Skreven d. 25.11.16.
Min kære lille Pige.
Det glæder mig dog meget at du nu atter har hørt fra mig og faaet din Angst stillet, men jeg kan ikke begribe at jeg ikke har skreven i 12 Dage det kan ikke stemme, da der højes kan være 4-5 Dage imellem det maa da have ligget i Postforbindelsen? Siste Onsdag har vi havdt Bededag og det har vi slet ikke vist det har vi nu først seet bagefter, ja saaledes gaar det os ogsaa tit med Søndagen, den ene Dag iler efter den anden, og saaledes er det ogsaa at jeg sommetider glemmer at skrive til min Kæreste, at du bliver eiferzugtig at jeg skriver en Dag før til Julie som til dig kan jeg ikke begribe, dog Tjenesten kalte ad mig den Dag saa du først kom Dagen efter, og om du mangen en Gang saa mig ved Skrivningen og hvor ofte man bliver forstyrret saa vilde du ogsaa blive ergerlig og smide Brevet i Hjørnet, saa bliver man forlangt her og saa bliver man forlangt der, og jeg kan ikke som du, skrive et Brev i en 1/4 Time. Du har sandelig givet mig en snert Ørefigen som jeg glæder mig meget til og takker hjærteligst derfor! - Du kan hilse Cicilie og takke hende for at hun staar paa min Side, det glæder mig. At du er saadant Hareben havde jeg ikke troet - dog derom har jeg vel skreven om i siste Brev. Det er her temmelig rolig, men vaadt og kold dog en lille Kanonkakelovn i vort Blokhus gjør det hyggelig og varmt men i Aften bliver vi vistnok afløst og saa gaar det atter paa Vandring ud i den vide Verden. Forleden Aften var Carl tilbage og gjøre Indkjøb hos Kantinen, tænk dig hvad han bragte mig? en Rolle Skraa og en Daase Krappen (røgte) kan du huske da vi spiste Krappen i Gram? Nu vil jeg lige til at varme mig en Daase Gemyse som jeg ogsaa har ladet hente, og saa min kære Mie, min hjærteligste Tak for den gode Syltemad som smager helt storartet paa Brødet, den har holdt sig godt du kan da see, jeg lider ingen Nød i denne Tid. Saa til Slut de kærligste Hilsener og Kys fra din egen tro Kriger Georg.
Hilsen fra Carl.
Kovel
Hvor er Georg? I nærheden af Kovel. Se noten den 27.6.16.