25.12.2016

Skreven 1. Juledag 1916.

Min kære sødeste Mie!

Eder er i Dag en Frelser fød som er den Herre Christus i Davids Stad. Ja min kære, dette Budskab har ogsaa lydt til os herude i Felten, om ogsaa det ikke var under de behageligste Forhold saa har Julekongen dog fyldt mit Hjerte med en uudsigelig Glæde, fordi han lod sig føde herned paa vor syndige Jord for at frikjøbe os fra Synd Død og Dom. Herren magede det saadan at vi kunde fejre bag Fronten i et godt Quarter, vi kom her til Byen den 22, den 23 var vi for til Fronten med Levneds­midler 5 Timers March altid stejl opad, somme Steder maa man nesten kravle paa Knæerne, da vi havde afleveret gik det atter tilbage ned af Bjerget hvad det er for Vanskeligheder at overvinde kan du vel neppe forestille dig. Kl 9 om Aftenen var vi atter tilbage. Kl 8 om Morgenen var vi marcheret bort den forfatning vi kom tilbage i, vil jeg ikke beskrive dig, om Morgenen (Juleaftensdag) kunde jeg nesten ikke gaa saa stiv saa jeg var ikke meget oplagt til at fejre Jul, jeg havde løbet mine Tæer itu og kunde derfor ikke komme med til Kirke om Aftenen, men motte bli­ve hjemme, et Juletræ havde vi opsaa, pyntet med Granæbler og Julekort, Julies Ju­lekort hjalp ogsaa til at forskjønne Træet. Min hjærteligste Tak for Julebrevet som jeg modtog igaar sammen med mange andre det var mig til stor Glæde men Pakker­ne de bliver borte saa det var lidt tørt, dog i Krigen bliver man vant til baade godt og Ondt, og Stemningen var desuagtet god, fra Køkkenet fik vi om Aftenen Tee med Rum, 3 Mand en Flaske Vin og 1 LB hakket Kød. Kartofler fik vi ved vor Quartervert, saa blev der Kartofler kogt, jeg lavede mig Bøf af Kjødet og stegte Kartof­ler, det var min Juleaftensmad, slet ikke daarlig hvad? Kl 8 blev Træet tænt og Ju­lelysene skinnede os imøde, saa blev de gamle Julesalmer sungen, bagefter var Carl og jeg ene og vore Tanker gik derhjem til eder, og fejrede sammen med eder, gjerne havde vi været personlig i eders Mitte, men Pligten tillader det ikke. Jeg har i disse Dage ofte tænkt tilbage paa den Tid for 3 Aar siden, hvor var vi da lykke­lig, ja min kære Mie Tiden gaar hen og Krigen bliver ved, men jeg haaber dog nu, at der snart bliver Fred, der bliver jo talt meget derom, vi vil bede Gud om at det snart maa blive Virkelighed. Du skulde bare see mig i Bjerguniform. Bokser med Knæerne og Bagenden af Leder, Bjergstøvler og Viggelgamascher. Saa vil jeg slutte med de kærligste Julehilsener din egen tro Georg.

3 Batl. var igaar 2 Batl idag til Arbeide vi Morgen, altsaa har vi dog truffet det godt?



Sådan så den tyske uniform ud, efter at langskaftede støvler blev erstattet med snørestøvler og vikkelgamacher. Tidligere i krigen bar soldaterne "pikkelhue", altså en hjelm med en pikkel (en spids) på toppen, men pikkelen blev fjernet i krigens første år.
Hvor er Georg? Se noten den 6.12.16.

15.12.2016

Skreven d. 15.12.16.

Kære elskede Mie!

Jeg beklagede mig lige til Carl at jeg nu skulde til at fylde dette store Ark ud, da visker han til mig, skær det halv over saa har du 2 Ark, jeg vil dog ikke gjø­re det, men strenge mig an i Aften og see at faa Siderne fuld. Vi har ellers havdt en svær Øvelsesmarch i Bjergene, og de kan nok tænke dig at Benene er trette, da det strenger meget an med fuld Oppakning. Du skal have tusinde Tak for dine Breve og Kort som jeg nu har modtaget, det siste skreven d 6. altsaa kun 7 Dage under­vejs. Pakken kommer ikke an endnu de maa sidde fast et eller andet Sted, og Flesk­kilderne er ogsaa stoppede da vi er kommen til en anden By hvor der ikke er noget at kjøbe dog jeg haaber snart paa bedre Tider. Nu er det første Skrit dog gjort til Freden, da Tyskland har budt Fjenden Fred til, om de nu vil tage derimod vil jo vise sig, haabentlig gaar det med sterke Skrit Freden imøde som vi jo alle len­ges efter. Ja min sødeste Skat da vil Gjensynsglæden være stor, om Gud i sin Naade vil forunde os den, maaske kan Juleklokkerne ogsaa ringe Freden ind, saa kan vi af Hjærtet synge Fred paa Jord Fryd paa Jord. Er du kjed af at jeg er kommen herned? men det er nok om, om det er langt nok endnu, da der bliver mumlet om at vi kommer til Macedonien, det er du vel ikke saa glad for? mig er det ligemeget saa faar man dog noget at see, du siger maaske, ja det har han ret i, fra den ene Kriegsskueplas til den anden og altid lengere bort. Du har jo havdt meget travlt med alle de mange Folk ved tærskningen og du har ordentlig mottet røre dig. Min Kammerater sidder og frisker gamle Krigsoplevelser op saa jeg nesten ikke kan samle mine Tan­ker. d. 16.12. altsaa kom jeg ikke videre da vi skulde til Parole hvor vi fik at vide at vi om morgenen Kl ½ 3 skulde staa ferdig til Abmarch, altsaa gav det ikke megen søvn da der blev vækket 1½ Time før, altsaa Kl 1, idag en March paa 25 Klm. saa du kan tro vi kunde nok sidde rolig den første halve Time da vi kom her i Quar­ter, nu i Aften sidder jeg her i Køkkenet hos min Quartervirt lunt og godt og tæn­ker paa dig min Kæreste derhjemme. Orlovsansøgningen har jeg ikke merket noget til jeg har seet i Bladet at Auktionen har været den 6 Dec. men Jeg har endnu ikke hørt hvorledes det er gaaet, altsaa behøver jeg jo ikke at komme mere. Saa nu kommer den siste Side, jeg synes slet ikke jeg kan blive ferdig med dette Brev, jeg har ingen Lyst mere, lige motte jeg paa Skrivestuen og hente Parolen til Morgen, blandt andet er der ogsaa Fodapel, den arme Carl har løbet sig Blodblære, dertil ogsaa en hylen­de Ulv saa han er dorlig kørende i Aften. Vi hører i Aften at vor Fredstilbud er antaget, men Operationerne gaar videre, moske kommer Freden før vi havde ventet den. Gud give det i sin Naade. Fik igaar den første Julehilsen, og tænk dig fra P. Tiedje, som sendte mig Kirkebladet. Det er dog noget galt noget Carl har for­talt dig med min Ryg, den fejler jo ingenting, dog i denne Tid lider jeg lidt af Reuematismus i Benene men det gaar vel nok over syg melder jeg mig ikke, da Dok­toren giver mig det Raa stik dem 10 Minutter i Snee, det er alt det han gjør. Til Slut de kærligste Hilsener og Kys Din egen Georg.

Kærlig Hilsen fra Carl.



Hvor er Georg? Se noten den 6.12.16.

11.12.2016

Skreven d. 11.12.16.

Min sødeste, kære Julegave!

Jeg sidder i Aften og tænker tilbage paa den Tid, da vi for 3 Aar siden begynte med vor skriftlige Forbindelse, og jeg saa let fangede min lille Fugl. Carl og jeg har lige talt med hinanden om den smukke Tid og om alle vores smaa Uheld ved Forlovelsen og vi har begge fornøjet os kostlig derover, dog jeg tror du husker Enkelthederne meget bedre som jeg, og har sikkert ogsaa tænkt tilbage derpaa i disse Dage, naar du modtager dette Brev har vi vist atter den kære Jul, ja til den kære Julefest gaar der en fredfuld Stemning gjennem Hjærtet som bevidst og ube­vidst hidrører fra Fredsfyrsten, ham, Julekongen den Lille. Fred paa Jord Fryd paa Jord Jesusbarnet blandt os bor, motte dette Englebudskab ogsaa lyde til os dette Aar, tros Krig, Nød Elendighed, og Ufred, saa bringer Jesusbarnet os dog Hjerte­fred og Hjertelykke, thi forsvunden er nu al vor Nød, al vor Nød, os er en evig Frelser fød, Haleluja Haleluja. Jul! Jul! ja den kære Jul hvor bringer den ikke mange kære Minder frem fra Barndomstiden i Hjemmet, og fra Ungdomstiden, da Hemme­lighederne svævede i Luften, saadan ind under Jul.

Husker du den gang da vi for første gang kjørte sammen i Gig, det var paa Jule­aftensdag, hjem til Quorp med den lille røde Tammas for som om Natten løb hjem og lod os to i Stikken? ja min Julerose siden da har vi ikke fejret Jul sammen, men har mottet fejre adskilte paa Grund af Krigen, og dette Aar maa jeg fejre Jul her­nede i det fjerne Rumænien, maaske højt oppe i Bjergene, men dog min kæreste Mie glæder jeg mig inderlig til denne Julefest og det vil være min Bøn til Gud, om ogsaa snart at give os Fred i Landet, at vi atter kan vende glade hjem til Eder og atter fejre Jul sammen med eder som i gamle Dage. Saa vil jeg slutte mit Julebrev med Ønsket om at Julekongen vil skjenke dig en glad og velsignet Jul. De kærligste Julehilsener og Kys, din egen tro Georg.

Carl ønsker ogsaa glædelig Jul.



Hvor er Georg? Se noten den 6.12.16.

08.12.2016

Skreven d. 8.12.16.

Min kære søde lille Mie!

Guds Fred til Hilsen!

I Aften et par Ord til dig min lengselsfuldt ventende Kæreste, som sikkert i den siste Tid har mottet øve dig i denne svære Ting at vente? Vi har i Dag gjort en March paa 11 Klm. og er her bleven indkvarteret i et Hus, som stod saaledes som Rumænerne havde forladt det, det saa forferdelig ud og vi motte straks til at gjøre rent. Kulvet laa fuld af Smus Bøger og ituslaaede Flasker og alt Bohave laa i et Virvar, en lille Skorsten laa veltet paa Gulvet, den fik vi oprejst og sam­mensat og klint med Kalk, et Rør op gjennem Loftet, og nu i Aften sidder vi i en varm og gemyslig Stue, og kan kaage og stege efter hjertets Lyst. Ja min Kæreste i Krigen lærer man at hjelpe sig i alle Situationer, du kan ellers tro at det er meget smukkere hernede, end i Volhynien her er alt bedre i Orden baade Vejene og Husene, det er et rigt velsignet Land og bliver godt udnyttet megen Mais og meget Korn bliver der avlet her. Jeg er glad ved, og Herren taknemmelig for at jeg er kommen herned, hvorledes det bliver med Krigføringen her i Bjergene ved jeg ikke dog tænker jeg ikke at det er saa grufuld som i Franz da det jo mest er Offen her, som jeg hellere vil være med til, som Skyttegravekampene, hvor længe vi bliver her ved jeg heller ikke, dog alt staar i Gud Faders Haand hvad han vil, det gjør hans Aand, af Guds Naade til Guds Ære evig Glade vi skal være i vor Herres Jesu Navn. Ja min elskede Mie, i vor kære Frelser kan vi være lykkelig og veltilfredse baade hvad Nutiden og Fremtiden angaar, saa er han altid tilrede med den Trøst og den Kraft vi netop i Øjeblikket trænger til og vil føre os med sikker Haand gjen­nem alle Vanskeligheder og føre Sagen ud til vort sande Gavn og Vel, ja til ham vil vi anbefale os i Liv og i Død.

Med min Orlovs ansøgning er det nok gaaet i vasken for din Skyld havde jeg ellers glædet mig til at komme en 14 Dag hjem, dog jeg tænker altid, man maa jo atter bort, og saa er det mig nesten lige saa kært at blive her, saa kommer man ikke ud af Tou­ren, det kan du vel ikke forstaa? Saa til Slut de kærligste Hilsener og Kys fra din egen tro Georg.

Hilsen fra Carl, han har brekket Tænderne og seer ud som en gammel Mand.



Lyt til "Alt står i Guds faderhånd"

Hvor er Georg? Se noten den 6.12.16.

06.12.2016

Skreven d. 6.12.16.

Feldpostbrief.
Kære Moder!

Efter 5 Dages Rejse er vi ankommen hernede i Rumænien du lenges jo vist efter at høre fra mig, jeg har ikke kundet skrive. Det var en meget smuk Tour herned. Vej­ret er meget mild og slet ikke kold blot om Natten fryser det lidt. Vi er her ind­kvarteret paa en Bondergaard, og tænk dig jeg har lavet Karbonade til Middag, og stegt Flesk ud, jeg købte mig nemlig 2 LB paa Flesk, altsaa du seer det gaar mig godt, og Herren som har bevaret mig hidindtil vil ogsaa være ved min Side her­nede altsaa en kærlig Hilsen til dig kære Moder og alle derhjemme din Georg.

Tak for Leveren, jeg har spist den til Frokost i Morgen.



Georg må ikke skrive - og ved måske heller ikke præcis - hvor han befinder sig, ud over det generelle "Rumænien". Men han deltager i slagene på Balkan-fronten i Rumænien, der varede fra august 1916 til december 1917. Som en del af den 4. hær har han derfor befundet sig i et område i Karpater-bjergene omkring byen Onesti.

Skreven d. 6.12.16.

Min kære elskede lille Pige!

Jeg ved, du er atter meget bekymret om mig da du slet ikke har hørt fra mig i den siste Tid, derfor hermed et lille Livstejn fra mig hernede i Rumæniens Bjerge, Du kan ellers tro det var en smuk Tour herned, og det er her meget mild, vi kom her­til i Morgen og er her indkvarteret paa en Bondegaard, og tænk dig jeg har stegt Karbonade til Middag, og stegt Flesk ud til til at smøre paa Brødet, da her er nok til at faa og kjøbe. Din Pølse var god paa Rejsen, som varede i 5 Dage, en lang Rejse med 9 Mand i en Kupee og saa kunde vi enda alle komme til at ligge om natten, kan du rejne det ud? Ja min kære Mie jeg faar dog noget at see af Verden, nu har jeg da været paa alle Kampfronter, jeg er gladere for at komme herned end til Frankrig omenskjøndt de ogsaa skyder skarp hernede men her gaar det dog lidt Frem­ad, og det er der lidt mere Liv i, end altid at sidde fastfrosset i Graven, det bliver man ogsaa kjed af, altsaa paa ham (Rumænen) med frisk Mod, og den almæg­tige Gud som har bevaret mig hidindtil, han vil ogsaa være ved min Side i Frem­tiden, og hvis det er hans Vilje atter føre mig sund og rask hjem til dig, min el­skede Brud igjen, om ogsaa jeg nu er langt borte. Ja Herren give det i sin Naade. Saa en kærlig Hilsen og et Kys fra din egen tro Georg.

Carl har brekket sit Gebisj, han forlader mig nu vist igjen, han lader hilse.



Georg skriver ikke - og ved måske heller ikke præcis - hvor han befinder sig, ud over det generelle "Rumænien". Men han deltager i slagene på Balkan-fronten i Rumænien, der varede fra august 1916 til december 1917. Som en del af den 4. hær har han derfor befundet sig i et område i Karpater-bjergene omkring byen Onesti.

03.12.2016

Skreven d. 3.12.16.

Feldpostbrief.
Paa Transporten. Vi paserer nu lige Unsokapasset gjennem Karpaterne mod Syd, en herlig Egn med høje Bjerge og Skov, det er jo storartet som de rejser rundt med os i denne Tid, vi var glade da vi kom bort fra Ternopol da det var et forferde­lig Smøre der, vi var der indkvarteret i en aaben Lade hvor der hverken var Dør eller Vindue, og det begynder at blive koldt, har du faaet kortet fra Femarn? du har jo ordentlig havdt Besøg af Drengene fra Møgeltønder, da har du havdt Liv i Huset? Tak for Pølserne, de er gode paa Transporten. Carl lader hilse, han har været daarlig siste Nat. De kærligste Hilsener fra din egen tro Georg.



Hvor er Georg?
Unsokapasset kaldes også Uszok-passet og fører over Karpaterne ind i Rumænien.

01.12.2016

Skreven d. 1.12.16.

Feldpostbrief.
Kære elskede Mie!

Sender dig hermed et Livstejn med en som rejser paa Orlov fra Femarn, Vi er nu hernede syd-vest for Tarnopol, dog i Aften bliver vi atter forladet, hvorhen ud­bekjendt, hertil kjørte vi i 2 Nætter og en Dag, jeg har endnu et Brev i Lommen som jeg skrev den siste Dag i Stillingen, som jeg ikke er bleven løs. Min hjærteligste Tak for Pakken med Pølse den har holdt sig temmelig godt ogsaa en fra Far og Mor, jeg fortærer dem med god Sundhed. Altsaa de kærligste Hilsener og Kys fra din egen tro Georg.

Orlov vel tænk ikke at man straks kan kjøre paa Orlov.



Hvor er Georg? I nærheden af Kovel. Se noten den 27.6.16.