28.12.2007

Potsdam d. 28.12.14.

Kære Moder!

Jeg er den, som udsletter dine Overtrædelser, for min egen Skyld, og jeg vil ikke ihukomme dine Synder. Salig er den hvis Overtrædelser er forladt, hvis Synd er skjult - Hvo er en Gud som Du, der borttager Misgjerning? O hvilken Trøst for os arme fordømte Mennesker, saa langt som Osten er fra Vesten, saa langt vil han bort­fjerne vore Synder fra os, ja saa kan vi nok sige: Salig er det Menneske. Det har Gud alt skenket os i Naade, da han hin Julenat sente os sin Søn, hvis Fest vi nu lige har fejret. Ja kære moder hvilken smuk Julefeste har vi ikke forlevet, netop dette Aar, alt derude i Naturen var saa ren og vid, ja Naturen har iklædt sig Fest­dragt, alt Smus og Snavs er tildækket med et vid Sneedække, saaledes er det ogsaa i vore Hjerter, vi som har vore Synders Forladelse, vi ere tildækkede med Jesu Ret­ferdighedskjortel, saa vi ere renere som Snee, overfor Gud. Ja kære Moder det er godt at være hos Jesus og herligt var det at fejre Jul med ham, han er bleven saa stor for mig netop i denne Jul da alt ser saa sort og mørkt ud allevejne. Ja i Trængslernes Tider merker vi allermest Herrens Nærhed, da straaler han allermest for os, i sin Glorie. Juleaften bleve vi rigelig beskjenkede med Julegaver, af Verein ehemalige Charlottenschülerinnen. En Præst holdt Juleaftensprædikenen, og Sangkoret sang de smukke Julesalmer, 4 Stemmig, for os. Det gjorde et dybt intryk paa os, at see al den Kjærlighed som vi bleve overøste med, den Juleaften tror jeg næppe, nogen af os vil glæmme. Om Aftenen Kl 8 fejrede jeg for anden Gang Jule­aften, sammen med Allenestaaende, i Gemeinschaftsverein, hvor Jesus Julens Konge var Mitpunktet. Vi er hær i mit Comp 5 Mand og 1 Untffs som kommer sammen om Guds Ord. Paa 1 Juledag var jeg til Kirke, og om Eftermiddagen til Juletræ i Gemein­schaftsverein saa du kan dog see at jeg har havdt det godt. Georg har jeg ikke hørt fra det er dog underlig, har heller ikke kundet finde ham, havde dog gjærne besøgt ham i Julen, du har vel skrevet mig sin Adr. mange Tak for Julepakken og Pengene og Brevet. Saa en kærlig Hilsen din tro Søn Georg.


Jeg er den, som udsletter dine Overtrædelser, for min egen Skyld, og jeg vil ikke ihukomme dine Synder er et citat fra
Salig er den hvis Overtrædelser er forladt, hvis Synd er skjult er et citat fra

27.12.2007

Potsdam d. 27.12.14.

Min elskede Mie!

Nu er den deilige Julefest atter overstaaet. Idag er det Søndag, og da jeg ikke er med til Kirke i Formiddag, saa vil jeg benytte den til, at fortælle dig, hvorledes jeg har forlevet Jul. Paa Juleaftensdag, da vi kom paa Benene, og stak Hovedet ud af Vinduet o hvilket herlig Syn, hele Jorden var bedækket med et Sneedække, saa alt straalede saa ren og vid. Ja du kan tro, det forhøjede Julestemningen, og mine Tan­ker gik straks til ham Julekongen, som kom herned, for at iføre os lange vide Kjort­ler som ere tvettede i Lammets Blod, til at bedække al vor Synd og Brøde, for Guds Aasyn, saa vi kan staa for ham som ustraffelig, ulastelige i Retferdighed. Saa be­gynte vor Julesysel, alle Senge bleve bragte in i et Sideværelse, og Salen rent fejet. Saa blev der bordet og benket, i 3 lange Rækker, for 150 Mand. I et par Ti­mer, og alt saa festlig ud. Juletræet var pyntet og paa Bordene skinnede sneevide Bordugge. Om Eftermiddagen var die Beseherung. Kl 3 saad vi alle ved Bordene efter A.B.C. Foran os, paa Bordet, laa vore Julegaver, en Skjorte Cigarer Cshokolade Æb­ler Honingkage Pæbernødder, det var alt sammen fra Verein ehemalig Charlotten­schülerinnen, som alle vare tilstede. Sangforeningen, sang ossaa nogle smukke Ju­lesalmer, en Præst holdt saa en kort Tale til os, derpaa takkede vor Loitnant i vort Navn, Foreningen for al den Kærlighed som de havde overøst os med, derpaa holt Forstanderinden en Tale til os, og takkede os, med rørende Ord, for alt hvad vi havde gjort for dem. Saa kom alle de unge Damer frem med deres Gaver og fordel­te dem mellem os, saa vi tllsist havde en hel Arm fuld, da skulde du have set straa­lende Ansigter, vi viste nesten ikke vorledes vi skulde takke, hosliggende en Sed­del, som var i en Pakke. Saa sang vi alle med hverandre Stille Nacht lesaget af Clavir, der var stor Feststemning, derpaa toge Damerne Afsked. Saa gik det til Fest­maaltidet, Svinesteg og Kartofler, saa kom Julegaverne fra Compagniet, der fik jeg ogsaa en elektrisk Lampe, og saa en Skaal fuld af Æbler og Nødder. Efter Maaltidet gik jeg ned paa Colloseum for at hente min Julegave fra dig, min kære Mie, med det samme besørgede jeg mig ogsaa Orlov til om Aftenen, for sammen med de Alenestaaende at fejre Juleaften i Gemeinschaftsvereinen, gik saa tilbage med den hemmeligheds­fulde Julepakke for at undersøge dens Indhold, og hvor glædede jeg mig til al den Kærlighed du havde pakket med deri. Mange tusind Tak skal du have derfor min kære Mie, og mange Tak for Julebrevet, som jeg ogsaa modtog. Kl 8te om Aftenen var jeg saa sammen med 2 af mine Kammerater, som ogsaa ligger hær, vi er 6 hær i Comp, som kommer sammen om Guds Ord, de andre 3 vare forhindrede vi fejrede saa atter, for 2 Gang Juleaften der var vel en 15 Personer, mest gamle Koner, men der var Jesus­barnet i Krybben, Mitpunktet, hvor herligt at fejre Jul med Jesus. Paa 1 Juledag var jeg om Formiddagen til Kirke, om Eftermiddagen til Juletræ i Gemeinschaftsverein, paa 2 Juledag var jeg ogsaa til Kirke om Eftermiddagen søgte jeg efter Georg, han skal jo være kommet i hær til Potsdam, men han har slet ikke skrevet mig, jeg har ik­ke fundet ham. Hos mig ligger et Postavsnit, en Pakke fra Tinne Loit, som jeg nu gaar ned at hente, det er stemplet d. 22, altsaa længe undervejs, jeg har faaet 9 Julekort og Breve og 1 Forlovelseskort, fra M. Knudsen Jold. Julie Hansen Belstedt. Sidste Jul holdt vi Forlovelse, det har jeg tænkt meget paa, du vist ogsaa. Haaber snart at høre hvorledes i har fejret Jul derhjemme, kom Brevet tids nok? Saa til Slut de kærligste Hilsener fra din tro hengivne Georg C. Knudsen.
Fra den 24. til 25. december 1914, den jul som Georg beskriver i brevet, opstod en spontan våbenstilstand på store dele af vestfronten, hvor soldater fra begge sider mødtes i ingenmandsland, sang julesalmer, udvekslede gaver, spillede bold mm. I Danmark skrev Sophus Michaëlis et lille digt om denne begivenhed, som jeg (Werner) har sat i musik som en korsats 100 år senere i 2014.

Julenat 1914

Fred for en nat! 

De hvide snefnug dryppe
som mild charpi.

Af mørserbrølet træt
forstummer krigens store lazaret:
Fredhåbet fødes atter
i en krybbe.

Du kan se noden her: http://www.melodisamlingen.dk/2014/11/julenat-1914.html og høre en udgave for strygeorkester nedenfor.


22.12.2007

Potsdam d. 22.12.14.

Læs det først om Aftenen ved Bordet.

Min kære elskede Mie!

Ordet blev Kød og boede iblandt os og vi saa hans Herlighed, en Herlighed som den Enbaarnes af Faderen, fuld af Naade og Sanhed. Nu har vi saa atter den kære Jule­fest, og mit Hjerte jubler, og glæder sig over, at jeg, (vi) maa være med til at synge Gud Lov og Pris, for denne uudsigelige Gave som han gav os da han hin første Julenat, sente os sin enbaarne Søn, for at han skulde tilvejebringe en evig Forløs­ning for os, som han gjorde da han paa Langfredag udraabte det store Ord, det er fuldbragt. Med det for øje, og med Troen i vore Hjerter paa hans Forsoningsdød da kunde vi holde rigtig Jul. Ja kære Mie ogsaa dette Aar, hvor alt ser mørkt og sort allevejne og der er ufred, Nød og Elendighed allevejne, og Fremtiden ligger saa sort foran os, saa kan vi dog have den største Lykke og Fred i vore Hjerter naar vi ere forenede med ham, Julens Konge, Jesus Christus. Ja der ved Krybben bliver vi Børn igjen, hvorledes glædede vi os ikke, da vi vare smaa til Julefesten, da fik vi saa mange smukke Sager, og vort Barnehjerte glædede sig, hvormeget mere kan vi da ikke glæde os nu da vi har erfaret hvilken stor Naade der er vederfaret os, da Englene sang Ære være Gud i det Højeste, Fred paa Jorden, og i Menneskene en Velbehagelighed, Eder er idag en Frelser født, som er den Herre Christus i Davits Stad. Jeg tænker at du modtager dette Brev paa Juleaftensdag og at du vil læse det for dine Kære om Aftenen. Ja min kjære i Aften for et Aar siden, da var jeg for første Gang i eders Mitte, og mit Hjerte frydede og glædede sig over den Jule­gave Herren havde skjenket mig i dig min kære Mie, og jeg maa paa denne Juleaften takke eder i mine kjære for hvad i har været for mig det svundne Aar meget har jeg lært af eder, og mange glade Timer har jeg havdt i eders Mitte, men dette Aar har Herren ført det anderledes med os, da kan jeg ikke være sammen med eder, da er det Pligten for vort Land som holder mig tilbage, men dog er jeg i Tankerne hos eder, og jeg glæder mig sammen med eder, over Jesusbarnet, som dog er Mitpunktet for os denne Aften. Saa vil jeg ønske eder alle, men mest dig min kære Mie, en af Herren rig velsignet Julefest, eders og din hengivne G. C. Knudsen.

Mange Tak for den smukke Pakke du havde pakket til mig derhjemme i Ravit. Er du tilfreds med Billederne som Julegave.


Ordet blev Kød og boede iblandt os ... er et citat fra
Det er fuldbragt er et citat fra
Ære være Gud i det Højeste ... er et citat fra juleevangeliet:

20.12.2007

Potsdam d. 20.12.14.

Kære Moder!

Fred paa Jord, Fryd paa Jord, Jesus Barnet blandt os bor. Ja kære Moder saaledes synger vi nu atter, til den kære Julefest, men er det saaledes dette Aar, er der ikke Jammer og Nød, Ufred alle vejne, nu da Krigen raser overalt, kan vi da syn­ge Fred paa Jord, Fryd paa Jord? Ja kære Moder, det kan vi dog! naar vi har Troen i vore Hjerter, paa ham som kom herned Julenat, for at tilvejebringe en evig For­løsning for os, fra Synd Død og Dom, og han har tilvejebragdt denne forløsergjer­ning for os, da han paa Langfredag udraabte det store Ord: det er fuldbragt. Saa kan der dog være Fred paa Jord, tros al Krig og Jammer og Nød, thi hvor denne For­løsergerning annammes i en levende Tro der er der Fred i Hjertet en dyb og stille Fred, som overgaar al Forstand. Ja kære Moder vi vil med verandre takke Jesus for at han har skjenket os denne Tro, saa vi kan have Fred i vore Hjerter, saa ved vi, ihvad der en møder os, saa skal det dog tjene os til gode, dem som elsker Gud! Ja hvilken herlig Trøst ligger der ikke deri for os, saa kan vi trygt lægge os i Jesu Arme, som Barnet i Moderens, og sige: som du mig føre, gaar jeg glad, thi du vil ikke slippe mig og ikke forlade mig. Ja kære Moder saaledes vil vi fejre Jul, med Jesus. Du har jo vist havdt Besøg af min kære Mie, og hun har jo vist fortalt dig hvorledes vi har havdt det sammen, heroppe, jeg tror nok at hun var meget glad for at hun var kommen med, og det var ogsaa mig en stor Glæde. Herren lagde det ogsaa saadan tilrette at vi kunde være sammen hele Tiden. Vil du sende mig 2 par Strøm­per Knævarmere, Pulsvarmere, Mavebelte Hovevarmere, hvad du ikke har, kan jeg jo købe hær, det kan godt vente til efter Jul, da vi vist ikke rykker ud før mit i Januar. Saa til Slut en kærlig Julehilsen fra din tro Søn Georg.

Hermed en Juleforæring.


Fred paa Jord, Fryd paa Jord ... er et citat fra julesalmen Glade Jul.
Det er fuldbragt er et citat fra

18.12.2007

Potsdam d. 18.12.14.

Min elskede Mie!

Allerførst min hjerteligste Tak for dit Kort og Brev som jeg har modtaget, det glæder mig at høre at du er kommen godt til Hamborg. Idag reiser du vel kanske til Ravit? Mange Tak at du kom op at besøge mig, da jeg jo ikke kommer Hjem paa Orlov mere, dog tænker jeg nok at forleve Julen hær i Potsdam. Om Eftermiddagen, da du var borte, var jeg for 1 Gang med til Tjeneste, og da glædede det mig, at jeg havde havdt fri saa længe du var hær. Om Middagen bleve vi alle førlæste, og skulde saa sige hvad vi vare, og saa kunde jeg jo ikke trykke mig længere. Vor nye Feldvebel ser os skarp paa Fingrene, nu har jeg gort Tjeneste siden, og det gaar bædre som jeg havde troet. Ja vi kan nok sige at Herren har lagdt det godt tilrette for, kære Mie. I Aftes hentede jeg Billederne de er bleven gode, jeg vil i Aften hente en Kuvert der passer til dem og saa sende dig dem. Igaar gik der en Transport af til Regimentet 800 Mand, mest Rekrutter jeg var nede paa Banegaarden og saa avfarten, det gik med fuld Regimentsmusik og begejstret Sang, men Taarer bleve der ogsaa fældede af dem som toge Avsked fra deres kære. Jeg har faaet Kort fra Johannes, Loit, han er taget til Infanteriet, hvorledes er det gaaet Peter Grevsen igaar? han er jo vist ogsaa taget. Men jeg tror dog ikke at de kommer med. Igaar og Idag er der bleven Flagget hær nesten for vert Hus, da Russerne er slagne paa hele Linien og er i fuld Tilbagegang og Englænderne har ogsaa merket, at vi er ikke til at spase med, du har jo vist læst det. Ja Herren er med os, og han vil sikkert i sin Tid give os en sejerig Fred. Til Slut de kærligste Hilsener fra din tro hengivne Georg C. Knudsen. Kærlig Hilsen til alle i Hjemmet.

09.12.2007

Potsdam d. 9.12.14.

Min elskede Mie!

Ingen kan rive dem af min Faders Haand. Jeg ved, hvem jeg har troet, og er vis paa, at han er megtig til at bevare det, jeg har nedlagt hos ham, til hin Dag. - Herren vil fri mig fra alt ondt, og frelse mig til sit himmelske Rige, ham være Ære i al Evighed. Ja kære Mie, hvilken stor og stærk Herre har vi ikke til Fader, ja lykke­lig vi, som har ham til Fader og Beskjermer, hvad har, vi saa at frygte for, ingen kan rive os af hans Haand. Ja hvad vi en alt skulde gaa igjennem, saa maa vi dog udbryde med Paulus! O alt dette mere en sejre vi ved ham, som os elskede. Thi jeg er vis paa, at hverken det nærværende, ej heller det tilkommende, skal kunde skil­le os fra Guds Kærlighed, i Christus Jesus vor Herre. Ja det staar fast, naar vi ikke forlader ham, saa vil han heller ikke slippe os, i gode saavel som onde Dage, thi han staar ved hvad han lover, han er den samme igaar og idag, ja til Evigtid. Han vil ikke slippe os i denne Tid, da det seer mørkt og sort ud allevejne, han vil give os Kraf og Frimodighed til at skue op til ham, fra hvem al god Gave og al fuldkommen Gave kommer ned fra. Om det ogsaa seer trøstesløs ud for os saa vil han dog føre det herlig ud. Ja kære Mie det er min Trøst og min Styrke, og det maa ogsaa være din, ikke? Sidder nu hær i Sofaen og lader mine Tanker dvæle derhjemme hos dig, det har jeg vel slet ikke fortalt dog, at vi ogsaa har 3 Sofa hær, og du kan tro de bliver godt benyttede. Jeg gaar ikke med til Tjeneste da mit Navn slet ikke er med paa Listen hverken paa Listen af de Feld - eller paa den af de Garni­sondinstfaigen, saa bliver jeg jo naturlig hær, saa lenge de faa fingere i mig, hvorledes det hele henger sammen kan jeg ikke opdage. Min fulde Tjeneste tror jeg nesten ikke jeg kan gjøre endnu da jeg endnu ikke har den forrige Kraf i min Arm, men meget bedre er det dog bleven da jeg har været hær, naar vi drager ud, ved vi ikke, det retter sig jo efter, om Regt. bruger Forstærkning, det retter sig jo ef­ter hvorledes det kommer for, det skal fortiden ligge i Ostende. Saa en kærlig Hil­sen fra din tro Georg.

Tak for Søndagsbrevet og Kortet som jeg lige modtog nu i Middag. Jeg venter efter at høre om I kommer i denne Uge.


Ingen kan rive dem af min Faders Haand er et citat fra
alt dette mere en sejre vi ved ham, som os elskede ... er et citat fra

08.12.2007

Potsdam d. 8.12.14.

Kære Moder!

Guds Fred som overgaar al Forstand bevarer vore Hjerter og Tanker i Christus Jesus vor Herre. Mange Tak for dine Kort jeg seer at I har havdt det godt i Mis­sionsugen, ja Herrens Ord vender ikke tomt tilbage men udretter det, som det er sendt til, ja Guds Ord er skarpere en noget tveegget Svær og trænger igjennem og adskiller baade Ledemod og Marve, naar det rammer en Sjæl, saa griber det til Hjer­tet og Samme kan ikke blive fri derfor, før den overgive sig til Herren, ja saa­ledes er det ogsaa gaaet derhjemme hos eder. Herren være lovet og priset. Havde paa Søndag en velsignet Dag, havde Orlov hær i Potsdam, og var saa om Eftermid­dagen til Møde i det Evangeliske Foreningshus hvor der en Missionær talte over Søndagens Evangelium en alvorlig Prædiken over at være rede naar Herren kommer, i Himmelens Skyer med megen Kraf og Herlighed, for at holde Dom. O hvor forferde­lig, paa hin store Dag at motte staa tilbage. O kære Moder lad os altid være vaag­ne, og have vore Lamper brændende, at vi kan være beredt, at gaa Brudgommen imøde, naar han kommer, thi han kommer som en Tyv om Natten. Om Aftenen var jeg til Bi­beltime, og bagefter havde vi et velsignet Bønnemøde, vi vare 4 Soldater der jeg traf der sammen med min Ven, som jeg kom sammen med hær, da jeg var afkommanderet hær i Potsdam, han er en kjær Broder, er nu Underoffiser, dengang var han Rekrut i 11 Komp. Ja Herrens Naade og Barmhjertighed er stor, imod mig især. Paa Lørdag blev jeg jo altsaa Felddinstf. skreven, men da Listen om Middagen blev oplæst, var jeg ikke med derpaa og paa Søndag Middag, blev Listen over de Garnisonstjenestedygtige oplæst, var jeg heller ikke derpaa, saa gaar jeg naturlig ikke til Tjene­sten hvorledes det hænger sammen kan jeg ikke begribe, maaske har de overset mit Navn, og der er heller ingen rigtig Controlle, nu bliver jeg gaaende saalænge de henter mig, det skal jo nok vise sig med Tiden, kanske har de skreven feil i Re­virbogen. Har de sendt dig Pengene fra mit Komp fra Frank. eller hvorfra? Kommer Hans og Anne Christensen paa Søndag, maaske kommer Marie saa med. Ellers har jeg det meget godt. Saa en kærlig Hilsen sender dig din tro Søn Georg.


lad os altid være vaag­ne, og have vore Lamper brændende og det følgende er fra lignelsen i

07.12.2007

Potsdam d. 7.12.14.

Min elskede Mie!

Vor Tro er den Sejer som overvinder Verden! Vor Tro er den Forvisning paa, at vi Guds Naade have, som ingen af sig selv kan faa men der er Aandens Gave. Ja vor Tro det er en Naadegave fra Herren. Troen er en Bestandighed i det som haabes, en fast Overbevisning om det som ikke sees. Ja kære Mie vi vil takke Herren at han har givet os to Troens Forvisning i vore Hjerter, at vi maa have den faste Over­bevisning, at Herren staar ved hvad han lover. Som vi hørte i Søndagens Evangelium igaar, om Himmel og Jord forgaa, mine Ord skulde ingenlunde forgaa. Havde i­gaar en skjøn Søndag. Om Eftermiddagen var jeg til Møde i Foreningshuset hvor der en Missionær talte over Dagens Evangelium, en herlig Betragtning over Herrens Til­kommeise paa den yderste Dag, en alvorlig Paamindelse om, at være rede naar Herren kommer, thi han kommer som en Tyv om Natten o at han da maa finde os vaagne, og ikke sovende som de 5 dorlige Jomfruer, der ikke havde Olie i deres Kar, hvor for­færdelig paa hin Dag at motte blive tilbage. Om Aftenen var der Bibeltime og bag­efter Bønnemøde, vi vare 4 Soldater der, jeg traf der sammen med en Ven, som jeg kom sammen med, da jeg var avkommanderet i Potsdam, han er nu Underoffiser, han er en kær Broder i Herren, han var dengang Rekrut ved 11 Comp. Ja vi merkede Herrens Nærhed og bleve velsignede. Du længes vis efter at høre hvorledes det gaar mig. I Formiddag er de Felddinsf. til Tjeneste, jeg gik naturlig ikke med, da jeg ikke var paa Listen, og sidder nu hær ved dette Brev og gjør min Tjeneste. Forunderlig hvorledes henger det sammen? Mon der staar en højere Magt bagved? Ja jeg vil tage det fra Herren som det kommer og kun takke! det er ellers snart saadan, at naar de kun har Arme og Ben, saa bliver de Felddinstf. skreven, af dem som en Gang har været ude, men det er dog bleven for galt ved sidste Undersøgelse. Doktoren var helt rasende den Dag, da der blev drevet Ulk med ham, han sagde: Ich wende euch schon kriegen, og saa skrev han nesten alle Felddinstf. Det er nu kommen for Ma­joren og nu siges der, at vi atter alle skal undersøges. Ellers har jeg det meget godt, og haaber det samme om dig min Elskede, saa en kærlig Hilsen til dig og al­le derhjemme fra din Georg.


Himmel og Jord forgaa, mine Ord skulde ingenlunde forgaa er et citat fra

05.12.2007

Potsdam d. 5.12.14

Min kære elskede Mie!

Forlad dig paa Herren saa skal han give dig dit Hjertets Begjær! Ja kære Mie, saa­ledes har Psalmisten sagt, og han er ikke bleven skuffet og saaledes vil Herren og­saa bønhøre os, før eller senere, naar vi blot bede i Troen, Intet trylende han vil ogsaa give os en sejerig Fred, naar vort Folk er moden dertil, før eller senere, det er min faste Overbevisning. Ja det vil vi bede Herren om. Mange Tak for dit kære Brev som jeg modtog igaar. Ja jeg kan nok see deraf at du har længtest lidt efter mig, jeg kan godt forstaa dig, at du er bleven henreven af Vemodstanker, jeg vil heller ikke bebrejde dig det, men dog maa jeg sige til dig min Mie at det er ikke saadanne Kvinder vi bruger i denne svære Tid, men saadanne, som jeg forleden traf en i Berlin, hun sagde: jeg skriver altid til min Søn: gjør hvad du kan for vort kære Fædreland, tab ikke Modet, frygt ikke, og gaa kun trøstig fremad i Her­rens Navn, ja havde vi blot mere af den slags Kvinder ja de kan nesten udrette li­ge saa meget dermed som vi, der staar overfor Fjenden. Ja det er en stor Opmunt­ring, at erfare at der staar saadanne Kvinder bagved, Modingydende og med bedende Hjerter. Ja kære Mie jeg maa nu skrive dig, at jeg ikke kan komme paa Orlov, for da vi i Dag havde Undersøgelse blev jeg erklæret for Felddienstfähig. Min kære Mie jeg beder dig, dog ikke at tabe Fatningen, for det kommer jo vist lidt uventet men vi vil med verandre, lægge os over i Herrens Haand, og sige din Vilje ske. Ja kære Mie jeg takker Herren at han har ført mig hidindtil og atter gjort min Arm saavit rask at jeg atter kan opfylde min Pligt, med at værne om vor kære Fædreland og jeg beder dig kære Mie ikke at være altfor kjed af det, jeg staar jo dog i Herrens Haand, og uden hans Vilje kan ikke et Haar krummes paa mit Hoved. Ja hvilken Trøst og Fred kan vi ikke faa hoa Herren. Nu ved jeg ikke om du har lyst til at komme med hærop da de jo vist kommer fra Ravit at besøge Mathias i neste Uge, det vilde jo glæde mig meget jeg har ellers ikke hørt noget fra Mathias i denne Uge. Morgen har jeg kun Orlov hær i Potsdam. I de siste Dage har der været Session i Berlin, for Landstormen som ikke har tjent, og de er bleven nær medtaget, har Peter Grevsen ogsaa været henne, kanske kommer de ikke med der endnu, ellers kan du og Cicilie jo trøste hinanden. Det var en hel Fornøjelse at see med hvilke straalende Ansig­ter de kom ud fra Revirstuen med, da vi nesten alle bleve Feldd. skreven, ja endda dem som gaar ved en Stok, og med Arm i Bind, saa det blev helt latterlig, nu faar vi see hvad Fremtiden bringer, vor Fortrøstning er til Herren han slipper os ikke og forlader os ikke. Saa sluttes med Guds Fred til Hilsen din tro hengivne Georg. Hilsen til alle derhjemme.

03.12.2007

Potsdam, d. 3.12.14.

Min elskede Mie!

Jeg vil søge hen til Gud, og til Gud vil jeg rette min Tale. Skulde nogen Ting være underlig for Herren?

Velt din Vej paa Herren, og forlad dig paa ham, han skal gjøre det.

Værer ikke bekymrede for noget, men i alle Ting lader eders Begjæringer fremføres for Gud i paakaldelse og Bøn med Taksigelse.

Kaster al eders Sorg paa ham, thi han har Omsorg for Eder.

Ja kære Mie, det er lidt af min Andagt i Morgen hvilke Forjættelser, og hvilken Trøst ligger der ikke i disse Ord. Ja kære Mie vi har Lov til at komme til Gud med alt hvad der ligger os paa Hjertet og saa siger han enda! Og det sker, forend de raaber, da vil jeg svare, naar de endnu taler da vil jeg høre. Forunderlig saadan Gud vi har, han kjender os grant, og ved hvad der tje­ner til vort Gavn. Ja vi maa udbryde med Salmisten: Jeg elsker Herren, thi han hører min Røst, mine ydmyge Begjæringer. Thi han har bøjet sit Øre til mig og he­le mit Liv igjennem vil jeg paakalde ham. Ja kære Mie, lad det være vort højeste Ønske, at vi i vort Samliv hernede paa denne Jord, med hverandre maa være enige om, og glade for, at vi maa paakalde Herrens Navn. Ja om Herren i sin Naade vil forunde os at vi maa komme til at dele felles Hjem, men naar Herren har andre Ve­je at føre os paa, saa vil vi være stille for ham og sige! Din vilje ske. Hvor udransagelige ere dine Tanker, og dine Veje udspaarlige, thi som Himlen er højere en eders Tanker, og min Veje højere en eders Veje, derfor overgiver vi os i hans Vilje og siger: hvor du mig fører gaar jeg glad, men som du skriver i dit Brev fra 23 Aug, at naar det først kommer saa vidt at Herren kræver noget af os, saa er det ikke saa let at sige: din Vilje ske, men saa er det en forunderlig lettelse at overgive sig helt og fult i Herrens Haand. Da jeg saa efter i min Dagbog, hvor jeg havde været den 23 Aug saa jeg at om Formiddagen havde vor Haupmann holdt en kort Gudstjeneste og om Eftermiddagen vare vi marscherede over Grensen ind i Frankrich, og bleve indkvarterede i Byen Biray, jeg tror jeg sente dig et Kort derfra, ikke? jeg vil sige dig, til min store ergelse nu, at jeg lod mit smukke Fuldskæg afra­sere i Sønderborg, men kanske ergrer du dig ikke derover, det har jeg vel slet ik­ke skrevet om. Du er vel snart kjed af de mange Breve du faar fra mig? til Slut de kærligste Hilsener til dig og alle derhjemme fra din Georg.


Bibelcitater fra dette brev
Velt din Vej paa Herren, og forlad dig paa ham, han skal gjøre det. -
Kaster al eders Sorg paa ham, thi han har Omsorg for Eder. -
Jeg elsker Herren, thi han hører min Røst, mine ydmyge Begjæringer -
... og adskillige flere, som ikke er blevet identificeret. Skriv en kommentar, hvis du kan hjælpe.

01.12.2007

Potsdam d. 1.12.14.

Min elskede Mie!

Guds Fred som overgaar al Forstand bevarer vore Hjerter og Tanker i Christus Je­sus. I Eftermiddag ved jeg nesten ikke hvad jeg skal gjøre af lauter lange Weile, saa tænkte jeg, du maa hellere give dig til at skrive til din kæreste Mie, saa gjør du da en glad, for jeg tror jo nok, at et Brev er mere velkommen som et Kort (er det ikke?) Idag har vi havdt Lønningsapell. 3.30 M. hver 10ende Dag, saa faar man at see hvor stor Kompagniet er, for naar det giver Lønning, saa skal de nok komme alle. Idag talte vi 340 Mand, et stort Kompagnie, men naar det gaar til Tjeneste, saa faar de neppe 40 ud, saa du kan nok forstaa, at vi kjender at trykke os. Jeg er jo endnu ikke Garnisontjenestedygtig, tænker heller ikke at jeg bliver det fore­løbig, da jeg endnu ikke rigtig kan haandtere mit Gevær, fordig Kræfterne i min Arm er for svage endnu, du kan ikke forstaa, hvorfor de ikke giver mig Orlov, naar jeg dog ingen Ting gjør. Det kan jeg let forklare dig, tænk dig nu hær er en 300 Mand, der har mere eller mindre en jeg, naar de nu lode alle dem, rejse paa Orlov saa fik de jo slet ingen kureret, naar vi derimod bliver alle hær saa faar de dog Nogle. Hær hos Regt. er det saadan en for alle, og alle for en, so ist meine Mut­ter! men jeg tænker jo nok at naar jeg først er Garnisontjenestedygtig at jeg saa kanske kommer Hjem paa Orlov. Tak for dit Kort som jeg modtog i Gaar. Det vilde jo glæde mig meget om du kom med hærop at see til mig, men det maa du jo nu gjøre som du selv vil. I denne Uge har de jo Missionsuge derhjemme i Bollerslev med man­ge gode Talere havde Brev fra N. Callesen med et Inbydelseskort. Jeg havde jo nok havdt Lyst til at være med dertil. Vi vil Bede Jesus at han vil, velsigne Ordet paa manges Hjerter. Nu gik den Tid jo dog lidt Hurtig. Og saa til Slut de sødeste Hilsener fra din hengivne Georg Knudsen.

Hils Fader, Moder, Julie, Jurga, og lille Carl, han skulde bare see hvor de smaa Drenge leger Soldat hær i Potsdam i fuld Uniform. Hils ogsaa Peter og Cicilie fra mig og lille Didi ikke at forglæmme.

20 Mark Reichsbanknote fra 1914

18.11.2007

Potsdam d. 18.11.14

Kære Mie!

Har lige modtaget dit kære Brev, hvortil jeg glædede mig meget. Du har havdt det gemytlig paa Søndag, men det kan du tro jeg havde ogsaa, jeg ved ikke om jeg har skrevet det, jeg var i Berlin at besøge Jessens du maa endelig ikke tro at jeg har Langeweile hær, naar jeg kan gaa ud, saa skal jeg nok faa Tiden til at gaa, saa gaar den nesten for hurtig. Kærlig Hilsen sender dig din Georg.

Adr.: Res. Knudsen, 4. komp, Ers. R. T.G.R.z.F. 4. Komp. Potsdam.

Motiv: Glücsburg Slot

17.11.2007

Potsdam d. 17.11.14.

Min allerkjæreste Mie!

Mange Tak for dit Kort som jeg modtog i Formiddag, man glæder sig dog mere over et Brev eller Kort fra sine Kjære naar man er længere fra Hjemmet, som naar man er nermere Hjemmet. Det glæder mig at du har det rart derhjemme og at du atter er om­givet af Kærlighed, af dine Forældre og Søskende. Ja kære Mie det er en stor Naade fra Herren at han har skjenket os begge, et saa rigt af Herren velsignet Hjem, og at han i vores Hjem vil være, og maa være Husfader og Hjerteven, vi synger O saligt Hus hvor du har ingang funden. Ja min kære Mie, naar Herren engang skulde forunde os at komme til at bo sammen, og danne et eget Hjem, saa vil det være vor Bøn, at Jesus vil være vor Husven og Hjerteven, og at han vil lade sin Fred bo iblandt os. Men skulde Herren have udset andre Veje at føre os paa, for at faa os bevaret, saa vil vi, uden at knurre, overgive os i hans veldige Haand. Og skulde det være hans Vilje at jeg atter skulde med ud paa Kampplassen, saa maa du sagtens ikke græde for mig min kære Mie, men see og bliv stille overfor Herren, og tag det af hans Haand, saa gør han ogsaa Byrden saa let, og skulde jeg ogsaa ofre mit Liv for Fæd­relandet, saa ved jeg vor jeg gaar hen kære Mie, hjem til Ham, som har købt mig med sit Blod, der vor al pine og Sorrig er bortvegen. O herlige Tanke! vi kan ikke udgrunde den hvad har jeg saa tabt? Ja min kære Mie det er min Bøn til Herren, at ihvad han en sender os at han vil give os Kraft og Frimodighed, til at tage det fra ham ja han har jo forjettet os, som dine Dage er saa skal din Styrke være, og har vi ogsaa ikke erfaret det, da jeg var derude sist, underlige Følelse at merke Her­rens Nærværelse saa tydelig, ja det er herlige Timer at være stille for sin Gud og overgive sig helt og fuldt i hans Hænder. Jeg har det meget godt hær i Potsdam, jeg bestiller nesten ingen ting. I Dag har vi havdt 1 Times Undervisning om Waffen­gebrauch und Festnahme, men jeg hørte nesten ingenting deraf, da jeg sad langdt nede i et Hjørne og udenfor paa Gaden holdt Regimentsmusikken Millitærkonsert, saa vi lyttede mere derefter som efter undervisningen, da den Historie nesten bliver gammeldags for os, og da vi dog har gjort mere brug deraf, som den gamle der sto og fortalte os derom. Nu slutter jeg denne Gang med de kærligste Hilsener til dig min allersødeste Mie, og til alle kjære derhjemme, fra din tro hengivne Georg Knudsen.


O saligt Hus hvor du har ingang funden er en sønderjysk salme. Teksten findes i Den sønderjydske Salmebog. - Kbh. : Det kgl. Vajsenhuses Forlag, 1926. - 1028 s. - 510.
Lyt til melodien

Som dine Dage er saa skal din Styrke være er et citat fra , selv om det i dag oversættes noget anderledes: Måtte din livskraft vare, så længe du lever. Linien er også kendt fra salmen Kun en dag, et øjeblik ad gangen, som kan høres på linket ovenfor.

14.11.2007

Potsdam d. 14.11.14.

Kære Mie!

Atter i Dag et Par Ord til dig min Kæreste. I Morgen har jeg for første gang atter masheret med in Schritt und Trit, vi skulde til undersøgelse, hvem der var Felddinstfähig, da der i de nærmeste Dage gaar en Transport af til Reg. Jeg kommer jo naturlig ikke med, det glæder du dig dog vist over? naar vi kommer paa Rivir og melder os til Øvelse, jager de os ud for de har ingen Tid. Mange Tak for dit Kort fra den 9.11. fik jeg i gaar Aftes som glædede mig meget, et Brev modtog jeg, da jeg rejste fra Sonderburg hvorfor jeg takker hjerteligst. Hilsen til dig og alle Hjemme fra din Georg.

13.11.2007

Potsdam d. 13.11.14.

Feldpostkarte.
Kære Moder!

Nu er jeg altsaa ankommen til Potsdam ligger hær i Massenkwartier i et stor Restaurant. Orlov bliver nok Fiksierbild, da der nesten ingen er der kan faa Orlov. I Dag er vi bleven omklæt i Blaa Tøj, jeg skal 2 Gange om Dagen hen og øve med min Arm, paa Revirstuen, ellers gjør jeg ingen Ting. Vil du ikke sende mig en ul­den Undertrøje, et Par strømper Moffediser, da jeg fryser lidt hær og saa beder jeg dig ogsaa om at sende mig en Pakke da jeg hær kan have brug for en. Jeg har ingen Bekjente truffet hær endnu, Herren vil ogsaa hjælpe mig hær og være mig nær med sin Fred og give mig Kraf til at vandre til sit Navns Ære. Kærlig Hilsen til dig og Marie, og alle derhjemme sender din tro Søn Georg.

12.11.2007

d. 12.11.14.

Feldpostkarte.
Min elskede Mie!

Sidder nu i Taaget fra Neumunster til Hagenau L. og er paa Vej til Potsdam, hvor jeg skal melde mig ved mit Ers. Trupenteil, haaber at faa Erholungsurlaub derfra, rejste igaar Middag fra Sønderborg og blev saa i Flensborg til i Morgen. Logerede paa Chr. Hospits hvor jeg var sammen med min Broder, Jens Mailand og en Del andre Guds Børn til Samtalemøde som Hagensen lete, en opbyggelig Time bagefter besøgte jeg Tante Sopfie. Markus var nu i Haderslev. Klo 445 kørte jeg fra Flens. Kærlig Hilsen og paa Gensyn Din tro Georg.

09.11.2007

Sonderburg d. 9.11.14.

Min elskede Mie!

Wo ist ein so mächtiger Gott als du bist! Ps 77, 14. Vej har han alle Steder, ham Midler fattes ei, kun Naade han udspreder kun Lys er al hans Vej Jakobus 1,9 - 12. Det er Andagtstykket af en lille Bog som P. Nielsen sente mig. Waffen des Wortes. Ja kære Mie, det er en megtig Gud vi har, ham kan vi anbetro os til i Glæde og Sor­rig, med alt hvad der møder os i vort Liv særlig i denne Tid da merker vi rigtig at Gud er den stærke, en Hjælp i Angsten, prøvet tilfulde som det hed i det Sprog - som jeg fik nede paa Ballegaard, han sender ogsaa ikke os, mere end vi kan bære. Ja min Kære, det er godt at vide og tro, at hvad der end møder os, det er Gud der sender det, saa er det ogsaa saa let at bære. Det er ogsaa min trøst at naar jeg atter skal drage ud, at møde Fjenden at det saa er Gud der vil det, og hvor Gud mig fører gaar jeg glad, ham har jeg ved min Side, saa kan jeg jo drage med oprejst Hove og frit Mod ud i Kampen for Fædrelandet, thi hvad kan mig skade naar Gud er med. Han vil ogsaa give dig et villigt Hjerte til ikke at knurre imod ham, naar det skulde være hans Vilje at tage mig Hjem til sig, i sin lyse Himmelsal, i den­ne, for Friheden og Ret, saa forferdelige Kamp, ja kære Mie, jeg tænker saa ikke at du vil være saa forferdelig kje af det naar jeg atter skulde drage ud, og staa min Mand ja lad os blive stille og Gudhengiven og sige, din Vilje ske. Mange Tak for dit Brev fra Quorp, men Fortsettelsen har jeg endnu ikke faaet, jeg tænker mig at du ikke har villet gjøre lige som siste Søndag paa Ballegaard da jeg jo overraskede dig, men denne Gang motte du dog vente forgjæves, og havde godt kundet skrive da, jeg denne Gang ikke skulde have forstyret dig, i dine Kærligheds-Betragtninger. Jeg skulde Hilse dig mange gange fra P Mahler han var hær paa Fre­dag, men holdt ingen Gudstjeneste, da han skulde til Broakker at tale, han talte lidt med den Enkelde, nu er vi flyttet om til det danske Forsamlingshus, som de har stillet til raadighed, hær ligger vi 40 Mand i den store Sal, i det hele er der Plas til 300 hær, en stor Bygning. Hilsen til Fader og Moder Julie Jürga og lille Carl, han leger jo vist Krig, og til Grevsens men den bedste til dig min allerkjæ­reste Veninde fra din hengivne G. Knudsen.


- Wo ist ein so mächtiger Gott als du bist! (hvo er en Gud så stor som Gud!) er et citat fra
- Vej har han alle Steder, ham Midler fattes ei ... er en omskrivning af nogle linier fra Paul Gerhardts salme "Befal du dine veje"
- Georg henviser også til

Lille Carl er Maries halvbror, den yngste i barneflokken. På dette tidspunkt var han 10 år. Se her et billede af dem, Georg omtaler som "Fader, Moder, ... Jürga og lille Carl" - Maries nærmeste familie i Korup.

08.11.2007

Sonderburg d. 8.11.14

Kære Mie!

Mange Tak for dit Brev og Kort. Nu er du så atter Hjemme, og jeg tænker mig at du har ventet efter mig i Dag, men jeg kom ikke og overraskede dig som forrige Søndag. I Dag motte jeg blive hær i Sønderborg, en lang Søndag inden for 4re Mure, men dog en Trøst at de motte alle blive hær. Hvorfor kan jeg fortælle dig naar vi tales. Ellers har jeg det godt. En kærlig Hilsen fra din tro hengivne Georg.

Hils alle derhjemme.

Motiv: Sonderburg

04.11.2007

Sonderburg d. 4.11.14.

Min kære elskede Mie!

Det er altsaa mit første Brev som jeg skriver til dig derhjemme i Quorp, jeg tæn­ker at du er lykkelig og vel ankommen og at du glæder dig til, atter at være Hjem­me. I Syd og Nord, i øst og Vest naar alting er prøvet er Hjemmet bedst, det maa du vist ogsaa sige. Jeg kom jo godt Hjem paa Mandag Eftermiddag. Paa Tirsdag fik jeg mine 3 siste Kvier indstaldede. 2 kom til Lorenz Jørgensen i foder og 1 til J. Vibe. Om Eftermiddagen var Hansen fra Berendorf og hentede sine ham hjalp jeg jo saa ogsaa paa Vej saa du kan see jeg har ordentlig været i gang. Og tænk dig om Aftenen fik vi besøg af Pastor Nielsen, saa du kan nok tænke dig at vi havde en interesant Aften, ja han havde rigtignok meget at spørge om og jeg motte jo for­tælle men han havde ogsaa meget interesant at fortælle, han havde ogsaa læst mit Brev til dig fra 5 Sep. op ved et Ünglinge Møde men jo dog uden at gjengive Navn, saa gjør det jo heller ikke noget, gjør det vel? jeg tænker jo nok at det har in­tereseret Ünglingerne at høre lidt fra Krigen. Det var ellers en deilig Tour jeg havde til Ballegaard med at besøge min allerkjæreste Veninde og det var mig en stor Glæde at overraske dig ved Skrivebordet og see dig sidde at skrive til din Kjæreste, da fik jeg en lille Anelse om hvordan det tager sig ud naar du lader dine Tanker gaa ud til din Ven. Den Situatsion du har været i da jeg traate ind, røbede dit Brev, og jeg kan nok tænke mig at Pennen ikke rigtig har villet glide, det røbede ogsaa de mange forkrassede Ord (ikke) det var mig en Glæde at jeg kunde løse dig ud af den trykende Stilling, og at du i mine Arme kunde fortælle mig og lade mig merke at jeg var den du var gladest for? - Ja kære Mie vi vil bede Jesus om at vi ret maa forbindes i hans Kærlighed, og at vi maa blive stær­ke til at modstaa paa den Onde Dag. Nu en kærlig Hilsen til dig og alle Derhjemme i Quorp fra din tro hengivne Georg.

29.10.2007

Sonderburg d. 29.10.14.

Min elskede Mie!

Det er vel snart paa tide at jeg lader lidt høre fra mig. Jeg er godt ankommen hær paa Reservelazarettet Kurhaus, og har allerede levet mig ind hær, da det jo ikke er saa svært, da alle de Saarede hær ere dansktalende, mest hær fra Als. Kurhuset lig­ger lige hær ve Mundingen af Alssund, meget smukt, med udsigt udover Havet, over til Skelle Skov og Angeln. Det er stærk Vind i Dag og Havet er i oprør, det ser prægtig ud med de hvide Skumtopper. Jeg ligger sammen med 2 Mand paa en Stue, som gaar ud mod Havet. Jeg har det ellers rigtig godt hær der bliver ogsaa godt sørget for os, hvad Mad og Drikke angaar. Hvorledes kom du Hjem forleden? det var ellers et par dejlige Dage vi havde sammen i Ravit, det var mig en stor Glæde atter at trykke min kære Mie in til mit Bryst efter saa lang en Fraværelse, men dog var der noget som trykkede dig paa Søndag Aften min kære Mie, jeg kunde ikke rigtig blive klog paa dig, kan du ikke skrive mig hvad der var i Vejen, skuffede jeg dig, eller var jeg ikke ret imod dig, eller havde du tænkt vort Gjensyn anderledes, jeg vilde dog saa gjerne see dig glad ved min Side. Det smertede mig at see dig saaledes, skriv du kun som du tænkte, du ved at jeg vil gjerne have at det skal være frit imellem os. Kanske kommer jeg paa Orlov paa Søndag og hvis det lader sig gjøre saa vil jeg besøge dig, men du maa ikke vente mig før du seer mig, da det jo er meget ubestemt, saa vil du nok aabenbare mig dine Hemmeligheder, ikke? jeg tænker jo nok at du atter er rigtig glad ved din Georg, er du ikke det, min Søde. Vi er hær stram under Militær opsyn og maa ikke gaa videre en til Have Gjærdet uden Orlovspas. Med den Ting havde det jo været nettere i Aabenraa der kunde vi gaa ud baade For og Eftermiddag. Du er kanske ikke saa glad for at jeg er kommen hærom, men nu til Nov. bliver Togforbindelsen vel bædre, saa er det jo dog ikke saa farligt til Sønderborg, dog altid bædre som i Nürenberg. Herren har jo ført det saadan saa vil vi ogsaa være glade derfor. Saa slutter jeg i Kjærlighed, din stesse tro hengivne Georg Knudsen.

20.10.2007

Nürenberg d. 20.10.14.

Min kære elskede Mie!

Mange Tak for dit Brev som jeg modtog i Morgen. Min Sjæl lov Herren og glæm ikke alle hans Velgjerninger. Ja saaledes maa vi udbryde med Salmisten, kære Mie. Vi har meget at love og takke Herren for. For alle hans Naades Førelser med os, for al den Velsignelse i det timelig han har ladet vorde os til Del, for at han har ført os To sammen i Kærlighedens Baand, for at han har velsignet vort Samvær tros alle vor Skrøbeligheder, for at han gav os Kraf til at bære Afskedens Smerter, for at han gav mig Kraft til at holde alle Strabatser, og Elendighed ud og at han gav mig Kraft til at bære mine Smerter, og fremfor alt, for, at han bevarede mit Liv, for det dødbringende Bly, og nu for at han saa hurtig lade min Helbredelse skri­de fremad. ja kære Mie vi har meget at takke Herren for lad os ikke glæmme alle hans Velgjerninger imod os. Det glæder mig at du nu atter er bleven Glad, men nu maa du ikke være bange for, hvad du skriver, skriv kun hvad du tænker, saa skal jeg nok skrive hvad jeg ikke holder med dig i. I Dag har jeg skrevet til gamle P. Niel­sen, hade ogsaa i Dag et Feldpostpaket fra Thomas Festersen, med Cigarer og en Del Blade og et Brev, som han havde faaet tilbage, skreven den 9 September, og et Kort fra Lederen af Ünglingeforeningen i Bollerslev (Petersen) saa du kan nok forstaa at jeg har det travlt i Formiddag saa gaar Tiden hurtig. I Eftermiddag gaar jeg ud paa Landet for at besee Bøndergaardene, og hvorledes de bærer dem ad hær. Søs­ter Tinne har ikke Held med hendes Pakker dem har jeg ingen faaet af, hun har sendt et til min Fødselsdag, det har hun nu atter faaet tilbage, 2 har hun sendt hær til, dem har jeg heller ikke modtaget, det 1 hærtil har hun sendt sist i Sep. kansked er de gaaede til Frankrig. Nu har du jo snart udtjent dernede paa Ballegaard, du har jo vist havdt Arbeide nok der, lidt tænker jeg ogsaa du har lært der (ikke). Du glæder dig vist meget til at komme Hjæm igjen, blot vor kære Moder maa blive rask og glad igjen, har Julie meldt sig til det røde Kors, Cäcilie skrev at hun tænkte meget derpaa. Om Gud vil kommer jeg saa over at besøge Dig der min egen kære Mie, Mddagsbordet bliver servieret. De kærligste Hilsener fra Din tro hengivne Georg.


Min Sjæl lov Herren og glæm ikke alle hans Velgjerninger er et citat fra

18.10.2007

Fürth, d. 18.10.14

Kære Mie!

Sender dig hærfra en Hilsen, jeg tog en lille Udflugt hærtil, en kvart Time med Toget. Kærlig Hilsen din Georg.


Motiv: Café – Conditorei Fürst, Fürth, neben dem Rathaus

13.10.2007

D. 13.10.14.

Kære Moder!

I Morgen sagde Doktoren til mig at om en 8 Dage kunde jeg komme bort, jeg skulde saa paa et Institut, hvor min Arm skulde blive gjort bevæglig, da der havde Reskaberne dertil, det var nu Hovesagen, da Saaret nu saavit er lægdt. Jeg slog da for at komme nermere hjemad, ja naar der var et saadant i nærheden, saa havde han ikke noget imod det, men jeg skulde saa have et Bevis derfra at jeg kunde blive optaget, det er jo vist det bedste at du setter dig i Forbindelse med Dok. Dibbern, han skal jo nok vide hvor det er best, og saa sende mig Beviset, det var vist bedst om Andre­as vilde tale med Doktoren derom, mit Kort fra i Gaar tør du saa ikke bryde dig om, naar i ikke allerede har talt med ham, saa gør det jo heller ikke noget. Kærlig Hilsen din Søn Georg.

Vil du skrive hvad Doktoren siger derom, helst straks, vi vil takke Herren for hans Barmhjertighed og Trofasthed mod os.

Mange Tak for dit Brev fra igaar og for det G. B. Peter har ogsaa sendt mig et en­gang. I Dag har jeg faaet et Feldpostpaket fra min kære Mie, med Cigarer og Skolade i, jeg har ogsaa faaet en Pakke fra Peter. T. har ogsaa sendt en men den bliver bor­te, det er en 14 Dage siden.

Nürenberg d. 13.10.14.

Min dyrebare elskede Mie!

Guds Fred som overgaar al Forstand, bevarer vore Hjerter og Tanker i Christus Jesus vor Herre. I Dag er det saa atter min Tanke at gjøre dig glad igjen, for jeg tror jo du er bleven bedrøvet over det siste Brev, dog jeg ser jo, at din Bedrø­velse atter har vendt sig til glæde. Jeg takker dig, du min Elskede, mange Gange for dit kære Brev, du kan ikke tænke dig hvor glad jeg blev derved. At brænde di­ne Breve kunde jo nu aldrig falde mig in, og kaste dem bort langt mindre, da de dog er fra min egen elskede Mie. Ja Egenkjærligheden den var det, jeg sigtede ef­ter, og jeg glæder mig meget at du har indset det. Ja kære Mie det tror jeg nu det er fuldstendig ret, at bede om at komme med ud at kæmpe for Konge og Fædreland, for det er dog i Grunden det samme som naar du beder om at jeg maa blive sund og rask. Men du maa ikke tro kære Mie, at jeg ikke ved at det er Herren der har ført mig hærhen i Stilhed, han har sin vise Hensigt dermed, han vil lære mig at være taalmodig og stille over for ham, det er det der er saa svært at faa lært, og hvis jeg ogsaa skulde beholde noget ved Armen, saa vil vi ogsaa takke Herren derfor, han ved godt hvad der er til vort Gavn. I Morgen sagde Doktoren til mig at om en 8 Da­ge saa maatte jeg hellere komme paa et Institut hvor de har de mekaniske Reskaber til at gjøre min Arm bevægelig, da Saaret nu saavit er helet, saa er det Hovesagen nu at Armen atter kommer i bevægelse at den ikke blive stiv, lidt kan jeg jo bevæ­ge den, men den er dog som Bly endnu saa tung er den. Jeg spurgde da om jeg ikke kunde komme lidt nermere Hjemad saa sagde han: "Jeg har ikke noget imod det" jeg skulde saa have et Bevis fra et saadant Institut, at jeg kunde blive optaget i Kiel eller i Flensburg. Jeg har nu skreven Hjem til Moder, at hun setter sig i Forbin­delse med Doktor Dibbern Aabenraa han skal jo nok vide hvor der er et saadant og hvor det er bedst. Ja kære Mie nu tænker jeg at du bliver rigtig glad, vi vil læg­ge alt i Herrens Hænder han leder alt til vort Gavn. I Dag har jeg modtaget et Kort og en lille Pakke fra Dig, du kan nok tænke dig at det glædede mig meget, men mests glædede det mig, da jeg saa dig min yndigste Veninde, lyslevende for mine øjne, du har altsaa ogsaa været i Frankrig, i Krigen, mon du har set meget der? Sidder hær i Solhuset og skriver, vil nu slutte, da det begynder at blive koldt, jeg skal jo passe godt paa min Arm skriver du - . Hils alle i Huset men de kærlig­ste Hilsener til dig min allerkjæreste Veninde, fra din tro hengivne Georg.

Marie sendte et portræt i pakken til Georg

12.10.2007

Nürenberg d.12.10.14

Kære Moder!

Jeg har tænkt paa at søge om at komme til Aabenraa, jeg maa dertil have en Bescheinigung fra Doktor Dibbern, at jeg kan blive optaget der, jeg beder dig derfor snarts mulig at sette dig i forbindelse med Doktoren og send mig Beviset, saa sender jeg et Gsuch in til Reserve Lazarette at komme til Apenrade. Vi vil lægge den Sag i Herrens Haand og bede ham lægge alt tilrette til vort Gavn. Kærlig Hilsen din Søn Georg.

Det gaar mig ellers godt men Armen er lidt stiv endnu.

11.10.2007

Nürenberg d. 11.10.14

Min kære Mie!

Har lige skreven en Hilsen hjem til Quorp og skal du med det samme have en, nu om lidt har vi Gudstjeneste hær i Dagligstuen (protestantig) de andre Søndage har det været Katolsk. I Eftermiddag er det min hensigt at besee Byens Seeverdigheder, jeg har nemlig en Fører i Dag, det er en ung Mand ære fra N.O.Zigel, han har budt sig til. Siste Onsdag var jeg ogsaa ude, da var jeg i Dyrehaven, nu skal vi have Frokost. Farvel fra din Georg.


Motiv: Nürnberg, Idylle v.d. Insel Schütt

09.10.2007

Nürenberg d. 9.10.14.

Min inderlig elskede Mie!

Guds Fred som Hilsen. Igaar var det 4 Uger siden jeg kom hærtil og naar jeg tænker tilbage, saa maa jeg sige "den Tid er gaaet forferdelig hurtig", et Bevis paa at jeg har havdt det godt, og ikke længtes meget - . Ja kære Mie, Herren har ogsaa lagdt det saa underlig til rette for mig, at han har ført mig hærhen hvor jeg har det saa godt og ingen Ting mangler. Jeg vil nu skildre dig hvorledes jeg forlever Da­gen hær. Altsaa om Morgenen Kl ½ 7 bliver vi vækkede af Søsterne som saa maaler Tem­peraturen og vasker dem som ikke kan staa op, eller hjelpe sig selv, alt dette har jeg nu ikke mere med at gjore da jeg nu er saavidt at jeg nogen lunde kan hjelpe mig selv, du skulde bare see sigen et fint Vaskeværelse vi har, alt nobelt inret­tet, naar vi er ferdig med Rensningen, gaar det ned i Dagligstuen (Mannerraum), hvor der bliver drukken Kaffe Kl 7. 2 Rundstykker, mellem 7 - ½ 8 kommer Posten altid et spendt Øjeblik. Kl ½ 9 holder Doktoren Fisitte, saa maa vi alle staa ved vores Seng, han begynder nu at tage mig lidt hort i Armen (immer kleine Fortschritte) si­ger han. Kl ½ 10 gaar det ned til Frokost Kakao med 2 Stykker Brød til derefter vor 1 ryge-Time (vi har nemlig kun 3 om Dagen). Kl 12 gaar det til Middags-Bordet, som altid er dækket med fortræflig tillavet Mad, saa gaar Touren ud i Solhuset i Haven, hær bliver der taget en anstendig Middagssøvn paa Sesalon'er, til Kl 3, saa gaar det i Stormskridt in til Kaffe, Tildaaterne er mest Kjærlighedsgaver, som bestaar af Plommekager, Æblekager eller Pulverkage, hvis ikke saa giver det 2 Rundstykker, derefter vor 2 Rygetime, imidlertid er Posten ogsaa der, for det meste er der noget til mig tidt noget fra dig min Kæreste, saa har jeg jo atter lidt at læse. Hvis Vej­ret er godt bliver Eftermiddagen mest fordreven nede i Haven, der bliver spaseret, og fortalt Krigs-Historie, den ene har oplevet mere en den anden, det er tidt nog­le spente Oplevelser, du kan nok tænke dig at Krigen er Hovedpunktet mellem os Sol­dater. Kl ½ 7 bliver der spist til Aften for det meste varmt med 2 Stykker Brød og et Glas egt Bayersk til. Kl 8 gaar det atter op paa Stuen og Kl ½ 9 ligger vi atter i vor gode Seng, en anden Gang lidt om Aandslivet hær. Til Slut de kærligste Hilse­ner fra din hengivne Georg Knudsen.

06.10.2007

Nürenberg d. 6.10.14

Min elskede Mie!

Mange tak for dine Kort. Kl. 8 og Kl. 3 er altid et spent Øjeblik, thi da bliver Postsagerne uddelt. Ja min kære Mie, sund og rask hører jeg ikke hjemme hos dig, men ude i Slagmarken, betænk det, min kære Mie. Alting tjene dem til Gode som elsker Gud, motte Jesus ret faa os det lært at underordne os sin Vilje. Kærlig Hilsen fra din Tro Georg.

Motiv: Nürnberg, Partie am Kettensteg


Alting tjene dem til Gode som elsker Gud er et citat fra

05.10.2007

Nürenberg d. 5.10.14

Min kære Moder!

I gaar var jeg altsaa ude for første Gang, og var min tur til Kettensteg, men der var helt tom, det var meget smukt der, en Del af Huset var inrettet til Lazareth, saa gik jeg til det Ev. Foreningshus, der blev den store Sal ogsaa brugdt til Lazareth, hær skulde der dog være Møde, men om Aftenen, jeg drak saa Kaffe der. Bagefter besaa jeg Byen, en meget smuk gammel By. Kærlig hilsen din Søn Georg.

Motiv: Nürnberg, Partie am Kettensteg

03.10.2007

Nürenberg d. 3.10.14.

Min kære elskede Mie!

Nu atter et Brev med Højre Haand. Ja kære Mie Herrens Naade er hver Morgen ny, det erfarer jeg rigtig i denne Tid, jeg kan merke at det bliver bedre for hver Dag der gaar, sidste Onsdag blev jeg atter photograferet med Röntchenstraaler, og Doktoren var over maade godt tilfreds med Resultatet, over forventning er Knoglen atter gro­et sammen, den var nemlig helt i Splinter, og Doktoren siger, at det skal nok alt blive godt igjen. Efter disse Breve maa du længes forferdelig efter mig, kære Mie. Jeg maa nu dadle dig lidt i dette Stykke, entskjønt jeg godt kan forstaa dig, det beviser ikke megen Fædrelands-Kærlighed hos dig, naar du ønsker mig saa stærkt hjem. Ja kære Mie jeg tror at det var rettere at bede Jesus om, at han maa gøre mig saa rask igjen at jeg atter kan drage ud, at kæmpe med i den hellige Kamp for Konge og Fædreland, ja jeg tænker ofte paa mine Kamerater som staar i kampen og kunde somme­tider nok have lyst til, at være med ved, at tage en Dyst op, med di røde Hosen. Ja kære Mie du tænker maaske "han er rigtig nok haar imod mig" men saa hurtig gaar det jo vis ikke, med at komme ud igjen, og haabentlig om Gud vil faar du hvist atter din Georg at see men hvor længe det vil vare inden jeg kommer Hjem paa Orlov kan jeg ikke sige dig. Jeg tænker jo jeg kommer hjem en Tid zur Schonung, om jeg saa bliver erklæret som Feld Dinst tauglich eller ei, det vil vi lægge over i Herrens Hænder han vil føre alt til vort Bedste, det kan vi trygt stole paa. Nu slutter jeg denne Gang, da min Haand begynder at ryste, med en varm Hilsen, fra din stesse hengivne Georg.


zur Schonung: Bogstaveligt "til skånsel", betyder vel til rekreation
Feld Dinst tauglich: duelig til felttjeneste

02.10.2007

Nürenberg d. 2.10.14.

Min kære Moder!

Nu skriver jeg jo saa atter med højre Hand, paa en Bog i mit Skød gaar det helt godt. Ja kære Moder, Herrens Naade har været stor imod os, at han saa forunderlig har hjulpet og været mig saa nær i Farens Stund, med sin Fred, ja den Fred over gaar rigtig nok al Forstan, som Broder Andreas skrev om til mig, det kan han tro jeg har erfaret. Paa Onsdag blev jeg atter pfotograferet med Røntchenstraaler og Herr Hofrat var meget godt tilfreds med Resultatet, hen siger, at Knaaglen er groet helt udmerket sammen igjen, den var jo helt i Splinter, jeg ved ikke om jeg har skreven det, jeg har jo nu begyndt at bevæge Armen lidt. I Morgen havde Doktoren fat i den, men det smertede forferdelig, han mener dog at den bliver helt god i­gjen. Jeg kommer jo saa vist lidt paa Orlov, til Schonung. Hvorlænge det vil vare kan jeg ikke sige, jeg tænker jeg bliver hær en 8-14 Dage endnu saa kommer jeg hær­fra paa et Reserve-Lazarett og saa derfra til Garnison Latzarettet (Berlin) der bliver det først afgjort om jeg er Felddinsttauglich eller ei. Hærfra lader det sig ikke gjøre at komme Hjem. Vi har det meget godt hær, og bliver pleiet med den største omhu, og faar nok at spise og det er godt tillavet jeg køber mig lidt Smør til Brødet for det faar vi nesten altid tør. Jeg tror mindst at jeg er kommen mig en 15 Pund de 3 Uger jeg har været hær et fin Professor-Skæg har jeg imidlertid ogsaa lagdt mig an, saa jeg tror ikke i kan kjende mig om jeg kommer Hjem. Nogle af Søsterne hær er troende, en er der dog der har spurgdt mig da jeg læste i min Bibel, den har jeg dog faaet med mig, om jeg var troende, hvortil jeg med Glæde kunde svare ja, men hun er ikke paa vor Stue. Men det er jo saadan, jeg er Soldat og de er Søstre, saa der kan ikke blive talt meget med hinanden men det gjør dog godt at faa et forstaaeligt Blik sommetider. Tænker at du har faaet Brevet fra Mie, som vist vil interesere dig lidt. Nu slutter jeg med en Kærlig Hilsen til dig og alle derhjemme. Din Søn Georg.

28.09.2007

Nürenberg d. 28.9.14.

Min søde Mie!

Du længes vist snart efter at faa et Brev fra mig, da du jo vist snart er kjed af de mange Kort. Hvor Herres Jesu Christi Naade og Fred være med os. Jeg tror jeg lo­vede at berette lidt om Rejsen hærtil og om Livet hær. Altsaa Søndag d. 6 laa jeg over paa Lazarettet i Mareville, paa Mandag Morgen blev jeg erklæret Tranportfähig, og straks om Formiddagen gik det løs, du maa nu ikke tro kære Mie, at det gik med Iltogets hurtighed. En tük Landwehrmann kørte os per Høvogn til Statsionen, hvor vi blev hjulpne in i 3 Kl Vogne, hen Kl 12 begynte Toget at sette sig i bevægelse nu gik det hjemad mod Tyskland (men hvorhen der?) en god Time og vi var ved Græn­sen (Tysk-Avrikur) nu nok for i Dag, jeg er for dovn til at strenge mig an (und­skuld).

d. 29. Har nu lige spist Frokost og har nu atter Kræfter. I Avrikur motte vi alle ud, jeg blev lagdt ned inde ve Toldboden, der var en Søster, der forsørge­de vor Mave, som undervegs var bleven temmelig tom, med en velsmagende Grynsuppe og Kaffe. Kl 2 motte vi alle stige i Toget, vi vare glade at det nu gik videre, men tænk dig kære Mie, til vor store Skrek gik det atter tilbage til fransk Afrikur en 5 Minutter at køre, og der lode de os saa staa i samfulde 26 Timer og kun tørt Brød at spise, der fik man lært at være taalmodig vi fik saa at vide at der var ble­ven 1 Armekor forladet til Belgien og det motte ikke forstyrres. Paa Tirsdag Efter­middag kom der en Overdoktor og saa efter hvem der motte med Sanitætstog, saa kom jeg dermed, det var 3 H Vogne som vare indrette med 8 Senge, ialt 44 Vogne et lang Tog ikke. Kl 4 sattes vi atter i bevægelse, mon det nu skulde gaa løs, vi havde ik­ke megen tiltro, men virkelig vi blev ved at køre, men kun meget langsom, dog vare vi glade at det nu havde en Ende med dette Forferdelige at vente. Nu lidt med højre Haand til en Avveksling, det gaar ellers ikke saa godt, men jeg tænker dog du glæder dig dertil og vil med mig takke Herren for sin store Barmhjertighed han har bevist imod os, nu atter til Sagen snart naaede vi den første Forpleiningstation, hvor vi fik noget varmt for den knurrende Mave jo længere vi kom ind i Landet jo raskere gik Toget og Forpleiningen bedre tilsist kunde man næppe følge at fortære alt hvad de kære medlidende Folk bragte os det var rørende at see somme tider. Paa Torsdag Middag naaede vi Nürenberg, altsaa 3 Døjn i Taaget men Herren gav mig ogsaa der en forunderlig Kraft saa jeg godt kunde holdet det ud. Nu sluttes med en ven­lig Hilsen Din Georg.

Lev vel med Jesus.

Mange Tak for Bogen. 2 Kort fik jeg i Morgen.

25.09.2007

25.9.14

Min kære Mie!

Sender dig hærmed et lille Ansigt af mit nuværende Hjem, det er meget fint ikke? Min Seng staar lige til venstre bag Søjlen. Morgen skal jeg have min stive Forbinding af. Bliver vist hær en 8 til 14 Dage endnu, saa kommer jeg på Res. Lazarett hær og saavist i Garnison og haabentlig derfra Hjem til dig min allerkjæreste Mie. Din Georg.


Motiv: Beobachtungsstelle der Landesversicherungsanstalt, Mittelfranken, Nürnberg.
Billeder af Frauentagraum, Männertagraum, Einganghalle, Männerschlafraum og Frontansicht

24.09.2007

Nürenberg d. 24.9.14

Min kære Mie!

Jeg gad jo nok see dig hvorledes du studere alle de Krusedoller i de siste 2 Breve, jeg tænker de har glædet dig, send ogsaa Slutningen til Moder. Tinne er ogsaa nysgjærrig. Hvad tænkte du da du fik Brevet fra den 2. Sep? Kærlig Hilsen Din hengivne Georg.


Motiv: Nürnberg, Burg von Westen

22.09.2007

Nürenberg d.22.9.14.

Kære Mie!

Guds Fred som Hilsen. Altsaa jeg holdt der op hvaar jeg laa og ventede efter Vog­nen. Jo herren var saare god imod mig, først lod han mig træffe sammen med Meie­risten og saa sente han en kær Broder til mig det var en Sanitætsunderofiser, jeg havde nemlig min Bibel liggende paa Baaren ved Siden af mig, det saa han i forbi­gaaende og kom saa hen og talte mig til og trøstede mig med Guds Ord, det var som en Engel sent fra Himlen, jeg tror jeg græd af Glæde, saa kom Vognen hvor de lode mig paa sammen med en anden, og Underofiseren ønskede mig god bædring oq anbefalede mig til den store Læge Jesus, det var som en Oase i Ørkenen. Saa gik det videre til Feldlazarettet den Køretur var ellers ikke behagelig da der laa mange løse Stene paa Vegen, men Herren hjalp ogsaa hærover. Ankomen til Feldlazarettet blev jeg at­ter bædre forbunden det var en Overstabsartz fra Rensborg og en Doktor fra Flens­borg, som forbandt mig. De kunde nok høre at jeg var en Landsman til dem, jeg fik ogsaa en Indsprøjtning (Morfium). Overdoktoren sagde da til en, giv ham lidt at spi­se og et Glas Vin, jeg spiste da, einen krigsstarken Zug Konserven, og et Glas rød Vin ovenpaa, det smagde mig godt da jeg havde en tom Mave. Nu gik Turen videre paa en stor Rolvogn, til Lazarettet i Mareville (en Stationsby) vi vare en 10 Mand paa Vognen, denne Tur merkede jeg ikke meget til det var vel Morfinen der virkede. Sid­der nu hær ude i den store Have under en stor Parasolle rygende min Havanna vil jeg nu slutte min Beretning om den 5 Sep. Ankommen paa Lazarettet blev vi bragte til Sengs saa laa jeg nu atter i en Seng efter 5 Uger, men jeg kan rigtignok ikke sige at jeg sov saa meget sødt, men jeg motte dog takke min Gud mange Gange at han saa naadig havde ført mig hær hen, det var lige i Mørkningen at vi naaede Mareville. Ja kære Mie, du kan nok forstaa at det har været en anstrængende Dag for mig. Nu tænker jeg at du er tilfreds denne Gang og at du har faaet din Nysgjærrighed lidt stilt, næste Gang om Turen til Nürenberg og om Livet hær, slutter saa i Kjærlig­hed din hengivne Georg.

Lev vel med Jesus.

21.09.2007

Nürenberg d. 20.9.14.

Kære elskede Mie!

I Dag vil jeg vove at skrive et Brev til dig. Det falder mig ellers ikke saa let med venstre Haand, de første Kort kostede mig ellers Sveddraaber nu gaar det jo lidt bædre man venner sig jo dertil. I Dag vil jeg prøve paa at beskrive dig den 5. Sep. for du spørger jo saa nysgjerrig, du. Det var den 4 om Aften at vi marse­rede ud af Byen Luneville, marserede en Times Tid kom saa til den By hvor vi havde ligget i Skyttergravene fra 1-3 Sep om Morgenen. Hær gorde vi holdt og Kompagniet blev opstilt i Dækning beret til angreb, det var hen Kl. 11 Tornistere abhængen, bei den Gevehren hinlagen blev der komanderet. Saa lagde vi os til Ro, jeg anbe­falede mig og mine i Guds varetægt og sov snart sødt paa de horde Stene hen Kl. 4 blev vi vækkede af Kuglenes piben og Kanonernes Tordnen. Kuglene slog mod Tagene og Murene, saa det smeldede som piskeskrald, hen Kl. 6 kom Befalingen "in losen Wellen forgehen", vor Komp. var det første, vi svermede nu ud af vor Dækning. (Gruppenveise), vor Haubtmann i første Gruppe ud paa den frie Mark for Fjenden vor Haubtmann kom, dog straks kravlende tilbage han havde faaet et strejf Skud ved Ho­vedet snart kom turen til min Gruppe jeg anbefalede mig i Jesu Haand og saa gik det løs, med den største Fred i Hjertet og et frejdig Mod, alt hvad Benene kunde løbe ind i Linien, Kuglene fløjtede os om Ørene Schrapnel og Granatkuglene begynte at slaa ned hos os men vi gjorde det ene Spring efter det andet og naaede saa en dyb sænkning hvor vi vare i Dækning og kunde saa puste lidt, naar man saa tilbage op mod Banken saa man den ene Røgsky efter den anden det var Granaterne som eksplo­derede og derind imellem Soldaterne som suste ned ad bakken mangen en tapper Soldat motte der lade sit Liv for Fædrelandet, men hær maatte ikke sees tilbage men frem­ad heran an den Feind det gik saa atter op ad Bakken i marschtembo da vi hær var skjult for Fjenden, men da vi naaede op paa Bakken skulde du have seet, en morde­risk Ild kom os imøde, hær faldt en og der en anden men vi stormede altid frem, springvis da kom Signalet, Seitengever pflanst auf og snart blinkede Bejonetterne i Solen. Da paa en gang traf mig et Kugle i det højre Skulder den gik lige igjen­nem det var som om en gav mig et veldig Slag paa Skulderet, jeg fik dog straks min Tornister af. Kammerat Christensen, Gramm, hjalp mig han skar straks Ærmet op og forband mig med min Nødforbinding, Jeg har ham meget at takke for, han satte dog sit eget Liv i fare, for at hjelpe mig. Jeg havde først store Smerter, Forbindnin­gen tog vel en 10 Min saa ilede Chris. atter bagefter de andre, saa laa jeg der paa en Kartoffelager, det var saa hort der. Et 1/4 Time derefter kunde jeg høre dem raabe Hura da gik di paa Fjenden med storm, de drev ogsaa Fenden ud af deres Stil­ling, men motte dog atter trække sig tilbage da Fjenden var en 4 gange stærkere. Imidlertid havde Sanitæterne begynd at bjærge de Saarede jeg fik af dem en bædre Forbindning men motte blive liggende da der vare andere der vare hordere saarede. Jeg laa og bad Jesus om at han vilde give mig kraft og uholdenhed, da kom mit Komp. atter tilbage, men paa en Gang faar de fjendlig Artelleri Ild, de motte da hurtig søge Dækning, som de fandt lige til venstre bag en steil Skraaning. Jeg laa da at­ter ene i en skrækkelig Atelleri Ild som jeg ikke kan beskrive, dog jeg var ikke ene Jesus var hos mig jeg havde saadan en forunderlig stille Fred som jeg aldrig har anet før, det blev saadan ved en Times Tid, saa blev der atter en Pavse, saa kom Sanitæterne atter, men der laa 1 lidt fra mig som de forhen havde dækket til som død, men da de saa rigtig til var han endnu i live han motte da først med, jeg bad dem da om at hjælpe mig paa Benene kanske kunde jeg saa gaa, de fik mig da op paa Benene, det gjorde rigtignok ondt, men det gik, der var en Kammerat der fik mig under Armen og vi arbeidede os saa atter tilbage til Byen undervegs kom Kamme­rat Christen. og hjælp mig hen til Forbindingsplassen jeg havde ellers nar gjort slap et par gange men fik saa lidt Vand og naaede saa ogsaa godt hen. Hær blev jeg saa bædre forbunden og skulde hærfra befordres per Vogn til Feldlazarettet, da jeg der laa og ventede, gik Maieristen forbi han saa mig først ikke jeg kalte saa ad ham, og vi glæde os begge meget over at træffe hinanden jeg er nu træt af at skri­ve, Slutning følger, vil du ikke sende Moder Brevet at læse da jeg ikke godt kan skrive saa meget 2 Gange. De kærligste Hilsener fra din tro Georg.

18.09.2007

Nürnberg d.18.9.14

Min kære Moder!

Mange tak for dit kære Brev som jeg modtog i Gaar. Det gaar mig rigtig godt. I Morgen fik jeg forbindingen efterset. Herr Hoffarth sagde at det var meget godt. Saaret læges udmerket. Kuglen har slaaet et par Splinter af den runde Knaage. Armen vil blive stiv for først men den kan nok blive bevægelig gjort igjen. 14 Dage bliver jeg hær endnu.

Peter vil jo besøge mig naar jeg vil have det. De kærligste Hilsener fra din Søn.


Motiv: To herrer – Wittesbach-Hohenzollern

16.09.2007

Nürnberg d. 16.9.14.

Min elskede Mie!

Du længes jo vist efter at høre fra mig, det gaar mig, Herren være takket rigtig godt, smerter har jeg ikke mer, jeg er nu oppe om Dagen og tænker snart at komme ud i Haven. Mit Skulder og Arm er i stiv (Forbinding) og jeg merker at det bliver bædre for hver Dag. Morgen venter jeg Brev fra dig.

Hilsen fra din Georg.


Motiv: Nürnberg, Neues Stadttheater

13.09.2007

D. 13.9.14.

Min kære Mie!

I Dag paa min Fødselsdag sender jeg dig en varm Fødselsdaghilsen, mit Bord er smykket med en stor Blomsterbuket i Dagens anledning. Ja Herren har været god imod mig i det forløbne Aar, han vil ogsaa nok være med mig i det kommende og snart føre mig rask hjem til dig, nu haaber jeg at høre ret ofte fra Dig min Elskede.

Din Georg.


Motiv: S. Michael. Tekst: Wir Deutsche fürchten Gott, aber sonst nichts in der Welt!

Citatet stammer fra en tale, som Bismarck holdt i den tyske rigsdag den 6. Februar 1888.

10.09.2007

Nürrenberg d. 10.9.14.

Min kære elskede Mie!

Er nu hær i N. i et Lungenheilanstalt som er inrettet som Latzaret, jeg har det rigtig godt du behøver ikke at være bange at jeg ikke har det godt, de kære Folk ved ikke vor gode de vil være imod os, saa du kan tro at jeg lever, ja kære Mie, Jesus har været meget god imod os, vi vil ikke glemme at takke ham derfor.

Meine Adresse ist: Rotes Kreuz - Lazarett,
Schaferstrasse 35, Nürnberg,
Bayern.

Skriv snart til din lengselsfulde Georg.

1 Kort har jeg faaet fra dig i Felten.


Stemplet Nürnberg 12.9.14.

Her er Schäferstrasse 35

10.9.14.

Vereins-Lazarett I
Schäferstr. 35
Nürnberg – min Adr.

Og skriv snart til din lengselsfulde Søn Georg.
Hils alle, d. 2.9. modtog jeg et brev.


Motiv: Nürnberg, Burg und Synagoge

Her er Schäferstr. 35

08.09.2007

8.9.

Kære Mie!

Du har jo vist hørt fra Christensen at jeg er bleven saaret af en Geverkugle i det højre Skulder, Jesus har været god imod mig og hjulpet mig forunderlig jeg er nu paa Veg til Tyskland til et Latzaret. Smerterne er til at holde ud. Jesus skal have tak det verste er overstaaet.

Kærlig Hilsen til dig min kære Mie fra din tro Georg.

Du kan vel læse, det er skreven med venstre Haand.

05.09.2007

Slaget ved Marne

Der blev ikke sendt noget brev fra Georg denne dag! Den 5. september 1914 var Georg i kamp, nær Lunéville, i et af krigens største slag som en del af tyskernes "6. hær", der blev voldsomt angrebet af de franske og engelske tropper, da disse havde fundet et svagt punkt i de tyske linier.


Slaget ved Marne fandt sted 5-12. september 1914 og var et af de første store slag under 1. verdenskrig. Slaget fandt sted ved floden Marne ikke langt fra Paris i Frankrig. De franske og britiske tropper havde 1.082.000 soldater på deres side, og tyskerne havde 920.000 soldater på deres side.

Inden slaget ved Marne var de britiske og franske tropper hårdt trængt af den velsmurte tyske krigsmaskine, men Marne blev et vendepunkt. Resultatet blev, at de tyske tropper måtte trække sig tilbage og gå i defensiv.

Mere end 500.000 soldater blev dræbt eller såret i slaget ved Marne. Læs en detaljeret beskrivelse på engelsk.

03.09.2007

Dagbogsoptegnelser fra 20.8.14 – 3.9.14

den 20.8.14.

Biwakeret i Skoven ved Lytzenborg blev liggende der til Aften havde saa en Marsch til Kl. ½ 12 og Bivakerede saa ved Byen Artzweile undervejs mødte vi mange saarede og saa de første Fransoser som vare tagne til Fange.

den 21.8.

Spist til Middag Kl 7 Formiddag bleve ligende der Dagen over om Aftenen bleve vi inkvarterede i Byen Kurtzweile.

Den 22.8.

marscherede vi bagefter 8 Armekorps af Fjenden vi blevne slagne tilbage om Aftenen i Biwak.

Den 23.8.

marscherede vi med Hura over Grensen in i Frankrig, den første Søndag i Felttogen om Formiddagen holdt vor Haupmann (Baukner) Gudstjeneste helt kort til Slutning en kort Bøn. Kære Gud vi beder dig beskjerm du vor Kaiser og Fædreland og Enhver af os og giv du os Sejer over vore Fjender, Amen, der var en underlig Ro over alle og sikkerlig er der kommen alvorlige Tanker frem hos mangen en. Rom 12.12. Om Aftenen blev vi indkvarterede i en Fransk By (Biray). Befolkningen var venligsindede imod os.

Den 24.8.

laa vi uden for Biray hele Dagen og biwakerede der om Aftenen.

Den 25.8.

Om Formiddagen en anstængende Marsch da fik vi noget at see af Krigens Følger, afbrænte Byer, døde Mennesker og Heste overalt og mange saarede møte vi, de fleste vare endnu ved frit Mod og sagte til os: man immer drof de Hunde, vi ligger nu hær i en Frugthave i Udløberne af Wugeserne mo Nord ved Byen St Paul og seer paa hvorledes Sanitætskollonnerne eftersøger Marker og Skoven lige ovre ved Skoven er de ved at grave en Grav, hvor de tapre Helter blive Stedete til deres siste Hvilested.

Biwakerede der om Aftenen.

Den 26.8.

bleve vi vekkede Kl ½ 3 og marserede saa mo Nord da vi bleve tildelte den 6 Armeinspeksion hidintil vare vi tildelte den 14. Arm. Kl 10 holdt vi Vil i Byen Loirayn. Kl 12 gik det videre til om Aftenen bleve saa indkvarteret i Byen H.

den 27.8. 14

gik det videre uafbrut til hen paa Eftermiddagen det rejnede stærkt og vi vare gjennem vaade endeleig gjorde vi Holt i Skoven ve Fresnes. en. Saulnvis en 40 Km syd for Metz, der var lidt spending paa, da der blev sagdt at Fjenden vilde angribe os hær, vi motte saa til at lave Skyttergrave og vi bleve saa tørre igjen til Aftenen Bivakerede i Skoven.

d. 28.

begynte vi atter hvor vi holdt op gravede heler Dagen.

d. 29.

med Pionererne til Hjelp bleve vi ferdig om Formiddagen om Eftermiddagen hen Kl ½ 7 bleve vi komanderede i Skyttergravene, da der blev meldt at Fjenden var kun 5 Klm borte. 1 Forpost. Kompagni stod sydlig for Byen Fernes med en Feldwache og 1 Unteroffisirposten mod Nord, vort Komp motte ogsaa sende en Patrolje mod Fjenden hvor jeg var med det var helt interesant. Enhver blev anholt med et højt hvem der! eller Parole. Natten forløb ogsaa uden sammenstød.

d. 30. og 31.

anstrængende Marsche atter mod Syd.

den 1. Sept.

om Formiddagen kom vi til Byen Luneville. Hær skulde vi avløse et Bayersk Bataillon som laa i Skyttergraven en halv Time hærfra, ikke langt hærfra ligger Fæstningen Nancy. Om Eftermiddagen skulde afløsningen begynde. Kl. 3 marserede vi ud af Byen uden for Byen sværmede vi ud da vi vare gaaede en 5 Minutter fik vi fjendlig Ild, det var vores Ilddaab, det var en underlig Følelse at høre Kuglene pibe og fløjte os om Ørene og Granaterne eksploderede os over Hovederne, men vi var kun besjælede af dette ene fremad og uden at ense Kuglerejnen naaede vi ogsaa uden besynderlig Tab, 1 Død, 1 svær saaret, 2 let saarede Skyttergravene, jeg var med de første i Graven som saa lige S.V. for en lille By Hermonie. Kammerat Christesen fra Bülderup Bau og Christensen fra Grammby vare sammen med mig i en Grav, da vi vare i sikkerhed takkede jeg min Gud at han saa naadig havde hold sin Haand over mig og bevaret mit Liv det var ikke vort Opdragende at angribe Fenden hær, men kun at forhindre ham i at bryde igjennem.

Den 2. Sep.

hen Kl. 2 om Natten prøved Fjenden paa at bryde igjennem men vi vare lysvaagne og overøste ham med en Rejn af Kugler saa han atter trak sig tilbage, og snart blev der atter ro, om Dagen arbeidete vort Arteleriet men Det Franske Artelleri er ogsaa ikke til at spase med, hen Kl ½ 6 bombarderede de vore Skyttergrave da var det ikke helt gemytlig. Jorden skjæv og rystede i den Dækning hvor jeg laa eksploderede en Schrapnel men Kammerat Christensens Tornister fik den værste Skade. Dækkelen blev reven i Stykker. Natten forløb temmelig rolig.

Den 3. Sep.

hen Kl 4 om Morgenen bleve vi afløste, men Fjenden sov heller ikke han merkede Uroen og sente os Schrapnellilde, i et Nu vare vi ude af Graven og forsvant in i Haverne ved Lyen, der var jeg nær bleven hængende i en Tornehæk, da kom jeg jeg at tænke paa Anders Stubkjær da han sad fast i Hejnet, Herren bevarede mig ogsaa denne Gang og jeg kom velbeholden med Komp. vi lejrede os saa atter østlig for Byen Luneville hvor vi atter kunde hvile os ude.

Den 4. Sep.




Disse dagbogsoptegnelser sendte Georg hjem i september 1914. I samme dagbog (lille notesbog, som mangler omslaget) er der Fräulein Maries og Frau Adelheids adresser, og desuden en masse (nærmere bestemt 16) adresser på andre. (Mest soldateradresser)

28.08.2007

Den 28.8.14.

Kære Moder!

Ligger hær en 4 Mil Sydvestlig for Metz, du kan tro det var et paar anstrængende Krigsmarsche vi havde, vi vare tildelt det 14 Armekorps, og bleve saa tildelt det 6 Armekorps og motte saa marschere nede fra Nordwergeserne hæroptil hvor vi ankom i Gaar Eftermiddag gjennemvaade, og motte saa straks til at grave Skyttergrave (endskjønt vi ikke havde spist andet en tørt Brød hele Dagen) da sansynligvis Fenden vilde angribe os hær, det var saaledes lavet at de skulde gaa i Felden, men da Fenden opdagede at der var saa mange i Baghold vovede de ikke at gribe an men traate sig tilbage, saa vort hele Arbeide var omsonst, nej dog ikke helt da vi dog havde været med til at kyse Fenden saa vi vare dog med til at vinde en Sejer uden at tabe en eneste Mand, vi ligger hær paa tysk Grund men lige ved Grænsen, Fenden er dog alle vejne tilbage dreven, over Grænsen men de har ikke ladet sig tilbage uden Spaar, afbrænte Byer sprængte Broer og Baner og overklippede Telegraf og Te­lefonledninger, som alt bliver hurtig istan sat igjen. Der maa man undre sig alt hva den tyske Hær bringer frem der er meget man slet ikke har seet da man tjente, det gaar alt Haand i Haand som en eneste stor Maskine, som arbeider storartet det gaar jo fra Sejer til Sejer. Jeg er, Gud ske tak, sund og rask og kan nok holde det ud, endskjønt vi oft baade har hunger og tørst thi Bagage Vognene er ikke altid ved Haanden, saa vort Forraad slipper somme tider op, men Herren er mig nær, det merker jeg saa ofte, det er ellers tit anderledes med Kammeraterne nu, nu kommer de og vil nok læse med i Guds Ord, i Trængsler har de dog trang til en Frælser, da er de til at tale med. Hvorledes gaar det eder derhjemme og med Kræaturene jeg har faaet 1 Kort fra dig da jeg var i Berlin, hær faar man jo hværken det ene eller det andet men jeg vil haabe snart at faa noget da I jo vist har skrevet mange Gange, i min Adr. falder Brigade bort I G. E. Bataljon. Mange kærlige Hilsener til dig kære Moder og til alle derhjemme fra din hengivne Søn Georg.

Den 28.8.14.

Min elskede Mie!

Ligger hær en 4 Mil sydlig for Metz nu, du kan ellers tro det var 2 anstrængende Dage at marschere hær til, gjennem vaade af Rejn, straks maatte vi til at grave Skyttergrave da det var sansynlig at Fjenden vilde gribe os an hær, men da de op­dagede at der var saa mange i Baghold har de atter trukket sig tilbage, saa denne Gang har vi ogsaa været med til at kyse Franskmanden uden dog at tabe en Mand. Der­hjemme kan i ingen Anelse have om hvorledes det gaar til hos os, jeg vil ogsaa thie med det værste det kan jeg fortælle dig bagefter om Gud vil og vi lever. Ho­vesagen er dog denne at jeg er ved frit Mod, og har Fred med min Gud, saa er man saa tryg, ja kære Mie lader os ihukomme hverandre for Naadens Trone. Jeg havde nok havdt Lyst til at høre lidt fra dig du skal jo nok have skrevet mange Gange til din G. men det kommer jo nok. Kærlig Hilsen din Georg.

26.08.2007

Loirayn d. 26.8.14

Postkort
Min elskede Mie!

Jeg gad nok vide om du har faaet alle mine Kort, jeg har kun faaet 1 Brev fra dig men haaber at der er flere under Vejs, men hær faar man lært at være Taalmodig.

Feld Posten er der.

Din Georg.


Motiv: Cirey-sur-Vezouze – Pont de la Vezouze

24.08.2007

Biray d. 24.8.14.

Postkort
Kære Mie!

Vi er nu i Fjendens Land, det gaar mig ellers rigtig godt, vi har ikke været for endnu, da Fjenden altid trækker sig længere ind i Landet. Det er nogle løjerlige Fyre de franske Soldater, røde Bukser og lange Frakker. Vi staar i Baghold af det 14. og 15. Armekorps, men de klarer sig jo godt, saa haabentlig bruger de os ikke endnu. Hilsen til alle i Huset, men de fleste til dig min kære Mie fra din Georg.


Motiv: Environs de Cirey et de Val-et-Châtillon. – Roche des Voleurs

23.08.2007

Dreibrunnen d. 23.8.14.

Kære Moder.

I Dag er det 5 Dage siden vi rejste fra Berlin og ere nu lige hær ved Grensen det er nede ved Wergeserne. Fjenden har huseret hort hær det ser skrækligt ud, men han er nu dreven over Grensen, vi har endnu ikke været for, men holder os endnu i Baghold som Reserve, sansynlig kommer vi ikke for foreløbig da die Rothosen løber som Harer naar de ser Tyskerne de lader alt i Stikken, i Gaar er der blevne 8te Armé­korps slagn 1500 tagne til fange. Jeg har det ellers, godt om det ogsaa ikke er saa behagelig i Morgen havde jeg det Ord i Rom 12,12, ja det er godt at ty til Jesus i Trengsler. Nu har vi lagt under aaben Himmel siden Tirsdag untagen 1 Nat da laa vi i en Lo det var jo et storartet Kvarter, tørt Brød gaar ogsaa glat med, naar der ikke er andet, ja i kan ingen Anelse have om hvordan det gaar til hos os, men vi er dog altid ve frit Mod og glæder os over at vi endnu er i live, vi vil bede for hver­andre at vi maa blive tro, hilsen til alle derhjemme, 1 Kort har jeg faaet fra dig i Berlin, kærlig Hilsen din Søn.


Wergeserne er området Vogeserne i Frankrig. Georg er i nærheden af Troisfontaines, som på tysk hedder Dreibrunnen.

Skriftstedet, Georg nævner, Være glade i Haabet, udholdende i Trængselen, vedholdende i Bønnen!, er et citat fra

20.08.2007

Torsdag d 20.8.14.

Min kære elskede Mie!

vi ligger hær oppe i Wergeserne, i Nat har vi lagt under aaben Himmel i Skoven. I Luften summer og Brummer det af Flyvemaskinerne en Fransk blev neskut den velte som en Krage. I det fjerne hører vi Kanonernes torden hvor det vimler af Millitær hær du kan tro der er noget at see efter hærefter vil der kanske blive mere at faa at see. Min Fortrøstning er til Herren han er min faste Borg hvor jeg kan ty hen hver Dag og faa Mod og Kraft, mit Hjerte er fuld at fred og Trøst for Fremtiden, Jesus vil ogsaa trøste dig og give dig sin Fred sæt kun din Tillid til Ham. Ellers gaar det mig rigtig godt og jeg haaber det samme om dig. Kærlig Hilsen til dig min Kæreste fra din tro Georg.


Wergeserne er området Vogeserne i Frankrig. Georg er i nærheden af Troisfontaines, som på tysk hedder Dreibrunnen.

18.08.2007

Onsdag d. 18.8.14

Postkort
Kære Moder!

Jeg havde i gaar Aftes den Lykke at komme ind til en Bager hvor vi laa ved Ovnen, ja Jesus hjælper ogsaa i det smaa. Jeg er sund og rask og haaber det samme om eder. Georg.


Motiv: Lützelburg, Eisenbahnbrüke mit Rhein Marne Kanal

Onsdag Morgen kl. ½ 7 d. 18.8.14

Postkort
Min kæreste Mie!

Jeg havde endnu den Lykke i Gaar Aftes at komme in til en Bager, der laa vi inde ved Ovnen hvor det var helt gemytlig. Herren er god mod mig. Vi har allerede hørt de første Skud, men er ikke bange. Din Georg.


Motiv: Die Lützelburg

18.8.14

Postkort
Tirsdag Aften kl. 10.

Vort første Kvarter rigtignok paa Gaden, det er lige ved Grensen. Vi er ved frisk Mod.

Din Søn Georg.


Adresseret til Moder
Motiv: Lützelburg

Hal Tirsdag Kl. ½ 2

Hær holder vi lige paa Broen over Rinen, hvor Vandet det suser og skinner, et hær­lig blik ud over den skønne Flod med dens gulige Vand et lille stykke til, og saa er vi i Strasborg uvilkorlig synger vi die Wagt am Reihn. Hvor di nu kører os hen det ved jeg ikke, men det kan ogsaa være det samme jeg staar jo dog i Herrens Haand til ham anbefaler jeg mig, og dig, din Georg.

Jeg ved ikke om jeg har husket og takke for Brevet. Hilsen til Jørgensens.



Ikke dateret, stemplet 18.8.14

Sangen hedder "Die Wacht am Rhein" og er en tysk patriotisk sang, digtet i 1840, der var meget populær i slutningen af 1800- og starten af 1900-tallet.

Her er teksten til første vers og omkvæd:

Es braust ein Ruf wie Donnerhall,
wie Schwertgeklirr und Wogenprall:
Zum Rhein, zum Rhein, zum deutschen Rhein!
Wer will des Stromes Hüter sein?

Lieb Vaterland magst ruhig sein,
lieb Vaterland magst ruhig sein:
Fest steht und treu die Wacht,
die Wacht am Rhein!
Fest steht und treu die Wacht,
die Wacht am Rhein!



Kilde: http://www.deutsche-schutzgebiete.de/wacht_am_rhein.htm
Se også: Dansk Wikipedia

I øvrigt: Die Wacht am Rhein blev også brugt i filmen Casablanca.


17.08.2007

Zeitz Klo 10.

det er nu helt mørk saa man intet kan see af Egnen vi har hær 20 Min Ophold. En stor Banegaar, vi havde ogsaa Ophold i Teuchen hvor jeg fik 10 sigarer saa jeg har nok i nat. Jeg gad nok see dig kære Mie naar du faar saadan en Bunke Kort fra din Kæreste Georg.


Ikke dateret, stemplet 17.8.14.

Ludvigstadt d 17.8.14.

Kl ½ 7.

God Morgen min Skat!

Efter at have sovet godt, jeg laa rigtignok paa Gulvet, en Brødtaske til Hovepude og et stykke Avispapir til Underleije er jeg atter paa Benene i den tilige Morgen­stund saa vi ogsaa noget at Turinger-Wald, nu er vi i Bajern, alle Bjærgene er bevoksede med Graner og Fyr hær, det er henrivende, jeg har lige læst min Andag, slaa efter Joh 5,16, 1 Mos. 18, 27,28, Luk 23, 34, Math 5, 44, Joh. 17, 19,20, Jak. 5, 16,17, en Retferdigs Bøn formaar meget naar den er alvorlig de kærligste Hilsener fra din Georg.


Her er de skriftsteder, Georg henviser til:





en Retferdigs Bøn formaar meget naar den er alvorlig er et citat fra