26.02.2017

Rumænien d. 26.2.17.

Min lengselsfulde lille Mie!

Guds Fred til Hilsen! Atter et lille Livstejn, nu har jeg ellers skreven mange, men endnu har jeg ingen Svar derpaa, det gjør mig ont at du har mottet vente saa længe, men det er jo Krig og da maa man finde sig i alle Gjenvordigheder uden at tabe Modet, jeg har mine og du har dine, men det har vi tilfelles, at vi maa kom­me med dem til en og samme Herre og Frelser, som saa gjerne vil hjelpe os at bære dem, det har du jo ogsaa erfaret i denne Tid, jeg ogsaa. Ja min kære søde Mie du kan tro det har været en svær Vinter for os hernede i R. og du vil ikke tilfulde kunde forstaa hvad vi har døjet af Kulde og Hunger og Anstrengelser her i Bjer­gene et par Gange havde jeg nesten fortvylet af Kulde da vi laa under Nattens Stjernehimmel i Kampstilling og motte holde ud, da har mit Blik tit vendt sig mod de funklende Stjerner og jeg har søgt Kraf og Trøst deroven, en gang var mine Tæer nesten forfrosne, dog de er nu atter i orden undtagen endnu en blaa Plet paa den ene store Taa, men som ikke hindrer mig noget, om Nejlen der vil gaa løs, ved jeg ikke, naar Tæerne er frossen har man ingen Følelse deri. Mit Røjematismus har jeg ikke merket noget til her i Bjergene. Strabatserne har jeg ogsaa nok kundet holde ud, omendskjønt vi sommetider har været dødtrette, svære Stormangreb med blodige Tab har vi gjorde for det meste gik vi af med Sejren men vi har ogsaa mot­tet rederere, som ikke er behagelig, særlig for dem som er saaret og ikke kan kom­me bort. Det er her meget glat paa Vejene og Stierne saa naar det gaar ned af Bjer­get kan man kjøre Slæde paa den lederne Bagende, saadan en Slædetour faar man of­te, vi har ellers skarp brøjtet i sævanlige Sovler kunde man ikke ferdes her. Jeg er ikke rigtig bleven klog paa, om du bliver der paa Gaarden, det lader jo til, naar Moder søger en Pige i G. B. jeg havde ellers gjerne tænkt dig hjemme hos min gamle Moder, dog i maa jo synes det er bedre saaledes? saa siger jeg heller ikke noget derimod. Nu vil jeg slutte med de kærligste Hilsener og Kys fra din egen tro Georg.

Hilsen til alle Hjemme i Quorp.



Hvor er Georg? Se noten den 6.12.16.

Geschrieben den 26 Februar 1917.

Feldpostkarte.
Kære lille Mie.

Min hjærteligste Tak for dit kære Brev fra den 12 med Thiesens Brev og for Pak­ken med Kagen og Smørret, som smagte storartet, jeg kan nok merke at du har været svært bekymret for mig, heller ingen Under naar du ikke hører i 4 Uger. Carl kom bort i rette Tid, da det først begynte rigtig da han var borte, naar jeg faar Tid følger der Brev, den er knap her. Saa en kærlig Hilsen fra din egen Georg.



Hvor er Georg? Se noten den 6.12.16.

20.02.2017

Rumænien d. 20.2.17.

Feldpostkarte.
Kære Mie!

Atter et lille Livstejn, nu hører du da flittig fra mig? Jeg har i de siste Dage havdt travlt med at lave en Dør til min Understand og lægge Gulv, en nydelig lille Dør har jeg nu ferdig med et langt smal Vindue, men hvis du vilde besøge mig maa du bøje dig helt ned i Knæerne for at komme derigjennem, men den holder dog tæt for den haarde Kulde, som her er om Natten, om Dagen skinner Solen smukt. Med Fjenden bliver vi ogsaa helt godt ferdig da vi gjensidig forholder os rolig, vi ligger pæen Bjergkam som er bevokset med megtige Bøgetræer og enkelte Graner, om Sommeren maa det være herlig her, men da er vi vel atter forsvunden fra Bjærg­skovenes Idyller. Saa en kærlig Hilsen fra din tro Kriger Georg.



Hvor er Georg? Se noten den 6.12.16.

18.02.2017

Geschrieben den 18 Februar 1917.

Feldpostkarte.
Kære Moder!

Sidder her i min Understand lunt og varmt og meddeler dig at jeg er sund og rask og har det Herren være takket godt. Pakkepostforbindelsen er ikke meget god, de siste har jeg faaet d 2 Februar, et eller 2 af dine fra Dec. har jeg ikke faaet en Del at Julepakkerne er gaaet tabt. Saa de kærligste Hilsener din Søn Georg.



Hvor er Georg? Se noten den 6.12.16.

17.02.2017

Rumænien d. 17.2.17.

Kære elskede Mie!

Guds Fred til Hilsen! Min hjærteligste Tak for dine siste Breve. Ja du maa rigtig nok lære at være taalmodig som ikke er saa let at holde ud, det merker jeg i høj Grad og ogsaa kan du tro, men Herren vil lære os det, og giver os den rette Taal­modighed, værer taalmodige i Trængsler, varagtige i Bønnen. Ja kære Mie, Bønnen er den indre Telephonforbindelse mod det høje og naar vi flittig opretholde denne Forbindelse, faar vi en Kraftkilde at øse af som ikke udtørres, og som giver Kraft til altid at holde ud, derfor lader os flittig gjøre Brug deraf, han den store SejerHerre vil høre vort Raab og bønhøre vor Bøn. Der er mange som er bekymret om deres Kære som staar hernede i Rumænien, det faar Kompagnierne ogsaa at merke, da der hver Dag løber saa og saa mange Forespørgsler ind, vor Feldwebel giver altid den Betreffende Brevet at læse, jeg har dog ingen faaet. Nu kommer Middagsmaden, altsaa bagefter videre. Det gav Ærter og Faarekjød, som er rigelig forhaanden her, de bragte mig ogsaa et lengselsfuld Brev fra min Kæreste, som ogsaa glædede mig, skreven Søndag d. 4.2. Brevene gaar jo temmelig hurtig herned, men med Pakker­ne er det mau, de siste Pakker havde jeg den 3. Feb. og venter nu med en hungrig Mave, da Apetiten er veldig i denne Kulde. Det glæder mig at du seer saa godt ud, jeg seer nu ogsaa bedre ud, da vi nu i STillingskrigen har lidt mere Ro. Om Gud vil, naar jeg kommer paa Orlov vil vi glæde os sammen ved god Sundhed. Med at sende Ansøgninger ind vil vel ikke nytte noget, da det dog alt gaar efter Rad. Moder er jo nu i Angel du har jo vist hørt fra hende nu. Nu har du jo vist ogsaa havdt mit Brev, hvor jeg meldt mig som Ridder af Jern-Korset du er jo vist ikke mindre stoldt deraf? og glæder dig i det Stille? Ja Herren giver det i sin Naade, at jeg maa bære det sund og rask Hjem til hans Ære. Min gamle Moder glæder sig vist ogsaa, at begge hendes Sønner har faaet Udmerkelsen. Ja en Moders Sønner er hendes Stolthed. Ja min elskede Mie hvor gjerne ville jeg omfavne dig og min gamle Moder og takke eder for al eders Kærlighed og Omhu for mig, naar det ikke er forundt mig nu, at gjøre det personlig, saa vil jeg gjøre det paa dette Sted idet du hilses og kysses af din egen tro Kriger Georg.

En Pakke med gamle Breve har jeg afsendt til dig.


Hvor er Georg? Se noten den 6.12.16.

14.02.2017

Geschrieben den 14.2.1917.

Feldpostkarte.
Kære Mie!

idag et Kort da min Adr atter har ændret sig, du seer den omstaaende. Vi lenges nu efter at Sneen gaar bort saa bliver det snart Foraar her, da Solen allerrede skiner varm om Dagen. Ellers har jeg det godt og er sund og rask, min Reumatis­mus er helt forsvunden her i Bjergene der er frisk Luft. Din Georg.

Hvor er Georg? Se noten den 6.12.16.

12.02.2017

Rumænien d. 12.2.17.

Min kære lille Mie!

Hjærtelig Tak at du skriver saa flittig til din Kriger hernede i de Transilvaniske Alper, eller Grænsebjergene, at du er lidt bekymret om mig, og at dine Breve præ­ges deraf, er mig faarstaaelig, da du i saa lang en Tid ikke hører fra mig, haaber dog nu at du har hørt at din Kriger har det godt og at du atter er rolig og Her­ren taknemlig, dog vær forvisset om at dine Breve har været mig til stor Trøst og Velsignelse i denne svære Bjergkrieg. Jeg er idag paa Vagt i Regimentstabskvarteret og sidder her i den lune Vagtstue og skriver disse Linier, jeg staar ikke Posten da jeg er Vagthavende Gefr. Nu rykker vi snart atter i Stilling, og de skjønne Dage i Quarter er atter forsvunden, men Paketposten er det mangelfuld her, jeg har endnu en Del Julepakker som jeg ikke har faaet, og da vi har været her i Quarter har jeg heller ingen havdt, da Brødet ikke rigtig vil slaa til, som ikke er paseret mig før, laver vi os Maisbrød, Maisen bliver fint malet og udrørt i Kaagende Vand, saa atter kaaget saa det bliver til en stiv Budding, og sma­ger saa helt godt, naar man saa er saa lykkelig at have lidt Fedt at stege det i smager det endnu bedre. Mais er her Hovefrugten som bliver dyrket. Jeg havde for­leden Brev fra Moder som jo i denne Tid er i Loit og hun haabede snart at kunde sende mig gode Efterretning. Johannes havde jo været paa Orlov, han ligger ved Reims det havde nok ikke været let for dem at tage Afsked. Gamle P. Nielsen havde ogsaa beklaget sig til Peter, at han ikke hørte fra mig, han havde skreven, han er vist led og kjed af det hele som ikke undrede ham, da jeg altid var med hvor det gik galt til, jeg faar jo vist nu en ordentlig lykønskning til Jern-Korset, da jeg ved at han glæder sig storligen dertil, ja jeg tror nesten mere som jeg selv. Det er jo en smuk Erindring naar man atter vender sund og rask hjem Herren forunder os i sin Naade Gjensynets Glæde, saa skal du ikke komme til at vente længe før du er min lille kære Kone det er jo det du længes mest efter? du er jo nu fer­dig dertil som du skriver min Kære du. Nu giver det snart Middag, Nudeln, som smager fortrinlig, jeg vil derfor slutte denne Gang med de kærligste Hilsener og Kys, fra din egen tro hengivne Georg.

Undskyld at jeg har taget fejl af Siderne. Adr. skrives nu kun som paa Kuverten sig det til andre som skriver til mig.



Hvor er Georg? Se noten den 6.12.16.

10.02.2017

d. 10.2.17.

Feldpostkarte.
Kære Mie!

Jeg sidder udenfor mit Quarter i Middagssolen og skriver dette Kort, og forrige Nat havde vi over 20g. Kulde, der ligger en halv Meter Snee her, naar det giver Tødbrud saa suser Vandet ned ad Bjergene, og river løst og fast med. Jeg har det ellers godt, men Maven bliver os opbunden paa Grund af den besværlige Transport. Saa en kærlig Hilsen fra din dig tro elskende Georg.



Hvor er Georg? Se noten den 6.12.16.

d. 10.2.17.

Feldpostkarte.
Kære Moder.

Tak for Brevet fra Loit, faabentlig gaar det eder alle godt som mig ogsaa blot Maven bliver os opbunden paa Grund af den besværlige Transport over Bjergene. En kærlig Hilsen til dig og alle i Loit fra din tro Søn Georg.



Hvor er Georg? Se noten den 6.12.16.

08.02.2017

Rumænien d. 8.2.17.

Min kære ventende lille Pige!

Atter et lille Livstejn, nu hører du dog oftere fra mig, min Søde jeg kan jo nok merke at du har været lidt i knibe da du saa længe ikke hørte, jeg kunde jo ikke skrive eller rettere, ikke blive det skrevne løs og saa havde det jo ikke svæk at skrive. Min hjerteligste Tak for dine kære Breve det siste som jeg modtog igaar var stemplet d 27 altsaa kun 11 Dage undervejs, faar du mine lige saa hurtig? Pakkerne er længere undervejs, en Del af Julepakkerne har ikke naaet mig endnu. Ja min kære Mie jeg merker Lengselen i dine Breve og det undrer mig ikke, jeg vil ogsaa sige dig at jeg i den siste Tid, med dens Nød Hunger og Kulde har lengtes efter Hjemmets Hygge og Kærlighed, du vil ogsaa have merket det ud af mine siste Breve, dog man maa bekæmpe denne Lengsel og see at blive stille for Herren, han vil i sin Tid i Naade see ned til os og give os Fred i Landet og vende Graaden til Frydesang. Ja min kære vi har nok Lov til at haabe paa et Gjensyn som jeg ogsaa gjør, men paa den anden Side maa vi som ingensinde før, gjøre os fortrolig med Dødstanken. Ja vi har her ingen blivende Stad men vi søge den tilkommende det er jo en Tanke som ikke ligger for os Unge, men dog her i Felten hvor man seer Døden i øjet nesten hver Dag da kan man ikke andet en gjøre sig fortrolig med Døden og i Grunden er det jo meget bedre at være hos Herren. Morgen rykker vi vist atter i STilling, dog nu er der vor det meste dog Understænder bygget ellers er det heller ikke til at holde ud i den skrekkelige Kulde, vi glæder os allerede til Marz da skal Foraaret allere­de begynde hær, allerede nu merker man at Solen begynder at faa mere Magt, der bliver ogsaa talt om at vi bliver helt afløste her, dog det vil Tiden jo vise, til­syneladende er der jo ingen Udsigter til Fred, efter de siste Dages snakken vil Amerika jo ogsaa gribe ind, ja skal allered have gjordt det, dog maaske bringer det Freden nermere, som skyde den lengere op. Orloven har nu været sperret siden før Jul, men skal nu blive frigiven den 19 Februar altsaa vil det omtrent komme til at passe, at jeg kommer til Paaske, da jeg jo vist ikke kommer med den første Parti, du glæder dig jo meget dertil, jeg i Grunden ogsaa - om ogsaa jeg har skreven anderledes før. Jeg har idag havdt Kort fra Carl som ligger i et tysk Feldlazarett i Klausenburg han har det godt men hans Tænder er ikke i orden end­nu. Pastor Tiedje sender mig Kirkebladet, hvis du vil sende mig det gamle Budskab, saa er jeg taknemlig derfor, da Moder glemmer at sende det. Nu vil jeg slut­te med de kærligste Hilsener og Kys, Din i Kærlighed tro hengivne Brudgom Georg.



vi har her ingen blivende Stad men vi søge den tilkommende er et citat fra

Hvor er Georg? Se noten den 6.12.16.

05.02.2017

Rumænien d. 5.2.17.

Feldpostkarte.
Kære Mie!

Min hjærteligste Tak for de 2 siste Pakker fra 4 og 11 Jannuar, dine Julekager har jeg ikke faaet endnu. Nu har i nok ogsaa Vinter derhjemme, godt at i kan sid­de inden Døre, da det ikke altid er behagelig at være ude i Kulden baade Nat og Dag. Igaar er vi atter bleven afløste forn, og ligger nu atter i Byen og godder os hos Panje. Idag har vi havdt Parade for Ekselens Gerork, vi staar ellers under Erkehertug Carl Josef. Det gjør mig ondt for Julie at hun er syg, hils hende fra mig og ønsk hende god Bedring, ellers glæder jeg mig til at i alle har det godt forleden sendte jeg mit Jern Kors hjem, saa kan du jo bese det naar du besøger Moder. Saa en kærlig Hilsen og Guds Fred, Din egen tro Georg.

Hvorledes har det gaaet dig i Ventetiden? den var lang? Din Georg.



Jernkorset som Georg modtog i januar 1917.

Hvor er Georg? Se noten den 6.12.16.

02.02.2017

Rumænien d. 2.2.17.

Min elskede lille Mie!

Allerførst min hjerteligste Tak for den kære Julepakke som jeg modtog igaar, det var jo et nydelig lille Juletræ som vi tænte om Aftenen og saaledes for an­den Gang fejrede Jul. Du kan ellers tro at Cigarerne kom mig tilpas da jeg slet ikke havde at ryge. 8 Pakker havde jeg igaar 3 med Kager 2 med Pølse 2 med Vask og saa den fra dig min Kæreste. Saadan har aldrig en Rugmelsknepkage smagt mig, som den din kære Moder sendte mig, da de lige traf mig som en hungrig Ulf, og jeg var saa glad og taknemlig at jeg atter engang kunde spise mig sat efter 10 Dage da det ikke er saa godt med Forplejningen da det alt skal skaffes 5 Dages Rejse over Bjergene paa Bæredyr, ja min kære Mie, du har ingen Anelse om hvor Hunger og Kulde gjør ondt og saa i saadan en Stund en god Pakke fra eder der­hjemme dukker op. Vi har nu bidt os fast her, og det er ikke som i Førsningen da vi tog den ene By efter den anden, da levede vi i Herlighed og Glæde. Høns Gjæs Ender og Svin i Massevis, og vi kunne kaage og stege saa meget vi kunde spise. Ja de arme Beboere som det gik ud over, de faar rigtignok at vide hvad Krig er. Vi er nu ude af de højeste Bjerge og ligger nu kun i en Højde af 600 m, jeg sidder her i min Understand ved en lystig Ild og lader mine Tanker gaa derhjem til det hyggelige Quorp hvor alt er saa lunt og varmt og hvor du min Kæreste er Mitpunk­tet. Tak for alt hvad du er for mig, og at du i dine kære Breve trøster og op­muntrer mig. Ja min kære jeg har i den senere Tid tidt og ofte merket Bønnens bevarende Magt naar vi hvert Øjeblik gik i Farer og Døden for øje, da kom Jesus som den trøstende og hjælpende Frelser og hjalp over alle Vanskeligheder. Ja min kære Mie du har mottet vente længe efter Brev denne Gang tænker dog ikke at du er bleven alt vor angst? - Det vil være mig en Glæde og Beroligelse naar du til Mai vil tage over til min kære gamle Moder, og være hende til Hjælp og Opmunt­ring i Ensomheden, jeg vil være dig meget taknemlig derfor. Af min Lønning sen­der jeg dig idag 30 M som Nytaarsgave kjøb dig derfor hvad du ønsker dig. Saa vil jeg slutte med Guds Fred som Hilsen. Din egen tro Georg.

Hilsen til alle Derhjemme i Quorp.



Hvor er Georg? Se noten den 6.12.16.