31.07.2017

Skreven d. 31.7.17.

Min kære lille Mie!

Er nu atter ankommen ved Komp. eller rettere sagt, ved Komp. Bagagen men under helt andre Forhold som jeg havde tænkt, Fjenden er brudt gjennem vore Stillinger og har dreven vore tilbage dog vore Komp staar endnu i livlig Kamp, og har nok at­ter stanset dem, jeg saa det jo nok i Aviserne men vilde ikke forraade det over for dig, da du saa havde været mere kjed deraf naar jeg skulde bort, jeg ved ikke om vi i Dag gaar for til Kamp det er en lang Tour en Halfirs til Firs Klm, saa paa en Dag kommer vi jo ikke hen, og saa er det verste vel overstaaet. Ja min kære Mie vi har meget at takke Herren for, at jeg netop i denne Tid var paa Orlov, jeg ser nu Herrens Haand klart deri at jeg ikke fik den før, derfor min kære Mie maa vi aldrig klage naar der er noget som gaar os imod og ikke er efter vort Hovet, thi vi seer og ved dog at Herren har sin Haand med i alt, og fører og leder alt til vort Bedste, det havde været svære Dage med Trommeild 3 Dage og saa Angrebet der er nok en Del tagen til Fange, dog nok ikke mange af vort Batl, Kom først i Aftes an i Lambola, undervejs løb Toget af Skinerne, dog samme var ikke i Farten og der skete derfor ingen Ulykke, kun Vovnen blev lidt beskadiget og vi fik et Ophold af 6 Timer som vi ikke var meget kjede af. Undervejs traf jeg en fra min Kaster som var saaret af en Splint i Haanden, de havde kun reddet 2 af kasterne de andre vare blevne der, ikke saa faa Saarede traf vi. Fjenden gjør vel mest dette Angreb for at lette dem i Galizien, da de dog ellers ikke kan have mange Fordele derved, da de jo dog biver siddende i Bjergene. Altsaa maa du jo nu ikke være bange naar du i nogen Tid ikke skulde høre fra mig, da det jo sagtens vil vare lidt inden Post­forbindelsen atter kommer rigtig igang haaber dog at dette Brev kommer bort. Her­ren velsigne og bevare os, Din dig elskende Georg.


Hvad er en Kaster? Se noten den 6.5.1917.

Hvor er Georg? Se noten den 6.12.16.

28.07.2017

Lørdag d. 28.7.17. mellem Klausenborg og Kronstadt.

Min kæreste lille Hustru!

Altsaa du ser jeg nermer mig min Rejses Maal til Middag kan vi vel være i Sepsi­sentgiorgi, derfra gaar det jo saa videre med Smaabane til Gelense, og saa til Fods over Bjergene, havde det gaaet saa hurtig da vi kørte hjem saa var jeg kom­men 2 Dage før. I Dresden traf jeg sammen med mine 2 Komp-Kammerater, vi har havdt en gemytlig Banetour da vi kun er 4 Mand i Kupeen, jeg har ordentlig faaet udsovet, dog Siderne gjør lidt ont da man nu er for godt vant, en Tunel, nu videre. Altsaa jeg er paa Brullupsrejse, dog o Skrek! alene uden min Hustru, og jeg maa nyde al­le Rejsens Herligheder uden at see ind i de kære blaa øjne og fryde mig over de forskjellige Udtryk af Beundring, jeg ser deri. Ja det kunde have været en rigtig Bryllupsrejse om du havde været med, dog min sødeste Lille du, du kjender mig jo og ved at jeg tager Tingene fra den lyse Side, ogsaa Manglerne ved denne Bryllups­rejse, de mørke Tanker har jeg slaaet paa Flugt da de lige lidt havde begyndt at melde sig, og jeg ser nu alt lyst i lyst, jeg glæder mig meget over den smukke Urlov, Herren forundte mig at opleve, og den har atter givet mig Mod og ny Kraft til atter frisk at begynde min svære Gerning hvor Herren har sat mig. Ja min kære Mie hvor maa vi med Tak til Herren skue tilbage paa denne Orlov, vi er nu ved Æg­teskabets Baand knyttede sammen som Mand og Hustru, og jeg glæder mig inderlig o­ver at hvide dig, som min kære lille Kone, som vi saa lenge har skreven om, og lengtest efter, Herren velsigne os, og lade vort Samliv blive til sit Navns Ære og os til gavn. Hvorledes er det gaaet dig min Sødeste i Flensburg og paa Vejen hjem og nu de første Dage? det har vist falden dig svært, jeg saa jo ind i dit inderste da du stod derinde i Banegaarden og jeg ude i Toget, og adskillelsens Smerte snørede Brystet sammen, og Taarerne vilde ikke udeblive, jeg saa ogsaa hvor kær du var mig under Taarer, omenskjønt jeg ikke gjerne lider Taarer, saa var der dog noget i dem jeg motte glæde mig over, det vil jeg forraade dig naar jeg atter kommer hjem til dig, haaber at du nu atter har funden dig tilrette og ikke er alt for kje deraf. Vil nu give dette Brev af ved Feltposten saa har du det om en 6-8 Dage. Kort har jeg skreven fra Hamburg, Dresden og Brüner i Østerig dem har du vel faaet. Hvorledes du nu faar det ordnet i Quorp skal du jo selv see, jeg er glad naar du tager over til min kære gamle Moder, men du ved jo ogsaa at jeg ikke havde noget derimod om du blev der paa Gaarden til November.

Saa Herren anbefalet og mange Hilsener og Kys fra din, dig elskende, Mand Georg.

Undskyld Skriften, Toget støder.

Georg er i Rumænien. Klausenburg hedder i dag Cluj-Napoca, Kronstadt hedder Braşov.

26.07.2017

Braunen d. 26.7.17.

Feldpostkarte.
Kære Mie!

Er nu lige bleven forplejet med Erter og Svinekjø, jeg har sovet fra igaar aftes kl 10 - til imorgen kl 8 jeg fik ingen søvn forige Nat, nu lige vasket mig saa at­ter frisk og sund. Din Georg.

Gelsingkirchen d. 26.7.

Min kære elskede Hustru!

Ogsaa fra Taaget en Hilsen et dejlig Taag at køre med, en god Middagslur fik jeg fra Bremen til Osnabrück. En Rejsefelle har jeg, som er nede fra Fjeldstrup og som jeg traf i Flensborg da jeg tog Afsked fra dig han taler meget om min Kone og vi har en fornøjelig Tour han skal til Sarbrücken. Kl. 7 er vi í Cöln og jeg tror nok at jeg har Forbindelse der mod West. Din altid glade Georg.

24.07.2017

Geschrieben den 24.7.1917.

Feldpostkarte.
Min elskede lille Mie!

Sidder nu her i Dresden og har lige spist til Middag, det har du nok aldrig spist? jeg heller ikke men det smagte endda helt godt, du kjører nu vist lige forbi Bollerslev og jeg havde nok havdt Lyst til at see med hvilke øjne du kikker over til Ravit, det er vist en kjedelig Tour for dig og Jürga? Hils dem alle derhjemme i Quorp dog mest være du hilset min sødeste lille Hustru fra din egen Georg.

Hamborg geschrieben den 24.7.1917.

Feldpostkarte.
Min kære søde Mie!

Har endnu en ½ Times ophold og vil jeg herfra sende dig en Hilsen, haaber at du er kommen godt hjem fra Flensburg, og at du ikke er alt for kjed deraf. Vi har jo nu noget at tænke paa efter den smukke Orlov, Gud hjelper os i Fremtiden og lader sine velsignende Hænder hvile over os, saa lev vel min kære lille Kone, Din egen Georg.

18.07.2017

Quorp, d.18.7.1917

Der har ikke været brev fra Georg siden den 24. juni.

Det er der en god grund til. Georg fik endelig bevilget orlov ... og blev gift med sin elskede Marie den 18. juli 1917.

Brylluppet blev fejret hjemme i Quorp (Korup), Ravsted sogn, og vielsen fandt sted i brudens hjem ved Nic. C. Nielsen, landskendt præst og formand for Indre Mission i Nordslesvig - og en god ven af Georg og hans familie.

Korup Markvej 5, hvor vielsen fandt sted.
På billedet ses Maries mor og stedfar samt
hendes mindre søskende Jürga og Carl

Ravsted Kirke, malet af Jens Nielsen ca. 1924,
altså ca. som den så ud da Marie og Georg blev viet.


Kirkebogen fra Ravsted, 18. juli 1918

I teksten står der:

Der gefreite Landmann (korporal,  landmand) Georg 
Christian Knudsen fra Ravit (Raved), født d.
13. sept. 1886 i Ravit, døbt d. 29. september
desselbes Jahres (samme år), Konfirmeret d. 23. marts
1902 i der Kirche des  Bjolderup. (Bjolderup Kirke)
und Haushälterin (Husholderske) Marie Cathrine
Hybschman fra Quorp (Korup), født d. 24. april
1891 i Quorp, døbt den 19. maj desselben
Jahres (samme år), Konfirmeret d. 16. april 1905
i Rapstedt (Ravsted) Kirke.

Anmerknungen:
Krigstrau-
ung,
vollgezogen auf
Grund dimis-
soriale durch
Pastor Nic. C.
Nielsen, Oksen-
watt.

Altså: Bemærkning:
Krigsvielse, foretaget ved dimissorial tilladelse
af Pastor Nic. C. Nielsen, Oksenvad.

Dimissioriale er en tilladelse til at foretage
en kirkelig handling uden for sit egen sogn.

Ravsted Kirke, fotograferet 2013