Feltham den siste Søndag i det gamle Aar, 29. Dec. 1918.

Min inderlig elskede, unge Hustru!

Et Aar vi atter ser at sænke, sig nu i Evighedens Nat. Hvad har vi ikke alt oplevet i det henrundne Aar, dog vi maa udraabe med Salmisten! Hans Miskundhed varer fra Slægt til Slægt, ja hans Miskundhed var ogsaa mægtig over os, omend, Igjennem Nat og Trængsel gik Sjælens Pilgrims Gang. Der gives ingen Roser uden Torne, men hvor Tornen er skarpest er Rosen smukkest det har vi ogsaa_erfaret. Bedlehems Stjerne stod lysende over vor Gang, den leder vor Fod til Kongeborgen hen hvor ingen som Mødes skal skilles igjen, hvor alt er fuldbragt, ved Guds Kærligheds Magt - Det gamle Aar det er os borgen for Herrens Naade i det nye, Bliver det Gjensynsaaret Foreningen's Aar? Gud ved det! Ham vil vi bede derom, saa vil han lægge alt forunderlig tilrette for os, ham til Pris og Ære. Jeg har det ellers meget godt og er sund og rask, Herren være takket derfor. Idealet jeg stræbte efter som Dreng (Peter Hejsel) har jeg her naaet at efterligne, jeg lærer meget og glæder mig derved. Haaber ogsaa at du og Julie har det rart sammen, gjerne var jeg hos eder denne Søndageftermiddag. I Tankerne er Andreas og jeg ofte hos eder, vi oplever mange smukke Timer sammen. I tro Kærlighed Din Georg Knudsen.
Feltham
Hans Miskundhed varer fra Slægt til Slægt er et citat fra

Feltham 1 Juledag den 25 Des. 1918.

Min inderlig elskede Hustru!

Frygter ikke thi se jeg forkynder eder en stor Glæde! Eder er idag en Frelser født som er den Herre Christus i Davits Stad - Ære være Gud i det Højeste og paa Jorden Fred og i Mennesker en Velbehagelighed. Det er det gamle men dog altid nye Julebudskab som atter lyder til os i denne Jul, og hvor forunderlig skjønt lyder det for vore Ören netop nu i denne Jul. Krigens Rædsler naar ikke mere vore Øren, "Fred paa Jord". Juleklokkerne kaldte til fredelig Fest, til Julefest, til Takkefest. Ja hvad har vi ikke at takke for min Elskede, jeg ved ogsaa at i derhjemme har fejret Julefesten som en Takkefest. I Tankerne var jeg hos eder i Aftes og Andreas og jeg talte med hverandre om, Nu er de saa vidt, og nu er de saa vidt. Og da vi i Morgen vandrede til Kirken da Vinter Solen sendte sine Straaler ud over det, med Rimfrost belagte Landskab, da vandrede jeg ogsaa i Aanden ad Kirkestien til Bjolderup Kirke, hvor jeg har gaaet saa mangt en Jul -. Juleaften fejrede vi her akurat som derhjemme hos eder i N. Slesvig, jeg vil fortælle dig mundlig nermere derom, om vi, om Gud vil, om ikke ret længe, atter maa være sammen, da vil Glæden og Takken være stor. Julehilsen Din egen Georg.
Feltham
Frygter ikke thi se jeg forkynder eder en stor Glæde ... er et citat fra juleevangeliet,

Feltham, Søndag før Jul d. 22 Des. 1918.

Min elskede Julerose!

Der er noget i Luften som gjør mig saa glad, Som trøster mit Hjerte i Ungdommens Bad. Der er noget herinde, et straalende Minde med Kjærde og Sang. Om Julen derhjemme, derhjemme hos Moder engang.
Der er noget i Luften, et Barndommens Bud, Som lyser imod mig, som Stjernen fra Gud. Som leder mig stille til Frelseren lille med Barndommens Fryd, Skjønt Barndommen flygted som Fuglen, der reiste mod Syd. Mindet lader som ingenting, er dog et lønlig Kildespring. Dette merkes ikke minst naar man gaar ind under Jul i fremmed Land. Da strømmer særlig de kære Minder fra barndommens og Ungdommens lykkelige lyse Dage gjennem ens Sjæl, og man glædes i disse Minder. Et Barndommens Bud, som lyser imod mig som Stjernen fra Gud. Ja Stjernen fra Gud er Jesus, Julens Konge, Midtpunktet i Julefesten, han er ogsaa her tilstede, og min Elskede, vi vil i Aanden glæde os sammen i ham, da vil Julen blive os til sand Velsignelse. Din egen hengivne Mand ønsker dig en velsignet Julefest. A. lader hilse, han vilde gerne holde Jul m. Jesus.
Feltham
Der er noget i luften er en sang af Vilhelm Gregersen, skrevet i 1911. Georg citerer vers 2 og 3.
A. er Andreas Grevsen, Maries (kommende) svoger.

Feltham Søndag d. 15.12.1918.

Min elskede Konelil!

"Det Baand som os forbinder, Ei løser Tid, ei Sted. Hvad vi i Herren finder, Det bliver evig ved! Ja saaledes er det ogsaa med os min Elskede, vi er knyttet med sterke Baand sammen som hverken Tid eller Adskillelse formaar at løse. Kærlighedens Baand er snarere der igjennem bleven fastere knyttet. Kærligheden overvinder alt, ogsaa de Vanskeligheder som nu lægger sig hindrend i Vejen, for udøvelsen af Kærlighedens Gjerninger, for hverandre, du som min unge Hustru vilde gjerne vise din store Kærlighed overfor din mand, og jeg som Mand vilde gjerne lægge Kærlighedens velgjørende Arm om min Hustrus Skulder for at hjælpe og opmuntre. Endnu er Adskillelsen, men vor Bøn er om snarlig Gjensyn ja vi vil leve i Bønnens underfulde Verden, thi hvad vi i Herren finder det bliver evig ved. Jeg har det Herren være takket, meget godt og er sund og rask, og glæder mig i mit Arbeide, det haaber jeg ogsaa om dig. Saa en kærlig Advents- og Julehilsen til dig min Elskede, og til Søster Julie. Din egen Georg Knudsen.
Feltham

Feltham d. 4.12.18.

Min elskede lille Kone!

Hørte igaar fra Heines Tinne lit nyt fra Hjemmet ogsaa at i savnede os. Nu har du jo vist hørt at jeg er landet i god Behold her i Feltham haaber ogsaa at Peter dages. Jeg sidder her i min lille Stue og lader mine Tanker dvæle derhjemme hos dig min elskede, nu i denne Aftentime sidder du og Julie jo vist i den lune lille Stue ved eders Haandarbeide og jeg gad nok høre eders Samtale, den drejer sig vist ofte om eders Husbond i det Fjerne og et længselens Suk stiger vist ofte op mod det Høje O Herre forund du os i naade et glædelig Gjensyn. Ja han giver at den ikke maa være fjern længere. Andreas og jeg gaar mange Minder igjennem fra henrundne lykkelige Dage, forleden fejrede han jo Fødselsdag, han er ved frit Mod. Det er jo rart at være sammen, gjennem Grevsens Pige hørte vi ogsaa lidt fra Quorp. Gør Døren høj, gjør Porten vid, den ærens Konge kommer hid. ja mette vi ret lukke op for Julens Konge at han kan tage indgang i vore Hjerter. Lad dig hilse med Psalm 126. Din egen tro hengivne Mand Georg C. Knudsen.



Opened by Censor.
Feltham

Andreas er Andreas Grevsen, Maries (kommende) svoger. Hans fødselsdag er 30. november 1895, så han fyldte altså 23 år.
Gør Døren høj, gjør Porten vid er starten af Weissel og Holms salme. Lyt til "Gør døren høj, gør porten vid"
Salme 126 indeholder bl.a. vers 4: Vend, o Herre, vort Fangenskab, som Sydlandets Strømme!. Se