Stotzheim, i Els. d. 5.4.15.

Min kære Moder!

Vær hilset med den gamle Paaskehilsen, Fred være med Eder! Ja Herren er sandelig opstanden, hvilken Trøst for os arme Mennesker, han lever han er ikke hær han er opstanden, sagte Englene til Kvinderne, hvilket Sejersraab, han lever! han lever og vi skulde leve. Ved hans Sejer over Døden, har han sejret over Døden for os. Ja kære Moder, hvilken Naade, at vi ikke tør hjemfalde til den evige Død, men evig maa leve med vor opstandne Frelser at vi ved hans Forsoningsværk har Frihed til at ingaa i Helligdommen, at vi maa tro, vore Synder er udslettet i Jesu Blod, saa lyder den gamle Paaskehilsen som Musik i vore Øren, Fred være med Eder, og vort Hjærte jubler og synger ham Lov og Tak. Ja hvor herligt at eje denne Fred, netop i disse Trængselens Tider, og underlig tryg er det, at merke den, mit under den sværeste Kamp og de største Farer, men bliver som løftet op over alt jordisk og øjet er rettet mod den store Fredsfyrste, ja jeg maa sige at de smukkeste Timer oplever man i de største Farer, imellem krymper Kjødet sig naar det gaar ind i Fa­ren, men saa er Jesus der og staar for mig, med sine gjennemborede Hænder og siger: "Fred være med eder" og saa maa al Angest fly, thi hvad er det at død naar Livet følger med? Ja Herren være takket at han saa forunderlig hjælper og bærer oppe og giver Kraft. Du vil jo vist have seet af mine Dagbogsoptejnelser at vi ik­ke har havdt det meget let der i Cshampagne, fik min Mie min siste Beretning hjem­me i Ravit, jeg havde berejnet at det kunde være der paa Mandag, traf det til? saa er hun vist bleven glad ikke? Vi har det meget godt hær i Els, ligger i gode Senge, vi havde ikke haft Klæderne af siden den 20 Februar, saa det gjorde godt at komme i en varm Seng. Send et par Covert med i Pakkene af dem som du skriver i til at sende mine Breve hjem i, de andre vare for store og tynde, har du faaet dem? Send ogsaa lidt mere Smør. Saa en kærlig Hilsen fra din Søn og Kriger Georg.

Ogsaa en venlig Hilsen til Marie.


Fred være med eder står både i
og


Han er ikke her, han er opstanden står både i , og

Stotzheim d. 4.4.15.

Kære elskede Mie!

Jesus lever Graven brast, han stod op med Guddomsvælde, saaledes synger vi i Dag paa 1 Paaskedag. Ja Jesus lever, hvad betyder det ikke for os! Jeg lever og I skulde leve, hvilken Herlighed og Trøst ligger der ikke deri for os, vi skulde leve i evig herlighed med ham. Satan og Helvedes Magter kunde ikke borttage dette Liv fra os, som Jesus har skjenket os i sin Opstandelse, hvad var Langfredag uden Paaskemorgen, saa var det alt Intet. Derfor hvor herlig at høre af Engelens Mund: han lever, han er ikke hær han er opstanden. Han lever. Det bringer os ogsaa en vældig Trøst i denne Krig, han er endnu den samme levende Jesus, som straaler os imøde i Majestætisk Hærlighed ihvor vi gaar og staar, i Liv og Død. Ham, den Opstandne, den levende Jesus, merker jeg i Nød og Farer i Skyttergraven og i lyse og glade Dage bag Fronten, overalt straaler Livet fra hans Opstandelseskraft mig imøde og jeg maa udbryde i undrende tak: "han lever". Ja kære Mie hvilken Naade imod os arme fortabte, til Døden hjemfaldne Mennesker, at vi evig maa leve med ham, vi kan ikke begribe og forstaa hele det Dyb af Naade i Jesu Forsoningsværk men hisset i Evigheden vil Tonerne af Lov og Pris faa deres fulde Klang, hvad her­nede vi lærte at nynne paa. Jeg er Herren meget taknemmelig for at jeg maa forleve Paasken bag Fronten, og ikke i Skyttergraven, deri straaler ogsaa hans Godhed mig imøde. I Dag vare vi til Kirke hær i Byen, og hørte det gamle, men dog altid nye Evangelium Jesus lever! Adgangen til det Allerhelligste er fri. Vi har Frihed til at ingaa i Helligdommen ved Jesu Blod.

Hvor skjønt nu atter at være paa tysk Grund, hær kan man dog gjøre sig forstaa­elig med Beboerne, hær i Byen har der ikke været Inkvartering siden den første Tid, saa vi bleve optagne med Glæde, vi er hær inlogerede, 4 Mand paa en Bondegaar, med Selvforplejning dog Konen Kaager os hver Aften varm Aftensmad, som vi er meget tak­nemmelige for, vi har ogsaa meget gode Senge, og vi gjør os ordentlig tilgode der­med da vi ikke har været af Klæderne siden den 20 Februar, det kan du slet ikke forestille dig hvilken Følelse det er atter at faa en varm Seng. Siger dig tusind Tak for dit Kjære Brev som jeg modtog i Middag og som glædede mig meget. Jeg er ellers sund og rask og haaber det samme om dig. Kagerne vil være mig kjærkomne, da det ikke gives saadan noget hær. Tinne sente mig sidst nogle. Saa en kærlig Paaske­hilsen fra din Kriger Georg Knudsen.

Jeg lever, og I skulle leve er et citat fra
Han er ikke her, han er opstanden står både i , og

Stotzheim, Langfredag.

Feldpostkarte.

Min kære Mie!

Sender dig hærfra en Langfredagshilsen. See det Guds Lam som bærer Verdens Synd. Han er saaret for vore Overtrædelser, og knust for vore Misgjerninger. Straffen er lagt paa ham, paa det vi skulde have Fred, og vi have faaet Lægedom ved hans Saar. O kære Mie, hvor maa vi ikke udbryde i Lov og Tak til vor kære Frelser, at han tilvejebragte en evig Forløsning for os, da han paa hin Langfredag udraabte det store ord det er fuldbragt. Ved hans Saar ere vi lægte, er fri for, for evig at komme derhen, hvor Ormen ikke dør og Ilden ikke udslukkes naar vi i Troen til­egner os hans fuldbragte Værk, saa er det saligt at leve og saligt at død. Saa er det at leve mig Christus og at død en Vinding. O søde Kors, min Lykke og skønne Arvedel, Guds Kirkes gyldne Smykke og dejlige Juvel. Her vil jeg dig undfange med Kys og Favnetag og siden med dig prange paa Dommens store Dag. Ja, ved Korsets Fod der er vort Fristed, der kan vi ty hen naar Satan vil anklage os, lykkelig hver, som har fundet derhen. I de siste Dage har vi ingen Post faaet, men den vil vel snart finde os hernede i Els. Det er et meget smukt Vejer i Dag, men oppe paa Bjær­gene ligger der endnu Snee. Saa en kærlig Hilsen fra din Georg Knudsen.


Langfredag faldt i 1915 den 2. april.
Els. betyder Elsass, den tyske betegnelse for det franske Alsace, som er et klassisk grænse- og stridsområde mellem Tyskland og Frankrig.
Se det Guds Lam er et citat fra
Han er såret for vore overtrædelser er fra
Det er fuldbragt er fra
O søde kors, min lykke ... er sidste vers af Brorsons salme "Vor trængsel, hvor besværlig" fra Troens Rare Klenodie, V.

Ingen dato eller sted

Kære elskede Mie!

Ja vi har aarsag til at takke Herren, for hans store Naade imod os, at han saa forunderlig har bevaret mit Liv, af mine Dagbogsoptejnelser, kan du vel see at det ikke er gaaet saa blødt til hos os, dog kunde jeg have skrevet mere, men vil hellere tie dermed nu, men om Gud vil at jeg kommer hjem saa vil jeg fortælle dig det udførlig dog forunderlig har jeg merket Herrens Nærhed og Fred i mit Hjærte, saa jeg ingen Angst havde, men frimodig kunde see alt imøde, han har jo ogsaa selv sagt, jeg vil ingenlunde slippe dig og ingenlunde forlade dig og han har staaet ved hvad han har sagt. Sidder hær ude for Huset og skriver disse Linier. Solen skinner saa dejlig varmt og velsignende. Ja kære Mie motte Jesus, vort Livs Sol saaledes skin­ne for os, og gjøre vor Hjerter varme og frugtbare til al god Gjerning. Der er ta­le om, at vi kommer til Vugeserne, der er det moske lidt koldere, men vi tror det ikke før vi er der, for der bliver saa meget sagt, som vi kalder Latrineparole og den er hver Dag anderledes, naar du modtager dette Brev har du jo vist været i Ra­vidt? fik du mit Brev der? havde du de andre Optejnelser med hjemme, at vise Mo­der dem? tænker at du har havdt det rart hjemme i Ravit? Saa en kærlig Hilsen fra din tro hengivne Kriger Georg.
Neuvizy


Formodentlig sendt fra Neuvizy den 29.3.1915

Neuvizy d. 29.3.15.

Kære Moder!

Har i Dag modtaget dit kjære Brev, som glædede mig meget, du har vel ventet efter Brev fra mig, da jeg ikke har skrevet længe, andet som Kort, det er dog mere af Mangel paa Brevpapir, det maa du nok underholde mig lidt bedre med, du gjør bedst i, som Marie, at sende mig Covert og Papir med i hvert Brev du skriver, saa skal jeg nok svare saa godt jeg kan naar Tiden tillader det, thi naar man skal bære Papiret med sig rundt, saa slides det op, og for det meste kan man ikke faa at kjøbe, du har vel faaet de 2 Breve med mine Breve i, 2 sendte jeg til Marie. Tæn­ker at Marie har havdt mine Dagbogsoptegnelser med hjemme at vise dig dem, saa du deraf har seet hvorledes vi har havdt det i den sidste stilling, saa jeg ikke vil skrive mere derom, om Gud vil skal jeg fortælle eder det udførligt naar jeg skulde komme hjem. I Gaar havde vi saa Palmesøndag og mine Tanker vare derhjemme hos eder, og havde jeg gjerne været i eders Mitte, dog jeg havde det ogsaa meget godt, om Formiddagen vare vi til Kirke, hvor en Feldwebel holdt Gudstjenesten, vistnok en teologisk Kandidat, han prædigte over Ordet: Det er godt at Hjertet styrkes ved Naaden tror jeg det hedder paa Dansk, jeg ved ikke hvor det staar, han mindede os om vor Confirmation, og den Troskab vi havde lovet paa hin Dag og nu om de Dage vi lige havde bag os, og opfordrede os til Lov og Tak for Herrens Bevarelse, han mente at vist mange i de siste Dage, atter havde lovet Herren troskab, ja gid det var saaledes, vistnok har Herren talt til mangen en, og Knæene bøjes til Bøn om Hjælp, men det glemmes saa let naar Faren er over­staaet. Om Eftermiddagen var Hork og jeg ude at spasere i det smukke Vejer. Nabo­byen fegtede vi igjennem, om Æg og Smør, paa en større Gaard vare vi saa heldige at kunde faa 2 Pund Smør og 10 Æg for 3.20 M, vi gik saa hjem og lavede Spejlæg, som vi siger, bagefter skrev jeg til Pastor Nielsen, det er hær en 40 Kl, bag Fronten og her er det ikke saa overfyldt af Soldater, Morgen Aften gaar det løs til Tyskland. Kærlig Hilsen din tro Søn Georg.

Det er ellers Maries Covert.


Det er godt, at Hjertet styrkes ved Nåden, bibelcitatet som Georg ikke ved hvor står, er fra

Vouziers Geschrieben, den 22.3.1915.

Feldpostkarte

Kære elskede Mie!

Sender dig atter hærfra et lille Livstejn vi er nu atter ude af Kamptummelen og jeg tænker du glæder dig til dette Kort, du har jo vis motaget mine Dagbogsoptej­nelser, jeg havde ingen Tid mere at skrive der, da vi havde nok at bestille med Franskmændene, vi fik nesten ingen søvn i de 10 Dage vi vare i Graven. Saa en kærlig Krigerhilsen fra din Georg.

Vouziers d. 10.3.15.

Min elskede Mie!

Dette Brev skriver jeg under allerhochste Alarmbereitschaft, det vil sige, at være ferdige til at rykke bort, naar Ordet Alarm lyder, vore Sager har vi liggende pa­rat til at hænge dem paa. Ja kære Mie hær i Krigen staar man overfor Livets Vir­kelighed og lærer at see Døden lige i øjnene, men Gud sked tak ogsaa at overgive sig helt til Jesus, som er Herre over Liv og Død. Det er dog en veldig Trøst i saa­danne Øjeblikke at eje en levende Frelser som man kan ty til, og faa Kraft og Trøst hos, for det er ikke frit, at i saadanne Øjeblikke kan man nok komme lidt ud af Sindsroen, som ellers ikke er min svage Side. Dog Herren være takket at jeg maa tro, at Han er mit Et og Alt, i Liv og Død, saa kan man uden Frygt gaar Fremtiden imøde. Nu maa du ikke blive bange kære Mie naar du læser disse Linier det er jo ik­ke sagt, at vi kommer bort straks, det kan ogsaa let vare en 8-14 Dage endnu. Jeg tror ogsaa at du vil lære paa at tage alt med Ro og som fra Herren, som jeg jo og­saa læser af dine Breve læs Ps 28,7. I Gaar havde jeg Besøg hær, af Hans Christen­sen fra Klautoft, han bragte Fanger hær til Møllen, jeg tror vi bleve begge meget glade da vi traf hinanden. Hans var glad i sin Frelser, og han kunde takke Gud for denne Trængsel den havde bragt ham nærmere til Herren, hvis det ikke var kommen saadan var han bange for, at han var gaaet op i sine Heste og Kræaturer og Handlen, og glæmt Herren, sagte han. Jeg takkede Herren at han havde ført mig sammen med den­ne Broder, som vis var til stor opmuntring for os begge da der slet ingen er hær i Komp, som kjender Herren, jeg glæder mig til neste Ersaz da kommer Untff. Bluümler og Pitzner med, skrev mig Kammerat Berghaus, fra Potsdam, vi kom alle sammen i P. i G.V. de har begge staaet ved det 11 Komp. Siger dig mange Tak, min elskede, for Pakken og dine kære Breve som jeg har modtaget. Til Slut Guds Fred og en kærlig Hil­sen fra din tro hengivne Kriger Georg.


Her er bibelverset, Georg beder Marie læse fra :
Min Styrke, mit Skjold er Herren, mit Hjerte stoler på ham. Jeg fik Hjælp, mit Hjerte jubler, jeg takker ham med min Sang.

Vouziers d. 6.3.15.

Min allersødeste kære lille Mie!

Nu er det virkelig dig paa Touren at faa et Brev fra mig, jeg tror nesten du ven­ter efter det, og jeg ved, det første du tænker, naar du trækker Brevet ud at Ku­vertet, godt at han er der endnu, ikke sandt, min Søde? Ja i Dag er det 14 Dage siden vi kom hærtil, det er forfærdelig hvor Tiden gaar, men kan slet ikke følge med, det siger du kanske ikke? Livet hær i Felten, er saa avvækslende, i Farer og Tryghed i Sorg og Glæde. Dog, Herren bevarer sine Helliges Vej, staar der i min lille Andagtsbog til i Dag, Ord 2,8. Ja min kære Mie hvor er det ikke herlig at vide, at hvor vi end skal gaa, og ad hvad Veje Herren end fører os paa, saa er han vor Beskjærmer, og Ler, og naar vi kan synge: Befal du dine Veje, og al din Hjær­tesorg til hans trofaste Pleje, som bor i himlens Borg, han som kan Stormen bin­de og lede Bølgen blaa, han kan og Vejen finde, hvorpaa din Fod kan gaa, saa har vi ikke noget at bære paa, thi saa tager han hele Byrden, og vi kan gaa saa fri og let, læs hvad der staa i 5 Mos. 1. 32-33 og 5 Mos. 32. 11-12.

Ja det gaar endnu hordt til ved Fronten hær, men det er dog glædelig at see, de Flokker af Fanger der kommer hver Dag hær til Møllen, der er nemlig Forplei­ningsstation hær i Møllen for dem, saa vi faa dem alle at see, det er hær lige ved Banegaarden, i Middag kom der 106, de havde en god Apetit, det er merkelig at underholde sig med disse Fyre blot man rigtig kunde tale med dem, skade at man ik­ke har lært Fransk (niks compræ) de siger: deutsch bong bang), og er glade at de er tagne til fange. Det er hær Banelinien som Fjenden absolut vil have og derfor altid paa ny griber an. Stillingen hvor vi laa sist skal ikke være til at kjende mere, 1 Linie skal Graven være jøvn med Jorden af Granaterne, og Fjenden var kom­men omtrent hen til 2 Linie, men er nu bleven drevne nogle KI tilbage igjen, at det har kostet mange Ofre er selvfølgeligt. De franske Soldater som ligger i Skytter­gravene stormer ikke, dem faar de ikke ud af Graven, det er mest friske Tropper, som kommer bagfra i tette kolonner, halv fulde, siges der, derfor er det ikke un­derlig at de har kundet drive os tilbage til 2 L. men at det har kostet dem store Tab, det kan du nok tænke dig med Maskingevær ind i tætte Linier, det skal være fuld af Lig for vore Grave. I første Linie stode vi kun l Mand hver 1-4,5 Meter. Nu ligger de 5 Regimenter stablede bag hinanden der. Til Slut en kærlig Krigerhil­sen fra din tro Georg.


Her er Georgs skriftsteder fra brevet:

Vouziers - Geschrieben, den 2.3.1915.

Feldpostkarte.

Min elskede Mie!

Da jeg nu lige har skreven til Grevsens, vil jeg ogsaa svare dig paa dit Dobbelt­kort. Mange Tak at du skriver saa flittig til mig, og du kan tro at det bliver ikke saa let for meget, som du skriver om i dit sidste Brev. har i Dag havdt mild Vejer, med kolde HagelByger, vi ligger hær i Møllen endnu lunt og godt. Tak for Hilsenen fra Far og Mor og Carl. Kærlig Hilsen til eder alle, Din Georg.

Vouziers d. 28.2.15.

Min elskede Mie!

Da jeg i Dag har modtaget 2 Breve fra dig skrevne d. 21. 22. og et Kort fra min lille Carl, saa maa jeg dog straks tage til Blyanten og skrive dig min Hjertelig­ste Tak. Ja du kan tro at jeg skriver flittig i denne Tid, hver Dag nesten 3-4 Kort eller Breve, saa min Fritid er optagen, og saa kan jeg enda nesten ikke følge at besvare alle dem jeg faar. I Dag maa jeg endnu skrive til Emilie havde Brev fra hende og Morgen 1 Marz er det ogsaa hendes Fødselsdag. Nu lige havde vi Besøg af hans Kongelige Højhed Prins Eitel Fredrich, han spurgte os, om det gehalt os hær. Saadant fint Besøg faar du nok ikke derhjemme i Quorp, saa du kan forstaa at jeg er lidt mere, en du, hver Dag at være i Nærheden af en Kongelig Prins, det vil da sige noget, ja du derhjemme i dit lille Quorp du seer jo ingen Ting, undskyld at jeg driller dig lidt, ja vort Bryst kan nok hæve sig, naar vi har en saadan i vor Mitte, som ikke er bleven bag Fronten, da sit Bataillon gik frem, men tappert gik med i Spissen, ikke ens ende Kuglernes piben det havde jeg ikke troet at de var gaa­et med i Kuglerejnen, men det er paalidelig og sandt. Nu er han jo Oberst og fører den I Garde Inf. Brigade I og III G. Regt. Hvor længe vi bliver hær er ubestemt, hær har vi det jo ellers meget godt, i Dag har jeg havdt Besøg af Berg, en troende Kammerat, som jeg kom sammen med i Potsdam han er ved 4 Komp og er fra 0stPreusen, i mit Komp er der ingen Troende, i Formiddag var vi til Kirke, Præsten talte over Evangeliet, om Zakæus og at det galt om at faa et Møde med Jesus. Saa til Slut en kærlige Hilsen fra din Georg.


Fortællingen om Zakæus står i

Prinz Eitel Friedrich von Preußen
2. søn af Kaiser Wilhelm
* 07.07.1883 i Potsdam
† 08.12.1942 i Potsdam

Vouziers d. 27.2.15.

Feldpostkarte.

Kære Mie!

Min hjærteligste Tak for Pakken som jeg har modtaget i Dag. Knæpkagerne smager for­træflig ogsaa de smaa Sigarer er meget gode, jeg skriver dette Kort med fuld Damp af Thorwarts Cigarillus. Det glæder mig at du har det saa godt derhjemme, og at der bliver bædre med Moder, hils hende mange gange fra mig, og at jeg tænker paa hende i mine Bønner. Havde i Gaar Brev fra Pastor Nielsen, han er jo bleven syg, saa at han ikke kan prædike mere, foreløbig, skrev han. Peter har jeg ikke hørt fra end­nu, havde i Dag Kort fra Emilie men det var fra først i Maaneden. Saa en kærlig Hilsen fra din Kriger Georg.


Knæpkager fra Sønderjylland

Ingredienser
500 g mel (hvede)
2½ dl fløde
1 tsk. kardemomme
1 tsk. hjortetaksalt
400 g smør
125 g sukker
1 revet citronskal
1 æggeblomme
200° i 10 min

Fremgangsmåde
Dejen æltes godt og skæres i aflange stykker ca. 8x4 cm, som evt. dekoreres. Smøres med æggeblommer før bagningen.

Historie
Knæpkager har fået deres karakteristiske navn efter den lyd, det giver, når man bider i den hårde kage. Sammen med goderåd er det en af de ældste småkagetyper, der kendes. De blev førhen bagt i den store bageovn efter rugbrødsbagningen. Undertiden samlede man alle dejrester og æltede dem sammen med fløde. Dette er forklaringen på, at der i ældre opskrifter er angivet både rugmel, hvedemel og bygmel i knæpkager. Enkelte ældre husmødre fastholder, at en rigtig knæpkage skal laves af rugmel og at der skal anvendes sirup og fedt som bindemiddel i stedet for fløde og smør. Her - som ved så mange andre opskrifter - er der plads til den personlige smag og lysten til variation.

Kilde: Fra det sønderjyske kaffebord.

Vouziers d. 24.2.15. (Vutschi)

Feldpostkarte.

Kære Moder!

Har nu lige skreven Brev til min kære Mie, mine Dagbogsfortejnelser sender jeg ogsaa med til hende hvis du har Lyst at læse dem kan hun jo ved Lejlighed tage dem med. Det lader ikke til at de har brug for os, da vi ligger hær paa Møllen endnu, der er ogsaa tale om at vi kommer tilbage til Douai igjen saa en kærlig Hilsen fra din tro Søn Georg.

Busche d. 21.2.15.

Min elskede Mie!

Vi ligger nu inkvarterede hær paa en stor Mølle 3 Kompagnier i Lagerrummene, det er Cement Gulv, men vi har godt Halm at ligge i, saa vi fryser ikke, jeg sov 11 Timer i en Tour efter den foregaaende Nats Forvirring, og efter Dagens Køretour, saa du kan tænke dig at jeg har ikke frøset, vi er nu atter hær, i Nærheden hvor vi vare sidst, det var jo ved Pertes, den nermeste By, Zuern Gebiet, det har jeg vel Skreven før, det lader til, at der er temmelig Ro hær nu, da man ikke høre et eneste Kanonskud, vi have Englænder for os nu siges der, haabendlig skyder de ikke saa godt som Fransoserne, vi er hær tildelte den 3 Arme, som staar under den for­henværende Rigskansler, v. Einem vi ligger i Alarmbereitschaft rede til at rykke bort naar det skal være, jeg har det meget godt, er sund og rask som aldrig før, ja det er en stor Guds Gave, netop i Soldaterlivet, som fordrer stor Sundhed og Styrke, og stærke Nerver, jeg tror at det er en Bønhørelse af eders Bønner for mig, ja en Retferdigs Bøn formaar meget naar den er alvorlig derfor bliv ikke trætte i eders Forbøn for os. Brevene fra eder er en 4 til 6 Dage undervegs, Pakkerne til la Dage, derfor send ingen ferske Varer med da de ikke er gode naar de ankommer. Pakker til 1? kan i altid sende, er der bleven os sagdt. Hær i Komp er der 2 dansk­talende l fra Krusau ved Flensburg, og den anden er Untf. han er født i Aabenraa, men har siden sit 12 Aar været i Kiel, men de hører ikke Herren til, ham fra Kru­sau er opdraget ved H. L Hansen, Bjerndrup, som havde Land lejet hos mig. Til Slut en kærlig Hilsen og Guds Fred, din Georg.
Vouziers


Thi han gør Smerte og forbinder; han saargør, og hans Hænder læger er et citat fra

Geschrieben, den 21. Februar 1915.

Feldpostkarte.

Kære Moder!

Mange Tak for Pakken N^o 6 som jeg modtog i Douai. Vi ligger nu inkvarterede hær i Busche paa en stor Mølle. 3 Komp i LagerRummene, vi har godt Halm at ligge i, saa vi fryser ikke, vi har skjøn mild Foraarsvejer i disse Dage, det fik en brat Ende i Douai, jeg var lige ved at besvare et Dobbeltkort til Adelheid Majland, men motte holde op paa Halvvejs, da der blev raabt Alarm skrev det saa ferdig i Toget. Kærlig Hilsen din tro Søn Georg.

Vouziers

Geschrieben, den 20. Februar 1915.

Feldpostkarte.

Kære Moder!

I Gaar Aftes bleve vi alarmerede og sidder nu i Toget, jeg ved ikke hvor det gaar hen, dog et ved jeg, at Herren gaar med mig, under hans Vingers Skygge er jeg godt bjerget. Kærlig Hilsen og Guds Fred, din Søn Georg.
Douai

Geschrieben, den 20. Februar 1915.

Feldpostkarte.

Kære Mie!

I gaar Aftes bleve vi alarmerede, og sidder nu i toget, hvorhen det ved jeg ikke, dog et ved jeg at Herren gaar med mig ivor det en gaar hen, til ham hengiver jeg mig. Saa en kærlig Hilsen din tro Georg.
Douai

Douai d. 19.2.15.

Min allersødeste Mie!

Hav hjertelig Tak for den gode Pakke som jeg modtog i gaar Aftes, det kogte styk­ke Skinke smager udmerket. Ja du kan tro at en saadan Pakke fra dig, min kære, er mig saare velkommen, og saa ogsaa mange Tak for dit kære Brev som jeg fik i Aften, jeg merker at du ogsaa bliver meget glad, naar du, efter en lille Ventetid, faar et Livstejn fra mig, og kære Mie, jeg skal nok see om jeg kan forbædre mig lidt, og overvinde min Dovnhed, for jeg kan jo forstaa, at du har udstaaet megen Angest for min Skyld, saa godt jeg kan, efter Omstendighederne, skal jeg herefter for­skaane dig for saadanne Dage. Jeg sender dig atter dine breve tilbage, saa har jeg dem ikke at vare paa, da man jo har andet nok at fylde Lommerne med, sente 2 af i Gaar, Brevene som jeg fik i Potsdam sente jeg med Pakken, hjem til Moder. Hvis du har Lyst kan du jo besøge hende, og læse dem igjennem. Det glæder mig at du er ved god Sundhed, og at det begynder at blive bedre med din kære Moder. Hils hende man­ge Gange fra hendes tilkommende Svigersøn, som tænker meget paa hende. Ja Herren vil i sin Naade, bøje vore Hjerter in under hans alvise Raa, og Førelser, at vi maa tage alt af hans haand, som Kjærlighed. Saa slutter jeg med en kærlig Hilsen og Guds Fred, din tro hengivne Ven Georg C. Knudsen.

Hilsen til min kære lille Carl og mange Tak for Kortene. Du vilde vist gjerne være med til, at lege sammen med os, hær i Frankrig, d. 3 abslagen Stafettenlauf o.s.v. du kan tro det er morsomt. Ved Tjenesten har vi en halv Time til Leg, ja det er ogsaa Krig. -

Douai Geschrieben, den 16.2.1915.

Feldpostkarte.

Kære Mie!

Sidder hær i vort smukke Værelse, ved aaben Vindue, Solen skinner og varmer saa dejlig, og skriver disse Linier, ja det begynder smaat at blive Foraar, og Ler­kerne svinger sig i Vejret, med kvidrende Sang og alt seer saa venligt ud i den straalende Sol. Maatte Jesus vort Livs Sol saaledes opvarme os, og gjøre vort Hjær­te stemt til Lov og Pris, for hans uudsigelige Naade imod os. Kærlig Hilsen din tro Georg.

Douai d. 15.2.15.

Min elskede Mie!

Allerførst min hjerteligste Tak for Pakken med Smaakager og Chokolade, som smagte mig udmerket, jeg modtog den Lørdag Aften, da havde jeg ikke mindre en 7 Pakker og 4 Breve som glædede mig meget. I Gaar Formiddag vare vi til Kirke, vor Kor Komman­dør, Ekselens vor Plettenberg, som jo ogsaa er kjent hos eder, fra Manoveret 1910, da havde han det 9 Armekor, og hans kongelige Højhed Prins Eitel Fridrig, vare ogsaa tilstede. Presten talte over Ordet i Kor. Brevet. Vaager, staar faste i Tro­en, være Mandige og værer sterke, det var netop den samme Tekst som til vor Rekrut­tenvereidigung. Han avarede os ogsaa mod Usædeligheden hær i denne Stad og opfor­drete os til at være Mandige og stærke og at leve kysk og tugtig, vaag og bed det er godt Vaaben, og staa fast i Troen. ja naar vi har øjet rettet mod Jesus saa maa Satan og Synden fly, og saa vil han ogsaa give os Kraft og Uholdenhed i Kampen mod Djævelen og Verden og vort eget Kjød. Ja det er en haar Kamp men den maa udkæmpes ellers naar vi ikke Maalet hvor Sejerskransen er henlagt til os. Jeg merker at du er lidt urolig for mig naar du ikke hører fra mig i et par Dage. Den længste Tid tror jeg har været 6 Dage at jeg ikke har skrevet dig, og det var da vi laa i Skyttergravene, nu skal du tænke dig først 24 Timer uden søvn, saa 48 Timer, der sover man den meste Tid bort, i det andet Døjn skulde vi arbeide i Løbe­graven fra 5-8 om Morgenen inden Artilleriet begynte at skyde, og saa var det nes­ten helt Mørkt i vore Huler i 3. og 2. Linie, og Lys var mest naply, (alle), saa maa du undskylde min slægenhed. Hær i Douai, som ligger lige til øst for Arras og syd for Lille har vi det meget godt, i Eftermiddage har vi været henne at skyde paa Skivestanden, vi har Tjeneste hær som i Potsdam. Saa til Slut, Guds Fred og en kærlig Hilsen fra din tro hengivne Georg.

Med N^o det kan jeg ikke huske.


Våger, står faste i Troen, værer mandige, værer stærke! er et citat fra

Prinz Eitel Friedrich von Preußen
2. søn af Kaiser Wilhelm
* 07.07.1883 i Potsdam
† 08.12.1942 i Potsdam

Duoai d. 11.2.1915.

Min elskede Mie!

Allerførst min hjærteligste Tak for dit kjære Brev som jeg modtog i Gaar Aftes, som var betejnet Feld-Post II, du har vel skrevet et før, som jeg jo saa vist faar i Dag, eller betyder det noget andet? Du kan ellers tro vi logerer fint hær, det er en temmelig stor Stad, og Beboerne er venlig sindede imod os, de har allerede vennet sig til de tyske forhold, vor Frue gjør alt for os, hvad vi beder hende om, igaar Aftes kogte hun Kakao til os, vi giver naturlig Tildaaterne til, og i Morgen kogte hun os en god Kop Kaffe. Hun bor allene hær med hendes 10 aarige Dreng, jeg tror nok at hendes Mand er ogsaa indkaldt det er jo ikke saa let at gjøre sig for­staaelig naar man ikke kan forstaa en Tone af hvad de siger, det gaar alt med Tejn, som fører mange komiske Scener med sig, og ogsaa tidt bliver misforstaaet, og vi maa ogsaa tidt lee af det, men ellers for det meste gaar det godt. Kl 2 har vi A­pel mit der eisernen Potision, som bestaar af en Dose med Kjødkonserven og en Pak­ke med Ærtekonserven og 2 Poser med Kakes, det fører vi altid med os, og maa kun gjore brug af det, paa Befaling, der bliver nu efterseet om vi har det alt, hvis ikke bliver vi forholdsvis straffet, mangen gang er Den jo fristende nok, naar Ma­ven er tom, og knurrer som en udhungret Ulfs, og mangen en er gaaet i Felden. I Formiddag bleve vi undersøgte af Doktoren da den slemme Kjønsygdom skal være meget udbredt hær, der er Undersøgelse i hver Uge. Doktoren holdt en avarende Tale der­imod.
Nu er Lønningsapellen ovestaaet og vi har atter Penge, vi faar hver 10 Dag 5.30 M. og Sagerne var ogsaa alle tilstede. Posten blev ogsaa fordelt, og jeg havde Brev fra dig N I, Kort fra Carl, Nis Callesen og Minna Raben, Winderuplykke, har hun faaet Adr fra dig? hun skrev at hun ogsaa sendte en Pakke med, men der er hær ik­ke endnu, og saa havde jeg ogsaa en Pakke fra Moder, med Skinke og Smør, som man godt kan bruge, da Smørret hær koster 2.25 pr Π og ½ Π Gehaktes 80 Pf, saa alt er meget dyr. Moder skrev, hun vilde sende 1 hveranden Dag, da I til d 10 matte sende l Π Pakker, men det gaar vel ikke saa nøje med denne Tidsinskrenkning, da der stadig hver Dag er en hel Sek fuld af saadanne smaa Pakker, da skulde de bare være tilstede, og see naar Posten bliver fordelt, alle de straalende Ansigter. Du skri­ver i dit Brev at Petersen var bleven troende i Felten, det glæder mig meget. Kam­meraterne siger ogsaa at han lige havde læst i sin Bønnebog, som om han anede at der vilde hende ham noget, lidt efter var han død, siger de. Paulus skriver Han kommer paa hin Dag at herliggjøres i sine Hellige og beundres i dem som tro. Til Slut de kærligste Hilsener til dig og alle Derhjemme fra din tro Georg.
Douai


Han kommer paa hin Dag at herliggjøres er et citat fra

Geschrieben, den 10 Februar 1915.

Feldpostkarte.

Kære Mie!

Altsaa er vi nu ankommen til Staden Douai hvor vi bliver i nogle Dage, du skulde bar see, siggen et fint Kvarter vi har. 2 Mand et Værelse, et fint Gjæstevæ­relse med en storartet Seng, Speilskab og Marmor Vaskebord, og 2 stor Spejle, saa vi kan ordentlig faa os spejlet, et megtig Fuldskæg har jeg nu atter, som jeg skiller af paa Mitten. Haarfricuren har jeg helt kort, saa jeg tror ikke du kunde kjende mig mere. Beboerne er meget gjestfri imod os, hær kan men ogsaa købe sig hvad man har behov. Kom hærtil i Morgen, efter 12 Timers Jernbanekørsel, dem der har dorlig Tøj bliver hær ny iklædte. I Gaar fik jeg det første Kort fra Moder som jeg glædede mig meget til. Saa en kærlig Hilsen fra din tro Georg.

Haaber at høre fra dig i Dag. Lev vel med Jesus.
Douai

Geschrieben, den 8. Februar 1915.

Feldpostkarte.

Kære Moder!

Af Guds Naade er jeg nu atter ude af Kamptummelen, da vi er bleven afløste, og ligger nu hær i Byen Liry, sansynlig kommer vi til Staden Tui, hvor vi bliver en Tid lang, det var ellers en haard Hjørne hær og vi har mottet lade 130 døde 300 Saarede tilbage (vort Regt). Saa en kærlig Hilsen til dig og alle Derhjemme fra din Søn Georg.

Liry

Geschrieben den 2 Februar 1915.

Feldpostkarte.

Kære Moder!

I Dag hær fra 3 Linie et Livstejn. Ja Herren har bevaret mig intil i Dag, han er fremdeles min Tilflugt. Ja kære Moder naar vi ikke mødes mere hernede, saa vil vi mødes deroppe hos Herren, ellers gaar det mig rigtig godt. Kærlig Hilsen din Søn Georg.
Suern

Suern Gebiet d. 2.2.15.

Min elskede Mie!

Kaster al eders Sorg paa ham thi han har Omsorg for eder. Ja kære Mie, hvilket herlig Ord, saaledes skriver Peter i l Peter 5,7, og han har erfaret Virkelighe­den af dette Ord, ja hvor kan vi saa blive lette og fri om Hjertet naar vi kas­ter alt paa Jesus, og giver hele vor Vilje ind under hans. Ja hvor er det herlig at erfare den Kraft og Frimodighed, som Jesus giver os, naar vi kommer til ham. Ja kære Mie somme Tider kan man nok blive angst og bange hær, men hvor er det da herlig at erfare Sandheden af ovennævnte Ord. I Dag er vi atter hær i 3 Linie, der tales om at vi skal blive afløst her i Dag og komme i Ro bag Fronten, det kan ogsaa snart gjøres Behov, jeg har nu ikke faaet mig vasket siden d. 15. januar, det kan du vel ikke tænke dig, og dog føler jeg mig rigtig vel, thi Forplejningen er meget god, vi faar Smør og Fedt og Ost hver Dag, Brød faar vi ogsaa regelmæs­sig, og god varm Mad hver Aften Kl 5, nok at ryge har vi ogsaa, blot Skade at der bliver saa meget stærk Drik uddelt, det er mere til Skade end Gavn, saa du kan nok forstaa at jeg har det rigtig godt, nu har jeg ogsaa levet mig ind i Livet hær, med dets Farer og Nød, vi har nu haard Frost, det er bedre end Regn, og vi kan omtrent bjerge os for Kulden, da vi har Mantel, Zeltbahn og et ulden Dække. Ja kære Mie, vi vil med hverandre prise Herrens Naade imod os. Saa slutter jeg med en grov Krigsmands Hilsen til dig og alle derhjemme fra din Georg.
Suern


Kaster al eders Sorg paa ham thi han har Omsorg for eder er et citat fra

Tim Lorrrain Gebit d. 29.1.15.

Kære Moder!

Han som har hjulpet hidintil han hjelper og herefter han altid kun det beste vil og han har Almagts Kræfter o.s.v. den Salme traf jeg lige paa, i den lille Salme­bog, som du sente mig fra Jørgen Lorenzen, og den gjorde mit Hjerte godt ja kære Moder hær har man brug for Guds Ord og hær merker man ret den veldige Trøst som ligger deri. Ja Herren har hjulpet mig hiindtil, og det er min store Trøst at han ogsaa i Fremtiden vil være min Beskjermer. Ligger i Dag i 2 Linie hver 3 Dag er vi i 1 Linie i aaben Skyttergrav en 30-40 m for Fjenden, for deres Kugler er vi temmelig sikrede. Graven er 2 m dyb med et Trin op paa Brystværnet hvor vi skyder igjenem et langlig Hol som befinder sig i en ½ m bred Staalplade, hvor Kuglerne ikke gaar igjennem, men for Haandgranaterne og Minerne og Granaterne er vi ikke sikrede, dem er vi nødt til at tage imod, og mangen en slaar ogsaa ned i Graven, men saa mange saarede og Døde som i Førstningen har vi dog ikke. Nu har Rejnen dog hørt op, har nu haar Frost. Begyndelsen var god, da stode vi i Vand op til Stevleranden, og da vi kom ud af Graven saa vi ud som et Svin der har veltet sig gjennem en Leertrade og gjennemvaade, dog tros alt har jeg en glubende Appetit, og Forplejningen er urnerket. Herren være takket for hans Naade imod mig. Du seer mit Papir er snar op­slit send mig Cuvert og Papir med i dine Breve, og send mig Starinlys, og en Sjek­pibe da min er gaaet i tu, og ellers et og andet, det ved du jo, saa en kærlig Hilsen til dig og alle derhjemme fra din tro Søn Georg.
Avre

Lertrade:
Iflg. Feilbergs jyske ordbog "et sted hvor ler æltes"

Piasong d. 27.1.15.

Min elskede Mie!

Frygt ikke, thi jeg har gjenløst dig, jeg har kaldet dig ved Navn du er min. Ja kære Mie, dette Ord gav Herren mig den anden Dag da der kom tvylende Tanker op i mit Hjerte om jeg ogsaa var hans om jeg ogsaa var rede til at møde ham naar jeg skulde stedes for hans Domstol, og du kan tænke dig kære Mie at mit Hjerte blev trøstet, og frimodig. O hvilken stor og herlig Frelse; vi har at ty til i Anfeg­telsens Timer. Det er en farlig Hjørne vi er kommet i den kaldes, Hexenkessel, det er en Kile der er dreven in i den Fjendlige Linie. Krigen er helt anderledes som i førstningen, da gik det altid fremad, nu sidder alt saa fast forskanset, i Skyttergravene. Kuglerne er vi tæmmelig sikre for, men Minerne og Granaterne dem er vi prisgivne, dog kære Mie derfor maa du ikke blive bange, vi har en Herre som alting magter og ham vil vi overgive os helt til, saa er man saa forunderlig tryg. Ellers er jeg sund og rask og kan let gjøre min Tjeneste. I Dag er det Kaiserens Fødselsdag, men det vil vi vel ikke faa meget at mærke hær. Gud velsigne ham og give ham stor Frimodighed. Du maa undskylde mit smukke Skrivepapir, det er jo Krig, jeg vil sende dig mine Dagbogs Fortejnelse, da vi ikke maa beholde dem ved os, for naar vi skulde falde i Fjendens Hænder, kunde de være dem til nytte. Post kan jeg vel ikke vente i denne Maanet, haaber at du og alle derhjemme har det godt, giv min Adr til dem der vil skrive til mig, et Brev er kjærkommen. Saa min kærligste Hilsen, Din Georg.

Husk at sende Brevpapir med, for det er knap hær.
Avre


Frygt ikke, thi jeg har gjenløst dig, jeg har kaldet dig ved Navn du er min er et citat fra

Avre d. 20.1.15.

Feldpostkarte.

Kære Mie!

I Dag gaar det løs i Skyttergraven, i Gaar hilste Prins Eitel os, enver person­lig og gav os Haanden, og spurgte os efter vort befindende og hvor vi havde lig­get i Lazarett, han er vor Brigade Kommandør. Kærlig Hilsen din Georg.

Avre

Prinz Eitel Friedrich von Preußen
2. søn af Kaiser Wilhelm
* 07.07.1883 i Potsdam
† 08.12.1942 i Potsdam

Geschrieben, den 20.1.1915.

Feldpostkarte.

Kære Mie!

I Dag er jeg nu ankommen hær i 3 Linie, bliver liggende hær til Morgen Aften skal saa løse af i første Linie, det er hær mellem Reims og Verdun. Min Adr er Res K. 11 Komp. 1 G R z Fuss, 1 Garde Infanteri Brigade Gardekops im Westen, havde haa­bet at træffe Petersen hær men han er falden i Gaar, en Broder til Skovs Kone. Kærlig Hilsen din Georg.

Vouziers

Hirson d. 18.1.15.

Min allerkjæreste Mie!

Nu har vi atter en Nat overstaaet og sovet helt godt, du kan vel ikke begribe at 8te Mand kan komme til at ligge i 1 Cupe, det skal jeg forklare dig, det gaar nemlig helt godt. 2 Mand ligger oven i Nettet paa Tornisterne 2 Mand i Mittergangen, med Benene sammen 1 Mand paa Sidegangen, de ligger paa Halm og de siste 3 paa Ben­kene, saadan har vi nu sovet i 3 Nætter og det har været helt gemytlig, nu i Dag kommer vi vel til vort bestemmelses Sted, der siges vi kører til Verdun, det kan saamend være det samme hvor de kører os hen for det er vel lige slemt overalt, dog vi er langtfra kjede af at kjøre der siges jo langer je besser vi er hær i N Frank­rig og kjører nu Sydpaa, i Hirson fik vi vor Morgenkaffe og Rissuppe, i Gaar fik vi 3 gange varm Mad saa du kan nok forstaa at Forplejningen er bædre hær som da vi kjørte igjennem Tyskland, det var paa Grund af en Forseelse, vi var ikke bleven tidsnok anmelte. Humøret er ellers meget god, dog lidt mere rolig, og ikke saa bru­sende som første Gang vi droge ud, vi ved jo hvorledes det gaar til, dog man ser ingen bedrøvede Ansigter, undtagen nogle af Rekruterne fra 3 G R, som ser lidt verdulgt ud. Jeg vil til slut give dig et par Ord med, af min Andagtsbog. 2 Sam. 24.14. Jer. 39. 11. Ps 103.9.10.14. Mal. 3.17. 1 Cor. 10.13. Luk 22.31.32. Es. 25.4. Ja kære Mie i Herrens Haand ville vi lægge os for der er vi best bjergede i Tid og Evighed. Saa anbefaler jeg dig og mig til Herrens Varetægt, og ønsker dig Herrens Nærhed og Fred din tro hengivne Georg.

Tænker du kan læse det Toget skrumper.

Hirson,49.91667,4.08333,8


Her er alle Georgs skriftsteder fra brevet:

Landen d. 17.1.15.

Feldpostkarte.

Min elskede Mie!

Nu er vi hær i Belgien mellem Lyttig og Loven. Kl er 8 om Morgenen i Aftes blev kl 11 inden vi fik noget at spise i Nat har jeg sovet helt godt, vi er ellers 8 Mand i Cupeen. Dette Kort har jeg faaet i Aachen, hvor Davits Psalmer ogsaa bleve for­delte. Saa en kærlig Hilsen din Georg.
Landen,50.75,5.08333,6

Aachen d. 16.1.15.

Min kære elskede Mie!

Nu er vi saa altsaa snart ved Grensen, og kommer vist nu gjennem Belgien. Kl. er nu 7 og vi har ingen Middag faaet endnu. I Burg skulde vi have haft, sade ogsaa ved Bordene med Spiseskaalerne, men Inholdet var Fikserbillede, vi skulde saa vente med Middagsmaden til Kl 5, men de bleve ved at kjøre, godt at vi havde forsynet os fra Potsdam, jeg havde endnu en Pakke af mine Julekager, som nu sma­ger fortræflig, jeg har ogsaa de smaa Pebernødder med, som Moder sente mig til Ju­len nu gaar de glat med. Det kan nok gjøres behov at have varmt Tøj paa, da det er meget koldt, jeg har 2 uldne Trøjer paa, 1 Mavebelte, 1 langt Halsdug som jeg kjøb­te i Potsdam som gjør mig særlig godt, den strikkede Hovebeskytter som Tinne sente mig er god naar vi skal udenfor. 1 Lungebeskytter har jeg ogsaa, men den har jeg ikke paa, et par Pulsvarmere og 1 par Fingerhandsker, saa du kan nok forstaa at jeg er godt forsynet og saa har jeg jo ogsaa alt det gode Tøj som jeg har faaet ud­leveret. Mange Tak for dit kære Brev som jeg modtog lige da vi skulde til at rejse fra Potsdam, fik ogsaa et fra Moder som jeg nu har kundet læse paa Rejsen, ellers har jeg det meget godt kun er jeg lidt forkølet men det er dog bædre nu. Ja kære Mie, Herren gaar med mig, og er min Styrke, og det er min Bøn til ham, at han ogsaa vil være med dig, og være din Fører og Leder og trøster, ja lad os opløfte vore øj­ne til ham fra hvem for Hjelp skal komme. Morgen vil vi jo saa vist være ved Fron­ten. Saa en kærlig Hilsen fra Din tro hengivne Georg.

Aachen d. 16.1.15.

Feldpostkarte.

Kære Moder!

Nu er vi saa atter ved Grensen, og gaar det nu gjennem Belgien. Forpleiningen er ikke saa god som paa den 1 Transport vi har ingen Middag faaet endnu, ellers er alt vel. Kærlig Hilsen Din tro Søn Georg.

Potsdam d.12.1.15

Kære Moder.

Saa en siste Hilsen hær fra Potsdam, da Rejsen gaar for sig Morgen, tænker at du glæder dit til dette Billede, sender dig mine Sager. Kærlig Hilsen din Søn Georg.

To soldater, Georg siddende

Potsdam d. 11.1.1915.

Min kæreste Mie!

Kærlighed er hans Banner over mig, staar der i Højsangens Bog. Allerførst min hjer­teligste Tak for alle dine Breve og Kort, som glæder mig meget, ja nu er det nok dig der skriver flittigst, men nu tænker jeg ogsaa at det er dig som har den meste Tid. Ja kære Mie nu har jeg været den længste Tid hær i Potsdam da jeg igaar er bleven Feldtgraa indklædt, vi skal være rede til at rykke ud den 15. men det kan got vente lidt endnu inden vi tager bort, funklende ny Sager har vi faaet fra Top til Taa, ja der hører rigtignok mange Ting til en Soldats Rustning, ja jeg tror nok du vilde undre dig over den masse Sager vi skal have med, men naar alt faar sin bestemte Plas, saa bærer det sig helt godt. Du har jo ordentlig været paa rundtrejse de havde det vel godt nede i Haderslev? og saa var du ogsaa hjemme i Ravit, til Moders Fødselsdag, hvor jeg tænker at du ogsaa har havdt det rart? ja kære Mie du har jo vist læst mine Breve, som jeg har skrevet til hende jeg tror nesten at jeg har skreven oftere til Moder, i den siste Tid som til dig min kære lille Mie, tænker dog ikke at du føler dig tilsidesat der­over, jeg skriver ellers nesten hver Dag, men der er jo ogsaa saa mange at skrive til, og en Soldat vil jo gjærne have Brev igjen, havde i Dag Brev fra Th. Fester­sen, med velagt Apenrade Tageblatt. Brevet glædede jeg mig meget til havde igaar en Pakke fra Søster Tinne, Joh. er jo dog hjemme endnu. Peter har jeg ikke hørt fra siden i Julen, jeg tror ogsaa at han kommer snart bort, jeg gaar jo ud til I G. R. z Fuss, som fortiden skal ligge for Arres i Frankrig. Var i Gaar til Møde i Gemeinschaftsverein og om Aftenen til Samtalemøde og Bønne­møde hvor jeg blev rig velsignet vi vare 7 Soldater deriblandt 3 Underoffizerer og 5 Civillister, vi samtalte over Ordet i Math. "Frygter ikke for dem som slaar Legemet ijæl og s. v. - Ja kære Mie hvor kan vi dog være tryg, naar vi ere i Je­sus, og har vore Synders forladelse ved hans Blod. Selges ikke 2 Spurve for 2 Pen­ning, og en ikke en af dem falder til Jorden uden vor Himmelske Faders Vilje, der­for, frygter ikke i ere bedre en mange Spurve ja endog alle eders Hovehaar er tal­te. Ja kære Mie lad os med hverandre lære at indordne vor Vilje under Guds Vilje, saa er alt saa let at bære naar vi tager det af hans Haand, og at vi maa lære at ofre os selv i stort og smaat, saa faar vi ogsaa at mærke sødmen i, at vandre i hans efterfølgelse. Jeg glæder mig til at du har den Overbevisning i dit Hjerte, at jeg nok skal komme hjem til dig igjen, og om det er fra Herren skal Tiden nok vise, dog jeg beder Herren om at han vil løse dig mere og mere fra det Jordiske, og at vi med verandre maa have Blikket himmelvendt, dog dette er ikke saa let en Sag, det maa gjennemkæmpes og den Kamp gaar ikke af uden Smerte, der slaar Herren ofte dybe Saar, for saa atter at læge, og gjore os stille. Paa Lørdag Aften var jeg ude at besøge Georg han ligger nu i det nye Palais, og paa Søndag Eftermiddag besøgte han mig vi gik saa sammen til Møde. Ellers har jeg det meget godt, og er ved god Sundhed og haaber det samme om dig. Til Slut de kærligste Hilsener fra Din tro hengivne Georg.


Kærlighed er hans Banner over mig må være et citat fra

Frygter ikke for dem som slaar Legemet ijæl er ikke fra Matthæus men fra

Potsdam d. 2.1.15.

Min kære elskede Mie!

Kom Hjerte tag dit Rejnebret, skriv op dit livets Dage, see til at du kan sanse ret og tænke lidt til bage, o.s.v. Saaledes synger vi i vor Nytaars Salme. Ja kære Mie, ved Aarsskiftet kommer der mange Tanker op i vore Hjerter. Hvorledes vil det kommende Aar blive, hvad vil det bringe mig? og mange andre Tanker be­skjeftiger os i disse Dage. Ja maatte da vore Tanker blive staaende ved ham fra hvem vor Hjelp skal komme, saa kan vi saa trygt gaa ind i Fremtiden han har været med os i det svundne Aar, han har trøstet os og hjulpet os, ja holdt os oppe med sin retferdigheds højre Haand, jo hvor har han ikke været god imod os især, han har lagdt alt saa forunderlig tilrette for os, og skjenket os saa megen Vel­signelse, og bevaret os for megen Nød og Smerte. Ja kære Mie vi har meget at tak­ke ham for, og vi vil ikke glæmme at love og prise hans hellige Navn. Ja naar vi seer tilbage paa det svundne Aar, saa maa vi udbryde! jeg er ikke vær al den Mis­kundhed og Barmhjertighed du har bevist imod mig, det er idel Naade. Og naar vi skuer tilbage paa Herrens Førelser med os i det svundne Aar, saa kunde vi trygt gaa ind i det nyg, vi ved at Herren gaar med os, og vil være vor Ledestjerne i­gjennem alle mørke Skygger, og lyse for os, saa bliver alt saa lyst og vor Gang saa let. Dit Ord er en Lygte for vor Fod og et Lys paa vor Sti siger Salmisten. Vær frimodig og stærk, forferdes ikke og ræddes ikke, thi Herren din Gud er med dig paa al den Vej du skal vandre paa. Ja kære Mie hvilken Forjættelse hvad har vi saa at engstes for, naar han siger forferdes ikke og ræddes ikke jeg er eders Gud. O hvor har vi det ikke godt, vi, hans Børn, blot vi mere vilde overgive os i hans Hender. I Gaar var jeg til Kirke i Garnisonkirken, hvor vi fik en veldig Præ­diken af vor Divisions Præst, som lige var vent tilbage fra Fronten, og i de næs­te Dage atter drager ud, over Jakobskampen, han kalte det slaphed, naar vi siger, blot det snart havde en Ende, blot vi snart faar Fred igjen, han sagde, vi staar i Kamp med en Verden af Fjender, helt alene, som Jakob med Gud, og vi vil ataa vor Mand og kæmpe, saa vi overvinder os selv og vore Fjender, og kæmpe og være stille for Gud intil hans Time kommer, at han kan velsigne os, og jeg maatte give ham fuld­kommen ret. Om Eftermiddagen var jeg i Berlin i KFUM vor jeg traf sammen med Math. vi havde en velsignet Bibeltime, som blev ledet af en kær troende Salmeister, og bagetter et Bønnemøde, det var mig en stor glæde at Mathias kom frivillig med ind paa Knæ for Gud, mange hjerteligge Bønner bleve opsente til vor Gud, og sikkerlig har han hørt vort Suk. Kære Mie, du skriver, om jeg dog ikke kan komme paa Orlov, da svarer jeg dig et bestemt Nej, da vi ingen faar, og skriv endelig ikke til min Hauptmann, du bereder mig blot dermed Vanskeligheder. De siste Linier i dit Brev glædede mig mest, ja jeg kjender dig jo nok du min lille, af Følelserne, let med­revne, Mie, og jeg kan ogsaa let tilgive dig det, men jeg beder dig, med Guds Hjelp, bliv mandig og bliv stærk, til ham anbefaler jeg dig, i mine Bønner. Fra Georg har jeg slet ikke hørt endnu, han skal jo være hær i Potsdam, men jeg har ikke kundet finde ham, jeg har skrevet Hjem om hans Adr. og har ventet efter Svar i 5 Dage, det er jo en underlig Historie, som nesten ergrer mig. Moders Fødselsdag er den 8 Januar. Saa en kærlig Hilsen til dig og alle derhjemme, fra din tro hengivne G.C. Knudsen.

Den 8tende eller til den 15 maa jeg vist atter drage med ud i Fronten.


Dit Ord er en Lygte for min Fod, et Lys på min Sti er et citat fra

Vær frimodig og stærk, forferdes ikke ... er et citat fra

Lyt til "Kom hjerte, tag dit regnebræt"

Potsdam d. 28.12.14.

Kære Moder!

Jeg er den, som udsletter dine Overtrædelser, for min egen Skyld, og jeg vil ikke ihukomme dine Synder. Salig er den hvis Overtrædelser er forladt, hvis Synd er skjult - Hvo er en Gud som Du, der borttager Misgjerning? O hvilken Trøst for os arme fordømte Mennesker, saa langt som Osten er fra Vesten, saa langt vil han bort­fjerne vore Synder fra os, ja saa kan vi nok sige: Salig er det Menneske. Det har Gud alt skenket os i Naade, da han hin Julenat sente os sin Søn, hvis Fest vi nu lige har fejret. Ja kære moder hvilken smuk Julefeste har vi ikke forlevet, netop dette Aar, alt derude i Naturen var saa ren og vid, ja Naturen har iklædt sig Fest­dragt, alt Smus og Snavs er tildækket med et vid Sneedække, saaledes er det ogsaa i vore Hjerter, vi som har vore Synders Forladelse, vi ere tildækkede med Jesu Ret­ferdighedskjortel, saa vi ere renere som Snee, overfor Gud. Ja kære Moder det er godt at være hos Jesus og herligt var det at fejre Jul med ham, han er bleven saa stor for mig netop i denne Jul da alt ser saa sort og mørkt ud allevejne. Ja i Trængslernes Tider merker vi allermest Herrens Nærhed, da straaler han allermest for os, i sin Glorie. Juleaften bleve vi rigelig beskjenkede med Julegaver, af Verein ehemalige Charlottenschülerinnen. En Præst holdt Juleaftensprædikenen, og Sangkoret sang de smukke Julesalmer, 4 Stemmig, for os. Det gjorde et dybt intryk paa os, at see al den Kjærlighed som vi bleve overøste med, den Juleaften tror jeg næppe, nogen af os vil glæmme. Om Aftenen Kl 8 fejrede jeg for anden Gang Jule­aften, sammen med Allenestaaende, i Gemeinschaftsverein, hvor Jesus Julens Konge var Mitpunktet. Vi er hær i mit Comp 5 Mand og 1 Untffs som kommer sammen om Guds Ord. Paa 1 Juledag var jeg til Kirke, og om Eftermiddagen til Juletræ i Gemein­schaftsverein saa du kan dog see at jeg har havdt det godt. Georg har jeg ikke hørt fra det er dog underlig, har heller ikke kundet finde ham, havde dog gjærne besøgt ham i Julen, du har vel skrevet mig sin Adr. mange Tak for Julepakken og Pengene og Brevet. Saa en kærlig Hilsen din tro Søn Georg.


Jeg er den, som udsletter dine Overtrædelser, for min egen Skyld, og jeg vil ikke ihukomme dine Synder er et citat fra
Salig er den hvis Overtrædelser er forladt, hvis Synd er skjult er et citat fra

Potsdam d. 27.12.14.

Min elskede Mie!

Nu er den deilige Julefest atter overstaaet. Idag er det Søndag, og da jeg ikke er med til Kirke i Formiddag, saa vil jeg benytte den til, at fortælle dig, hvorledes jeg har forlevet Jul. Paa Juleaftensdag, da vi kom paa Benene, og stak Hovedet ud af Vinduet o hvilket herlig Syn, hele Jorden var bedækket med et Sneedække, saa alt straalede saa ren og vid. Ja du kan tro, det forhøjede Julestemningen, og mine Tan­ker gik straks til ham Julekongen, som kom herned, for at iføre os lange vide Kjort­ler som ere tvettede i Lammets Blod, til at bedække al vor Synd og Brøde, for Guds Aasyn, saa vi kan staa for ham som ustraffelig, ulastelige i Retferdighed. Saa be­gynte vor Julesysel, alle Senge bleve bragte in i et Sideværelse, og Salen rent fejet. Saa blev der bordet og benket, i 3 lange Rækker, for 150 Mand. I et par Ti­mer, og alt saa festlig ud. Juletræet var pyntet og paa Bordene skinnede sneevide Bordugge. Om Eftermiddagen var die Beseherung. Kl 3 saad vi alle ved Bordene efter A.B.C. Foran os, paa Bordet, laa vore Julegaver, en Skjorte Cigarer Cshokolade Æb­ler Honingkage Pæbernødder, det var alt sammen fra Verein ehemalig Charlotten­schülerinnen, som alle vare tilstede. Sangforeningen, sang ossaa nogle smukke Ju­lesalmer, en Præst holdt saa en kort Tale til os, derpaa takkede vor Loitnant i vort Navn, Foreningen for al den Kærlighed som de havde overøst os med, derpaa holt Forstanderinden en Tale til os, og takkede os, med rørende Ord, for alt hvad vi havde gjort for dem. Saa kom alle de unge Damer frem med deres Gaver og fordel­te dem mellem os, saa vi tllsist havde en hel Arm fuld, da skulde du have set straa­lende Ansigter, vi viste nesten ikke vorledes vi skulde takke, hosliggende en Sed­del, som var i en Pakke. Saa sang vi alle med hverandre Stille Nacht lesaget af Clavir, der var stor Feststemning, derpaa toge Damerne Afsked. Saa gik det til Fest­maaltidet, Svinesteg og Kartofler, saa kom Julegaverne fra Compagniet, der fik jeg ogsaa en elektrisk Lampe, og saa en Skaal fuld af Æbler og Nødder. Efter Maaltidet gik jeg ned paa Colloseum for at hente min Julegave fra dig, min kære Mie, med det samme besørgede jeg mig ogsaa Orlov til om Aftenen, for sammen med de Alenestaaende at fejre Juleaften i Gemeinschaftsvereinen, gik saa tilbage med den hemmeligheds­fulde Julepakke for at undersøge dens Indhold, og hvor glædede jeg mig til al den Kærlighed du havde pakket med deri. Mange tusind Tak skal du have derfor min kære Mie, og mange Tak for Julebrevet, som jeg ogsaa modtog. Kl 8te om Aftenen var jeg saa sammen med 2 af mine Kammerater, som ogsaa ligger hær, vi er 6 hær i Comp, som kommer sammen om Guds Ord, de andre 3 vare forhindrede vi fejrede saa atter, for 2 Gang Juleaften der var vel en 15 Personer, mest gamle Koner, men der var Jesus­barnet i Krybben, Mitpunktet, hvor herligt at fejre Jul med Jesus. Paa 1 Juledag var jeg om Formiddagen til Kirke, om Eftermiddagen til Juletræ i Gemeinschaftsverein, paa 2 Juledag var jeg ogsaa til Kirke om Eftermiddagen søgte jeg efter Georg, han skal jo være kommet i hær til Potsdam, men han har slet ikke skrevet mig, jeg har ik­ke fundet ham. Hos mig ligger et Postavsnit, en Pakke fra Tinne Loit, som jeg nu gaar ned at hente, det er stemplet d. 22, altsaa længe undervejs, jeg har faaet 9 Julekort og Breve og 1 Forlovelseskort, fra M. Knudsen Jold. Julie Hansen Belstedt. Sidste Jul holdt vi Forlovelse, det har jeg tænkt meget paa, du vist ogsaa. Haaber snart at høre hvorledes i har fejret Jul derhjemme, kom Brevet tids nok? Saa til Slut de kærligste Hilsener fra din tro hengivne Georg C. Knudsen.
Fra den 24. til 25. december 1914, den jul som Georg beskriver i brevet, opstod en spontan våbenstilstand på store dele af vestfronten, hvor soldater fra begge sider mødtes i ingenmandsland, sang julesalmer, udvekslede gaver, spillede bold mm. I Danmark skrev Sophus Michaëlis et lille digt om denne begivenhed, som jeg (Werner) har sat i musik som en korsats 100 år senere i 2014.

Julenat 1914

Fred for en nat! 

De hvide snefnug dryppe
som mild charpi.

Af mørserbrølet træt
forstummer krigens store lazaret:
Fredhåbet fødes atter
i en krybbe.

Du kan se noden her: http://www.melodisamlingen.dk/2014/11/julenat-1914.html og høre en udgave for strygeorkester nedenfor.

Potsdam d. 22.12.14.

Læs det først om Aftenen ved Bordet.

Min kære elskede Mie!

Ordet blev Kød og boede iblandt os og vi saa hans Herlighed, en Herlighed som den Enbaarnes af Faderen, fuld af Naade og Sanhed. Nu har vi saa atter den kære Jule­fest, og mit Hjerte jubler, og glæder sig over, at jeg, (vi) maa være med til at synge Gud Lov og Pris, for denne uudsigelige Gave som han gav os da han hin første Julenat, sente os sin enbaarne Søn, for at han skulde tilvejebringe en evig Forløs­ning for os, som han gjorde da han paa Langfredag udraabte det store Ord, det er fuldbragt. Med det for øje, og med Troen i vore Hjerter paa hans Forsoningsdød da kunde vi holde rigtig Jul. Ja kære Mie ogsaa dette Aar, hvor alt ser mørkt og sort allevejne og der er ufred, Nød og Elendighed allevejne, og Fremtiden ligger saa sort foran os, saa kan vi dog have den største Lykke og Fred i vore Hjerter naar vi ere forenede med ham, Julens Konge, Jesus Christus. Ja der ved Krybben bliver vi Børn igjen, hvorledes glædede vi os ikke, da vi vare smaa til Julefesten, da fik vi saa mange smukke Sager, og vort Barnehjerte glædede sig, hvormeget mere kan vi da ikke glæde os nu da vi har erfaret hvilken stor Naade der er vederfaret os, da Englene sang Ære være Gud i det Højeste, Fred paa Jorden, og i Menneskene en Velbehagelighed, Eder er idag en Frelser født, som er den Herre Christus i Davits Stad. Jeg tænker at du modtager dette Brev paa Juleaftensdag og at du vil læse det for dine Kære om Aftenen. Ja min kjære i Aften for et Aar siden, da var jeg for første Gang i eders Mitte, og mit Hjerte frydede og glædede sig over den Jule­gave Herren havde skjenket mig i dig min kære Mie, og jeg maa paa denne Juleaften takke eder i mine kjære for hvad i har været for mig det svundne Aar meget har jeg lært af eder, og mange glade Timer har jeg havdt i eders Mitte, men dette Aar har Herren ført det anderledes med os, da kan jeg ikke være sammen med eder, da er det Pligten for vort Land som holder mig tilbage, men dog er jeg i Tankerne hos eder, og jeg glæder mig sammen med eder, over Jesusbarnet, som dog er Mitpunktet for os denne Aften. Saa vil jeg ønske eder alle, men mest dig min kære Mie, en af Herren rig velsignet Julefest, eders og din hengivne G. C. Knudsen.

Mange Tak for den smukke Pakke du havde pakket til mig derhjemme i Ravit. Er du tilfreds med Billederne som Julegave.


Ordet blev Kød og boede iblandt os ... er et citat fra
Det er fuldbragt er et citat fra
Ære være Gud i det Højeste ... er et citat fra juleevangeliet:

Potsdam d. 20.12.14.

Kære Moder!

Fred paa Jord, Fryd paa Jord, Jesus Barnet blandt os bor. Ja kære Moder saaledes synger vi nu atter, til den kære Julefest, men er det saaledes dette Aar, er der ikke Jammer og Nød, Ufred alle vejne, nu da Krigen raser overalt, kan vi da syn­ge Fred paa Jord, Fryd paa Jord? Ja kære Moder, det kan vi dog! naar vi har Troen i vore Hjerter, paa ham som kom herned Julenat, for at tilvejebringe en evig For­løsning for os, fra Synd Død og Dom, og han har tilvejebragdt denne forløsergjer­ning for os, da han paa Langfredag udraabte det store Ord: det er fuldbragt. Saa kan der dog være Fred paa Jord, tros al Krig og Jammer og Nød, thi hvor denne For­løsergerning annammes i en levende Tro der er der Fred i Hjertet en dyb og stille Fred, som overgaar al Forstand. Ja kære Moder vi vil med verandre takke Jesus for at han har skjenket os denne Tro, saa vi kan have Fred i vore Hjerter, saa ved vi, ihvad der en møder os, saa skal det dog tjene os til gode, dem som elsker Gud! Ja hvilken herlig Trøst ligger der ikke deri for os, saa kan vi trygt lægge os i Jesu Arme, som Barnet i Moderens, og sige: som du mig føre, gaar jeg glad, thi du vil ikke slippe mig og ikke forlade mig. Ja kære Moder saaledes vil vi fejre Jul, med Jesus. Du har jo vist havdt Besøg af min kære Mie, og hun har jo vist fortalt dig hvorledes vi har havdt det sammen, heroppe, jeg tror nok at hun var meget glad for at hun var kommen med, og det var ogsaa mig en stor Glæde. Herren lagde det ogsaa saadan tilrette at vi kunde være sammen hele Tiden. Vil du sende mig 2 par Strøm­per Knævarmere, Pulsvarmere, Mavebelte Hovevarmere, hvad du ikke har, kan jeg jo købe hær, det kan godt vente til efter Jul, da vi vist ikke rykker ud før mit i Januar. Saa til Slut en kærlig Julehilsen fra din tro Søn Georg.

Hermed en Juleforæring.


Fred paa Jord, Fryd paa Jord ... er et citat fra julesalmen Glade Jul.
Det er fuldbragt er et citat fra

Potsdam d. 18.12.14.

Min elskede Mie!

Allerførst min hjerteligste Tak for dit Kort og Brev som jeg har modtaget, det glæder mig at høre at du er kommen godt til Hamborg. Idag reiser du vel kanske til Ravit? Mange Tak at du kom op at besøge mig, da jeg jo ikke kommer Hjem paa Orlov mere, dog tænker jeg nok at forleve Julen hær i Potsdam. Om Eftermiddagen, da du var borte, var jeg for 1 Gang med til Tjeneste, og da glædede det mig, at jeg havde havdt fri saa længe du var hær. Om Middagen bleve vi alle førlæste, og skulde saa sige hvad vi vare, og saa kunde jeg jo ikke trykke mig længere. Vor nye Feldvebel ser os skarp paa Fingrene, nu har jeg gort Tjeneste siden, og det gaar bædre som jeg havde troet. Ja vi kan nok sige at Herren har lagdt det godt tilrette for, kære Mie. I Aftes hentede jeg Billederne de er bleven gode, jeg vil i Aften hente en Kuvert der passer til dem og saa sende dig dem. Igaar gik der en Transport af til Regimentet 800 Mand, mest Rekrutter jeg var nede paa Banegaarden og saa avfarten, det gik med fuld Regimentsmusik og begejstret Sang, men Taarer bleve der ogsaa fældede af dem som toge Avsked fra deres kære. Jeg har faaet Kort fra Johannes, Loit, han er taget til Infanteriet, hvorledes er det gaaet Peter Grevsen igaar? han er jo vist ogsaa taget. Men jeg tror dog ikke at de kommer med. Igaar og Idag er der bleven Flagget hær nesten for vert Hus, da Russerne er slagne paa hele Linien og er i fuld Tilbagegang og Englænderne har ogsaa merket, at vi er ikke til at spase med, du har jo vist læst det. Ja Herren er med os, og han vil sikkert i sin Tid give os en sejerig Fred. Til Slut de kærligste Hilsener fra din tro hengivne Georg C. Knudsen. Kærlig Hilsen til alle i Hjemmet.

Potsdam d. 9.12.14.

Min elskede Mie!

Ingen kan rive dem af min Faders Haand. Jeg ved, hvem jeg har troet, og er vis paa, at han er megtig til at bevare det, jeg har nedlagt hos ham, til hin Dag. - Herren vil fri mig fra alt ondt, og frelse mig til sit himmelske Rige, ham være Ære i al Evighed. Ja kære Mie, hvilken stor og stærk Herre har vi ikke til Fader, ja lykke­lig vi, som har ham til Fader og Beskjermer, hvad har, vi saa at frygte for, ingen kan rive os af hans Haand. Ja hvad vi en alt skulde gaa igjennem, saa maa vi dog udbryde med Paulus! O alt dette mere en sejre vi ved ham, som os elskede. Thi jeg er vis paa, at hverken det nærværende, ej heller det tilkommende, skal kunde skil­le os fra Guds Kærlighed, i Christus Jesus vor Herre. Ja det staar fast, naar vi ikke forlader ham, saa vil han heller ikke slippe os, i gode saavel som onde Dage, thi han staar ved hvad han lover, han er den samme igaar og idag, ja til Evigtid. Han vil ikke slippe os i denne Tid, da det seer mørkt og sort ud allevejne, han vil give os Kraf og Frimodighed til at skue op til ham, fra hvem al god Gave og al fuldkommen Gave kommer ned fra. Om det ogsaa seer trøstesløs ud for os saa vil han dog føre det herlig ud. Ja kære Mie det er min Trøst og min Styrke, og det maa ogsaa være din, ikke? Sidder nu hær i Sofaen og lader mine Tanker dvæle derhjemme hos dig, det har jeg vel slet ikke fortalt dog, at vi ogsaa har 3 Sofa hær, og du kan tro de bliver godt benyttede. Jeg gaar ikke med til Tjeneste da mit Navn slet ikke er med paa Listen hverken paa Listen af de Feld - eller paa den af de Garni­sondinstfaigen, saa bliver jeg jo naturlig hær, saa lenge de faa fingere i mig, hvorledes det hele henger sammen kan jeg ikke opdage. Min fulde Tjeneste tror jeg nesten ikke jeg kan gjøre endnu da jeg endnu ikke har den forrige Kraf i min Arm, men meget bedre er det dog bleven da jeg har været hær, naar vi drager ud, ved vi ikke, det retter sig jo efter, om Regt. bruger Forstærkning, det retter sig jo ef­ter hvorledes det kommer for, det skal fortiden ligge i Ostende. Saa en kærlig Hil­sen fra din tro Georg.

Tak for Søndagsbrevet og Kortet som jeg lige modtog nu i Middag. Jeg venter efter at høre om I kommer i denne Uge.


Ingen kan rive dem af min Faders Haand er et citat fra
alt dette mere en sejre vi ved ham, som os elskede ... er et citat fra

Potsdam d. 8.12.14.

Kære Moder!

Guds Fred som overgaar al Forstand bevarer vore Hjerter og Tanker i Christus Jesus vor Herre. Mange Tak for dine Kort jeg seer at I har havdt det godt i Mis­sionsugen, ja Herrens Ord vender ikke tomt tilbage men udretter det, som det er sendt til, ja Guds Ord er skarpere en noget tveegget Svær og trænger igjennem og adskiller baade Ledemod og Marve, naar det rammer en Sjæl, saa griber det til Hjer­tet og Samme kan ikke blive fri derfor, før den overgive sig til Herren, ja saa­ledes er det ogsaa gaaet derhjemme hos eder. Herren være lovet og priset. Havde paa Søndag en velsignet Dag, havde Orlov hær i Potsdam, og var saa om Eftermid­dagen til Møde i det Evangeliske Foreningshus hvor der en Missionær talte over Søndagens Evangelium en alvorlig Prædiken over at være rede naar Herren kommer, i Himmelens Skyer med megen Kraf og Herlighed, for at holde Dom. O hvor forferde­lig, paa hin store Dag at motte staa tilbage. O kære Moder lad os altid være vaag­ne, og have vore Lamper brændende, at vi kan være beredt, at gaa Brudgommen imøde, naar han kommer, thi han kommer som en Tyv om Natten. Om Aftenen var jeg til Bi­beltime, og bagefter havde vi et velsignet Bønnemøde, vi vare 4 Soldater der jeg traf der sammen med min Ven, som jeg kom sammen med hær, da jeg var afkommanderet hær i Potsdam, han er en kjær Broder, er nu Underoffiser, dengang var han Rekrut i 11 Komp. Ja Herrens Naade og Barmhjertighed er stor, imod mig især. Paa Lørdag blev jeg jo altsaa Felddinstf. skreven, men da Listen om Middagen blev oplæst, var jeg ikke med derpaa og paa Søndag Middag, blev Listen over de Garnisonstjenestedygtige oplæst, var jeg heller ikke derpaa, saa gaar jeg naturlig ikke til Tjene­sten hvorledes det hænger sammen kan jeg ikke begribe, maaske har de overset mit Navn, og der er heller ingen rigtig Controlle, nu bliver jeg gaaende saalænge de henter mig, det skal jo nok vise sig med Tiden, kanske har de skreven feil i Re­virbogen. Har de sendt dig Pengene fra mit Komp fra Frank. eller hvorfra? Kommer Hans og Anne Christensen paa Søndag, maaske kommer Marie saa med. Ellers har jeg det meget godt. Saa en kærlig Hilsen sender dig din tro Søn Georg.


lad os altid være vaag­ne, og have vore Lamper brændende og det følgende er fra lignelsen i

Potsdam d. 7.12.14.

Min elskede Mie!

Vor Tro er den Sejer som overvinder Verden! Vor Tro er den Forvisning paa, at vi Guds Naade have, som ingen af sig selv kan faa men der er Aandens Gave. Ja vor Tro det er en Naadegave fra Herren. Troen er en Bestandighed i det som haabes, en fast Overbevisning om det som ikke sees. Ja kære Mie vi vil takke Herren at han har givet os to Troens Forvisning i vore Hjerter, at vi maa have den faste Over­bevisning, at Herren staar ved hvad han lover. Som vi hørte i Søndagens Evangelium igaar, om Himmel og Jord forgaa, mine Ord skulde ingenlunde forgaa. Havde i­gaar en skjøn Søndag. Om Eftermiddagen var jeg til Møde i Foreningshuset hvor der en Missionær talte over Dagens Evangelium, en herlig Betragtning over Herrens Til­kommeise paa den yderste Dag, en alvorlig Paamindelse om, at være rede naar Herren kommer, thi han kommer som en Tyv om Natten o at han da maa finde os vaagne, og ikke sovende som de 5 dorlige Jomfruer, der ikke havde Olie i deres Kar, hvor for­færdelig paa hin Dag at motte blive tilbage. Om Aftenen var der Bibeltime og bag­efter Bønnemøde, vi vare 4 Soldater der, jeg traf der sammen med en Ven, som jeg kom sammen med, da jeg var avkommanderet i Potsdam, han er nu Underoffiser, han er en kær Broder i Herren, han var dengang Rekrut ved 11 Comp. Ja vi merkede Herrens Nærhed og bleve velsignede. Du længes vis efter at høre hvorledes det gaar mig. I Formiddag er de Felddinsf. til Tjeneste, jeg gik naturlig ikke med, da jeg ikke var paa Listen, og sidder nu hær ved dette Brev og gjør min Tjeneste. Forunderlig hvorledes henger det sammen? Mon der staar en højere Magt bagved? Ja jeg vil tage det fra Herren som det kommer og kun takke! det er ellers snart saadan, at naar de kun har Arme og Ben, saa bliver de Felddinstf. skreven, af dem som en Gang har været ude, men det er dog bleven for galt ved sidste Undersøgelse. Doktoren var helt rasende den Dag, da der blev drevet Ulk med ham, han sagde: Ich wende euch schon kriegen, og saa skrev han nesten alle Felddinstf. Det er nu kommen for Ma­joren og nu siges der, at vi atter alle skal undersøges. Ellers har jeg det meget godt, og haaber det samme om dig min Elskede, saa en kærlig Hilsen til dig og al­le derhjemme fra din Georg.


Himmel og Jord forgaa, mine Ord skulde ingenlunde forgaa er et citat fra

Potsdam d. 5.12.14

Min kære elskede Mie!

Forlad dig paa Herren saa skal han give dig dit Hjertets Begjær! Ja kære Mie, saa­ledes har Psalmisten sagt, og han er ikke bleven skuffet og saaledes vil Herren og­saa bønhøre os, før eller senere, naar vi blot bede i Troen, Intet trylende han vil ogsaa give os en sejerig Fred, naar vort Folk er moden dertil, før eller senere, det er min faste Overbevisning. Ja det vil vi bede Herren om. Mange Tak for dit kære Brev som jeg modtog igaar. Ja jeg kan nok see deraf at du har længtest lidt efter mig, jeg kan godt forstaa dig, at du er bleven henreven af Vemodstanker, jeg vil heller ikke bebrejde dig det, men dog maa jeg sige til dig min Mie at det er ikke saadanne Kvinder vi bruger i denne svære Tid, men saadanne, som jeg forleden traf en i Berlin, hun sagde: jeg skriver altid til min Søn: gjør hvad du kan for vort kære Fædreland, tab ikke Modet, frygt ikke, og gaa kun trøstig fremad i Her­rens Navn, ja havde vi blot mere af den slags Kvinder ja de kan nesten udrette li­ge saa meget dermed som vi, der staar overfor Fjenden. Ja det er en stor Opmunt­ring, at erfare at der staar saadanne Kvinder bagved, Modingydende og med bedende Hjerter. Ja kære Mie jeg maa nu skrive dig, at jeg ikke kan komme paa Orlov, for da vi i Dag havde Undersøgelse blev jeg erklæret for Felddienstfähig. Min kære Mie jeg beder dig, dog ikke at tabe Fatningen, for det kommer jo vist lidt uventet men vi vil med verandre, lægge os over i Herrens Haand, og sige din Vilje ske. Ja kære Mie jeg takker Herren at han har ført mig hidindtil og atter gjort min Arm saavit rask at jeg atter kan opfylde min Pligt, med at værne om vor kære Fædreland og jeg beder dig kære Mie ikke at være altfor kjed af det, jeg staar jo dog i Herrens Haand, og uden hans Vilje kan ikke et Haar krummes paa mit Hoved. Ja hvilken Trøst og Fred kan vi ikke faa hoa Herren. Nu ved jeg ikke om du har lyst til at komme med hærop da de jo vist kommer fra Ravit at besøge Mathias i neste Uge, det vilde jo glæde mig meget jeg har ellers ikke hørt noget fra Mathias i denne Uge. Morgen har jeg kun Orlov hær i Potsdam. I de siste Dage har der været Session i Berlin, for Landstormen som ikke har tjent, og de er bleven nær medtaget, har Peter Grevsen ogsaa været henne, kanske kommer de ikke med der endnu, ellers kan du og Cicilie jo trøste hinanden. Det var en hel Fornøjelse at see med hvilke straalende Ansig­ter de kom ud fra Revirstuen med, da vi nesten alle bleve Feldd. skreven, ja endda dem som gaar ved en Stok, og med Arm i Bind, saa det blev helt latterlig, nu faar vi see hvad Fremtiden bringer, vor Fortrøstning er til Herren han slipper os ikke og forlader os ikke. Saa sluttes med Guds Fred til Hilsen din tro hengivne Georg. Hilsen til alle derhjemme.

Potsdam, d. 3.12.14.

Min elskede Mie!

Jeg vil søge hen til Gud, og til Gud vil jeg rette min Tale. Skulde nogen Ting være underlig for Herren?

Velt din Vej paa Herren, og forlad dig paa ham, han skal gjøre det.

Værer ikke bekymrede for noget, men i alle Ting lader eders Begjæringer fremføres for Gud i paakaldelse og Bøn med Taksigelse.

Kaster al eders Sorg paa ham, thi han har Omsorg for Eder.

Ja kære Mie, det er lidt af min Andagt i Morgen hvilke Forjættelser, og hvilken Trøst ligger der ikke i disse Ord. Ja kære Mie vi har Lov til at komme til Gud med alt hvad der ligger os paa Hjertet og saa siger han enda! Og det sker, forend de raaber, da vil jeg svare, naar de endnu taler da vil jeg høre. Forunderlig saadan Gud vi har, han kjender os grant, og ved hvad der tje­ner til vort Gavn. Ja vi maa udbryde med Salmisten: Jeg elsker Herren, thi han hører min Røst, mine ydmyge Begjæringer. Thi han har bøjet sit Øre til mig og he­le mit Liv igjennem vil jeg paakalde ham. Ja kære Mie, lad det være vort højeste Ønske, at vi i vort Samliv hernede paa denne Jord, med hverandre maa være enige om, og glade for, at vi maa paakalde Herrens Navn. Ja om Herren i sin Naade vil forunde os at vi maa komme til at dele felles Hjem, men naar Herren har andre Ve­je at føre os paa, saa vil vi være stille for ham og sige! Din vilje ske. Hvor udransagelige ere dine Tanker, og dine Veje udspaarlige, thi som Himlen er højere en eders Tanker, og min Veje højere en eders Veje, derfor overgiver vi os i hans Vilje og siger: hvor du mig fører gaar jeg glad, men som du skriver i dit Brev fra 23 Aug, at naar det først kommer saa vidt at Herren kræver noget af os, saa er det ikke saa let at sige: din Vilje ske, men saa er det en forunderlig lettelse at overgive sig helt og fult i Herrens Haand. Da jeg saa efter i min Dagbog, hvor jeg havde været den 23 Aug saa jeg at om Formiddagen havde vor Haupmann holdt en kort Gudstjeneste og om Eftermiddagen vare vi marscherede over Grensen ind i Frankrich, og bleve indkvarterede i Byen Biray, jeg tror jeg sente dig et Kort derfra, ikke? jeg vil sige dig, til min store ergelse nu, at jeg lod mit smukke Fuldskæg afra­sere i Sønderborg, men kanske ergrer du dig ikke derover, det har jeg vel slet ik­ke skrevet om. Du er vel snart kjed af de mange Breve du faar fra mig? til Slut de kærligste Hilsener til dig og alle derhjemme fra din Georg.


Bibelcitater fra dette brev
Velt din Vej paa Herren, og forlad dig paa ham, han skal gjøre det. -
Kaster al eders Sorg paa ham, thi han har Omsorg for Eder. -
Jeg elsker Herren, thi han hører min Røst, mine ydmyge Begjæringer -
... og adskillige flere, som ikke er blevet identificeret. Skriv en kommentar, hvis du kan hjælpe.

Potsdam d. 1.12.14.

Min elskede Mie!

Guds Fred som overgaar al Forstand bevarer vore Hjerter og Tanker i Christus Je­sus. I Eftermiddag ved jeg nesten ikke hvad jeg skal gjøre af lauter lange Weile, saa tænkte jeg, du maa hellere give dig til at skrive til din kæreste Mie, saa gjør du da en glad, for jeg tror jo nok, at et Brev er mere velkommen som et Kort (er det ikke?) Idag har vi havdt Lønningsapell. 3.30 M. hver 10ende Dag, saa faar man at see hvor stor Kompagniet er, for naar det giver Lønning, saa skal de nok komme alle. Idag talte vi 340 Mand, et stort Kompagnie, men naar det gaar til Tjeneste, saa faar de neppe 40 ud, saa du kan nok forstaa, at vi kjender at trykke os. Jeg er jo endnu ikke Garnisontjenestedygtig, tænker heller ikke at jeg bliver det fore­løbig, da jeg endnu ikke rigtig kan haandtere mit Gevær, fordig Kræfterne i min Arm er for svage endnu, du kan ikke forstaa, hvorfor de ikke giver mig Orlov, naar jeg dog ingen Ting gjør. Det kan jeg let forklare dig, tænk dig nu hær er en 300 Mand, der har mere eller mindre en jeg, naar de nu lode alle dem, rejse paa Orlov saa fik de jo slet ingen kureret, naar vi derimod bliver alle hær saa faar de dog Nogle. Hær hos Regt. er det saadan en for alle, og alle for en, so ist meine Mut­ter! men jeg tænker jo nok at naar jeg først er Garnisontjenestedygtig at jeg saa kanske kommer Hjem paa Orlov. Tak for dit Kort som jeg modtog i Gaar. Det vilde jo glæde mig meget om du kom med hærop at see til mig, men det maa du jo nu gjøre som du selv vil. I denne Uge har de jo Missionsuge derhjemme i Bollerslev med man­ge gode Talere havde Brev fra N. Callesen med et Inbydelseskort. Jeg havde jo nok havdt Lyst til at være med dertil. Vi vil Bede Jesus at han vil, velsigne Ordet paa manges Hjerter. Nu gik den Tid jo dog lidt Hurtig. Og saa til Slut de sødeste Hilsener fra din hengivne Georg Knudsen.

Hils Fader, Moder, Julie, Jurga, og lille Carl, han skulde bare see hvor de smaa Drenge leger Soldat hær i Potsdam i fuld Uniform. Hils ogsaa Peter og Cicilie fra mig og lille Didi ikke at forglæmme.

20 Mark Reichsbanknote fra 1914

Potsdam d. 18.11.14

Kære Mie!

Har lige modtaget dit kære Brev, hvortil jeg glædede mig meget. Du har havdt det gemytlig paa Søndag, men det kan du tro jeg havde ogsaa, jeg ved ikke om jeg har skrevet det, jeg var i Berlin at besøge Jessens du maa endelig ikke tro at jeg har Langeweile hær, naar jeg kan gaa ud, saa skal jeg nok faa Tiden til at gaa, saa gaar den nesten for hurtig. Kærlig Hilsen sender dig din Georg.

Adr.: Res. Knudsen, 4. komp, Ers. R. T.G.R.z.F. 4. Komp. Potsdam.

Motiv: Glücsburg Slot

Potsdam d. 17.11.14.

Min allerkjæreste Mie!

Mange Tak for dit Kort som jeg modtog i Formiddag, man glæder sig dog mere over et Brev eller Kort fra sine Kjære naar man er længere fra Hjemmet, som naar man er nermere Hjemmet. Det glæder mig at du har det rart derhjemme og at du atter er om­givet af Kærlighed, af dine Forældre og Søskende. Ja kære Mie det er en stor Naade fra Herren at han har skjenket os begge, et saa rigt af Herren velsignet Hjem, og at han i vores Hjem vil være, og maa være Husfader og Hjerteven, vi synger O saligt Hus hvor du har ingang funden. Ja min kære Mie, naar Herren engang skulde forunde os at komme til at bo sammen, og danne et eget Hjem, saa vil det være vor Bøn, at Jesus vil være vor Husven og Hjerteven, og at han vil lade sin Fred bo iblandt os. Men skulde Herren have udset andre Veje at føre os paa, for at faa os bevaret, saa vil vi, uden at knurre, overgive os i hans veldige Haand. Og skulde det være hans Vilje at jeg atter skulde med ud paa Kampplassen, saa maa du sagtens ikke græde for mig min kære Mie, men see og bliv stille overfor Herren, og tag det af hans Haand, saa gør han ogsaa Byrden saa let, og skulde jeg ogsaa ofre mit Liv for Fæd­relandet, saa ved jeg vor jeg gaar hen kære Mie, hjem til Ham, som har købt mig med sit Blod, der vor al pine og Sorrig er bortvegen. O herlige Tanke! vi kan ikke udgrunde den hvad har jeg saa tabt? Ja min kære Mie det er min Bøn til Herren, at ihvad han en sender os at han vil give os Kraft og Frimodighed, til at tage det fra ham ja han har jo forjettet os, som dine Dage er saa skal din Styrke være, og har vi ogsaa ikke erfaret det, da jeg var derude sist, underlige Følelse at merke Her­rens Nærværelse saa tydelig, ja det er herlige Timer at være stille for sin Gud og overgive sig helt og fuldt i hans Hænder. Jeg har det meget godt hær i Potsdam, jeg bestiller nesten ingen ting. I Dag har vi havdt 1 Times Undervisning om Waffen­gebrauch und Festnahme, men jeg hørte nesten ingenting deraf, da jeg sad langdt nede i et Hjørne og udenfor paa Gaden holdt Regimentsmusikken Millitærkonsert, saa vi lyttede mere derefter som efter undervisningen, da den Historie nesten bliver gammeldags for os, og da vi dog har gjort mere brug deraf, som den gamle der sto og fortalte os derom. Nu slutter jeg denne Gang med de kærligste Hilsener til dig min allersødeste Mie, og til alle kjære derhjemme, fra din tro hengivne Georg Knudsen.


O saligt Hus hvor du har ingang funden er en sønderjysk salme. Teksten findes i Den sønderjydske Salmebog. - Kbh. : Det kgl. Vajsenhuses Forlag, 1926. - 1028 s. - 510.
Lyt til melodien

Som dine Dage er saa skal din Styrke være er et citat fra , selv om det i dag oversættes noget anderledes: Måtte din livskraft vare, så længe du lever. Linien er også kendt fra salmen Kun en dag, et øjeblik ad gangen, som kan høres på linket ovenfor.

Potsdam d. 14.11.14.

Kære Mie!

Atter i Dag et Par Ord til dig min Kæreste. I Morgen har jeg for første gang atter masheret med in Schritt und Trit, vi skulde til undersøgelse, hvem der var Felddinstfähig, da der i de nærmeste Dage gaar en Transport af til Reg. Jeg kommer jo naturlig ikke med, det glæder du dig dog vist over? naar vi kommer paa Rivir og melder os til Øvelse, jager de os ud for de har ingen Tid. Mange Tak for dit Kort fra den 9.11. fik jeg i gaar Aftes som glædede mig meget, et Brev modtog jeg, da jeg rejste fra Sonderburg hvorfor jeg takker hjerteligst. Hilsen til dig og alle Hjemme fra din Georg.

Potsdam d. 13.11.14.

Feldpostkarte.

Kære Moder!

Nu er jeg altsaa ankommen til Potsdam ligger hær i Massenkwartier i et stor Restaurant. Orlov bliver nok Fiksierbild, da der nesten ingen er der kan faa Orlov. I Dag er vi bleven omklæt i Blaa Tøj, jeg skal 2 Gange om Dagen hen og øve med min Arm, paa Revirstuen, ellers gjør jeg ingen Ting. Vil du ikke sende mig en ul­den Undertrøje, et Par strømper Moffediser, da jeg fryser lidt hær og saa beder jeg dig ogsaa om at sende mig en Pakke da jeg hær kan have brug for en. Jeg har ingen Bekjente truffet hær endnu, Herren vil ogsaa hjælpe mig hær og være mig nær med sin Fred og give mig Kraf til at vandre til sit Navns Ære. Kærlig Hilsen til dig og Marie, og alle derhjemme sender din tro Søn Georg.

d. 12.11.14.

Feldpostkarte.

Min elskede Mie!
Neumunster,54.06667,9.98333,6
Sidder nu i Taaget fra Neumunster til Hagenau L. og er paa Vej til Potsdam, hvor jeg skal melde mig ved mit Ers. Trupenteil, haaber at faa Erholungsurlaub derfra, rejste igaar Middag fra Sønderborg og blev saa i Flensborg til i Morgen. Logerede paa Chr. Hospits hvor jeg var sammen med min Broder, Jens Mailand og en Del andre Guds Børn til Samtalemøde som Hagensen lete, en opbyggelig Time bagefter besøgte jeg Tante Sopfie. Markus var nu i Haderslev. Klo 4⁴⁵ kørte jeg fra Flens. Kærlig Hilsen og paa Gensyn Din tro Georg.

Sonderburg d. 9.11.14.

Min elskede Mie!

Wo ist ein so mächtiger Gott als du bist! Ps 77, 14. Vej har han alle Steder, ham Midler fattes ei, kun Naade han udspreder kun Lys er al hans Vej Jakobus 1,9 - 12. Det er Andagtstykket af en lille Bog som P. Nielsen sente mig. Waffen des Wortes. Ja kære Mie, det er en megtig Gud vi har, ham kan vi anbetro os til i Glæde og Sor­rig, med alt hvad der møder os i vort Liv særlig i denne Tid da merker vi rigtig at Gud er den stærke, en Hjælp i Angsten, prøvet tilfulde som det hed i det Sprog - som jeg fik nede paa Ballegaard, han sender ogsaa ikke os, mere end vi kan bære. Ja min Kære, det er godt at vide og tro, at hvad der end møder os, det er Gud der sender det, saa er det ogsaa saa let at bære. Det er ogsaa min trøst at naar jeg atter skal drage ud, at møde Fjenden at det saa er Gud der vil det, og hvor Gud mig fører gaar jeg glad, ham har jeg ved min Side, saa kan jeg jo drage med oprejst Hove og frit Mod ud i Kampen for Fædrelandet, thi hvad kan mig skade naar Gud er med. Han vil ogsaa give dig et villigt Hjerte til ikke at knurre imod ham, naar det skulde være hans Vilje at tage mig Hjem til sig, i sin lyse Himmelsal, i den­ne, for Friheden og Ret, saa forferdelige Kamp, ja kære Mie, jeg tænker saa ikke at du vil være saa forferdelig kje af det naar jeg atter skulde drage ud, og staa min Mand ja lad os blive stille og Gudhengiven og sige, din Vilje ske. Mange Tak for dit Brev fra Quorp, men Fortsettelsen har jeg endnu ikke faaet, jeg tænker mig at du ikke har villet gjøre lige som siste Søndag paa Ballegaard da jeg jo overraskede dig, men denne Gang motte du dog vente forgjæves, og havde godt kundet skrive da, jeg denne Gang ikke skulde have forstyret dig, i dine Kærligheds-Betragtninger. Jeg skulde Hilse dig mange gange fra P Mahler han var hær paa Fre­dag, men holdt ingen Gudstjeneste, da han skulde til Broakker at tale, han talte lidt med den Enkelde, nu er vi flyttet om til det danske Forsamlingshus, som de har stillet til raadighed, hær ligger vi 40 Mand i den store Sal, i det hele er der Plas til 300 hær, en stor Bygning. Hilsen til Fader og Moder Julie Jürga og lille Carl, han leger jo vist Krig, og til Grevsens men den bedste til dig min allerkjæ­reste Veninde fra din hengivne G. Knudsen.


- Wo ist ein so mächtiger Gott als du bist! (hvo er en Gud så stor som Gud!) er et citat fra
- Vej har han alle Steder, ham Midler fattes ei ... er en omskrivning af nogle linier fra Paul Gerhardts salme "Befal du dine veje"
- Georg henviser også til

Lille Carl er Maries halvbror, den yngste i barneflokken. På dette tidspunkt var han 10 år. Se her et billede af dem, Georg omtaler som "Fader, Moder, ... Jürga og lille Carl" - Maries nærmeste familie i Korup.

Sonderburg d. 8.11.14

Kære Mie!

Mange Tak for dit Brev og Kort. Nu er du så atter Hjemme, og jeg tænker mig at du har ventet efter mig i Dag, men jeg kom ikke og overraskede dig som forrige Søndag. I Dag motte jeg blive hær i Sønderborg, en lang Søndag inden for 4re Mure, men dog en Trøst at de motte alle blive hær. Hvorfor kan jeg fortælle dig naar vi tales. Ellers har jeg det godt. En kærlig Hilsen fra din tro hengivne Georg.

Hils alle derhjemme.

Motiv: Sonderburg

Sonderburg d. 4.11.14.

Min kære elskede Mie!

Det er altsaa mit første Brev som jeg skriver til dig derhjemme i Quorp, jeg tæn­ker at du er lykkelig og vel ankommen og at du glæder dig til, atter at være Hjem­me. I Syd og Nord, i øst og Vest naar alting er prøvet er Hjemmet bedst, det maa du vist ogsaa sige. Jeg kom jo godt Hjem paa Mandag Eftermiddag. Paa Tirsdag fik jeg mine 3 siste Kvier indstaldede. 2 kom til Lorenz Jørgensen i foder og 1 til J. Vibe. Om Eftermiddagen var Hansen fra Berendorf og hentede sine ham hjalp jeg jo saa ogsaa paa Vej saa du kan see jeg har ordentlig været i gang. Og tænk dig om Aftenen fik vi besøg af Pastor Nielsen, saa du kan nok tænke dig at vi havde en interesant Aften, ja han havde rigtignok meget at spørge om og jeg motte jo for­tælle men han havde ogsaa meget interesant at fortælle, han havde ogsaa læst mit Brev til dig fra 5 Sep. op ved et Ünglinge Møde men jo dog uden at gjengive Navn, saa gjør det jo heller ikke noget, gjør det vel? jeg tænker jo nok at det har in­tereseret Ünglingerne at høre lidt fra Krigen. Det var ellers en deilig Tour jeg havde til Ballegaard med at besøge min allerkjæreste Veninde og det var mig en stor Glæde at overraske dig ved Skrivebordet og see dig sidde at skrive til din Kjæreste, da fik jeg en lille Anelse om hvordan det tager sig ud naar du lader dine Tanker gaa ud til din Ven. Den Situatsion du har været i da jeg traate ind, røbede dit Brev, og jeg kan nok tænke mig at Pennen ikke rigtig har villet glide, det røbede ogsaa de mange forkrassede Ord (ikke) det var mig en Glæde at jeg kunde løse dig ud af den trykende Stilling, og at du i mine Arme kunde fortælle mig og lade mig merke at jeg var den du var gladest for? - Ja kære Mie vi vil bede Jesus om at vi ret maa forbindes i hans Kærlighed, og at vi maa blive stær­ke til at modstaa paa den Onde Dag. Nu en kærlig Hilsen til dig og alle Derhjemme i Quorp fra din tro hengivne Georg.

Sonderburg d. 29.10.14.

Min elskede Mie!

Det er vel snart paa tide at jeg lader lidt høre fra mig. Jeg er godt ankommen hær paa Reservelazarettet Kurhaus, og har allerede levet mig ind hær, da det jo ikke er saa svært, da alle de Saarede hær ere dansktalende, mest hær fra Als. Kurhuset lig­ger lige hær ve Mundingen af Alssund, meget smukt, med udsigt udover Havet, over til Skelle Skov og Angeln. Det er stærk Vind i Dag og Havet er i oprør, det ser prægtig ud med de hvide Skumtopper. Jeg ligger sammen med 2 Mand paa en Stue, som gaar ud mod Havet. Jeg har det ellers rigtig godt hær der bliver ogsaa godt sørget for os, hvad Mad og Drikke angaar. Hvorledes kom du Hjem forleden? det var ellers et par dejlige Dage vi havde sammen i Ravit, det var mig en stor Glæde atter at trykke min kære Mie in til mit Bryst efter saa lang en Fraværelse, men dog var der noget som trykkede dig paa Søndag Aften min kære Mie, jeg kunde ikke rigtig blive klog paa dig, kan du ikke skrive mig hvad der var i Vejen, skuffede jeg dig, eller var jeg ikke ret imod dig, eller havde du tænkt vort Gjensyn anderledes, jeg vilde dog saa gjerne see dig glad ved min Side. Det smertede mig at see dig saaledes, skriv du kun som du tænkte, du ved at jeg vil gjerne have at det skal være frit imellem os. Kanske kommer jeg paa Orlov paa Søndag og hvis det lader sig gjøre saa vil jeg besøge dig, men du maa ikke vente mig før du seer mig, da det jo er meget ubestemt, saa vil du nok aabenbare mig dine Hemmeligheder, ikke? jeg tænker jo nok at du atter er rigtig glad ved din Georg, er du ikke det, min Søde. Vi er hær stram under Militær opsyn og maa ikke gaa videre en til Have Gjærdet uden Orlovspas. Med den Ting havde det jo været nettere i Aabenraa der kunde vi gaa ud baade For og Eftermiddag. Du er kanske ikke saa glad for at jeg er kommen hærom, men nu til Nov. bliver Togforbindelsen vel bædre, saa er det jo dog ikke saa farligt til Sønderborg, dog altid bædre som i Nürenberg. Herren har jo ført det saadan saa vil vi ogsaa være glade derfor. Saa slutter jeg i Kjærlighed, din stesse tro hengivne Georg Knudsen.