Skrevet d. 29.6.18.

Kære Mie!

Atter idag en lille Hilsen, kjøbte lige dette Kort af en Jægerne som sælger dem for Ludendorff-Spenden. Morgen har vi endnu en Øvelse, jeg har det meget godt, haaber ogsaa du i vort lille Hjem?

Din egen tro Georg.
Templeux

Ludendorff-Spende fur Kriegsbeschadigte.

Erich Friedrich Wilhelm Ludendorff (1865-1937) var en tysk general, der sejrede ved Liège og i Slaget ved Tannenberg under 1. verdenskrig. I 1916 blev han forfremmet til Erster Generalquartiermeister (stabschef) og sammen med Paul von Hindenburg blev han, indtil hans fratræden i 1918, den ledende kraft bag forvaltningen af Tysklands militære indsats i Første Verdenskrig. Ludendorff-Spende var en fond, der i hans navn støttede sårede soldater. 
I teksten under billedet står ned håndskrift:
"Ohne Opfer kein Krieg!
Ohne Krieg kein Friede!"
                                        Ludendorff
som kan oversættes med "Ingen krig uden ofre! Ingen fred uden krig!"

Templeux d 25.6.18.

Min elskede lille Kone!

Jeg kan meddele dig at jeg er her til et Stødtropkursus ved Stormskolen her, det ligger 1 Mil N.østlig for Peranne, dog Kursus'et varer nok ikke ret længe, men da vi lige skulde i Stilling saa er jeg dog glad ved at være her, vi er 5 Untffz fra hver Batl. Jeg siger dig mange Tak for de gode Pakker som jeg lige modtog inden jeg kom bort N^o 4. 5. samtidig en Pakke fra Moder med Knepkager, og et kært Brev som har glædet mig meget, hun lignede mig sammen med hendes Peter og var nu glad ved at have faaet mig i hans sted. Nu faar jeg jo ingen Post før jeg atter kommer til Kamp igjen dog det bliver jo vist i neste Uge engang, du er jo vist nu atter derhjemme i Ravit og jeg haaber at du har havdt det ret rart og behageligt oppe hos Søster Tinne i Loit, moske er du rejst hjem til Quorp ovenpaa, nu kan du jo dog komme bort, og jeg glæder mig til at du ikke mere er saa bunden, det skulde jo nu være om du blev bunden af et lille Væsen? men det vilde du vel ikke være kjed af, vel? Jeg haaber derpaa endnu. Nu ved jeg ikke hvad jeg skal skrive mere Middagsmaden kommer ogsaa jeg vil saa fortsætte bagefter, maaske falder der mig saa noget i Sinde.
Igaaraftes Kl ½ 12 naaede vi hertil og tænk dig enda flot kørende i Kastenvogn, nu ligger vi i en Blikbarakke i en lille Kratskov hvor alt er tyst, fredelig og stille, nogle større Bøge og Elme giver dejlig Skygge for den varme Middagssol, de smaa Sangfugle synger deres glade Melodier i Træernes Kroner, og de minder mig om de smukke Orlovsdage da jeg om Morgenen naar jeg stod op straks hørte de smaa Sangere, og en Aften vi var ude i Haven, da ovre fra Hans Mathiesen's Have en Drossel fløjtede sin Aftensang for, jeg ved ikke om du lagte Merke til at jeg ofte lyttede til de smaa fortrolige Venner, deres friske frejdige Sang minder mig altid om, hvorledes mit Forhold til Gud bør være, og jeg lærer gerne af de fjedrede Smaa thi de kan være os et stort Forbillede. Jesus viser os jo ogsaa saa ofte hen til sorgløse smaa Fugle under Himlen. Ja hvor er Guds underfulde Skaberverk stort i hele Naturen, og man kan have megen Glæde og Velsignelse af at betragte det lidt nøjere. Det glæder mig at i nu har faaet lidt Rejn saa bliver alt saa frisk, Torden har i ogsaa havdt, jeg læser i Avisen om at Lynet slog ned i Pumpen paa Smidt's Enkes Mark, da en af Døtrene var ved at pumpe Vand, Herren har ogsaa naadigt bevaret hendes liv. Saa til Slut de kærligste Hilsener og Kys fra din, dig elskende Mand
                                              Georg Knudsen.

Papiret er bleven Saaret pas Køretouren hertil, dog du kan vel nok læse det?
Templeux
Vedlagt er to skitser over mulige haveanlæg - med blomsterbede, alleer, køkkenhave osv.
På den ene er skrevet:
Hermed lidt Tidsfordriv fra Skyttergraven, jeg ved ikke om du kan blive klog derpaa, det skal forestille et par Haveanlæg, dog du sværmer jo ikke for Have­brug.
                                              Din Gartner Georg.

Skrevet d. 23.6.18.

Min elskede lille Kone!

Nu atter et lille Brev du længes jo vist derefter. Jeg vil da først medele dig at jeg er bleven forfremmet til Untffz, det kom jo helt plusselig, jeg havde minst tænkt derpaa, da der dog var en Del andre Gefr. som havde været længere ved Komp. Ja min kæreste det er nu Kviteringen paa Krigslaanet, som jo nu bærer godt Renter, ikke sant? Jeg blev igaar fremstillet for Batl. Komandøren som ønskede mig til Lykke samt et par Formaninger om tro Pligtopfyldelse. Tak for Brevet fra Loit som jeg har modtaget, du ved altsaa ikke endnu om jeg maa have søde Forhaabninger det glæder mig at du er sund og rask og at du lærer paa, at tage Tingene som de kommer, seende paa dem fra den lyse Side, og som de sendes fra Herren, ja saa bliver Livet lyst og let at bære.
Vi ligger endnu her i Ro og har det efter Omstendighederne godt, vi bor i Kjælderne da Husene for det meste er beskadiget der har vi jo samtidig ogsaa Dekning for Flyver-Angreb, og vi kan synge Visen her: im tifen Keller sitz ich hier. Her i Kjelderen ligger vi 30 Mand, saa du ser Kjelderne i Frankrig er større som dem i Ravit ogsaa anderledes bygget, overmuret i Velving, de er jo vist brugt til den gode franske Vin. Jeg bliver i denne Tid uddannet ved det engelske lette M.G. saa vi straks er i stand til at bruge erobrede engelske M.G. om Formiddagen har vi Tjeneste i Kamp og om Eftermiddagen Undervisning, saaledes gaar den ene Dag hurtig efter den anden, og snart kommer Tiden atter at vi skal løse de andre af i Stillingen, dog Faren er jo ogsaa her bag Fronten. Vi havde i Formiddag Gudstjeneste, og Præsten talte over Guds Kærlighed, dog det var ikke meget gode i det, vi sang den dejlige Salme, Befal du dine Veje og al din Hjertesorg. Ja den Salme har været mig og mange andre, under denne Krig til stor Velsignelse, han som kan Stormen binde og lede Bølgen blaa han kan og Vejen finde vorpaa din Fod kan gaa, han har ogsaa den Vej udsøgt hvorpaa vi skal gaa igjennem denne Krig. Sidder herude i Gaardsplassen paa en Kasse og skriver disse Linier gjerne havde jeg siddet derhjemme hos dig paa verandaen og drukket en gemytlig Kop Kaffe, dog vi vil haabe paa bedre Tider. Jeg har nu faaet en anden Gruppe, et par af Folkene besidder en storartet Humor og kan faa os alle til at le saa du kan tro der er Liv nede i Kjelderen. Saa vil jeg slutte med de kærligste Hilsener og Herren anbefalet. Din, paa dig i Kærlighed tænkende Mand Georg.
Templeux
Im tiefen Keller er en tysk drikkevise for dyb bas-stemme. Hør den fx her med Rudi Schaupp, der går ned til det dybe C.

Geschrieben, den 22.6.1918.

Fe1dpostkarte.

Min elskede Mie!

Hjærtelig Tak for dit kære Brev som jeg modtog idag, du er altsaa bleven i Loit og fortjener dig Føden der, det glæder mig for dig, at du der kan have lidt Adspredelse. Jeg har det ogsaa meget godt her i Ro men har ikke saa megen Tid at skrive i dog Brev følger snart. Din egen Georg.
Templeux

Broyart d. 19.6.18.

Min elskede Kære Mie!

Naten fra den 17-18 er vi bleven afløst i Stillingen, og ligger nu her i Ro, vi tror nu snart at blive afløst i Divisionen, Regimentet ligger der endnu bort. Battaillon er tilbage i Ro. Du kan ellers tro Tommi er gaaet mig nær paa Pelen de siste Dage der, og jeg har særlig erfaret Herrens bevarende Haand over mig, endnu den siste Aften, vi var allerede afløst og var paa Vejen tilbage længs i Løbegraven, da plusselig kommer en Ratscher og 2 m for mig slaar den ned i Graven, men denne Gang var den ikke blind jeg blev af Eksplosionen baade døv og blind, dog jeg kom hurtig til Besindelsen og motte da gispe efter Aanden da alt om mig var hyllet i Røg og Damp, og da andre Granater slog ned i Nærheden, dog jeg havde ikke taget den minste Skade, blot Næsen blødte lidt, og det sang mig forfærdelig for Ørene, saa gik det videre og snart op af Graven og gjennem en lille Kratskov, da kommer atter en af samme kaliber dog ikke saa nære mosked en 7-8 m vi laa straks paa Jorden og ingen blev saaret endelig naaede vi die Totenschlugt men ak den var fuld af Gas, kom dog ogsaa derigjennem uden Tab og uden forgiftning. Naar man først har gjort en saadan Tour med pakket Abe, saa er man tilmode som om man intet mere kunde bringe ferdig, vi holdt saa Pause, hvor vi atter kom til Besindelse, og saa begynte der en March paa 15 Km, og da Solen stod op var vi her paa vort Bestemmelsessted, saa fik vi os godt udsovet, derpaa den første varme Middagsmad efter 18 Dage (hvide Bønner) og saa grundig vasket da vi i den Tid heller ikke havde set Vand. Idag har vi været til baden og lusen, det var behageligt. Tak for Brevet fra d. 11 og 2 Kort fra Rejsen til Angel og for Pakken 1 og 2. saa de kærligste Hilsener fra din egen Kriger.

Nu lige modtaget Brevet fra Angel, som jeg nesten matte more mig over, du maa dog snart kjende Broder Andreas, og vide at han ikke tænker sig noget derved naar han siger saadant noget, jeg synes heller ikke at du maa være saa ømskindet, du skal jo tænke dig, at det dog er mellem Søskende, ikke?
Proyart
Tommi er kælenavn for en englænder.

Broyart må være byen Proyart.

Templeux, d. 18.6.18.

Min elskede Konelil!

Da jeg nu et par Dage ikke har skrevet, vil jeg i Middagspausen fortælle dig om Livet her. Det er altsaa en Stormskole her, et Batl. sammensat af de 3 Jægere udsøgte unge Folk, af dem bliver der fremført forskellige Øvelser for os, altsaa vi er blot Tilskuere, en Offz. forklarer os alle Bevægelser, det interesante derved er, at alt gaar skarp. Indbrud i de fjendlige Grave, oprullen af samme, udhæven af fjendlige Maskingevær Reder i samvirken med let Arteleri og Minekastere, som arbejder med en beundringsværdig Sikkerhed. 360 Untffz og sirka 100 Offz. tager Del, naturlig i Hold ved hvert Komp. jeg er ved første Komp. Den første Dag var vor Armee Komandør Ekselens v. der Marvitz her efter Øvelsen holdt han en mægtig formanende Tale til os, lagte os meget paa Hjærte at tage Notiz af det vi lærte her, for at udføre det i Praksis i de første Linier. Man maa med Agtelse sige, at de er paa Traa, Eleverne her dog det lader sig jo lettere udføre her, som lige overfor Fjende, dog der har de ogsaa bevist at de forsaar deres Haandværk. Om Eftermiddagen bliver vi uddannet ved det franske svære M G og i Kastning af engelske Haandgranater. Igaar hørte vi et interesant Foredrag med Lysbilleder ved en Flyverafdeling her i Nærheden. I denne Gren af Krigsførelsen, maa man undres over hvad der bliver ydet. I Eftermiddag skal vi skyde med det franske M.G. Morgen skal vi selv tage Del i en større Stødtropøvelse. Nu kommer Middagsmaden Kartoffelflecken med Ris. Forplejningen er helt god, dog Herligheden har snart en Ende da der Morgen sluttes, og vi saa moske Søndag højst Mandag atter bliver satte i March mod Fronten til. Jeg er dog Herren taknemlig at jeg har havdt en god Uge, da jeg ved, mit Komp ligger i de første Linier, tror ogsaa at du har glædet dig dertil, da du vist ikke har været synderlig glad for de Breve du fik fra Stillingen hvor jeg skrev lidt om nogle af de Farer, som der har omgivet mig. Dog, om vore Forhold ser lidt mørkere ud, saa maa vi dog sige som Broder Andreas alt Naade, hans sterke Naadesarme breder sig skjermende, velsignende og lysende over vor Vej, saa vi i stille Fred, og i Hjærtes hengivenhed til ham i Tryghed kunde gaa den af Krigsstormene ombruste Vej. Alt af Naade! Jeg har ogsaa sendt en Hilsen gjennem Hejmdal, da Adr. skulde ændres, de har altid skrevet 218 I.D. som jo ikke passer ej heller behøves. Saa de kærligste Hilsener og Guds Fred sender dig Din egen tro Mand Georg.
Templeux

Søndag d. 16.6.18.

Min elskede lille Hustru!

Guds Fred til Søndagshilsen. Har igaar Aftes modtaget dit kære lange Brev som jeg nu i Eftermiddag har havdt min Glæde af at læse, det inderholder jo mangt og meget som var af Interesse for mig, det glæder mig at du har havdt det rart sammen med Peter og Tinne haaber ogsaa at du er taget med derop, saa faar Tankerne en anden gang og du for ikke tid til at suge over mørke Tanker som let i denne Tid vil bemægtige sig din Sjæl, de kan være meget skadelige og virker aldrig til Gavn, de trykker Sindet ned og hinder den glade frimodige Sjæl i at være til Velsignelse for sig selv og sine Medmennesker. Jeg beder dig om, ikke at se for mørkt paa Livet, thi vi har dog en lys Fremtid vi gaar imøde kommer den ikke her paa Jord saa kommer den dog Hinsides, og hvad er denne Jords Møje og Besvær i sammenligning dermed, derfor siger jeg, som Mathias Toft ogsaa sagte til mig den Aften de tog Afsked, "Se opad og sænk ikke ned dit øje og heng ei Hjærtet fast ved Jordens Grus. Mig maa du ikke tænke paa med Bekymring thi jeg føler mig glad og lykkelig i min Frelsers Arme, han er ved min Side som Ledsager gennem dette Jordeliv, han rækker mig sin Kjæp og sin Stav naar det gaar gjennem Dødens Skygger, og er det hans Vilje atter at forene os hernede paa Jord, da vil vi vandre sammen Haand i Haand som glade takkende Mennesker, hans Navn til Lov og Pris. Det glæder mig at høre at det er Johann's Ønske at vandre sammen med os, paa Vejen hjemmad mod Himlens skjønne Land, motte Herren faa draget ham og sin gjennem denne tunge hjemsøgelse ind i sine Frelserarme, derom vil vi bede, og haabe at det snart maa gaa i Opfyldelse.
At vi ikke helt har tabt Humøret, her i vor trøsteløse Stilling vil jeg fortælle dig et lille Træk om, en Gang da Tommi belagte os med Miner og den ene efter den anden slog ned lige i Nærheden saa Sten og Jordklumper haglede ned over vort Teltstykke sagte min Kammerat til mig:

Kan desværre ikke læses

det gav Paul sig da ogsaa tilfreds med og for Jernet blef vi ogsaa forskaanet. Igaar skrev jeg et Brev til Nis og Anne, den Kammerat jeg gav det med blev haart saaret undervejs nu ved jeg ikke om han har faaet det afleveret ligeledes et Kort til dig. Afløst er vi ikke blevet endnu men haaber snart derpaa, ellers har jeg det godt og haaber det samme om dig. De allerkærligste Hilsener om Kys fra din egen tro hengivne Mand Georg.
Amiens

For Amiens d. 14.6.18.

Min elskede Hustru!

Har igaar modtaget dit Kort og ser deraf at du har Besøg af Peter og Tinne, saa har Emilie altsaa ikke været med, det har vist været svært for Peter at savne Moder derhjemme i det kære Hjem, da han holdt meget af hende, thi anderledes var det dog for ham, at komme hjem, som det var for mig. Jeg havde en kære og omsorgsfuld Hustru istedetfor, som storligen forstod at hjælpe mig over Savnet saa jeg ikke merkede det saa meget, Moder og Peter, tror jeg, forstod hinanden bedre, som Moder og jeg, dog jeg tror ogsaa at du har søgt at hjælpe ham over Savnet og at han har følt sig hjemme ogsaa hos dig? Det var dog smukt for ham at han kunde være med ved Tilles Begravelse, og saaledes ogsaa dvæle et Øjeblik ved Moders Grav, og jeg kan tænke dig de Følelser der er gaaet gjennem hans Sjæl. Thi som Pastor Nielsen skrev, en Moder har man kun en Gang i sit Liv. -
Jeg dvæler meget derhjemme hos dig i disse Dage da jeg har Tid og Lejlighed dertil, naar man saaledes ligger paa Ryggen hele Dagen da gaar der mange Tanker gjennem ens Sjæl, jeg dvæler gjerne ved de kære Minder fra den siste Orlov, jeg husker endnu den hyggelige Følelse der gik gjennem mig, da jeg en Dag kom ind i den lille Stue og Duften af de smukke blendende Hvide Liliekonvaler og Pinselilier slog mig i møde, og jeg saa ind i et par kærlige øjne af en sørgeklædt ung Hustru som dog i hendes Sorg følte sig lykkelig over Mandens Hjemkomst. Og atter en anden Gang da et lykkeligt ungt Ægtepar gik spaserende hjem fra Bollerslev nydende den fredelige svale Aften lyttende til den sagte Vind som kølende sitrede gjennem Markenes Græsstraa og Buske, og de vilde Syreners hvide Blomster tog sig ud i Skumringen som store Sneefokker, og den unge Hustru plukkede af udvedkommendes Frugt ­ og jeg matte udvilkaarlig tænke paa Visen vi sang i Potsdam Und wenne im Sansosi da blüst der Flieder, ja wenn der Flieder blüsst.
Paa 1 Pinsedag var det ogsaa de 2 lykkelige Mennesker, som da sade i Giggen trukne af den unge mægtige Røde hen af den øde Vej mod Fogderup denne Vej har altid havdt noget skummilt ved sig, for mig, men den Dag var det som om de vilde Pile (Weidekvitzchen) og de brune Lyngtotter smilede mig imøde, og ønskede hjærtelig, velsignet Fest og de spærlige Græs og Kornmarker ved siden af stemte med i. I kære unge Mennesker, i kommer fra bedre Marker, vor Græsset og Kornet bugner men glem derfor ikke det Smaa og Ringe, men pris sammen med os, Guds underfulde store Skaberverk, og et forstaaelses Blik fra de to unge lykkelige Mennesker sagte! "det skal være en Pagt" Gud Skaberen: Lov og Pris. Ja saaledes gaar Tankerne fra Minde til Minde, og Granaterne synger deres Melodier dertil, og minder om, at al denne jordiske Lykke dog er forgængelig, men ogsaa om at der hinsides gives en endnu langt større Lykke, som faas i Eje af dem som hernede lærte og erfarede det Under Jesu Kærligheds frelsende Magt fuldbragte. Ja min Kæreste, lad dette Maal være vort Haab og vor Trøst i disse svære Tider. Saa de inderligste Hilsener og Kys fra din egen tro Mand Georg.
Amiens
Sansosi må være Georgs lydskrift for Sanssouci, et slot i Potsdam. Slotsparken ved Sanssouci var et yndet udflugtsmål på den tid, hvor syrenerne blomstrede. Verselinjen kan oversættes Når syrenerne blomstrer i Sanssouci.

Tille er Georgs halvsøster Botille, der døde den 3. juni 1918. Læs mere om hende her: http://krigsbreve.blogspot.com/2015/06/sndag-d-9618.html.

Læs mere om Pastor Nielsen her: http://krigsbreve.blogspot.com/2014/07/quorp-d1871917.html

Skrevet d. 12.6.18.

Min hjærtenskære lille Kone!

Forglemmigej, det var den Blomst du havde indrammet dit ungdoms Billede med, og saaledes sent dig ham ud i Felten, som er eneberettiget af Billedets Person. Blomsten taler om en inderlig Kærlighed til Modtageren, om at elske i samme grad og advarer mod aldrig at glemme den Pagt der er sluttet mellem to Menneskesjæle. Og du maa tro, min Elskede at det er mit højeste Ønske at gjengjelde denne Kærlighed og saa godt jeg kan søge at gjøre dig Livet let lyst og tilfredsstillende, derfor min hjærteligste Tak for dit Billede. Dernæst Tak for Billedet af vort kære lille Hjem mit elskede Barndomshjem som er saa rig paa skjønne Minder, hvor ligger det fredelig, indrammet af Træernes Grene, naar man ser ind af de af Vintræet omslyngede Vinduer, ser man de hyggeliggjørende hvide Gardiner, og de dejlige Blomster, som blev plejet af Moders Haand som i et Drivhus. Dernest den hyggelige Veranda indhullet af Vildvinen, paa Bordet den ternede Borddug, og en duftende Blomsterboquet rigtig indbydende til en fredelig Pasiar, eller et lille Kaffeselskab. Tjørnehejnet hæver sin Velving over Havelaagen hvorigjennem saa mangt et beklemt Hjærte har fundet Vej til en Veninde en Moder som havde Forstaaelse for sammes Sjæl - og nu, nu bor min ungdoms Hustru der og fylder Huset med nyt Liv, med sterke rørige Hænder, som virker og skaffer for den fraværende Husbonde, og et Suk gaar stundom gjennem de stille hyggelige Værelser, hvornaar vil den fulde daglige Forening finde sted, da Hjemmet bliver Hjem for baade Mand og Hustru? -
Tak for dine Breve fra 4 og 5 som jeg har modtaget, det er rart for dig at have Moders Selskab. Telegrammet fra Johanes har jeg ikke faaet endnu, men jeg har allerede skrevet til dem igaar, hvis du ikke skulde faa Brevet at læse saa vil jeg hermed sende dig hvad jeg havde Optejnet. Det gjør mig inderlig ondt for dem, motte de derigjennem faa øje for det livsens Lys som Gud i sin Kærlighed lader skinne i Jesus. Vi vil dog takke Herren for at Tilles Sjæl endnu blev frelst inden det var forsildig, Moders Bøn er hørt Gud ske Lov! Nu hører jeg jo saa vist nermere om alt, og hvorledes du havde det sammen med Peter og Emilie, eller var E. endnu syg? det glæder mig at Peter kunde deltage i Begravelsen og at han kan være derhjemme og en Tid være fri for Krigens Tummel. Jeg har det ellers meget godt, bestiller ingenting ligger hele DAgen paa Ryggen i mit Hul det samme Hul hvor jeg siste Dag nær var bleven begravet, om Formiddagen sover vi om natten gaar et paar af min Gruppe tilbage og arbejder i Hovestillingen og vi andre vaager. Jeg har nu siden jeg spiste den siste varme Mad derhjemme hos dig, ikke faaet noget som helst varmt Mad, det giver nemlig ingen varm Mad her i Stillingen vi lever ved tør Kost. 750 gr. Brød 2000 gr. Kød lidt Smør og Marmelade eller Ost, og kold Kaffe, dertil Hartspiritus saa vi kan varme den, jeg har jo endnu lidt Forraad af Smør og det gode Skinke som bekommer mig fortreflig der tales om at vi snart bliver afløst, igaar blev der en af min Grup. let saaret til venstre for os er de atter gaaet frem, 8 Klm. dybde 35 Klm brede, det har du vel læst i Avisen. Vi vil anbefale Sjæl og Legeme i Herrens Haand, der er vi bedst bjerget for Tid og Evighed. Din, i Kærlighed paa dig tænkende Mand, Georg.
Amiens
Tille er Georgs halvsøster Botille, der døde den 3. juni 1918. Læs mere om hende her: http://krigsbreve.blogspot.com/2015/06/sndag-d-9618.html.

Søndag d. 9.6.18.

Min elskede lille Hustru!

Nu faar du det siste af Brevkortene. Min hjærteligste Tak for Brevet fra Quorp og Kortet fra Ravit, saa er vor kære Søster altsaa fulgt efter vor kære gamle Moder ind i Faderhuset med de saliges Palmegren i haanden, lovsyngende Gud og Lammet, som ogsaa antog sig hende i den 11 Time. Et svært Slag for de kære Efterladte, motte Herren derved faa dem draget in i sin Hyrdefavn. Ja min kære Mie, mig har Herren atter forunderlig bevaret Livet. Igaar kom en Granat af svært Kaliber og slog ned lige ved mit Hul, dog den var blind, men Veggene skred ned sammen om mig og jeg laa halft begravet i Jordmasserne og kunde ikke røre mig, en Kammerat gravede mig ud og jeg havde ingen Skade taget. Ja vi vil sammen takke Herren for hans store Naade imod os. Hans Navn være Ære og Pris. I inderlig Kærlighed Din egen Georg.
Amiens
Vor kære søster er Georgs halvsøster Tille. Du kan læse hendes historien om hendes usædvanlige liv i noterne til dette brev: http://krigsbreve.blogspot.com/2015/06/i-skyttergraven-d-7618.html.

Ca. 7.6.18

I kære Sørgende! 

Det sorgens Budskab har nu naaet mig herude i Skyttergraven, at vor kære Tille nu er fulgt efter vor kære gamle Moder. Ja i kære jeg føler dybt med Eder, Savnet af den elskede Hustru og gode Moder, min kære Søster. Ja den elskede Hensovede hvad var hun ikke alt for Eder, dig kære Svoger en omsorgsfuld Hustru, og eder i Børn, en opofrende Moder og mig hendes Broder, en Søster, som vel neppe mange har havdt. —- Jeg takker min kære Frelser, at det blev mig forundt at staa ved hendes Dødsleje og se vor kære gamle Moders Bønner gaa i opfyldelse, ofte har jeg hørt hende om Natten paa hendes Leje, kæmpende med Gud om Tilles Frelse og ogsaa om eders. Og hun vil nu Hinsides se hendes Bøn opfyldt, og byde vor kære Tille, som første, Velkomshilsener. Vil i ogsaa i Kære engang, naar Velkomshilsen bydes os, modtage den, af de for os saa kære to? - 

Det var med bævende Hjærte da jeg for siste Gang kom for at tage Afsked med hende, men da jeg saa saa hende med Smilet om den døende Mund, frimodig gaa Døden imøde, og sagte: Paa Gjensyn hos Gud og vor kære Moder, da blev mit bævende Hjærte stemt til Tak, fordi Lammet var bjærget i Hyrdens Arme. Hun har nu overvundet og er gaaet forud for os og staar nu sammen med Moder med Palmegren i Haanden foran Tronen og synger Jesum Ære og Pris, det skal være os en trøst i vor store Sorg. Det er et svært Tab men vi vil unde hende de Saliges evige Hvile. Til os hedder det: Se opad og sænk ikke ned dit Øje, og hæng ej Hjærtet fast ved Jordens Grus. Thi vi har her ingen blivende Stad, men søger den tilkommende, og der naar vi hen naar vi som Paulus, strider Troens gode Strid, fuldkommer Løbet og bevare Troen. Den Tro blef Tilles frelsende Tro, lad den ogsaa blive eders, det ønsker og beder for eder Eders 

Georg.
Amiens
Dette udaterede brev lå separat fra de andre breve, bl.a. sammen med begravelsestalen ved Georgs begravelse. Det er formodentlig skrevet samtidig med brevet til Marie den 7.6.1918, hvori man kan læse mere om Tille, Georgs halvsøster Botille. Det virker, som om det er skrevet og sendt til Tilles efterlevende.

I Skyttergraven d. 7.6.18.

Kære Forældre og Søskende!

Da vi paa Pinsedag atter sade sammen om Kaffebordet, under de lyse- og mørkerøde Tulipaner (Kærlighedens Tejn), som duftede os i møde, var det en lykkelig Følelse der strømmede gjennem min Sjæl. Jeg kom lige ud af Dødens Arme, hvor jeg havde sedt Dødsrigets ødelæggende Magt og var nu sat ind i Livets Land hvor alt sprudlede af Kærlighed, Liv og Lyst, og mit Indre frydede sig i dette Paradis, og gjennem min Sjæl strømmede en Tak til Gud som havde forundt mig denne Lykke, ved Siden af min kære unge Hustru at motte fejre Pinse sammen i hendes kære barndoms Hjem sammen med eder alle i Kære, og jeg siger eder hermed endnu min hjærteligste Tak for al den Kærlighed og Godhed som jeg merkede i omgav os med, og vi følte os lykkelig hos eder -
Savnet af min kære gamle Moder, har min elskede Mie storligen forstaaet at forskaane mig fra, og hjælpe mig over. Ja i Kære, i kan tro det var mig en Lykke, da jeg kom hjem til mit lille Hjem der at finde en kær lille omsorgsfuld Hustru, som søgte at gjøre alt lyst og hyggelig for mig og jeg kunde ikke andet end at tage hende i mine Arme og trykke hende til mit Bryst, og vi følte tilsammen Kærlighedens Brendende Magt, og vi motte paa vore Knæ, for at takke vor kære Gud og Frelser for hans uendelige godhed og barmhjærtighed mod os to syndige Mennesker. -
Det gorde mig ogsaa inderlig godt, at høre den Tak hun modtog af min kære Søsters døende Mund da vi var oppe for at tage Afsked med hende, der saa jeg Kærlighedens sejrende Magt. Ja vor Moders Bønner har ikke været forgjæves, vor kære Søsters Sjæl blev frelst, saa hun glad saa Døden imøde, om hun alt er fulgt efter Moder, hjem til Gud? -
Nu ligger jeg atter i Skyttergraven og tænker tilbage paa den skjønne Orlovstid, jeg har det ellers godt og er ved frit Mod -
Saa de inderligste Hilsener til eder alle fra Eders Georg.
Amiens
Tille er Georgs halvsøster Botille (samme mor, Adelheid). Historien om Tille og hendes mor er usædvanlig:
I kirkebogen for Bjolderup kan man læse

Født 3.8.1872
Botille Petersen, en Datter af
Adelheid Petersen i Raved
og hendes hende utro blevne
Forlovede Fritz Wendt fra Stre-
gendorf i Mecklenborg.
Faddere: Adelheid Petersen Ravit
Kirstine Petersen ibid
Georg Knudsen ibid

Adelheid har altså været forlovet men blev svigtet før hun fødte deres barn.
Den tredje fadder, Georg Knudsen, blev gift med Adelheid 8 år senere da han var blevet enkemand med 8 børn. Der var 25 års forskel på de to. De fik sammen tre børn, Peter, Anna Cathrina, og tilsidst Georg, som skriver disse krigsbreve.
Da Adelheid (f. 8.1.1843) selv blev døbt i Bjolderup var en af fadderne Peter Mathiesen Knudsen, bror til hendes senere svigerfar - så det er to familier, der har været tæt forbundne.
Tille var selv enke ved sin død, efter Johan Jörgensen.
Georg skriver i flere breve om, at Tille blev "frelst" før hun døde, og at det var deres mors inderlige ønske der der blev opfyldt. Også at hun på sit yderste takker Marie, det må være for hendes indsats med at pleje den syge mor. Hvad der ligger bag dette kan vi kun gisne om.

Et usædvanligt liv. Du kan finde Tille i slægtstavlen.

Skrevet d. 7.6.18.

Min elskede Konelil

Først hjærtelig Tak for Kortet fra Flensborg som jeg modtog siste Nat og læste i Morgen det var jo godt at du fik dig lidt udgrædt da du kom tilbage til Onkels det letter Sindet og gjør godt kan jeg tænke mig, du har ellers ogsaa faaet godt udsovet, ser jeg, du sov vel heller ikke meget den siste Nat vi laa sammen over Trykket, fordi Adskillelsestimen nermede sig. Jeg kunde nok have bleven i Flensborg til om Morgenen, men det var godt at jeg ikke gjorde det. Farplanmæssig havde jeg 6 Minutter men da vi kørte bort, var Toget fra Nord ikke løbet ind endnu. Mine 2 Brevkort fra undervejs har du vel modtaget? der ser du jo hvorledes det er gaaet mig. Fra Slesvig af havde jeg Sitteplas. Hvorledes gaar det dig nu min Elskede har du dig atter indlevet i din Ensomhed? haabentlig har du ikke fældet alt for mange Taarer. Jeg tror dog at du nu er glad ved at jeg nu har været hjemme hos dig, saa er du dog fri for Orlovsspørgsmaalet, og hvorledes gaar det, hoffentlich darf ich auch süsse Hoffnung haben? eller hvad mener du? jeg ønskede det gjerne, du jo ikke mindre, saa du neste Gang kunde presentere en Prins, eller ogsaa en Prinsesse for mig naar jeg kommer paa Orlov? Jeg tror du kan let overstaa det, da du jo er godt bygget for det og ogsaa sund, tror du ikke? det er dog smukt at være gift i den henseende? I Dag for 14 Dage siden var det altsaa vi havde de Quorper i Besøg, og jeg haaber at de har befundet dem vel hos os til Pastor Nielsen har jeg ogsaa skrevet det var rart at han netop kom den Dag, det glædede mig meget, det var vist godt til pas for Fru Møller, det merkede man saa er hun vel ikke fornermet mere, som ved vort Bryllup, du har vel nu hørt hendes Dom? Jeg har ogsaa skrevet dem hjemme et langt Brev, som du jo sikkert faar at læse naar du kommer derover, mon du var glad derfor? nu er du vel ferdig ude i Haven, jeg havde gjerne hjulpet, moske har i faaet Rejn saa du kunde faa plantet - Jeg har nu faaet en Inf. Gruppe og ligger for ude, til Dækning af et Masingewær, her forstyrrer hverken Peter eller Paul os, og Tommy lader os ogsaa i Ro saa du ser jeg har det meget godt, men det var dog behageligere derhjemme hos dig. Saa slutter jeg med de kærligste Hilsener Din tro hengivne Mand Georg.
Amiens
Hoffentlich darf ich auch süsse Hoffnung haben kan oversættes med forhåbentlig kan jeg også have søde forhåbninger.

Skreven d. 5.6.18.

Min inderlig elskede lille Kone!

Guds Fred til Hilsen.
Nu atter mit første Brev fra Skyttegraven, foran Fjenden under den vante Hylen. Siddende i min Dækning, sammen med en Kammerat gaar mine Tanker stadig tilbage til de lykkelige, henrundne Orlovsdage og Minderne staar oplivende og herlige i mine Tanker. Jeg har derhjemme hos dig min Elskede faaet ny Kraft og ny Levelyst til at gjennemgaa de Gjenvordigheder og Savn Forsvarskampen fører med sig. Du er den jeg taaler alt for, og du er den, jeg kan bære alt for. Det var mig en Glæde at merke at du følte dig lykkelig og at se at du, efter Omstendighederne havde det godt, og dette gør mig Opholdet let her, og stemmer mit Hjærte til Tak for Guds uendelige Kærlighed at han har forundt mig at være Ægtemand, og at eje en saadan Ægtemage, som du min Elskede. Den Lykke merkede vi vist mest, hin første Aften, da vi kom hjem fra Kasø og i hinandens Arme merkede Kærlighedens forunderlige Magt, hin Aften vil ogsaa blive uforglemmelig i mit Minde, og særlig da vi Haand i Haand og i Hjærternes Forstaaelse kunde bøje Knæ for vor Gud da var det som om Himlenes Velsignelse dalede ned over os og fylte vort Hjem og Hjærte med Livets Fred, Lys og Glæde, og jeg tænker mig, at jeg var til Mode som Jesu Disiple, da de sammen med ham paa Tabors Bjerg sagde “Herre her er godt at være". Ja du kan tro jeg følte mig ogsaa lykkelig helt og fuldt at eje dig og ene at motte være sammen med dig i vort fælles Hjem, nydende vor unge Lykke. - Aldrig et Menneske har holdt mig an undervejs eller sagt mig et Ord og da jeg kom til Komp spurgte de mig, om jeg allered kom nu, omendskjønt det var en Dag for sildig. Jeg takker dig hjærtelig for alle dine Breve jeg forefandt ogsaa for de 5 Pakker som endnu var holdne dog dem forærede jeg nogle Kammerater uden at aabne dem og de var glade for Indholdet og sagte mange Tak for min gavmildhed, denne Tak vil jeg give videre til dig. I Brevene ser jeg at du havde været meget bekymret for mig men ogsaa at du søgte Kraften hos den rette Kilde, ogsaa Vrøvlet om Orloven har moret mig nu bagefter, forinden havde du jo sikkert faaet en lille lrettesættelse. Ilden er ikke saa voldsom her nu, som den var før min Orlov, ellers er jeg sund og rask og slutter med de allersødeste Hilsener og Kys fra din egen tro hengivne Mand Georg.
Amiens
Herre her er godt at være er et citat fra - forklarelsen på bjerget - hvor Peter siger til Jesus: "Herre, det er godt, at vi er her. Hvis du vil, bygger jeg tre hytter her, én til dig og én til Moses og én til Elias.".

Skreven d. 4.6.18.

Kære elskede Hustru!

Igaaraftes Kl ½ 10 ankom jeg lykkelig og vel til Kompagniet (Skrivestuen) og traf dem paa samme Sted som da jeg drog bort de var endnu altsaa ikke afløst, men venter hver Dag derefter, en Gang har de faaet Ersatz. Mange af kammeraterne er borte. Nu har jeg faaet ordentlig udsovet, Kl blev nemlig 11 inden jeg kom paa Benene. I Aften gaar jeg med ud i Stillingen. Jeg tænker med Glæde tilbage paa den smukke Orlov og paa min alene tilbagelatte unge Hustru - . Herren anbefalet. Din tro hengivne Georg.
Amiens

Hamborg d. 1.7.18.

Min elskede lille Hustru!

God-Morgen min Skat, nu kan du tro jeg har sovet udmerket her ved røde Kors paa et stor Hotel, Taaget til Cöln gaar Kl 9³⁶. I Aftes blef den 2 inden vi kom til ro. Nu er jeg atter paa Banegaarden og vil skrive ferdig. Hjærtelig Tak for den dejlige Orlov som jeg motte tilbringe derhjemme hos dig min Elskede. Den dejlige Tid løb alt for hurtig bort, og vi maa nu atter nøjes med at leve i Minderne, dog Minderne er ogsaa smukke. Herrens herligheds Lys skinner over os, han giver os sin Fred, ham anbefalet. Din dig inderlig elskende Mand Georg.
Hamborg
Georg har vist taget fejl af juni og juli i sin datering.