Feltham Søndag den 26 Januar 1919.

Min inderlig elskede Konelil!

Hjærtelig Tak for Brevet fra 2 Juledag som jeg modtog forleden, ligeledes modtog jeg igaar Brev fra vor kære Moder som glædede sig inderlig over at Herren havde bevaret vort Liv i Nødens Stund og var fuld af Lov og Tak til Gud. Ja min Elskede det har vi ogsaa Grund til, naar vi ser ind i vort Liv, maa vi da ikke sige! Herre hvor urandsagelige ere dine Domme og dine Veje uspaarlige, dog hvor hviler man trygt i troen paa det Guddommelige Ord, der, og kun der, er der sand Fred og Glæde at finde for bekymrede og længselsfulde Sjæle. Du og Julie har jo ellers fejret en rolig Jul efter som jeg ser, jeg havde nok havdt Lyst til at kigge ind til jer en saadan Aftenstund, eller blot at have lyttet lidt ved Døren, jeg tænker at jeg der kunde have hørt en hel Del som kunde tilfredstille et længselsfuldt Hjærte. I mine Tanker er jeg ofte hos eder, og haaber hen ad Foraaret at være personlig hos eder, saa vil Længslernes Maal her paa Jord være naaet, ja motte vi saa med hverandre ile mod Længslernes Maal Oventil. Din egen tro Mand Georg.
Feltham
Herre hvor urandsagelige ere dine Domme og dine Veje uspaarlige er et citat fra

Feltham den 22 Januar 1919.

Min inderlig elskede Mie!

Hjærtelig Tak for dine 2 kære Breve fra den 21 og 26 Dec. Det glæder mig meget at du nu atter er rask, saa har det mindre at betyde med Omkostningerne deraf. Jeg ser at du har havdt en rolig Jul og at dine Tanker har dvælet meget i Feltham, jeg har nok ellers havdt mere Selskab for det kan du tro da var der gang i det, der var lille Ole med Paraplyen, der var Julemanden med sit lange vide Skæg, med sin Pakkebærer med store Sække fülte med Julepakker, dog Bagefter da vi var samlet i en snevrere Vennekres og samledes om det gamle Juleevangelium bleve Hjærterne stemte til Tak for den uudsigelige Gave, som var bleven os til Del. I dit siste Brev har du nok sværmet lidt for din kære Georg og været inde i Drømmernes Verden, det kan jo være godt nok til Tider og jeg kan nok lide det af dig, dog Virkeligheden er for det meste noget andet, som du jo ogsaa mente til sist. Kærligheden er jo ikke altid af søde Sager, du kan ogsaa tro at mine Tanker gaar ogsaa tit ud i Fremtiden, da jeg ved siden af dig min elskede unge Hustru bygger og bor under grønne Linde og glæder os i Samlivets hyggelige Solskin. Saa maa jeg atter slutte med de kærligste Hilsener Din tro Georg. Alle mine Venner hilser ogsaa.
Feltham

Feltham Søndag den 19 januar l919.

Min inderlig elskede Konelil!

Min hjærteligste Tak for dit kære brev fra Mindedagen over vor Forlovelsesdag, ogsaa for mig, kan du tro, at Minderne bleve levende, skrev ogsaa desangaaende til dig. Nu kommer Andreas lige ind, dog han er en daglig Gjest her, saa jeg ikke lader mig forstyrre i mit skriven, du kan tro vi har det rart sammen, mange lystige Timer, dog ogsaa alvorlige, hvor Samtalen er om det ene Fornødtne, som han staar søgende overfor. Gud har talt hordt til ham ved Tabet af Benet, motte han faa sit maal naaet, Sjælens Frelse, det er min Bøn for Andreas. Det glæder mig, at du nu atter er saa vidt rask igjen, at du kan komme af Sengen, Herren være takket. Ja jeg har dog ogsaa hørt, at du var til Kirke paa Nytaarsdag og at du ikke havde hørt fra mig i nogen Tid, saa du kan se jeg kan nok følge med jer derhjemme. Jeg kan jo godt forstaa dig, at Ventetiden ofte kan blive lidt lang, nu da alle Bekjente vender hjem, og vi altid endnu mangler, dog lad Modet ikke synke,jeg har det jo godt, saa lægger vor kære Herre ogsaa den Sag tilrette og forunder os to, Gjensynets Glæde, haaber om ikke ret længe. - Det glæder mig meget, at du har Julie i denne Tid, saa er i dog altid to om at dele Godt og Ondt. Hvad Landbedriften angaar saa haaber jeg at høre i nermeste Fremtid hvad i har gordt, haabendlig har det udlejen snart en Ende, saa vi med hverandre kan arbejde og glæde os paa hjemlig Jord og ved egen Arne. Saa de kærligste Hilsener fra din egen hengivne Mand Georg Knudsen.
Feltham

Feltham d. 15. Januar 1919.

Min elskede lille Kone!

Min hjærteligste Tak for dit første Brev som jeg har modtaget her, skrevet den 13 Dec, ligeledes 2 Kort fra Julie fra den 15 og 18 Dec. Dog Indholdet af disse første Livstejn har nedbøjet mig dybt. Saa er altsaa min kære tro Broder blevet et Offer for denne forfærdelige Krig og hviler alt længe i fremmed Jord. Mine Tanker er ikke eders Tanker og mine Veje er ikke eders Veje, siger Herren, vi staar spørgende, hvorfor? ~ Hvad jeg gjør forstaar du ikke nu, men siden efter skal du forstaa, Herren gav, Herren tog, Herrens navn være lovet, derfor vil vi være stille for Herren og sige! Din Vilje ske. Forvidsningen i Haabet om Gjensynets Glæde hos Gud trøster os i Sorgen. Skrev siste Søndag et Brev til Emilie. Den anden Efterretning at du var meget syg, havde ogsaa bedrøvet mig meget, hvis den kære Herre ikke havde meget det saaledes som han gjorde, jeg modtog nemlig Kortet fra den 18 med den glædelige Efterretning at det var bedre, først, neste Dag kom dit Brev og det andet Kort. haaber nu at du atter er sund og rask, (jeg anbefaler dig i Gud Faders Haand) og om ikke ret længe kan modtage mig med Velkomsthilsen i vort kære lille Hjem. Saa de kærligste Hilsener Din egen, sørgende Georg. Tak og Hilsen til Julie.
Feltham
Min kære tro Broder er Georgs bror Peter Hansen Knudsen, født 30.1.1882. Georg fortæller i et brev den 11. september 1919 at saa fik jeg ogsaa et Kort tilbage fra Peter med paaskriften “Savnet“, hvor man må formode, at han var faldet. Meddelelsen om hans død kommer altså først nu, 4 måneder senere. I den forløbne tid håbede Georg flere gange at høre nyt fra ham.

Mine Tanker er ikke eders Tanker og mine Veje er ikke eders Veje er et citat fra

Feltham Søndag d 5 Januar 1919.

Min elskede kære Mie!

Jeg var lidt tvivlraadig om hvem jeg skulde skrive til i Dag, til Broder Andreas eller dig, men saa kom jeg i Tanker om at vente med Broder til paa Onsdag, da det paa den Dag var vor kære gamle Moders Fødselsdag, saa kan du jo fortælle ham at han kan vende et Brev fra Mig. I neste Maanet begynder jeg at vente Brev fra dig, det er ellers længe siden jeg hørte sist. Jeg glæder mig dertil. Jeg gad nok vide om du nu kjeder din egen store Mand som nu nesten er lige saa tyk som stor, struttende af Sundhed, et lille pænt Spisskæg har jeg ogsaa lagt an, her kan man pleje sig og Nerverne: beroliges ogsaa efter de 4 oprivende Krigsaar, saa jeg om Gud vil kan møde dig frisk og sund i min fulde Mandomskraft, naar Gjensynets Dag nu snart oprinder. Ja hvor er Herrens Naade og Trofasthed stor mod os to min Elskede ham vil vi ikke glemme og takke derfor, og vi ham hele vort Liv, ham til Pris og Ære. For Troslivet er der ogsaa rigelig Pleje her, motte vi derved dygtiggjøres til det Arbeide som venter os derhjemme, Guds Riges fremme. Saa paa snarlig Gjensyn og de kærligste Hilsener sender din tro hengivne Georg Knudsen.
Feltham
Georgs mor, Adelheid, var født den 8. januar 1843 i Raved.

Feltham Nytaarsdag 1919.

Min elskede unge Hustru!

Saa lad kun Midnatsklokken lyde, Mens nye Tider staar i Brud. Du nænner ikke at forskyde, Den, som trods alt, er din o Gud! Slyng som du vil kun Livets Traade, Men lad til Tejn paa al din Magt Det nye Aar, din gamle Naade Urokkelige staa i Pagt. Saaledes synger vi og med det for Øje kan vi uden Frygt gaa ind i det nye Aar. Den som tros alt er din o Gud, ham skal alle Ting tjene til Gode. Det gamle Aar, det er os Borgen, for Herrens Naade i det ny. Ja hvor har det gamle Aar ikke været rig paa Beviser af Guds uendelige Trofasthed, han var tro, omend vi tit var utro. han har ført mig med sikker frelsende Haand gennem krigens mange Farer Ned og Fristelser til Legeme og Sjæl. Det nye Aar ligger foran os som en lukket Bog, hvad indeholder den? Blad for Blad vil den blive oplukt for os. Dog han som har Livets Traade i sin haand, han vil ogsaa føre vor Sag, min Elskede, og det enda kun til vort sande Vel. Vi vil saa ønske hverandre et rigt velsignet Nytaar og bede vor Herre om, at det maa bringe os Gjensynets Glæde og Samlivets Hygge hans Navn til Pris og Ære. Jeg har det ellers meget godt og haaber paa snarlig Gjensyn. Med kærlig Nytaarshilsen Din egen Georg.
Feltham
Saa lad kun Midnatsklokken lyde... er et citat (hele vers 5) fra Jacob Paullis salme I nat skal for- og fremtid mødes fra 1902.