie lad os med hverandre lære at indordne vor Vilje under Guds Vilje, saa er alt saa let at bære naar vi tager det af hans Haand, og at vi maa lære at ofre os selv i stort og smaat, saa faar vi ogsaa at mærke sødmen i, at vandre i hans efterfølgelse. Jeg glæder mig til at du har den Overbevisning i dit Hjerte, at jeg nok skal komme hjem til dig igjen, og om det er fra Herren skal Tiden nok vise, dog jeg beder Herren om at han vil løse dig mere og mere fra det Jordiske, og at vi med verandre maa have Blikket himmelvendt, dog dette er ikke saa let en Sag, det maa gjennemkæmpes og den Kamp gaar ikke af uden Smerte, der slaar Herren ofte dybe Saar, for saa atter at læge, og gjore os stille. Paa Lørdag Aften var jeg ude at besøge Georg han ligger nu i det nye Palais, og paa Søndag Eftermiddag besøgte han mig vi gik saa sammen til Møde. Ellers har jeg det meget godt, og er ved god Sundhed og haaber det samme om dig. Til Slut de kærligste Hilsener fra Din tro hengivne Georg.


Kærlighed er hans Banner over mig må være et citat fra

Frygter ikke for dem som slaar Legemet ijæl er ikke fra Matthæus men fra

Potsdam d. 2.1.15.

Min kære elskede Mie!

Kom Hjerte tag dit Rejnebret, skriv op dit livets Dage, see til at du kan sanse ret og tænke lidt til bage, o.s.v. Saaledes synger vi i vor Nytaars Salme. Ja kære Mie, ved Aarsskiftet kommer der mange Tanker op i vore Hjerter. Hvorledes vil det kommende Aar blive, hvad vil det bringe mig? og mange andre Tanker be­skjeftiger os i disse Dage. Ja maatte da vore Tanker blive staaende ved ham fra hvem vor Hjelp skal komme, saa kan vi saa trygt gaa ind i Fremtiden han har været med os i det svundne Aar, han har trøstet os og hjulpet os, ja holdt os oppe med sin retferdigheds højre Haand, jo hvor har han ikke været god imod os især, han har lagdt alt saa forunderlig tilrette for os, og skjenket os saa megen Vel­signelse, og bevaret os for megen Nød og Smerte. Ja kære Mie vi har meget at tak­ke ham for, og vi vil ikke glæmme at love og prise hans hellige Navn. Ja naar vi seer tilbage paa det svundne Aar, saa maa vi udbryde! jeg er ikke vær al den Mis­kundhed og Barmhjertighed du har bevist imod mig, det er idel Naade. Og naar vi skuer tilbage paa Herrens Førelser med os i det svundne Aar, saa kunde vi trygt gaa ind i det nyg, vi ved at Herren gaar med os, og vil være vor Ledestjerne i­gjennem alle mørke Skygger, og lyse for os, saa bliver alt saa lyst og vor Gang saa let. Dit Ord er en Lygte for vor Fod og et Lys paa vor Sti siger Salmisten. Vær frimodig og stærk, forferdes ikke og ræddes ikke, thi Herren din Gud er med dig paa al den Vej du skal vandre paa. Ja kære Mie hvilken Forjættelse hvad har vi saa at engstes for, naar han siger forferdes ikke og ræddes ikke jeg er eders Gud. O hvor har vi det ikke godt, vi, hans Børn, blot vi mere vilde overgive os i hans Hender. I Gaar var jeg til Kirke i Garnisonkirken, hvor vi fik en veldig Præ­diken af vor Divisions Præst, som lige var vent tilbage fra Fronten, og i de næs­te Dage atter drager ud, over Jakobskampen, han kalte det slaphed, naar vi siger, blot det snart havde en Ende, blot vi snart faar Fred igjen, han sagde, vi staar i Kamp med en Verden af Fjender, helt alene, som Jakob med Gud, og vi vil ataa vor Mand og kæmpe, saa vi overvinder os selv og vore Fjender, og kæmpe og være stille for Gud intil hans Time kommer, at han kan velsigne os, og jeg maatte give ham fuld­kommen ret. Om Eftermiddagen var jeg i Berlin i KFUM vor jeg traf sammen med Math. vi havde en velsignet Bibeltime, som blev ledet af en kær troende Salmeister, og bagetter et Bønnemøde, det var mig en stor glæde at Mathias kom frivillig med ind paa Knæ for Gud, mange hjerteligge Bønner bleve opsente til vor Gud, og sikkerlig har han hørt vort Suk. Kære Mie, du skriver, om jeg dog ikke kan komme paa Orlov, da svarer jeg dig et bestemt Nej, da vi ingen faar, og skriv endelig ikke til min Hauptmann, du bereder mig blot dermed Vanskeligheder. De siste Linier i dit Brev glædede mig mest, ja jeg kjender dig jo nok du min lille, af Følelserne, let med­revne, Mie, og jeg kan ogsaa let tilgive dig det, men jeg beder dig, med Guds Hjelp, bliv mandig og bliv stærk, til ham anbefaler jeg dig, i mine Bønner. Fra Georg har jeg slet ikke hørt endnu, han skal jo være hær i Potsdam, men jeg har ikke kundet finde ham, jeg har skrevet Hjem om hans Adr. og har ventet efter Svar i 5 Dage, det er jo en underlig Historie, som nesten ergrer mig. Moders Fødselsdag er den 8 Januar. Saa en kærlig Hilsen til dig og alle derhjemme, fra din tro hengivne G.C. Knudsen.

Den 8tende eller til den 15 maa jeg vist atter drage med ud i Fronten.


Dit Ord er en Lygte for min Fod, et Lys på min Sti er et citat fra

Vær frimodig og stærk, forferdes ikke ... er et citat fra

Lyt til "Kom hjerte, tag dit regnebræt"