31.03.2018

Den 26.3.18.

Min elskede Konelil!

Her fra vort elskede Fædreland en hjærtelig Paaskehilsen. Han er sandelig opstanden! Han lever, og vi skulde leve med ham! det er Paaskebudskabet. Det vil undre dig at høre fra mig herfra. Vi er nemlig paa Vej mod Vest og paserede i Morgen Dresden, vi bøjer nu ned efter Bejern. Jeg skriver dig samtidig et Brev i Dagbogform sem jeg sender dig som Erindring fra Rejsen, naar vi er ankommen paa vor Bestemmelsessted. Jeg forsyner dette Brev med Mærke og haaber saaledes at det vil naa dig. Det er jo ellers forbudt at sende Post af paa Rejsen. Det er underlig at tænke sig at man kunde være hjemme inden 12 Timer og jeg havde gjerne gjordt en Avstikker kan du tro min Elskede. Det er koldt her i Tyskland, nede i Rumænien var det saa dejligt varm. Tak for Pakkerne til 34 som er kommen mig godt til Gode paa Rejsen ligeledes en Pakke fra Julie. Vi glæder os over de store Sejre i Vest og haaber paa en snarlig Fred og Gjensyn i Hjemmet. Altsaa endnu en kærlig Hilsen fra din tro Mand Georg.

Brevet er dateret den 26.3.18, og i 1918 var påskedag den 31. marts.
Læs det nævnte dagbogsbrev her: http://krigsbreve.blogspot.com/2015/03/verciorova-d-21318.html

21.03.2018

Verciorova d. 21.3.18.

Min elskede kære Mie!

Endnu før vi forlader Rumænien en siste Hilsen herfra. Det er Endestationnen indtil Ungarn og ligger herlig, mod Nord høje Bjerge med Klippevægge til Dels begroede med Krat, mod Syd slynger den blaa Donau sig længs mellem Bjergene mod øst. Et impornerende Landskab. Nu har vi kjørt i 48 Timer gjennem Rumænien (der Land wo Milch und Honung Fliesst) den 19 forlod vi altsaa Posta, hvor vi har forlevet 3 gode og rolige Maaneder og har der samlet Kraf, naar det skal være, til ny Kamp og ny Sejer, men hvor? endnu ubekjendt. Fortsættes paa Rejsen.
Den 22.3. 18.
Orsova den første Station paa ungarsk Grund, liggende indklamret mellem Bjergene, naaede vi altsaa til Aften d. 21 der fik vi Aftensmad. Imorgen Kl ½ 8 vaagnede jeg efter en god Søvn, (vi kjører nemlig 5 Klasse i Salon Vogn, det vil sige Kreaturvogn som er forsynet med Benke, Straa har vi selv besørget, paa en Banegaard hvor der netop stod en Vognladning, saa vi ligger blødt og godt) og vi befand os da i den ungarnske Slette, hen Kl 9 løb vi ind paa Stationen Temmesvar, der gav det Kaffe og Marmelade, og tænk dig, de fineste Rundstykker at kjøbe, jeg købte for 2 M. 8 som endnu var varme, jeg var spendt paa om vi kjørte over Perjamos, men nej vi bøjede af, og Perjamos blev liggende i nordlig Retning. Det begynder nu at blive Aften og vi nermer os Seggedin, da vi ingen Middag har faaet endnu, bliver Maven lidt lang, og der begyndes at raabe! Kolendampf! - Morgen videre.
Den 23.3. vi nermer os nu Budapest det er hen mod Aften. Det var en smuk Tour igjennem den jovne Slette med de store Landsbyer som laa stille og fredelig paa denne smukke Foraarsdag og gjorde et hyggelig Indtryk. Det er for mig idag en Mindedag, for 16 Aar siden blev jeg konfirmeret og du kan vist tænke dig hvilke Tanker der er gaaet gjennem min Sjæl - Søndag Palmarium d. 24.3. Om Morgenen vaagnede jeg af vor Salon­Hanes Galen, som manede til at staa op. (det er en egte Rumans Zuchth .. som en Kammerat har kjøbt i Bytte for en Pakke Tobak). Vi var da nær ved Grensen Ungarn­Østerig. Det gaar nu atter mod Aften. Vin paserede vi ikke, men bøjede et par Stationer før af til højre op efter Brün.
d. 25.3. Altsaa Brün paserede vi ved Nattetid, om Morgenen var vi allerede i Böhmen og hen paa Formiddagen drak vi Kaffe i Køllen, hvor engang den gamle Fritz (tekst mangler), hen paa Eftermiddagen naaede vi Prag hvor vi fik vor Middagsmad. Bag Prag gik det ind i de Bömske Bjerge længs med Elbe Ferken en henrivende Tour dog det blev snart mørk og vi lagte os til Ro hen Kl 12 blev vi vækket og da var vi paa Grensestationen paa Østerigsk Grund der gav det Kaffe og Marmelade det er saa altsaa d. 26.3. vi lagte os naturlig til Ro igjen og merkede saaledes ikke da vi paserede Grænsen ved Bodenbach og imorgen da vi vognede havde vi allerede paseret Dresden. Kl 9 naaede vi Waldheim i Saksen hvor der ventede en god Bønnesuppe paa os. Her i Sachsen laa der meget Snee som var falden om Natten. En Kammerat mente, det er dog ikke Tyskland, det er dog Sneeland. Saa gik det videre gjennem Vinterlandskabet over Chemnitz, Hohenstein Zwickau, Plauen, som var den siste i Sachsen. Hof den første Station i Bayern, blev vi atter trakteret med Nudelsuppe. Det er en Lyst at se, med hvilken Punklighed alt gaar det er anderledes som hos Kammerat Awstria. Fra Hof sendte jeg dig et Brev mon du har modtaget det? Saa gik det atter in i Natten en haard og kold Nat, saa vi frøs som de smaa Aber. I Nattens Løb har vi paseret Bamberg, Nürenberg og om Morgenen, altsaa den 27.3. vaagnede vi da vi holdt paa Stationen Heil-Broun, og vi kom da hurtig ud af Vognen og varmede os i Morgensolen som var staaet op i al sin Glans, her laa ingen Snee. Saa gik det videre gjennem Mittel Frenken over Ansbach og naaede Würtenberg til Middag gjennem Würtenberg en smuk Tour, hen paa Eftermiddagen paserede vi Nekkasdalen ved Solbad-Hall, hvor Borgen Kronborg laa meget smukt til Aften naaede vi Heilbrunnen hvor der atter gav Nudelsuppe, om Natten kørte vi gjennem Baden og i Morgen d. 28 da jeg vaagnede var vi i Elsas og holdt paa Stationen Hagenau, Fader Rinen har jeg altsaa paseret sovende. Saa gik det videre mod Nord-West op gjennem det smukke Elsas og Lotringen over Diemeringen, Sargemünt, Beningen, Busendorf og til Aften naaede vi Metz vi havde gjord vore Sager ferdig da vi mellem Metz og Diedenhofen skulde udlades. Hen kl 11 blev vi vækkede da det hed Aussteigen, vi var da i fransøsisk Lotringen paa Stationen Consflaus.
Abbeville d. 29.3.18.
Langfredag.
Nu er vi altsaa paa vort Bestemmelsessted, en lille March paa 1 Time havde vi hertil igaar Aftes, og blev saa indkvarteret her. Byen ligger østlig for Verdun, og man hører her tydelig Kanonernes buldren, dog idag synes det at være lidt roligere, det kommer vel af det taagede Vejer. Foreløbig bliver vi nok her i Reserve til Divisionen er samlet. Du ser altsaa kære Mie at vi har en lang Rejse bag os, dog en saadan Rejse er meget interesant og en smuk Afvæksling i Soldaterlivet. Det er altsaa idag Langfredag og vi mindes vor kære Frelsers Lidelser og hans Død paa fornedrelsens Kors, ja someget skulde der til, for at sone vor Synd. Guds egen Søn matte tømme lidelsernes Kalk helt ud og da han havde gjordt denne sin Faders Vilje da kunde han sige! Det er fuldbragt. Forsoningen er tilvejebragt. Adgangen ind i det Allerhelligste er fri. Ja min kære Mie hvilken uendelig Betydning har denne Dag ikke for os syndige Mennesker og vi vil i Troen annamme denne Naade imod os. Af Naade er i frelste! Gjerne havde jeg været derhjemme hos eder paa denne Langfredag. 3 har jeg nu fejret i Felten, 1 derhjemme hos dig det var 1916 husker du endnu? Hvorledes det nu bliver med Orloven, da musst du (tekst mangler) der skal her været sperret til 1 Mai, dog ingen Rejl uden Undtagelser, det kan jo ogsaa være Tilfeldet med mig, men til Ansøgningen har jeg ikke merket noget endnu. Nu vil jeg slutte dette mit lange Brev da Posten gaar af om lidt. De kærligste Paaskehilsener fra din egen Georg.

Sikken en rejse, 8 dage i tog gennem hele Europa. Klik på "Hvor er Georg" i menuen for at se hele hans rute.
Der er nogle få af den mange steder på rejsen, Georg ikke har fået helt fat i. Blandt andet er Solbad-Hall en helt anden by end den, hvor Georg så borgen Kronborg. Byen var Schwäbish Hall, og borgen - som ganske rigtigt er meget imponerende - hedder Comburg og var i øvrigt oprindelig et benediktinerkloster.

Det er fuldbragt er et citat fra

18.03.2018

Posta d. 18.3.18.

Min elskede Mie!

Nu atter den siste Hilsen herfra, da vi atter rejse ud i den vide Verden, hvorhen? ubekjendt, moske bringes vi atter nermere sammen. tak for Pakkerne 30 31 et uden Nummer vidst 32? Rugkagen har smagt mig godt, dog, Æggene var jo ogsaa No 31 det er vel en Feltageise? Vi ser med misundelige øjne paa Rumänerne som nu kommer tilbage Regimenter vis til deres Hjemgarnison, dog uden Vaaben, og vi dvæler ved Tanken om, naar vi først er saa vidt og kan holde Intog i Garnisonen. Da vil Glæden og Jubelen være stor lige som den er her, endskjøndt de er de Besejrede. Hvorlænge skal vi endnu vente, før Herren gjør en Ende paa denne Straffedom? dog vi vil være stille for ham og vil overgive os i hans vise Førelse, hvad er vi, at vi vilde gaa i Rette med ham? men vi har Lov til at bestorme hans Trone med Bønner og Forbønner og har Forjettelser for at han vil høre os, og det vil vi gjøre flittig Brug af min Elskede! -
Havde forleden Brev fra Pastor Bruhn, som glædede mig meget. jeg har skrevet til ham igjen, som du jo sikkert faa at hvide naar han besøger eder? Han skrev at du var tapper omendskjønt det ingenlunde var et let Opgave Herren havde betroet dig, det glædede jeg mig over at høre kan du tro.
Jeg ser lige ud af Vinduet og ser der højt oppe i Luften en veldig Ørn svæve i store Buer, og den minder mig om alle de herlig Forjettelser Herren har givet os i sit Ord. Jeg vil give den Trætte Kraf og formere Styrke hos den som ingen Kræfter har i skulde opfar med Vinger som Ørnen o.s.v. han tog mig og bar mig paa sine Slagfjedere O.S.v. O.S.v. og de giver mig en underlig Tryghed for Fremtiden, han er den Sterkere og skjuler os under sine Vingers Skygge. I Eftermiddag skal vi hen at podes det er nu for mig 32 Gang, saa det kan vel snart være nok med dette indsprøjten dog man vænner sig jo til alting. - Sæt dig ikke min Orlov for fast i Hovedet, da det er en saare let bevægelig Ting. Det er jo klart at jeg inderlig gjerne var derhjemme hos dig min Elskede, og min kære gamle Moder, men Krigen lærer os at være haar mod sig selv og at finde sig i alle mulige Situationer, og vil derfor være glad i, som Herren bestemmer det for os, ikke?
Saa de kærligste Hilsener og Kys fra Din egen Georg.
Ogsaa Hilsen til Moder.

Jeg vil give den Trætte Kraf ... er et citat fra

han tog mig og bar mig paa sine Slagfjedere er vist et citat fra

15.03.2018

Posta d. 15.3.18.

Min elskede lille Kone!

Hjærtelig tak for Pakken 31. 30 har jeg ikke modtaget ligeledes 19 heller ikke.
Du behøver ikke at sende mig mere Gryn min Elskede, nu for Tiden er det mere lidt til Brødet det kommer an paa jeg er nu udfodret og spiser derfor ikke saa meget mere. Du ser jo vist paa Billedet at jeg ser helt godt ud, naar du overhovedet har faaet det? Jeg havde igaar Brev fra Emilie (helt nyt) de skulde nu levere de røde heste til Herforvaltningen som de var meget kjed af. Dem gad Pastor Nielsen ogsaa nok lide, han skrev det engang han havde været der. Jeg blev hentet ved Stationen med de af Dem besørgede røde Heste, og Køreturen havde gjord ham Fornøjelse. Har i Formiddag skreven et Brev til Broder Andreas'ses Fødselsdag, som du vel ogsaa faar at høre. Jeg læste forleden i Avisen, en Paamindelse, om ikke at undgaa Sensuren, for min Skyld behøver du ikke at udsette dig for de Ubehagelighedder, en saadan Undgaaelse kunde have til Følge - Har ogsaa havdt Brev fra lille Carl, som beretter mig om deres Arbeide og alt muligt ogsaa et Kort fra Julie ogsaa fra Carl Thiesen, han Stakkel, han venter endnu altid efter Orlov, det gjør mig nesten mere ondt for hans lille Ida som hænger saa lidenskabelig ved ham, hun faar bedre lært at vente, som du min Elskede.
Vi har her havdt en tør Vinter tænk dig det har kun rejnet en Gang og det kun et par Timer siden Jul og 2 Gange laa der kun lidt Snee, den sorte fede Jord er nu saa tør som Aske og den længes efter Væde for at faa den saaede Sæd til at spire. Jeg har undret mig over Bønderne her, istedenfor at kjøre Gjødningen ud paa Ageren kjører de den hen i Sandkulerne eller udtørrede Vandløb og tænder saa Ild derpaa, som saa ligger og ulmer og forpester hele Luften, de siger at Gjødningen bringer for stor Varme i Jorden, saa der ingen Ting gror, Jorden maa være ualmindelig frugtbar naar de Aar efter Aar kan dyrke Mais, Hvede Bønner og Byg uden at gjøde. Bearbejdelsen af Jorden vilde vække Harme hos enhver Nordslesvisk Bonde, men det gror der aligevel. Hvorlænge skal vor kære gamle Moder endnu lide i dette dødsens Legeme. Herre opfyld du hendes Lengslers Maal. Hils hende og ønsk paa Gensyn hos Gud. Saa være du hilset og kysset af Din egen tro Georg.

13.03.2018

Posta d. 13.3.18.

Min kære elskede Mie!

Hjærtelig Tak for dine kære Breve og Pakker No 28, 29. Dine Breve har glædet mig intereseret mig meget. Du har jo ordentlig været paa Handel nede i Haderslev men dog ike kjøbt meget. Naar jeg skal sige min Mening saa tror jeg ogsaa, at det vel er bedre at se Tiden an, naar vi har et godt og smukt Soveværelse, med et andet hjælper vi os jo nok hen til vi ser hvad der bliver af den nye Gaard, heller ved vi jo ikke hvorledes Krigens Udgang bliver dog det vil vi alt lægge trygt i vor Faders haand. Du behøver ikke at være bange for, at jeg er saa fordringsfuld naar jeg kommer hjem, thi det har jeg lært tilgrunde at nøjes med faa Bekvemmeligheder.
De Tal som Peter skrev om har ogsaa intereseret mig, og jeg reinede ogsaa lidt efter og kom til følgende Resultat. Jeg har i Krigen spist 1650 ℔ Brød (550), med Pakker og Breve staar jeg vist ikke tilbage, hvad jeg kan huske har jeg bevidst 40 Gange været i stor Livsfare, jeg er bleven behandlet af 30 Læger og været i 7 Latzaretter, min Klædning har jeg vækslet 12 Gange. Har som Fører foretaget 15 Patroillegange mod Fjenden. Jeg har været ved 5 forskjellige Regimenter, paa 4 forskjellige Krigsskueplasser, kæmpet med ved 5 Ofensiver, hvorved jeg blev saaret 2 Gange, har gort 20 Stormangreb med. Derfor maa jeg ogsaa sige med Broder Peter! et Guds Under at jeg endnu maa sitte her sund og rask og kan skrive til dig min kære. Ja kære Mie naar man saadan skuer tilbager paa de henrundne Dage, hvor ser man da tydelig Herrens ledende Haand i enhver Tildragelse. Han har ført mig uskadt gjennem alle Krigens Rædsler og det er min Bøn og Haab til Gud, at han ogsaa vil give mig dig igjen efter Krigens Ende. Du spørger hvad jeg tror om Ansøgningen. Da vil jeg sige dig Sandheden. Jeg sætter ikke synderlig haab dertil, du synes din Grund er meget gyldig, ja min kære Mie det tror de alle som sender Ansøgninger sæt dig nu ind i Kompagniførerens Stilling, alle vil de have Orlov, alle har gyldige Grunde, derfor kan han ingen Undtagelse gjøre, det maa gaa efter Rad, nu er her 20-30 Mand som det gaar lige som Carl Thiessen ja endnu fra August 1916, og saa vil det jo endnu vare lidt - Dog et lille Haab vil jeg dog give dig og det er naar Landmændene kjører ekstra. Saa en kærlig Hilsen fra din tro hengivne mand G. C. Knudsen.

Sender dig en lille Kostprobe af den Rumænske Bondevin. 1 Lei per Litter.

Lei er faktisk flertalsformen af den rumænske møntfod Leu. 1 Leu var ikke meget værd, så det var en meget billig bondevin. Se her en 20 Lei seddel fra 1917.

10.03.2018

Posta, Søndageftermiddag d. 10.3.18.

Min elskede lille Kone!

Det bliver vel snart paa tide at jeg atter faar et par Ord skrevet til dig, jeg er slet ikke kommen dertil i den siste Uge. Jeg takker dig mange gange for dine kære Breve og for de gode Pakker 26, 24, 28, og for den store Pakke med Kartofler som jeg motte kaste bort, det var vel dem fra Nov.? Jeg kan kun meddele dig at jeg har det meget godt og er sund og rask, som jeg takker Herren for, som jeg ogsaa erfarer fra dig. Ja Guds Naade er stor mod os to og vi vil ikke glemme Takken.
Af dit Brev ser jeg at jeg har misforstaaet dig angaaende Forholdet i mit Hjem, eller rettere vort felles Hjem, men efter som du klagede dig kunde jeg ikke faa andet ud deraf, derfor glæder det mig meget at det ikke saaledes er Tilfeldet men at du føler dig lykkelig i Tanken om, at du alene er der for min Skyld. Ja der kan jo let komme Misforstaaelse ved alt det skriven saaledes ser jeg ogsaa at du heller ikke rigtig har forstaaen mig, da jeg drillede dig lidt og du beder om lidt nermere Forklaring om den Setning du atter skrev mig. Det var jo angaaende de Luftkasteller du havde drømt om som skulde gaa i opfyldelse efter vort Bryllup, dog det er kommen anderledes, en Mand har du faaet, men du merker ikke til hans sterke Arm som skulde beskjerme og beskytte dig, om Aftenen merker du ikke hans Varme, eller hans Haand som kjærtejner din Kin naar du bliver vaagen hører du ikke hans Hjærte slaa, eller merker hans varme Ande paa dit Hove, og du føler dig forladt og mener der er ingen som forstaar dig, undtagen de kære i Quorp. Tilsyneladende sagte jeg! Dog i virkeligheden tror jeg at der er mange som forstaar dig, jeg i førsteLinie, derfor beder jeg dig om ikke at inskrenke dig i dine Udtalelser til mig, om ogsaa jeg ofte giver dig et lille Slag paa Kinden, tro mig, min Kærlighed til dig er ikke mindre derfor, min Elskede, nu ved jeg ikke om du bedre har forstaaet mig? Angaaende Orloven, ser jeg at du er ivrig bedskjeftiget med at faa en Ansøgning afsted. Naar Komunen søger for mig, gaar det jo sikkert gjennem Landraaden og det højeste vil vel da være 3 Uger om 1/4 Aar, saa maa der søges gjennem Generalkomandoet og det er der vel neppe gyldig Grund nok til. Hilsen til min kære gamle Moder, og ønsk paa Gjensyn oppe i de evige Boliger. Du min Elskede hilses og kysses paa det hjærteligste af din egen tro Mand.

05.03.2018

Posta d. 5.3.18.

Min elskede kære Mie!

Du ser, altsaa endnu her i Posta, dog vi var allerede borte, men er atter kommen tilbage. Siste Nat Kl ½ 12 marcherede vi af, men kom kun til Rimnicul-Sarat, da en Melderider kom og meldte Loitnanten, atter vende tilbage i vore Kvarter. Vi marcherede ud af Posta med Sang og Klang, men da vi i Rimnicu gjorde Kert da kom der først Smel i det kan du tro min Elskede, og med Hura rükkede vi atter ind i Posta, vor Panje kom os spørgende imøde Patsche, Patsche la sa Patsche? er der Fred? vi bekræftede det, Patsche Patsche. Vi ved det ikke endnu, men sikkert var denne Tour et godt Tejn derpaa.
Saa en kærlig Fredshilsen fra din egen Georg.

Kert (Kehrt) betyder på tysk omvendt. Når de "gjorde Kert" vendte de altså om.

Panje, se noten den 5.11.1916 her: http://krigsbreve.blogspot.com/2009/11/skreven-d-51116.html

03.03.2018

Posta den 3.3.18.

Min elskede lille Kone!

Hjærtelig Tak for Pakkerne 21, 22, 23, 24. Pladekagerne smagte mig godt. Det var altsaa ikke siste Brev herfra forleden. Idag paa Søndag endnu et par Ord. Morgenaften gaar det løs i Stilling for at løse Kammerat Snøresko af, det er vel kun til Sikkerhed. Fredsforhandlingerne med Romansky gaar sin Gang og vi haaber til Gud, at de maa faa en god Ende, hvis ikke saa er vi rede tjl at gjøre en miletærsk Spaseregang gjennem den lille Jørne de endnu har tilbage. Hjærtelig tak for dit kære Brev med Sneeklokkerne, det er vel dem du plukkede da vi sist paa vor Spaseretour var ude i haven, ikke sant? - de har glædet mig meget, og er et Varsel om den kommende Foraar, som vi længes efter og de mindede mig om min vide Brud som sidder ved min Side paa det store Billede jeg har, som ofte er mig til Glæde -. Har du læst Historien om Diane og Davit Rivers, som ogsaa holdt Brullup og straks motte skil­les du sendte mig et par Blade af den, i Frekadellepakken da jeg læste dem kunde jeg tydelig mindes hele Historien. Det var jo rigtignok under andre Forhold de skiltes end vi. Da han paa Skibet sagte Farvel til hende (Farvel min Hustru) da gik det op for hende, at hun havde den Kærlighed, som en Kvinde bør have til den Mand, som er Hendes, og dog var hun sterk nok til at skjule den, for senere at vise den for ham i de skjønneste Farver -. Og da han saa senere kom, men nesten som Lig, og endnu skjulte sig, da var det hendes Kærlighed der dog tilsist fandt ham og lægede al Sygdom og gorde alt godt. Ja kærligheden er uovervindbar - Nu kommer Middagsmaden Ærter med Flæsk - .
Det gjør mig ondt at vor kære gamle Moder maa lide saa meget, og vi spørger! Herre hvor længe vil du lade hende vente, før du henter din Brud hjem til dig? - Foreløbig er Orloven atter sperret, og jeg tror heller ikke at det vilde nytte noget at telegrafere naturlig vilde jeg jo endnu gjerne se og tale hende, og hvids det er Guds Vilje vil han ogsaa nok lægge det tilrette for os.
Jeg har afsendt 2 Pakker med Doser l med et par Strømper og Sjal og l med gamle Breve, og 4 Billeder og en Album fra Bukarest. De kærligste Hilsener og Kys fra din egen tro hengivne Georg.
Ogsaa Hilsen til Moder, Anne Marie og Tante Stine og alle i Ravit.

Kammerat Snøresko er et mærkeligt udtryk. Hvis du, kære læser, ved hvordan det skal forstås, så skriv gerne en kommentar om det.

Historien om Diane og Davit Rivers, som Marie havde pakket om frikadellerne, tror jeg er en del af romanen The Following of the Star af Florence L. Barclay fra 1912, på dansk hed Da de så stjernen, oversat af N.P.Madsen 1913. Hovedpersonerne hedder Diana og David Rivers, og jeg fandt bogen gennem en omtale i The Gazette Globe fra Kansas City den 15. december 1914 (side 2, se her). Du kan læse den meget opbyggelige roman i den oprindelige engelske udgave her: http://www.gutenberg.org/ebooks/40640.

01.03.2018

Posta d. 1.3.18.

Min elskede kære Mie!

Først min hjærteligste Tak for dit kære Brev og for de gode Pakker 21, 22. Monske er det for siste Gang jeg skriver til dig min Elskede her fra Posta som nu i 2 Maaneder har været min Hjemstavn hvor jeg har havdt det godt og atter er kommen til Kræfter, for atter at kunde tage Kampen op med Fjenden, som tilsyneladende ikke vil modtage den Fred vi tilbyder dem. Det er en underlig Tid vi lever i, og man maa uvilkaarlig spørge Herre hvad skal der endnu til, før du kan skjenke os Freden. Ja min kære Mie det gaar vel nu atter til Fronten hernede, og hvad vil Fremtiden saa bringe os, vi ved det ikke, og det er godt, men et ved vi, vor kære Frelser gaar med, og hvad der saa end møder os saa er han rede til at hjælpe os, og til at give os den Kraft vi behøver, derfor gaar vi frimodig Fremtiden imøde hvad kan os skade naar han gaar med? Dersom vi lever, lever vi Herren, og dersom vi dør, dør vi Herren derfor enten vi lever eller vi dør er vi Herren. Vi staar nu i Pasionstiden og gaar med sterke Skridt Poskefesten imøde, og vi mindes særlig i denne Tid de Lidelser vor kære Frelser motte gjennemgaa for at tilvejebringe Forsoning for vore Synder, og det store Ord af Jesu Mund, det er fuldbragt vil atter tone os i Mode som livlig Harpeklang, thi bedre Ord blev aldrig sagt paa denne syndige Jord. Nu har vi Frihed til at indgaa i Helligdommen ved hans Blod, naar vi i Troen, antager den Naade som strømmer ud fra det fornedrelsens Kors. Min Fred giver jeg eder, min Fred lader jeg eder, jeg giver eder ikke som Verden giver eders Hjerte forfærdes ikke tror paa mig, og tro paa ham som mig udsendte, det skal være den Hilsen som jeg endnu sender dig, min Elskede, herfra. Om jeg saa senere kan hilse dig med den Fred som vi saa længe har skuet ud efter, Freden mellem Nationerne, vil jeg lægge i Herrens Hænder. Han vil føre alt herlig ud! Du min Elskede, og min kære gamle Moder hilses fra Eders tro Georg.

Dersom vi lever, lever vi Herren ... er et citat fra

Det er fuldbragt er et citat fra

Min Fred giver jeg eder ... er et citat fra