Verciorova d. 21.3.18.

Min elskede kære Mie!

Endnu før vi forlader Rumænien en siste Hilsen herfra. Det er Endestationnen indtil Ungarn og ligger herlig, mod Nord høje Bjerge med Klippevægge til Dels begroede med Krat, mod Syd slynger den blaa Donau sig længs mellem Bjergene mod øst. Et impornerende Landskab. Nu har vi kjørt i 48 Timer gjennem Rumænien (der Land wo Milch und Honung Fliesst) den 19 forlod vi altsaa Posta, hvor vi har forlevet 3 gode og rolige Maaneder og har der samlet Kraf, naar det skal være, til ny Kamp og ny Sejer, men hvor? endnu ubekjendt. Fortsættes paa Rejsen.

Den 22.3. 18.

Orsova den første Station paa ungarsk Grund, liggende indklamret mellem Bjergene, naaede vi altsaa til Aften d. 21 der fik vi Aftensmad. Imorgen Kl ½ 8 vaagnede jeg efter en god Søvn, (vi kjører nemlig 5 Klasse i Salon Vogn, det vil sige Kreaturvogn som er forsynet med Benke, Straa har vi selv besørget, paa en Banegaard hvor der netop stod en Vognladning, saa vi ligger blødt og godt) og vi befand os da i den ungarnske Slette, hen Kl 9 løb vi ind paa Stationen Temmesvar, der gav det Kaffe og Marmelade, og tænk dig, de fineste Rundstykker at kjøbe, jeg købte for 2 M. 8 som endnu var varme, jeg var spendt paa om vi kjørte over Perjamos, men nej vi bøjede af, og Perjamos blev liggende i nordlig Retning. Det begynder nu at blive Aften og vi nermer os Seggedin, da vi ingen Middag har faaet endnu, bliver Maven lidt lang, og der begyndes at raabe! Kolendampf! - Morgen videre.
Den 23.3. vi nermer os nu Budapest det er hen mod Aften. Det var en smuk Tour igjennem den jovne Slette med de store Landsbyer som laa stille og fredelig paa denne smukke Foraarsdag og gjorde et hyggelig Indtryk. Det er for mig idag en Mindedag, for 16 Aar siden blev jeg konfirmeret og du kan vist tænke dig hvilke Tanker der er gaaet gjennem min Sjæl - Søndag Palmarium d. 24.3. Om Morgenen vaagnede jeg af vor Salon­Hanes Galen, som manede til at staa op. (det er en egte Rumans Zuchth .. som en Kammerat har kjøbt i Bytte for en Pakke Tobak). Vi var da nær ved Grensen Ungarn­Østerig. Det gaar nu atter mod Aften. Vin paserede vi ikke, men bøjede et par Stationer før af til højre op efter Brün.
d. 25.3. Altsaa Brün paserede vi ved Nattetid, om Morgenen var vi allerede i Böhmen og hen paa Formiddagen drak vi Kaffe i Køllen, hvor engang den gamle Fritz (tekst mangler), hen paa Eftermiddagen naaede vi Prag hvor vi fik vor Middagsmad. Bag Prag gik det ind i de Bömske Bjerge længs med Elbe Ferken en henrivende Tour dog det blev snart mørk og vi lagte os til Ro hen Kl 12 blev vi vækket og da var vi paa Grensestationen paa Østerigsk Grund der gav det Kaffe og Marmelade det er saa altsaa d. 26.3. vi lagte os naturlig til Ro igjen og merkede saaledes ikke da vi paserede Grænsen ved Bodenbach og imorgen da vi vognede havde vi allerede paseret Dresden. Kl 9 naaede vi Waldheim i Saksen hvor der ventede en god Bønnesuppe paa os. Her i Sachsen laa der meget Snee som var falden om Natten. En Kammerat mente, det er dog ikke Tyskland, det er dog Sneeland. Saa gik det videre gjennem Vinterlandskabet over Chemnitz, Hohenstein Zwickau, Plauen, som var den siste i Sachsen. Hof den første Station i Bayern, blev vi atter trakteret med Nudelsuppe. Det er en Lyst at se, med hvilken Punklighed alt gaar det er anderledes som hos Kammerat Awstria. Fra Hof sendte jeg dig et Brev mon du har modtaget det? Saa gik det atter in i Natten en haard og kold Nat, saa vi frøs som de smaa Aber. I Nattens Løb har vi paseret Bamberg, Nürenberg og om Morgenen, altsaa den 27.3. vaagnede vi da vi holdt paa Stationen Heil-Broun, og vi kom da hurtig ud af Vognen og varmede os i Morgensolen som var staaet op i al sin Glans, her laa ingen Snee. Saa gik det videre gjennem Mittel Frenken over Ansbach og naaede Würtenberg til Middag gjennem Würtenberg en smuk Tour, hen paa Eftermiddagen paserede vi Nekkasdalen ved Solbad-Hall, hvor Borgen Kronborg laa meget smukt til Aften naaede vi Heilbrunnen hvor der atter gav Nudelsuppe, om Natten kørte vi gjennem Baden og i Morgen d. 28 da jeg vaagnede var vi i Elsas og holdt paa Stationen Hagenau, Fader Rinen har jeg altsaa paseret sovende. Saa gik det videre mod Nord-West op gjennem det smukke Elsas og Lotringen over Diemeringen, Sargemünt, Beningen, Busendorf og til Aften naaede vi Metz vi havde gjord vore Sager ferdig da vi mellem Metz og Diedenhofen skulde udlades. Hen kl 11 blev vi vækkede da det hed Aussteigen, vi var da i fransøsisk Lotringen paa Stationen Consflaus.

Abbeville d. 29.3.18.

Langfredag.

Nu er vi altsaa paa vort Bestemmelsessted, en lille March paa 1 Time havde vi hertil igaar Aftes, og blev saa indkvarteret her. Byen ligger østlig for Verdun, og man hører her tydelig Kanonernes buldren, dog idag synes det at være lidt roligere, det kommer vel af det taagede Vejer. Foreløbig bliver vi nok her i Reserve til Divisionen er samlet. Du ser altsaa kære Mie at vi har en lang Rejse bag os, dog en saadan Rejse er meget interesant og en smuk Afvæksling i Soldaterlivet. Det er altsaa idag Langfredag og vi mindes vor kære Frelsers Lidelser og hans Død paa fornedrelsens Kors, ja someget skulde der til, for at sone vor Synd. Guds egen Søn matte tømme lidelsernes Kalk helt ud og da han havde gjordt denne sin Faders Vilje da kunde han sige! Det er fuldbragt. Forsoningen er tilvejebragt. Adgangen ind i det Allerhelligste er fri. Ja min kære Mie hvilken uendelig Betydning har denne Dag ikke for os syndige Mennesker og vi vil i Troen annamme denne Naade imod os. Af Naade er i frelste! Gjerne havde jeg været derhjemme hos eder paa denne Langfredag. 3 har jeg nu fejret i Felten, 1 derhjemme hos dig det var 1916 husker du endnu? Hvorledes det nu bliver med Orloven, da musst du (tekst mangler) der skal her været sperret til 1 Mai, dog ingen Rejl uden Undtagelser, det kan jo ogsaa være Tilfeldet med mig, men til Ansøgningen har jeg ikke merket noget endnu. Nu vil jeg slutte dette mit lange Brev da Posten gaar af om lidt. De kærligste Paaskehilsener fra din egen Georg.
Verciorova
Sikken en rejse, 8 dage i tog gennem hele Europa. Klik på "Hvor er Georg" i menuen for at se hele hans rute.
Der er nogle få af den mange steder på rejsen, Georg ikke har fået helt fat i. Blandt andet er Solbad-Hall en helt anden by end den, hvor Georg så borgen Kronborg. Byen var Schwäbish Hall, og borgen - som ganske rigtigt er meget imponerende - hedder Comburg og var i øvrigt oprindelig et benediktinerkloster.

Det er fuldbragt er et citat fra

Posta d. 18.3.18.

Min elskede Mie!

Nu atter den siste Hilsen herfra, da vi atter rejse ud i den vide Verden, hvorhen? ubekjendt, moske bringes vi atter nermere sammen. tak for Pakkerne 30 31 et uden Nummer vidst 32? Rugkagen har smagt mig godt, dog, Æggene var jo ogsaa N^o 31 det er vel en Feltageise? Vi ser med misundelige øjne paa Rumänerne som nu kommer tilbage Regimenter vis til deres Hjemgarnison, dog uden Vaaben, og vi dvæler ved Tanken om, naar vi først er saa vidt og kan holde Intog i Garnisonen. Da vil Glæden og Jubelen være stor lige som den er her, endskjøndt de er de Besejrede. Hvorlænge skal vi endnu vente, før Herren gjør en Ende paa denne Straffedom? dog vi vil være stille for ham og vil overgive os i hans vise Førelse, hvad er vi, at vi vilde gaa i Rette med ham? men vi har Lov til at bestorme hans Trone med Bønner og Forbønner og har Forjettelser for at han vil høre os, og det vil vi gjøre flittig Brug af min Elskede! -
Havde forleden Brev fra Pastor Bruhn, som glædede mig meget. jeg har skrevet til ham igjen, som du jo sikkert faa at hvide naar han besøger eder? Han skrev at du var tapper omendskjønt det ingenlunde var et let Opgave Herren havde betroet dig, det glædede jeg mig over at høre kan du tro.
Jeg ser lige ud af Vinduet og ser der højt oppe i Luften en veldig Ørn svæve i store Buer, og den minder mig om alle de herlig Forjettelser Herren har givet os i sit Ord. Jeg vil give den Trætte Kraf og formere Styrke hos den som ingen Kræfter har i skulde opfar med Vinger som Ørnen o.s.v. han tog mig og bar mig paa sine Slagfjedere O.S.v. O.S.v. og de giver mig en underlig Tryghed for Fremtiden, han er den Sterkere og skjuler os under sine Vingers Skygge. I Eftermiddag skal vi hen at podes det er nu for mig 32 Gang, saa det kan vel snart være nok med dette indsprøjten dog man vænner sig jo til alting. - Sæt dig ikke min Orlov for fast i Hovedet, da det er en saare let bevægelig Ting. Det er jo klart at jeg inderlig gjerne var derhjemme hos dig min Elskede, og min kære gamle Moder, men Krigen lærer os at være haar mod sig selv og at finde sig i alle mulige Situationer, og vil derfor være glad i, som Herren bestemmer det for os, ikke?
Saa de kærligste Hilsener og Kys fra Din egen Georg.
Ogsaa Hilsen til Moder.
Posta
Jeg vil give den Trætte Kraf ... er et citat fra

han tog mig og bar mig paa sine Slagfjedere er vist et citat fra

Posta d. 15.3.18.

Min elskede lille Kone!

Hjærtelig tak for Pakken 31. 30 har jeg ikke modtaget ligeledes 19 heller ikke.
Du behøver ikke at sende mig mere Gryn min Elskede, nu for Tiden er det mere lidt til Brødet det kommer an paa jeg er nu udfodret og spiser derfor ikke saa meget mere. Du ser jo vist paa Billedet at jeg ser helt godt ud, naar du overhovedet har faaet det? Jeg havde igaar Brev fra Emilie (helt nyt) de skulde nu levere de røde heste til Herforvaltningen som de var meget kjed af. Dem gad Pastor Nielsen ogsaa nok lide, han skrev det engang han havde været der. Jeg blev hentet ved Stationen med de af Dem besørgede røde Heste, og Køreturen havde gjord ham Fornøjelse. Har i Formiddag skreven et Brev til Broder Andreas'ses Fødselsdag, som du vel ogsaa faar at høre. Jeg læste forleden i Avisen, en Paamindelse, om ikke at undgaa Sensuren, for min Skyld behøver du ikke at udsette dig for de Ubehagelighedder, en saadan Undgaaelse kunde have til Følge - Har ogsaa havdt Brev fra lille Carl, som beretter mig om deres Arbeide og alt muligt ogsaa et Kort fra Julie ogsaa fra Carl Thiesen, han Stakkel, han venter endnu altid efter Orlov, det gjør mig nesten mere ondt for hans lille Ida som hænger saa lidenskabelig ved ham, hun faar bedre lært at vente, som du min Elskede.
Vi har her havdt en tør Vinter tænk dig det har kun rejnet en Gang og det kun et par Timer siden Jul og 2 Gange laa der kun lidt Snee, den sorte fede Jord er nu saa tør som Aske og den længes efter Væde for at faa den saaede Sæd til at spire. Jeg har undret mig over Bønderne her, istedenfor at kjøre Gjødningen ud paa Ageren kjører de den hen i Sandkulerne eller udtørrede Vandløb og tænder saa Ild derpaa, som saa ligger og ulmer og forpester hele Luften, de siger at Gjødningen bringer for stor Varme i Jorden, saa der ingen Ting gror, Jorden maa være ualmindelig frugtbar naar de Aar efter Aar kan dyrke Mais, Hvede Bønner og Byg uden at gjøde. Bearbejdelsen af Jorden vilde vække Harme hos enhver Nordslesvisk Bonde, men det gror der aligevel. Hvorlænge skal vor kære gamle Moder endnu lide i dette dødsens Legeme. Herre opfyld du hendes Lengslers Maal. Hils hende og ønsk paa Gensyn hos Gud. Saa være du hilset og kysset af Din egen tro Georg.
Posta

Posta d. 13.3.18.

Min kære elskede Mie!

Hjærtelig Tak for dine kære Breve og Pakker N^o 28, 29. Dine Breve har glædet mig intereseret mig meget. Du har jo ordentlig været paa Handel nede i Haderslev men dog ike kjøbt meget. Naar jeg skal sige min Mening saa tror jeg ogsaa, at det vel er bedre at se Tiden an, naar vi har et godt og smukt Soveværelse, med et andet hjælper vi os jo nok hen til vi ser hvad der bliver af den nye Gaard, heller ved vi jo ikke hvorledes Krigens Udgang bliver dog det vil vi alt lægge trygt i vor Faders haand. Du behøver ikke at være bange for, at jeg er saa fordringsfuld naar jeg kommer hjem, thi det har jeg lært tilgrunde at nøjes med faa Bekvemmeligheder.
De Tal som Peter skrev om har ogsaa intereseret mig, og jeg reinede ogsaa lidt efter og kom til følgende Resultat. Jeg har i Krigen spist 1650 ℔ Brød (550), med Pakker og Breve staar jeg vist ikke tilbage, hvad jeg kan huske har jeg bevidst 40 Gange været i stor Livsfare, jeg er bleven behandlet af 30 Læger og været i 7 Latzaretter, min Klædning har jeg vækslet 12 Gange. Har som Fører foretaget 15 Patroillegange mod Fjenden. Jeg har været ved 5 forskjellige Regimenter, paa 4 forskjellige Krigsskueplasser, kæmpet med ved 5 Ofensiver, hvorved jeg blev saaret 2 Gange, har gort 20 Stormangreb med. Derfor maa jeg ogsaa sige med Broder Peter! et Guds Under at jeg endnu maa sitte her sund og rask og kan skrive til dig min kære. Ja kære Mie naar man saadan skuer tilbager paa de henrundne Dage, hvor ser man da tydelig Herrens ledende Haand i enhver Tildragelse. Han har ført mig uskadt gjennem alle Krigens Rædsler og det er min Bøn og Haab til Gud, at han ogsaa vil give mig dig igjen efter Krigens Ende. Du spørger hvad jeg tror om Ansøgningen. Da vil jeg sige dig Sandheden. Jeg sætter ikke synderlig haab dertil, du synes din Grund er meget gyldig, ja min kære Mie det tror de alle som sender Ansøgninger sæt dig nu ind i Kompagniførerens Stilling, alle vil de have Orlov, alle har gyldige Grunde, derfor kan han ingen Undtagelse gjøre, det maa gaa efter Rad, nu er her 20-30 Mand som det gaar lige som Carl Thiessen ja endnu fra August 1916, og saa vil det jo endnu vare lidt - Dog et lille Haab vil jeg dog give dig og det er naar Landmændene kjører ekstra. Saa en kærlig Hilsen fra din tro hengivne mand G. C. Knudsen.

Sender dig en lille Kostprobe af den Rumænske Bondevin. 1 Lei per Litter.
Posta
Lei er faktisk flertalsformen af den rumænske møntfod Leu. 1 Leu var ikke meget værd, så det var en meget billig bondevin. Se her en 20 Lei seddel fra 1917.

Posta, Søndageftermiddag d. 10.3.18.

Min elskede lille Kone!

Det bliver vel snart paa tide at jeg atter faar et par Ord skrevet til dig, jeg er slet ikke kommen dertil i den siste Uge. Jeg takker dig mange gange for dine kære Breve og for de gode Pakker 26, 24, 28, og for den store Pakke med Kartofler som jeg motte kaste bort, det var vel dem fra Nov.? Jeg kan kun meddele dig at jeg har det meget godt og er sund og rask, som jeg takker Herren for, som jeg ogsaa erfarer fra dig. Ja Guds Naade er stor mod os to og vi vil ikke glemme Takken.
Af dit Brev ser jeg at jeg har misforstaaet dig angaaende Forholdet i mit Hjem, eller rettere vort felles Hjem, men efter som du klagede dig kunde jeg ikke faa andet ud deraf, derfor glæder det mig meget at det ikke saaledes er Tilfeldet men at du føler dig lykkelig i Tanken om, at du alene er der for min Skyld. Ja der kan jo let komme Misforstaaelse ved alt det skriven saaledes ser jeg ogsaa at du heller ikke rigtig har forstaaen mig, da jeg drillede dig lidt og du beder om lidt nermere Forklaring om den Setning du atter skrev mig. Det var jo angaaende de Luftkasteller du havde drømt om som skulde gaa i opfyldelse efter vort Bryllup, dog det er kommen anderledes, en Mand har du faaet, men du merker ikke til hans sterke Arm som skulde beskjerme og beskytte dig, om Aftenen merker du ikke hans Varme, eller hans Haand som kjærtejner din Kin naar du bliver vaagen hører du ikke hans Hjærte slaa, eller merker hans varme Ande paa dit Hove, og du føler dig forladt og mener der er ingen som forstaar dig, undtagen de kære i Quorp. Tilsyneladende sagte jeg! Dog i virkeligheden tror jeg at der er mange som forstaar dig, jeg i førsteLinie, derfor beder jeg dig om ikke at inskrenke dig i dine Udtalelser til mig, om ogsaa jeg ofte giver dig et lille Slag paa Kinden, tro mig, min Kærlighed til dig er ikke mindre derfor, min Elskede, nu ved jeg ikke om du bedre har forstaaet mig? Angaaende Orloven, ser jeg at du er ivrig bedskjeftiget med at faa en Ansøgning afsted. Naar Komunen søger for mig, gaar det jo sikkert gjennem Landraaden og det højeste vil vel da være 3 Uger om 1/4 Aar, saa maa der søges gjennem Generalkomandoet og det er der vel neppe gyldig Grund nok til. Hilsen til min kære gamle Moder, og ønsk paa Gjensyn oppe i de evige Boliger. Du min Elskede hilses og kysses paa det hjærteligste af din egen tro Mand.
Posta

Posta d. 5.3.18.

Min elskede kære Mie!

Du ser, altsaa endnu her i Posta, dog vi var allerede borte, men er atter kommen tilbage. Siste Nat Kl ½ 12 marcherede vi af, men kom kun til Rimnicul-Sarat, da en Melderider kom og meldte Loitnanten, atter vende tilbage i vore Kvarter. Vi marcherede ud af Posta med Sang og Klang, men da vi i Rimnicu gjorde Kert da kom der først Smel i det kan du tro min Elskede, og med Hura rükkede vi atter ind i Posta, vor Panje kom os spørgende imøde Patsche, Patsche la sa Patsche? er der Fred? vi bekræftede det, Patsche Patsche. Vi ved det ikke endnu, men sikkert var denne Tour et godt Tejn derpaa.
Saa en kærlig Fredshilsen fra din egen Georg.
Posta
Kert (Kehrt) betyder på tysk omvendt. Når de "gjorde Kert" vendte de altså om.

Panje, se noten den 5.11.1916 her: http://krigsbreve.blogspot.com/2009/11/skreven-d-51116.html

Posta den 3.3.18.

Min elskede lille Kone!

Hjærtelig Tak for Pakkerne 21, 22, 23, 24. Pladekagerne smagte mig godt. Det var altsaa ikke siste Brev herfra forleden. Idag paa Søndag endnu et par Ord. Morgenaften gaar det løs i Stilling for at løse Kammerat Snøresko af, det er vel kun til Sikkerhed. Fredsforhandlingerne med Romansky gaar sin Gang og vi haaber til Gud, at de maa faa en god Ende, hvis ikke saa er vi rede tjl at gjøre en miletærsk Spaseregang gjennem den lille Jørne de endnu har tilbage. Hjærtelig tak for dit kære Brev med Sneeklokkerne, det er vel dem du plukkede da vi sist paa vor Spaseretour var ude i haven, ikke sant? - de har glædet mig meget, og er et Varsel om den kommende Foraar, som vi længes efter og de mindede mig om min vide Brud som sidder ved min Side paa det store Billede jeg har, som ofte er mig til Glæde -. Har du læst Historien om Diane og Davit Rivers, som ogsaa holdt Brullup og straks motte skil­les du sendte mig et par Blade af den, i Frekadellepakken da jeg læste dem kunde jeg tydelig mindes hele Historien. Det var jo rigtignok under andre Forhold de skiltes end vi. Da han paa Skibet sagte Farvel til hende (Farvel min Hustru) da gik det op for hende, at hun havde den Kærlighed, som en Kvinde bør have til den Mand, som er Hendes, og dog var hun sterk nok til at skjule den, for senere at vise den for ham i de skjønneste Farver -. Og da han saa senere kom, men nesten som Lig, og endnu skjulte sig, da var det hendes Kærlighed der dog tilsist fandt ham og lægede al Sygdom og gorde alt godt. Ja kærligheden er uovervindbar - Nu kommer Middagsmaden Ærter med Flæsk - .
Det gjør mig ondt at vor kære gamle Moder maa lide saa meget, og vi spørger! Herre hvor længe vil du lade hende vente, før du henter din Brud hjem til dig? - Foreløbig er Orloven atter sperret, og jeg tror heller ikke at det vilde nytte noget at telegrafere naturlig vilde jeg jo endnu gjerne se og tale hende, og hvids det er Guds Vilje vil han ogsaa nok lægge det tilrette for os.
Jeg har afsendt 2 Pakker med Doser l med et par Strømper og Sjal og l med gamle Breve, og 4 Billeder og en Album fra Bukarest. De kærligste Hilsener og Kys fra din egen tro hengivne Georg.
Ogsaa Hilsen til Moder, Anne Marie og Tante Stine og alle i Ravit.
Posta
Kammerat Snøresko er et mærkeligt udtryk. Hvis du, kære læser, ved hvordan det skal forstås, så skriv gerne en kommentar om det.

Historien om Diane og Davit Rivers, som Marie havde pakket om frikadellerne, tror jeg er en del af romanen The Following of the Star af Florence L. Barclay fra 1912, på dansk hed Da de så stjernen, oversat af N.P.Madsen 1913. Hovedpersonerne hedder Diana og David Rivers, og jeg fandt bogen gennem en omtale i The Gazette Globe fra Kansas City den 15. december 1914 (side 2, se her). Du kan læse den meget opbyggelige roman i den oprindelige engelske udgave her: http://www.gutenberg.org/ebooks/40640.

Posta d. 1.3.18.

Min elskede kære Mie!

Først min hjærteligste Tak for dit kære Brev og for de gode Pakker 21, 22. Monske er det for siste Gang jeg skriver til dig min Elskede her fra Posta som nu i 2 Maaneder har været min Hjemstavn hvor jeg har havdt det godt og atter er kommen til Kræfter, for atter at kunde tage Kampen op med Fjenden, som tilsyneladende ikke vil modtage den Fred vi tilbyder dem. Det er en underlig Tid vi lever i, og man maa uvilkaarlig spørge Herre hvad skal der endnu til, før du kan skjenke os Freden. Ja min kære Mie det gaar vel nu atter til Fronten hernede, og hvad vil Fremtiden saa bringe os, vi ved det ikke, og det er godt, men et ved vi, vor kære Frelser gaar med, og hvad der saa end møder os saa er han rede til at hjælpe os, og til at give os den Kraft vi behøver, derfor gaar vi frimodig Fremtiden imøde hvad kan os skade naar han gaar med? Dersom vi lever, lever vi Herren, og dersom vi dør, dør vi Herren derfor enten vi lever eller vi dør er vi Herren. Vi staar nu i Pasionstiden og gaar med sterke Skridt Poskefesten imøde, og vi mindes særlig i denne Tid de Lidelser vor kære Frelser motte gjennemgaa for at tilvejebringe Forsoning for vore Synder, og det store Ord af Jesu Mund, det er fuldbragt vil atter tone os i Mode som livlig Harpeklang, thi bedre Ord blev aldrig sagt paa denne syndige Jord. Nu har vi Frihed til at indgaa i Helligdommen ved hans Blod, naar vi i Troen, antager den Naade som strømmer ud fra det fornedrelsens Kors. Min Fred giver jeg eder, min Fred lader jeg eder, jeg giver eder ikke som Verden giver eders Hjerte forfærdes ikke tror paa mig, og tro paa ham som mig udsendte, det skal være den Hilsen som jeg endnu sender dig, min Elskede, herfra. Om jeg saa senere kan hilse dig med den Fred som vi saa længe har skuet ud efter, Freden mellem Nationerne, vil jeg lægge i Herrens Hænder. Han vil føre alt herlig ud! Du min Elskede, og min kære gamle Moder hilses fra Eders tro Georg.
Posta
Dersom vi lever, lever vi Herren ... er et citat fra

Det er fuldbragt er et citat fra

Min Fred giver jeg eder ... er et citat fra

Posta d. 25.2.18.

Min elskede lille Mie!

Det var ellers ikke min Mening at skrive i AFten, jeg vilde vente til jeg hørte fra dig men det bliver vel dog nok for længe denne Gang. Igaar paa Søndag kom jeg ikke til at skrive, jeg var om Formiddagen til Gudstjeneste, og vi fik der en Prædiken som jeg endnu ikke har hørt en i Felten, den var meget nærgaaende i sædelig henseende og man merkede at den traf Samvittigheden og paa Hjemvejen hørte man forskjellige Ütringer, dog hos en Del havde den vakt stor Harme. Ja Usædeligheden har grebet forfærdelig om sig i denne Krig, dog her tror jeg den er større i Ord som i Gjerning, det er dog sjelden at der kommer en bort med usædelighedssygdommen, men Synden er jo ligestor for Gud. Ja Syndens Magt er stor i den Henseende, vi merker det paa os selv, og det er min Bøn til Gud at han vil bevare os udskadt af denne Verden. Det er Guds Vilje, eders helliggjørelse, det var Teksten til Præstens Tale. Har idag havdt Brev fra Holisch som jeg sender dig, med min Broder har han vist ment Georg, han er vel endnu i Loit, jeg har længe ikke hørt fra ham, heller ikke fra Søster Tinne, de har det vel godt? jeg takker mange Gange for Pakken 20 og en fra 204 med Pølse og Kager, det har nok forsinket sig, men det var godt, om 19 ogsaa kommer bagefter? Hils vor kære gamle Moder, at hendes store Dreng har det godt hernede og som glæder sig til at have faaet en god Kone der passer os begge to godt saa vi ikke behøver at lide Mangel og at jeg tænker meget paa hende. Saa de kærligste Hilsener til dig min kære søde lille Kone fra Din egen Georg.
Posta
Det er Guds Vilje, eders helliggjørelse er et citat fra : Thi dette er Guds Vilje, eders Helliggørelse, at I afholde eder fra Utugt;

Posta d. 21.2.18.

Min elskede Konelil!

Har nu lige skreven et Brev til lille Carl, og i Forgaars et til Julie og for nogle Dage til Mor, saa er det vel dig paa Rad nu? jeg er ikke med til Tjeneste i Eftermiddag og har derfor lidt Tid. Tak for Brevet fra den 11 og fra d. 12. Der er underlig som de kører rundt i det, med Rusland igaar hørte vi, at Dünaburg og Luk var taget af vore Tropper og idag hører vi, at nu er Rusland rede til at underskrive Fredstraktaten. Et underlig Virvar, man bliver ikke klog derpaa. Og her om Rumænien hører man ogsaa mangt og meget dog man maa ikke tro en tiende Del deraf, ellers bliver man alt for meget skuffet. Jeg kan ogsaa sige, at jeg lige som du, er bleven meget lidet troende i den Henseende men, es muss doch Frühling werden, og det haaber vi ogsaa angaaende Freden og vi ser jo ogsaa at de første Spirer spire frem som er os et Varsel om Foraaret der kommer med Liv Varme og Fred. Nu kan jeg ikke skrive mere denne Gang, da jeg ikke har Tankerne samlede, paa Gjensyn i Aften. Nu lige har jeg modtaget 2 Pakker fra dig N^o 17, 18, som jeg takker hjærteligen for. Du behøver ikke at sende mig Brød foreløbig, da vi nu faar nok udleveret, fra den 20 faar vi vor fulde Ration jeg er jo nu ogsaa gjennem fodret, saa jeg ikke spiser saa meget. Du skrev at i skulde slagte, har i dog faaet et Svin? eller hvad har i slagtet? Du skriver ogsaa om at Julie havde Klammeri med en Frier, hvem var det? Saaledes har du ogsaa sendt mig noget, jeg tror det er tørrede Augurker, hvorledes skal jeg gjøre dem spiselig? Kl er nu ½8 og jeg skal hen at hente Lønningen og vil saa sende dette Brev med min Korporal som Morgen rejser paa Orlov saa faa du det vel et par Dage før?
Saa en kærlig Hilsen fra Din egen tro Georg.
Posta
Es muss doch Frühling werden kan oversættes med Det bliver vel forår engang.

Rimnicul-Sarat d. 16.2.18.

Min kære Konelil!

Paa Søndag eftermiddag vil jeg opholde mig lidt hos dig min Elskede i vort kære Hjem. Jeg tænker mig at vi sidder gemytlig sammen ved Kaffebordet inde i Sovekamret hos Moder som ligger i Sengen, og af og til sender hendes Børn et velvillig Blik. Vi underholder os om alt hvad vi har oplevet siden vi sist var samlet og vore Blikke møder hinandens og med Undren og Tak maa vi udbryde! Gud være lovet for hans store Naade imod os. Tante Stinne er ogsaa der og nu begynder hun og Moder at underholde sig om forgangene Tider, og da de som unge Piger græssede ind efter Bror Peter og Lavs Sude, og de gorde Vettemaal med de Jolderupper Bønder nede i Hølukken og vi to tager os den Frihed og gaar os en Tour i det Frie, først beser vi os Haven hvor de første Sneeklokker pipper frem i deres hvide Dragt, dernede mellem Stikkerlsbertræerne, og underholder os om hvad der skal saas i de forskellige Bede. Dog Haven er en alt for lille ArbeidsMark, vi føler os instinktmesig trukket ud mod Markene og spaserer i Tempo 100 ud mod øst, hvor vore øjne først møder Stenhoben som i Fremtiden skal omgive vor Familielykke. Vi nøjer os med at bese dem fra Vejen og gaar vider hen mod Broen, over samme op til Sønderpold Leddet, hvor vi kan overse det Hele, og Tankerne gaar ud i Fremtiden og udtænker sig mangt og meget. Den skarpe Februarluft lokker os atter hjem til den varme Kakkelovn og vi spaserer i hurtigere Tembo hjem. Imedens har der indtruffet sig Besøg, og du maa til at gjøre Aftensmad istand og jeg underholder Besøget. Nu ved jeg ikke om du var tilfreds med min Eftermiddags-Fisitte og om den kunde tilfredsstille dig? Da det nu begynder at blive mørkt vil jeg slutte med de kærligste Hilsener og Kys fra din egen hengivne Georg.
Hilsen til Moder og Tante.
Ramnicu
Rimnicul-Sarat er byen Râmnicu Sărat i Rumænien.

Skrevet d 14.2.18.

Min kære elskede Mie!

I Formiddag da det er Sneestorm og vi har fri for Tjenesten et par Ord. Først min hjærteligste Tak for de gode Pakker 10, 11, 12, 13, som jeg modtog igaar Aftes sammen med dit kære Brev fra d 3 - 5 stemplet den 7. ogsaa Brevene fra din Søster og Moder har glædet mig at læse det var den rigtige moderlige og søsterlige Tone der gik igjennem dem, og de røbede den inderlige Kærlighed der ligger bagved, og den opmuntrende Tone var rørende.
Nu har vi altsaa Fred paa Ostfronten, og hvor vil Glæden være stor hos Fangerne som nu atter kan vende Hjem til deres Kære i den nermeste Fremtid. Vi misunder dem nesten som her løber rund i Civil med straalende Ansigter, rede til Hjemrejsen. Mange af de rumænske Fanger som bor her i de af os besatte Landsdele er blevne sendt hjem for at optage deres Arbeide, at de føler sig lykkelige er intet Under. Den unge Mand, som vort Kvarter tilhører, er ogsaa en saadan, hans unge Hustru med 2 Børn er lykkelig. Haabentlig antager Rumænien det Ultimatom som Tyskland har stilledt det, og slutter ogsaa Fred, da det jo dog ikke kan udrette mere uden Rusland. Det vilde nu være ønskelig om Vestmagterne vilde følge efter. Altsaa er din lille Søster nu atter borte og du har det atter ene, med Minderne fra de kære derovre. ­ Jeg haaber dog, at du ikke lenges alt for meget? det er dog ogsaa kjedelig at være gift og dog ingen Mand at have - og saaledes at gjøre alt paa egen haand i en fremmed Familie - ja du er rigtignok bleven gift og kommen i et godt Køre, Manden langt borte i det ferne Rumænien, ladende dig i Stikken med hele Reden! og du havde udtænkt dig det saa herlig i alle Rejnbuens Farver hvorledes Eventyrverdenen vilde lade sig op for dig ved Giftermaalet levende i en eneste Kærligheds Rus omslynget at Kærlighedens Arme vandrende paa de lyse grønne Strande, og nu er Drømmene ramlet sammen og forsvundet som Sæbebobler, og du staar der ganske ene og forladt tilsyneladende, og er dog gift og har dig en Mand - . Du tager det vel ikke ilde op naar jeg driller dig lidt, vel?
Vor kære gamle Moder maa lide maget og det gjør mig meget ondt for Hende, det er min Bøn at Herren vil være hos hende og gjøre hende Afskedstime god, hvor vil hun glæde sig naar hun maa være hjemme hos Herren og synge ham Lov og Pris. Hils hende tusind gange fra hendes store Dreng. De kærligste Hilsener og Kys til dig min elskede Konelil fra din egen Georg.
Posta

Posta d. 9.2.18.

Min elskede kære Hustru!

Guds Fred til Hilsen!
Har nu lige været til Friluftskonsert og en Times Tid nydt Solens Varme og Musikkens livlige Toner. Vil derfor nu til Aften skrive dig et par Ord, og først takke dig hjærteligen for de gode Pakker 6 7 og 8 samtidig 3 fra 204 saa jeg nu kan spise mig rigtig mæt, du kan tro jeg har taget til her ved 26. og det har jeg vel mest dig at takke for. Dernest hjærtelig Tak for dine kære Breve. Jeg ser af dem at du har rig Afveksling. Resultatet ved Auktionen har glædet mig, og jeg motte beskjemmet takke min Gud for hans store Godhed og Naade imod os. Ja det var rigtignok langt over forventning. Nu kan du vel nok komme rundt? det glæder mig at du ikke behøver at indskrenke dig alt for meget.
Den kære Tante Stine er helt interesant, ikke? og jeg ser at du er meget glad ved at have hende at hjælpe og ogsaa Anne Marie er god hun har ogsaa hjulpet mig engang Moder laa med et Ben. Jeg var meget glad da hun kom og løste mig af. Ogsaa den lille Jürga har mottet tage kraftig fat hos dig. Jeg kan nok tænke jer kære to, hvor i sætter alt til kant derhjemme i mit kære Hjem og jeg havde nok havdt Lyst til at have et øje med derved - moske ogsaa at give en haandsrækning af og til -. Jeg er nu i Krigen kommen rundt i mange forskellige Lande, dog aldrig har Hjemmet været kærere for mig som nu, og aldrig nogetsteds som der kunde jeg føle mig lykkeligere ja særlig nu da jeg ved min elskede ungdoms Hustru der. Det første Fredsskridt er nu gord, nemlig Fredsunderskriften med Ukraine og Rumænien vil nok ogsaa tage Del i Fredsforhandlingerne. Herren giver i sin Naade at de andre Stater ogsaa følger efter om ogsaa Udsigterne er taagede, saa er for Gud dog alle Ting mulige. Jeg havde jo Brev fra Andreas med Resultaterne fra Auktionen du kan jo takke ham derfor. Saa til Slutning en kærlig Hilsen til dig min Elskede og dine Husfeller. Min kære gamle syge Moder en særlig Hilsen fra hendes store Dreng nede i Rumænien. Din egen Georg.
Posta

Søndag den 3.2.18.

Min kære elskede Mie!

Nu har jeg nok ikke skrivet i nogle Dage og du begynder vist og venter? Jeg takker første for dine kære Breve som jeg har modtaget og dernest for Pakkerne 1, 2, og 3 samtidig 4 fra 204 som alle vare gode untaget et som var gaaet itu, med Pandekager Frikadeller Nudler og tørrede Pærer, Nudlerne var gaaet tabt. 3 Stykker Pærer var der endnu, 3 Pandekager og Frikadellerne var lidt muggen, men Julekagerne smager mig storartet. Nu har jeg atter lidt i Spisekammeret. Jeg har det jo ellers meget godt her, hvor vi ligger i Ro dog Tjenesten har været lidt stram i den siste Uge, med lange Marchtourer og store Øvelser. Her en lille Avbrydelse. Pfotografen kommer. Saa nu fik vi os pfotograferet i vor Gruppe med et Maskingevær i Mitten saa kan du vente mig paa besøg i den nermeste Fremtid. Du vilde jo helst have mig personlig men da det jo ikke lader sig gjøre er du vist ogsaa tilfreds med mit Billede. Moske kan det være heldig at give en Ansøgning ind til Foraarsarbejdet, først i Marz Maanet, her gaar Orloven lidt hurtigere som ved Kazemarrek. Jeg er her sammen med en, hans Moder døde for 14 Dage siden, dog da Orloven ogsaa er sperret her, har han endnu ingen Orlov faaet. Hvorlænge vi endnu bliver her, er vi uvidende om, dog min Fortrøstning er til Herren hvorfra Hjælp kommer og ser Fremtiden frimodig imøde thi, han som har hjulpet hiindtil, han hjælper og herefter han altid kun det Beste vil og han har Almagtskræfter. Den evige Gud er en Bolig og hernede ere de evige Arme og der føler jeg mig bjerget ihvad der saa en kommer. Gaar stejlt det opad bakke Guds-barnet frygter ej, saaledes synger vi, og min kære Mie hvorofte har vi ikke erfaret det i Fortiden. Gud var med os, og han vil ikke forlade os i Fremtiden, naar vi holder os nær til ham.
Jeg havde ogsaa Brev fra Moder i Quorp som jeg har glædet mig til. Du har jo sikkert havdt en smuk Dag sammen med dine Kære paa Søndag d. 27? Jeg var i Formiddag til Kirke. Præsten talte over Ordet, Ild er jeg kommen at kaste paa Jorden o.s.v., som han tolkede helt godt, han holder dog Prædiken bedre som ham ved 218 det var snarere paalitiske Foredrag. Jeg savner her mine Venner Carl og Hugo her har jeg endnu ingen Forstaaelse funden, en er her som har troende Forældre, fra Ostpreusen. Saa til Slut de kærligste Søndagshilsener, og Kys til dig og min kære Moder Din egen Georg.
Posta

Georg står yderst til venstre

Han som har hjulpet hiindtil er en salme af N.F.S.Grundtvig, Han som har hjulpet hidindtil.

Ild er jeg kommen at kaste paa Jorden er et citat fra

Rumænien d. 23.1.18.

Kære Forældre!

Da i klager over at i hører saa lidt fra mig, vil jeg i Formiddag skrive eder et par Ord. Haabentlig har i faaet min nye Adr? jeg ligger jo endnu her i Ro og har det meget godt, et godt Kvarter med Varme og Lys. Det er her nede i Sletten, som er meget behagelig, efter nu et Aar at have klatret rundt i de høje vilde Bjerge, med deres Farer og Besværligheder. Det er nesten som naar man er derhjemme paa Nord-Slesvigs jævne Marker, nesten uden Træer og levende Hejn, og øjet kan skue saa langt det naar. Byen hvor jeg ligger hedder Posta som er 10 Minutter fra Staden Ramnikur-(Sarat). Befolkningen er her lidt bedre stillet som oppe i Bjergene og i Staden gaar Folk klædt som hos os derhjemme, saa man føler sig lidt mere tiltrukken af dem, dog deres Sprog er det samme, og man kan kun daarlig gjøre sig forstaaelig med dem. En hel Del Jøder er der her, som taler tysk, naar man handler med dem, maa man passe paa ellers bliver man narret, de har ellers alle mulige Ting at sælge. I ser altsaa at jeg er meget godt tilfreds med, at have byttet Plas. Hvorlænge vi bliver her har jeg ingen Anelse om, og hvorhen heller, vi formoder Italien eller Macedonien, moske ogsaa Frankrig. Dette ene er min Trøst, jeg ved min himmelske Fader gaar med, og hvad der end møder mig, saa staar jeg under hans Vingers Skygge, og kan der føle mig bjerget og tryg i Liv og i Død. Derfor gaar jeg Fremtiden frimodig imøde, han som kan Stormen binde og lede Bølgen blaa, han kan og Vejen finde hvorpaa din Fod kan gaa. Haab har jeg endnu ved Siden af, om en snarlig Fred og om Gensynets Glæde. Den Dag da jeg maa skue min elskede unge Hustru i de kære øjne og tage hende i mine Arme for at takke hende, for hvad hun var for mig og min kære gamle Moder under disse haarde Tider. Ja hun er i Begyndelsen af vort Ægteskab gaaet ind til en svær Gerning, som kræver stor Opofrelse og Taalmodighed, dog hun øver denne Gjerning med Hengivenhed og Kærlighed og jeg er forvidsset om at hun deraf vil høste Taknemmelighed og Herrens rige Velsignelse, og det er min Bøn for hende at han vil give hende den Kraft og den Taalmodighed som hun dertil behøver. Det tager jo stadig af med vor kære gamle Moder og jeg tror neppe mere at fae hende levende at se mere, dog hun er rede til at dø og mode Herren og glæder sig dertil, det er for os den største Trøst, saa har hun overvundet Lidelserne og kan i evighed lovprise Gud og Lammet, Herren gjøre hendes siste Time god. Hvorledes har i det, i Kære derhjemme i Quorp, haabentlig endnu ved det gamle? Hilsen til alle de men særlig til eder i kære to fra eders taknemlige Søn Georg.
Posta
Brevet er stilet til "Kære Forældre". Det kan ikke være Georgs egne forældre, da hans far døde allerede i 1888 og hans mor omtales i 3. person. Ifølge optegnelser i det civile personregister fra Marie og Georgs vielse var hendes far død på det tidspunkt, så det var lidt mystisk, hvem disse "forældre" er; men det viser sig at Maries far døde allerede i 1893 da Marie var 2 år gammel, og at hendes mor blev gift igen med Christian Hansen i 1899. Så de "Kære Forældre" må altså være Maries mor og hendes stedfar. Du kan finde dem alle sammen i slægtstavlen i menuen.

Han som kan Stormen binde og lede Bølgen blaa ... er et citat fra Paul Gerhardts salme Befal du dine veje.

Posta d. 22.1.1918.

Min elskede kære kone!

Guds Fred til Hilsen!
Min hjærteligste Tak for de 2 kære Breve som jeg har modtaget, fra 2 Juledag det ene og det andet, paa den nye Adr. afsendt d 15, du ser alsaa at Posten gaar hurtig, bedre som til Katzemarrek. Jeg har det ellers meget godt her og befinder mig vel og kommer mig godt, jeg faar nu atter dobbelt Hage. Den 23.1.18. Du skriver i dit Brev fra d 15 Du bærer jo alt med en fast Vilje, men jeg tror hvis du lod mig skue ind i dit Indre og lod mig læse dine Tanker, saa vilde Resultatet vel ikke være saa frimodig som dine Breve vidner om? Der tager du dog moske fejl min Elskede, jeg tror det Modsatte, du vilde sikkert med en bævende Undren se paa, med hvilken Ro jeg tager saadanne Meddelelser, lidt af denne Ro har du sikkert erfaret, da vi tog Avsked paa banegaarden i Flensborg? Ja min kære Mie det er Mænd der bruges i Krigen og ikke Kvinder. Med Begiestringen vil jeg ikke sige, at det er som i Førstningen, men det hvorfor vi kæmper, er endnu det samme som før nemlig at værne vort Land og vore Kære, og dertil bruger jeg endnu min Viljes hele Kraft, og det er min Bøn til Gud at han deri vil staa mig bi, og give mig den Kraft som dertil behøves, og naar du betænker dig ret saa vil du ogsaa staa mig bi i dette, ikke?
Vi længes efter Krigens Ende og efter Gjensynet, som aldrig før, og det er vor felles Bøn at vor himmelske Fader, snart vil opfylde os dette Ønske. Dog saalænge Herren tøver vil vi bøje os under hans Vilje og leve for ham, han vil i sin Tid føre alt herlig ud for os, derom kan vi være fuld forvidsset. Nu skal jeg hen at skyde derfor bagefter Slutningen, far vel. Ved PetroleumsLampen videre, det er jo nesten nyt her faar vi Petro. udleveret og har nok deraf saa vi kan sidde lidt gemytlig om Aftenen i vor varme Stue, som er bedre end den bedste Understand. Du ser altsaa at jeg har det bedre her end oppe i Bjergene til Ranikur kan vi ogsaa gaa. Paa Billederne ser du at der der ogsaa bor siviliserede Mennesker. De har herfra sendt meget Mel og Bønner hjem, men nu er der ikke mere at drive op. Mais er her endnu.
Saa en kærlig Hilsen og tak for Brevet i Aften, skrevet d 15, afsendt d 17, altsaa 5 Dage. Din hengivne Mand Georg.
Posta

Posta, d. 20.1.1918.

Min kære elskede Hustru!

Først min hjærteligste Søndagshilsen. Sidder her i mit Kvarter, ved aaben Vindue da det er det dejligste Foraarsvejer og vil lade mine Tanker dvæle derhjemme hos dig min Elskede. Moske er det ikke saa smukt hos eder derhjemme med Solskin og Varme, mit i Hjærtet af Vinteren? dog jeg maa tænke tilbage paa siste Aar om denne Tid da vi laa i Telte eller Granhytter paa Sne og Is - da frøs vi som de smaa Aber deroppe i Bjergene, det skal ogsaa have været en usævanlig haard Vinter, efter hvad Panje fortæller os, og efter denne Vinter lader det til at det passer.
Vi har i Formiddag været i Remnikur at bade og blive luset, det var for 3 gang saalænge vi er her, saa nu er vi Lus-fri, og jeg kunde derfor nok have Lyst til at inbyde dig til Besøg i Eftermiddag du skulde nok blive gjæstfri optaget hos os, nu gaar der en efter Kaffe og vi kunde faa os en gemytlig Kaffetor sammen, og en Maiskage til som du sagtens aldrig har smagt endnu. Men ak, du vil jo helst være helt ene sammen med mig, dog det lader sig ikke gjøre her, undtagen vi gaar en Spaseretour sammen vi vil da vandre Arm i Arm ud gjennem Posta, som nu neppe er saa henrivende, dog nar vi kommer uden for Byen og vandrer langs med Bækken som snor sig længs mellem høje Sandbanker, da bliver Touren smukkere for et elskende Par, vi gaar en 10 Minutter længs i Dalen, og naar der Broen hvor Vejen gaar ob til Plæfna, der hviler vi lidt ved Broplanken og lytter lidt til Vandets bublen, som jeg elsker saa meget, vi river os atter løs, og vandrer op ad Bakken som ikke er lang, men stejl, ovenoppe vil du forundret slaa øjet op, en eneste stor Slette og foran os Byen Plæfna, som gjør et mere velhavende Intryk som Posta vi vil endnu gaa gjennem Byen og lægge et Besøg af hos Panje, dog vi kan jo ikke forstaa dem, og vil derfor lade Besøget vente til en anden Gang. Haabentlig har Spaseretouren ikke kjedet dig og jeg slutter derfor med de kærligste Hilsener fra din egen Georg.
Posta
Georg forestiller sig spadsereturen mellem Posta og Plæfna (som på rumænsk hedder Plevna). Klik på linket "Hvor er Georg" til højre og zoom ind et par gange, så kan du se turen. Plevna ligger lidt mere end en kilometer sydvest for Posta.

Panje - se noten til brevet fra den 5.11.1916.

Skrevet d 17.1.1918.

Min kære lille Kone!

Ieftermiddag et par Ord, da jeg er fri for Tjenesten, de andre er ude at skyde, og jeg har forleden skudt Betingelsen saa jeg har Ro. Vi har ellers stram Tjeneste dog jeg kan let holde det ud. Knæet er omtrent atter i orden, og Hungeren kvæler mig heller ikke da du sørger meget godt for mig. Ja min Elskede du ved ikke hvor jeg glæder mig til, at hvide dig, som min kære omsorgsfulde Hustru der søger paa alle Maader at lette mig Tilværelsen herude i Fjendeland, og alt hvad Krigen fører med sig af Svært, og at du min Kære saa kærligen plejer, og tager dig af vor kære gamle syge Moder, om end det er en svær Gerning. Herren vil rigeligen lønne dig derfor. Om ogsaa du stundom taber Modet og bliver forsagt, naar det gaar mod Sindet, saa er jeg dog forvidsset om at du bagefter vil glæde dig over, at du motte have Lov til at gjøre denne Gerning for herren og ogsaa for mig. Modgangens Skole er svær at gaa igjennem dog den er lærerig, naar Herren er Læreren. Troen styrkes og Hjærtet staalsættes. Naar øjet er rettet mod Læremesteren bliver Hjærtet fuld af Undren og Tak og Sindet rinder sig fri og let og siger "som du mig fører gaar jeg glad, du er dog altid min omsorgsfulde Fader, som fører alt herlig ud for mig.
Tak for Brevet fra den 23 du har jo nu vist ogsaa mit fra den Dag, og du ser at Vore Tanker, har sammen dvælet ved de smukke Minder fra Julen 1913. Naar man er saa fjernt fra Hjemmet og saa længe, da har man en Rigdom i alle de lyse Minder fra lykkelige, forgangne Tider, og man dvæler gjerne ved dem i ensomme Timer og de forsøder mangen en Stund. Haaber nu snart at faa Posten direkte hertil, fra dig, du har jo nu vist snart Overraskelsen overstaaet, ikke sandt?
Saa slutter jeg med de kærligste Hilsener og Kys fra Din tro hengivne Mand
                                                                                             G C Knudsen.

De kærligste Hilsener til Moder, Vær tro indtil Døden saa vil jeg give dig Livsens Krone, siger Herren.
Posta
Som du mig fører gaar jeg glad ... er vist inspireret af , se Georgs brev til Mie den 4.6.1915.

Remnikur (sarat) d. 16.1.18.

Min elskede Konelil!

Der har du straks Overskriften som du drømte hvorledes det saa gaar med Brodergarnet og Traaden ved jeg ikke, altsaa du ser jeg har modtaget dine Breve fra Julen, min hjærteligste Tak jeg glædede mig meget til dem da jeg i 14 Dage ikke havde hørt og saa de mange gode Pakker jeg de siste 2 Dage har modtaget 3 med Brød l med Rugkage l med Knepkager 1 med Frikadeller og steg og Rodkaal. l med Rullepølse l med Lagkage, du kan tro det smager mig godt. En Julepakke havde jeg ogsaa fra Nowarves som jeg glædede mig til. Sender dig Brevet med som var vedlagt, ogsaa fra Quorp har jeg faaet Julekager saa jeg atter holder Jul i disse Dage med Kager og Kaffe ja endogsaa smaa Pepernødder fra Cicilie. Jeg ser at Moder ikke har havdt det saa godt i Julen, og at du Julenat ikke har faaet megen Søvn da har vi nok været vaagen begge denne nat, jeg vil fortælle dig hvorledes det gik mig, fra Kl 10-1 havde jeg Telefontjeneste, da sad jeg ene i Feldwebelens Understand han var i Besøg hos de andre Feldw. Kl l blev jeg afløst og begav mig til Ro. Kl ½3 kom Feldw. tilbage halft beruset og træffer der Vagtposten i Understanden, og begynder derfor at slaa en veldig Spektagel, jeg blev straks alarmeret og taget til Answar naturlig havde jeg jo ingen Postensettel skrevet, da enhver nøje vidste sit N^o da det altid gik efter Rad, saa blev de andre 2 Kasteførere vækket, og saa holdt han en Tale for os i en Time med Instruktioner og Forholdsrejler, saa blev Mandskabet jaget paa Benene og instrueret. Saa straffede han os med, at vi paa Juledag skulde staa dobbelt-Posten. Med al den Alarm og Uro blev Kl ½6. I den Tid var han nesten bleven ædru. Jeg og en af de andre 2 gik saa til ham og lagte Sagen frem for ham, at han motte dog ikke tage det saa nøje det var dog Jul og det var dog skade at forderve den, saa blev han ogsaa blød, ja han gav os enda Haanden og bad om at glemme hvad han havde sagt for meget. Vi glemte da ogsaa alt og Kl 6 fejrede vi Jul om Juletræet som jeg har skrevet dig om. At du har mottet ventet forgjæves i Julen, efter Brev fra mig gjør mig ondt, haabentlig har det ikke ligget ved mig? Saa til Slut de kærligste Hilsener og Kys Din egen Georg.
Ramnicu
Hvad er knepkager: Se noten den 1.6.17

Remnikur (sarat) er byen Râmnicu Sărat i Rumænien.

Remnikur-Sare d. 12.1.18.

Min kære lille Kone!

Atter idag et lille Livstejn, som du jo altid længes efter og jeg tænker mig, særlig i denne Tid, for mig er det jo heller ikke saa behagelig da jeg slet ingen forbindelse har med Hjemmet, dog naar det først er saa vit, saa gaar Posten hurtigere hertil, særlig Brevposten da den gaar med Balkantoget de har her Post i 5-6 Dage.
Jeg har tænkt meget paa eder derhjemme i denne Uge, da I forsamles til Bøn. I har sikkert bestormet Guds Naadestrone med Bøn om Fred, at Nationerne maa enes i Forstaaelse og sikker vil vor Himmelske Fader (Fredsfyrsten) høre denne bøn og i Naade skjenke os den lenge ventede Fred. Jeg har det lige som paa Fornemmelsen, at jeg ikke kommer i Ilden mere, om det er fra Herren, Dagene gaar meget hurtig her, med Esersits og Skydning og vi er nu nesten i Mitten af den Strengeste Vintermaanet, og jeg er Herren meget taknemlig for at den har været 100 Gange lettere at holde ud som den Forige, vi har altid været under Tag og havdt nok at brende, saa vi ingen har, der har forfrosne Fødder og Hænder. Nu paa en Gang har de trukket os Brød af saa det er knap nok med den bedre Forplejning, men saa til al Held har Beboerne her rigeligere som dem deroppe i Bjergene af Mais, saa faar vi Kukoms hos dem og kaager os saa Maisbrød, som, naar man har god Hunger smager godt særlig naar man har Marmelade dertil. Det Brød vi faar udleveret til 2 Dage kan jeg magelig spise til et maaltid dog man kan jo ogsaa nøjes med mindre. Jeg har været lidt forkølet efter Marchen hertil, dog det er nu bedre, og af Anstrengelserne har jeg lidt i det ene Knæ det gaar jo ogsaa nok over, ellers er jeg meget sund og rask og haaber ogsaa at du har din Utilpasselighed overstaaet? Jeg lenges meget efter at høre hvorledes det gaar vor kære gamle Moder, om hun endnu overlever denne Vinter? om hun endnu oplever at vi faar Fred i Landet, og at hun atter maa faa hendes Drenge at se, jeg vilde nok ønske det for hende. Dog Lidelserne er vist ikke lette at bære for hende? Herren være med hende og gjøre hendes siste Afskedstime god, det er min Bøn for hende. Saa vil jeg nu atter slutte og ønsker dig paa denne Lørdagaften en velsignet Søndag, tilligemed de kærligste Hilsener og Kys fra din egen tro hengivne Georg.
Ramnicu
Remnikur-Sare er byen Râmnicu Sărat i Rumænien.