Skrevet d. 12.6.18.

Min hjærtenskære lille Kone!

Forglemmigej, det var den Blomst du havde indrammet dit ungdoms Billede med, og saaledes sent dig ham ud i Felten, som er eneberettiget af Billedets Person. Blomsten taler om en inderlig Kærlighed til Modtageren, om at elske i samme grad og advarer mod aldrig at glemme den Pagt der er sluttet mellem to Menneskesjæle. Og du maa tro, min Elskede at det er mit højeste Ønske at gjengjelde denne Kærlighed og saa godt jeg kan søge at gjøre dig Livet let lyst og tilfredsstillende, derfor min hjærteligste Tak for dit Billede. Dernæst Tak for Billedet af vort kære lille Hjem mit elskede Barndomshjem som er saa rig paa skjønne Minder, hvor ligger det fredelig, indrammet af Træernes Grene, naar man ser ind af de af Vintræet omslyngede Vinduer, ser man de hyggeliggjørende hvide Gardiner, og de dejlige Blomster, som blev plejet af Moders Haand som i et Drivhus. Dernest den hyggelige Veranda indhullet af Vildvinen, paa Bordet den ternede Borddug, og en duftende Blomsterboquet rigtig indbydende til en fredelig Pasiar, eller et lille Kaffeselskab. Tjørnehejnet hæver sin Velving over Havelaagen hvorigjennem saa mangt et beklemt Hjærte har fundet Vej til en Veninde en Moder som havde Forstaaelse for sammes Sjæl - og nu, nu bor min ungdoms Hustru der og fylder Huset med nyt Liv, med sterke rørige Hænder, som virker og skaffer for den fraværende Husbonde, og et Suk gaar stundom gjennem de stille hyggelige Værelser, hvornaar vil den fulde daglige Forening finde sted, da Hjemmet bliver Hjem for baade Mand og Hustru? -
Tak for dine Breve fra 4 og 5 som jeg har modtaget, det er rart for dig at have Moders Selskab. Telegrammet fra Johanes har jeg ikke faaet endnu, men jeg har allerede skrevet til dem igaar, hvis du ikke skulde faa Brevet at læse saa vil jeg hermed sende dig hvad jeg havde Optejnet. Det gjør mig inderlig ondt for dem, motte de derigjennem faa øje for det livsens Lys som Gud i sin Kærlighed lader skinne i Jesus. Vi vil dog takke Herren for at Tilles Sjæl endnu blev frelst inden det var forsildig, Moders Bøn er hørt Gud ske Lov! Nu hører jeg jo saa vist nermere om alt, og hvorledes du havde det sammen med Peter og Emilie, eller var E. endnu syg? det glæder mig at Peter kunde deltage i Begravelsen og at han kan være derhjemme og en Tid være fri for Krigens Tummel. Jeg har det ellers meget godt, bestiller ingenting ligger hele DAgen paa Ryggen i mit Hul det samme Hul hvor jeg siste Dag nær var bleven begravet, om Formiddagen sover vi om natten gaar et paar af min Gruppe tilbage og arbejder i Hovestillingen og vi andre vaager. Jeg har nu siden jeg spiste den siste varme Mad derhjemme hos dig, ikke faaet noget som helst varmt Mad, det giver nemlig ingen varm Mad her i Stillingen vi lever ved tør Kost. 750 gr. Brød 2000 gr. Kød lidt Smør og Marmelade eller Ost, og kold Kaffe, dertil Hartspiritus saa vi kan varme den, jeg har jo endnu lidt Forraad af Smør og det gode Skinke som bekommer mig fortreflig der tales om at vi snart bliver afløst, igaar blev der en af min Grup. let saaret til venstre for os er de atter gaaet frem, 8 Klm. dybde 35 Klm brede, det har du vel læst i Avisen. Vi vil anbefale Sjæl og Legeme i Herrens Haand, der er vi bedst bjerget for Tid og Evighed. Din, i Kærlighed paa dig tænkende Mand, Georg.
Amiens
Tille er Georgs halvsøster Botille, der døde den 3. juni 1918. Læs mere om hende her: http://krigsbreve.blogspot.com/2015/06/sndag-d-9618.html.