Feltham, Søndag før Jul d. 22 Des. 1918.

Min elskede Julerose!

Der er noget i Luften som gjør mig saa glad, Som trøster mit Hjerte i Ungdommens Bad. Der er noget herinde, et straalende Minde med Kjærde og Sang. Om Julen derhjemme, derhjemme hos Moder engang.
Der er noget i Luften, et Barndommens Bud, Som lyser imod mig, som Stjernen fra Gud. Som leder mig stille til Frelseren lille med Barndommens Fryd, Skjønt Barndommen flygted som Fuglen, der reiste mod Syd. Mindet lader som ingenting, er dog et lønlig Kildespring. Dette merkes ikke minst naar man gaar ind under Jul i fremmed Land. Da strømmer særlig de kære Minder fra barndommens og Ungdommens lykkelige lyse Dage gjennem ens Sjæl, og man glædes i disse Minder. Et Barndommens Bud, som lyser imod mig som Stjernen fra Gud. Ja Stjernen fra Gud er Jesus, Julens Konge, Midtpunktet i Julefesten, han er ogsaa her tilstede, og min Elskede, vi vil i Aanden glæde os sammen i ham, da vil Julen blive os til sand Velsignelse. Din egen hengivne Mand ønsker dig en velsignet Julefest. A. lader hilse, han vilde gerne holde Jul m. Jesus.
Feltham
Der er noget i luften er en sang af Vilhelm Gregersen, skrevet i 1911. Georg citerer vers 2 og 3.
A. er Andreas Grevsen, Maries (kommende) svoger.