29.01.2008

Tim Lorrrain Gebit d. 29.1.15.

Kære Moder!

Han som har hjulpet hidintil han hjelper og herefter han altid kun det beste vil og han har Almagts Kræfter o.s.v. den Salme traf jeg lige paa, i den lille Salme­bog, som du sente mig fra Jørgen Lorenzen, og den gjorde mit Hjerte godt ja kære Moder hær har man brug for Guds Ord og hær merker man ret den veldige Trøst som ligger deri. Ja Herren har hjulpet mig hiindtil, og det er min store Trøst at han ogsaa i Fremtiden vil være min Beskjermer. Ligger i Dag i 2 Linie hver 3 Dag er vi i 1 Linie i aaben Skyttergrav en 30-40 m for Fjenden, for deres Kugler er vi temmelig sikrede. Graven er 2 m dyb med et Trin op paa Brystværnet hvor vi skyder igjenem et langlig Hol som befinder sig i en ½ m bred Staalplade, hvor Kuglerne ikke gaar igjennem, men for Haandgranaterne og Minerne og Granaterne er vi ikke sikrede, dem er vi nødt til at tage imod, og mangen en slaar ogsaa ned i Graven, men saa mange saarede og Døde som i Førstningen har vi dog ikke. Nu har Rejnen dog hørt op, har nu haar Frost. Begyndelsen var god, da stode vi i Vand op til Stevleranden, og da vi kom ud af Graven saa vi ud som et Svin der har veltet sig gjennem en Leertrade og gjennemvaade, dog tros alt har jeg en glubende Appetit, og Forplejningen er urnerket. Herren være takket for hans Naade imod mig. Du seer mit Papir er snar op­slit send mig Cuvert og Papir med i dine Breve, og send mig Starinlys, og en Sjek­pibe da min er gaaet i tu, og ellers et og andet, det ved du jo, saa en kærlig Hilsen til dig og alle derhjemme fra din tro Søn Georg.


Lertrade:
Iflg. Feilbergs jyske ordbog "et sted hvor ler æltes"

27.01.2008

Piasong d. 27.1.15.

Min elskede Mie!

Frygt ikke, thi jeg har gjenløst dig, jeg har kaldet dig ved Navn du er min. Ja kære Mie, dette Ord gav Herren mig den anden Dag da der kom tvylende Tanker op i mit Hjerte om jeg ogsaa var hans om jeg ogsaa var rede til at møde ham naar jeg skulde stedes for hans Domstol, og du kan tænke dig kære Mie at mit Hjerte blev trøstet, og frimodig. O hvilken stor og herlig Frelse; vi har at ty til i Anfeg­telsens Timer. Det er en farlig Hjørne vi er kommet i den kaldes, Hexenkessel, det er en Kile der er dreven in i den Fjendlige Linie. Krigen er helt anderledes som i førstningen, da gik det altid fremad, nu sidder alt saa fast forskanset, i Skyttergravene. Kuglerne er vi tæmmelig sikre for, men Minerne og Granaterne dem er vi prisgivne, dog kære Mie derfor maa du ikke blive bange, vi har en Herre som alting magter og ham vil vi overgive os helt til, saa er man saa forunderlig tryg. Ellers er jeg sund og rask og kan let gjøre min Tjeneste. I Dag er det Kaiserens Fødselsdag, men det vil vi vel ikke faa meget at mærke hær. Gud velsigne ham og give ham stor Frimodighed. Du maa undskylde mit smukke Skrivepapir, det er jo Krig, jeg vil sende dig mine Dagbogs Fortejnelse, da vi ikke maa beholde dem ved os, for naar vi skulde falde i Fjendens Hænder, kunde de være dem til nytte. Post kan jeg vel ikke vente i denne Maanet, haaber at du og alle derhjemme har det godt, giv min Adr til dem der vil skrive til mig, et Brev er kjærkommen. Saa min kærligste Hilsen, Din Georg.

Husk at sende Brevpapir med, for det er knap hær.



Frygt ikke, thi jeg har gjenløst dig, jeg har kaldet dig ved Navn du er min er et citat fra

20.01.2008

Avre d. 20.1.15.

Feldpostkarte.
Kære Mie!

I Dag gaar det løs i Skyttergraven, i Gaar hilste Prins Eitel os, enver person­lig og gav os Haanden, og spurgte os efter vort befindende og hvor vi havde lig­get i Lazarett, han er vor Brigade Kommandør. Kærlig Hilsen din Georg.




Prinz Eitel Friedrich von Preußen
2. søn af Kaiser Wilhelm
* 07.07.1883 i Potsdam
† 08.12.1942 i Potsdam

Geschrieben, den 20.1.1915.

Feldpostkarte.
Kære Mie!

I Dag er jeg nu ankommen hær i 3 Linie, bliver liggende hær til Morgen Aften skal saa løse af i første Linie, det er hær mellem Reims og Verdun. Min Adr er Res K. 11 Komp. 1 G R z Fuss, 1 Garde Infanteri Brigade Gardekops im Westen, havde haa­bet at træffe Petersen hær men han er falden i Gaar, en Broder til Skovs Kone. Kærlig Hilsen din Georg.

18.01.2008

Hirson d. 18.1.15.

Min allerkjæreste Mie!

Nu har vi atter en Nat overstaaet og sovet helt godt, du kan vel ikke begribe at 8te Mand kan komme til at ligge i 1 Cupe, det skal jeg forklare dig, det gaar nemlig helt godt. 2 Mand ligger oven i Nettet paa Tornisterne 2 Mand i Mittergangen, med Benene sammen 1 Mand paa Sidegangen, de ligger paa Halm og de siste 3 paa Ben­kene, saadan har vi nu sovet i 3 Nætter og det har været helt gemytlig, nu i Dag kommer vi vel til vort bestemmelses Sted, der siges vi kører til Verdun, det kan saamend være det samme hvor de kører os hen for det er vel lige slemt overalt, dog vi er langtfra kjede af at kjøre der siges jo langer je besser vi er hær i N Frank­rig og kjører nu Sydpaa, i Hirson fik vi vor Morgenkaffe og Rissuppe, i Gaar fik vi 3 gange varm Mad saa du kan nok forstaa at Forplejningen er bædre hær som da vi kjørte igjennem Tyskland, det var paa Grund af en Forseelse, vi var ikke bleven tidsnok anmelte. Humøret er ellers meget god, dog lidt mere rolig, og ikke saa bru­sende som første Gang vi droge ud, vi ved jo hvorledes det gaar til, dog man ser ingen bedrøvede Ansigter, undtagen nogle af Rekruterne fra 3 G R, som ser lidt verdulgt ud. Jeg vil til slut give dig et par Ord med, af min Andagtsbog. 2 Sam. 24.14. Jer. 39. 11. Ps 103.9.10.14. Mal. 3.17. 1 Cor. 10.13. Luk 22.31.32. Es. 25.4. Ja kære Mie i Herrens Haand ville vi lægge os for der er vi best bjergede i Tid og Evighed. Saa anbefaler jeg dig og mig til Herrens Varetægt, og ønsker dig Herrens Nærhed og Fred din tro hengivne Georg.

Tænker du kan læse det Toget skrumper.




Her er alle Georgs skriftsteder fra brevet:







17.01.2008

Landen d. 17.1.15.

Feldpostkarte.
Min elskede Mie!

Nu er vi hær i Belgien mellem Lyttig og Loven. Kl er 8 om Morgenen i Aftes blev kl 11 inden vi fik noget at spise i Nat har jeg sovet helt godt, vi er ellers 8 Mand i Cupeen. Dette Kort har jeg faaet i Aachen, hvor Davits Psalmer ogsaa bleve for­delte. Saa en kærlig Hilsen din Georg.

15.01.2008

Aachen d. 16.1.15.

Min kære elskede Mie!

Nu er vi saa altsaa snart ved Grensen, og kommer vist nu gjennem Belgien. Kl. er nu 7 og vi har ingen Middag faaet endnu. I Burg skulde vi have haft, sade ogsaa ved Bordene med Spiseskaalerne, men Inholdet var Fikserbillede, vi skulde saa vente med Middagsmaden til Kl 5, men de bleve ved at kjøre, godt at vi havde forsynet os fra Potsdam, jeg havde endnu en Pakke af mine Julekager, som nu sma­ger fortræflig, jeg har ogsaa de smaa Pebernødder med, som Moder sente mig til Ju­len nu gaar de glat med. Det kan nok gjøres behov at have varmt Tøj paa, da det er meget koldt, jeg har 2 uldne Trøjer paa, 1 Mavebelte, 1 langt Halsdug som jeg kjøb­te i Potsdam som gjør mig særlig godt, den strikkede Hovebeskytter som Tinne sente mig er god naar vi skal udenfor. 1 Lungebeskytter har jeg ogsaa, men den har jeg ikke paa, et par Pulsvarmere og 1 par Fingerhandsker, saa du kan nok forstaa at jeg er godt forsynet og saa har jeg jo ogsaa alt det gode Tøj som jeg har faaet ud­leveret. Mange Tak for dit kære Brev som jeg modtog lige da vi skulde til at rejse fra Potsdam, fik ogsaa et fra Moder som jeg nu har kundet læse paa Rejsen, ellers har jeg det meget godt kun er jeg lidt forkølet men det er dog bædre nu. Ja kære Mie, Herren gaar med mig, og er min Styrke, og det er min Bøn til ham, at han ogsaa vil være med dig, og være din Fører og Leder og trøster, ja lad os opløfte vore øj­ne til ham fra hvem for Hjelp skal komme. Morgen vil vi jo saa vist være ved Fron­ten. Saa en kærlig Hilsen fra Din tro hengivne Georg.

Aachen d. 16.1.15.

Feldpostkarte.
Kære Moder!

Nu er vi saa atter ved Grensen, og gaar det nu gjennem Belgien. Forpleiningen er ikke saa god som paa den 1 Transport vi har ingen Middag faaet endnu, ellers er alt vel. Kærlig Hilsen Din tro Søn Georg.

12.01.2008

Potsdam d.12.1.15

Kære Moder.

Saa en siste Hilsen hær fra Potsdam, da Rejsen gaar for sig Morgen, tænker at du glæder dit til dette Billede, sender dig mine Sager. Kærlig Hilsen din Søn Georg.


To soldater, Georg siddende

11.01.2008

Potsdam d. 11.1.1915.

Min kæreste Mie!

Kærlighed er hans Banner over mig, staar der i Højsangens Bog. Allerførst min hjer­teligste Tak for alle dine Breve og Kort, som glæder mig meget, ja nu er det nok dig der skriver flittigst, men nu tænker jeg ogsaa at det er dig som har den meste Tid. Ja kære Mie nu har jeg været den længste Tid hær i Potsdam da jeg igaar er bleven Feldtgraa indklædt, vi skal være rede til at rykke ud den 15. men det kan got vente lidt endnu inden vi tager bort, funklende ny Sager har vi faaet fra Top til Taa, ja der hører rigtignok mange Ting til en Soldats Rustning, ja jeg tror nok du vilde undre dig over den masse Sager vi skal have med, men naar alt faar sin bestemte Plas, saa bærer det sig helt godt. Du har jo ordentlig været paa rundtrejse de havde det vel godt nede i Haderslev? og saa var du ogsaa hjemme i Ravit, til Moders Fødselsdag, hvor jeg tænker at du ogsaa har havdt det rart? ja kære Mie du har jo vist læst mine Breve, som jeg har skrevet til hende jeg tror nesten at jeg har skreven oftere til Moder, i den siste Tid som til dig min kære lille Mie, tænker dog ikke at du føler dig tilsidesat der­over, jeg skriver ellers nesten hver Dag, men der er jo ogsaa saa mange at skrive til, og en Soldat vil jo gjærne have Brev igjen, havde i Dag Brev fra Th. Fester­sen, med velagt Apenrade Tageblatt. Brevet glædede jeg mig meget til havde igaar en Pakke fra Søster Tinne, Joh. er jo dog hjemme endnu. Peter har jeg ikke hørt fra siden i Julen, jeg tror ogsaa at han kommer snart bort, jeg gaar jo ud til I G. R. z Fuss, som fortiden skal ligge for Arres i Frankrig. Var i Gaar til Møde i Gemeinschaftsverein og om Aftenen til Samtalemøde og Bønne­møde hvor jeg blev rig velsignet vi vare 7 Soldater deriblandt 3 Underoffizerer og 5 Civillister, vi samtalte over Ordet i Math. "Frygter ikke for dem som slaar Legemet ijæl og s. v. - Ja kære Mie hvor kan vi dog være tryg, naar vi ere i Je­sus, og har vore Synders forladelse ved hans Blod. Selges ikke 2 Spurve for 2 Pen­ning, og en ikke en af dem falder til Jorden uden vor Himmelske Faders Vilje, der­for, frygter ikke i ere bedre en mange Spurve ja endog alle eders Hovehaar er tal­te. Ja kære Mie lad os med hverandre lære at indordne vor Vilje under Guds Vilje, saa er alt saa let at bære naar vi tager det af hans Haand, og at vi maa lære at ofre os selv i stort og smaat, saa faar vi ogsaa at mærke sødmen i, at vandre i hans efterfølgelse. Jeg glæder mig til at du har den Overbevisning i dit Hjerte, at jeg nok skal komme hjem til dig igjen, og om det er fra Herren skal Tiden nok vise, dog jeg beder Herren om at han vil løse dig mere og mere fra det Jordiske, og at vi med verandre maa have Blikket himmelvendt, dog dette er ikke saa let en Sag, det maa gjennemkæmpes og den Kamp gaar ikke af uden Smerte, der slaar Herren ofte dybe Saar, for saa atter at læge, og gjore os stille. Paa Lørdag Aften var jeg ude at besøge Georg han ligger nu i det nye Palais, og paa Søndag Eftermiddag besøgte han mig vi gik saa sammen til Møde. Ellers har jeg det meget godt, og er ved god Sundhed og haaber det samme om dig. Til Slut de kærligste Hilsener fra Din tro hengivne Georg.


Kærlighed er hans Banner over mig må være et citat fra

Frygter ikke for dem som slaar Legemet ijæl er ikke fra Matthæus men fra

02.01.2008

Potsdam d. 2.1.15.

Min kære elskede Mie!

Kom Hjerte tag dit Rejnebret, skriv op dit livets Dage, see til at du kan sanse ret og tænke lidt til bage, o.s.v. Saaledes synger vi i vor Nytaars Salme. Ja kære Mie, ved Aarsskiftet kommer der mange Tanker op i vore Hjerter. Hvorledes vil det kommende Aar blive, hvad vil det bringe mig? og mange andre Tanker be­skjeftiger os i disse Dage. Ja maatte da vore Tanker blive staaende ved ham fra hvem vor Hjelp skal komme, saa kan vi saa trygt gaa ind i Fremtiden han har været med os i det svundne Aar, han har trøstet os og hjulpet os, ja holdt os oppe med sin retferdigheds højre Haand, jo hvor har han ikke været god imod os især, han har lagdt alt saa forunderlig tilrette for os, og skjenket os saa megen Vel­signelse, og bevaret os for megen Nød og Smerte. Ja kære Mie vi har meget at tak­ke ham for, og vi vil ikke glæmme at love og prise hans hellige Navn. Ja naar vi seer tilbage paa det svundne Aar, saa maa vi udbryde! jeg er ikke vær al den Mis­kundhed og Barmhjertighed du har bevist imod mig, det er idel Naade. Og naar vi skuer tilbage paa Herrens Førelser med os i det svundne Aar, saa kunde vi trygt gaa ind i det nyg, vi ved at Herren gaar med os, og vil være vor Ledestjerne i­gjennem alle mørke Skygger, og lyse for os, saa bliver alt saa lyst og vor Gang saa let. Dit Ord er en Lygte for vor Fod og et Lys paa vor Sti siger Salmisten. Vær frimodig og stærk, forferdes ikke og ræddes ikke, thi Herren din Gud er med dig paa al den Vej du skal vandre paa. Ja kære Mie hvilken Forjættelse hvad har vi saa at engstes for, naar han siger forferdes ikke og ræddes ikke jeg er eders Gud. O hvor har vi det ikke godt, vi, hans Børn, blot vi mere vilde overgive os i hans Hender. I Gaar var jeg til Kirke i Garnisonkirken, hvor vi fik en veldig Præ­diken af vor Divisions Præst, som lige var vent tilbage fra Fronten, og i de næs­te Dage atter drager ud, over Jakobskampen, han kalte det slaphed, naar vi siger, blot det snart havde en Ende, blot vi snart faar Fred igjen, han sagde, vi staar i Kamp med en Verden af Fjender, helt alene, som Jakob med Gud, og vi vil ataa vor Mand og kæmpe, saa vi overvinder os selv og vore Fjender, og kæmpe og være stille for Gud intil hans Time kommer, at han kan velsigne os, og jeg maatte give ham fuld­kommen ret. Om Eftermiddagen var jeg i Berlin i KFUM vor jeg traf sammen med Math. vi havde en velsignet Bibeltime, som blev ledet af en kær troende Salmeister, og bagetter et Bønnemøde, det var mig en stor glæde at Mathias kom frivillig med ind paa Knæ for Gud, mange hjerteligge Bønner bleve opsente til vor Gud, og sikkerlig har han hørt vort Suk. Kære Mie, du skriver, om jeg dog ikke kan komme paa Orlov, da svarer jeg dig et bestemt Nej, da vi ingen faar, og skriv endelig ikke til min Hauptmann, du bereder mig blot dermed Vanskeligheder. De siste Linier i dit Brev glædede mig mest, ja jeg kjender dig jo nok du min lille, af Følelserne, let med­revne, Mie, og jeg kan ogsaa let tilgive dig det, men jeg beder dig, med Guds Hjelp, bliv mandig og bliv stærk, til ham anbefaler jeg dig, i mine Bønner. Fra Georg har jeg slet ikke hørt endnu, han skal jo være hær i Potsdam, men jeg har ikke kundet finde ham, jeg har skrevet Hjem om hans Adr. og har ventet efter Svar i 5 Dage, det er jo en underlig Historie, som nesten ergrer mig. Moders Fødselsdag er den 8 Januar. Saa en kærlig Hilsen til dig og alle derhjemme, fra din tro hengivne G.C. Knudsen.

Den 8tende eller til den 15 maa jeg vist atter drage med ud i Fronten.


Dit Ord er en Lygte for min Fod, et Lys på min Sti er et citat fra

Vær frimodig og stærk, forferdes ikke ... er et citat fra

Lyt til "Kom hjerte, tag dit regnebræt"