Fellerees d. 30.8.18.

Min inderlig elskede Hustru!

Atter idag en lille Hilsen. Jeg har atter idag meldt mig syg paa Grund af den Kvæstelse jeg forleden fik, det var atter nogenlunde godt men nu paa Marchen hertil har Tornisteren trykket mig saa jeg atter har lidt Smerte, dog ikke nævneværdig, men jeg fik dog af Doktoren 3 Dage, og bliver penslet med Jodt, saa det kunde jo nok betale sig at gaa hen, omskjønt Tjenesten ikke er det sværeste Arbeide, men den henger en ud af Halsen, som vi siger, og i særdeleshed til Begyndelse her ved det nye Regt. det skal være en dufte Batl. Komandør vi har, siges der som er aktiv ud til Fingerspisserne, dog for os gamle tjente Soldater er dette jo intet Nyt, værre for dem som ingen Anelse har. Jeg for mit Vedkommende holder ogsaa mere af det eqzakte, end af, kommer jeg ikke idag saa kommer jeg morgen. Schneid skal der jo nu engang sidde bagved.
D0g allerhelst saa jeg at det hele hold op idag, hellere end imorgen og vi kunde smide Klamotterne i Hjørnet, og atter springe i Civil for at være den frie Mand, der ingen er bunden af, ja hvem er vel friere end Bondemanden dog under Krigen er han jo ogsaa bleven bastet og bunden, men de Baand løsnes vel ogsaa igjen efter Krigen. 0 lykkelige Stund da vi kan ombytte Sværdet med Ploven og atter begynde Familielivet og den kære frie Bondegjerning. Og jeg tror min Elskede, at den Tid ikke er ret fjern mere, da man herude lige som har en Anelse derom, der er mange Ting som tyder hen derpaa ja Herren giver i sin Naade at vi maa bleve forskaanet for den 5 Krigsvinter, ja jeg har det haab, at kunde fejre Julefesten derhjemme hos dig min skjønneste Julegave, min Julerose fra 1913 da vil Tonerne fra Julesalmen Fred paa Jord, Fryd paa Jord bruse med jublende Klang gjennem vore Hjem og Menigheder. Jeg har et meget godt Kvarter her, min Madam skjenker mig nu lige Kaffe i, og hvad for en Kaffe, det vilde lige være en Nydelse for Ellen moske ogsaa for dig naar du havde Fløde og Sukker dertil. I Middag har jeg spist stugede Kartofler med Gulasch for første Gang efter dem du lavede mig. Kannst du mich kochen

Det kunde jeg jo ogsaa have sagt til dig dengang, dog da har jeg, underlig nok ikke tænkt derpaa, jeg deler her Værelse med en Untffz som lige idag er kommen fra Orlov og jeg hører saaledes lidt nyt fra Fædrelandet haabendlig har jeg havde den siste Orlov og naar jeg atter kommer hjem er det for at blive derhjemme hos dig som din Korporal, har du saa ikke Angst for at jeg vil komandere med dig? Nu nermer sig min Fødselsdag husker du da vi fejrede den sammen 1915, jeg haaber at forleve den her. Til Slut igjen en kærlig Hilsen fra din egen hengivne Mand Georg.
Felleries
Fred på ord, fryd på jord er en linje fra Ingemanns og Grubers Glade jul, dejlige jul.

Fellerees d. 28.8.18.

Min elskede lille Hustru!

Nu er vi altsaa ankommen ved vort nye Regt. N^o 27, det blev altsaa ikke 66 men det hører med til samme Division. Adres. ved jeg ikke endnu men den ser du jo paa Kuvertet. Vort Komp. er bleven bestaaende saa vi merker ikke saa meget til Forskjellen, blot en anden Kompagnifører. Imorgen marcherede vi hertil og blev festlig modtaget her af Regt. Musikken og vor nye Regt-Komandør holdt en Velkomstale, med rosende Ord om vort gamle Regt, han haabede ogsaa at vi snart motte føle os hjemme her ved det nye. Talen ente med et Hura for Kaiseren, efterfulgt af presentermarchen. Jeg har her ogsaa et godt Kvarter, tænk en god Seng, og hos Madammen har vi faaet Kaffe. (ren Bønnekaffe) og Kakao, som de faar fra Amerika, vi er med 2 Mand her, bedre som naar der ligger saa mange sammen. Det er her 6 Kl fra Manbeuge, saa kan du vel gjøre dig en Forestilling om hvor jeg er i Verden? Tak for dine 3 siste Breve som jeg modtog igaar. Nu har du vel erfaret Grunden hvorfor jeg ikke har skrevet, godt at du ikke vidste noget om den Fare hvori jeg svævede. Herren være takket at jeg endnu kan skrive til min Elskede og at jeg endnu er sund og rask. Angaaende Spørgsmaalene i dine breve har jeg vel allerede besvaret? angaaende Julie har du jo vist ogsaa modtaget? jeg glæder mig til at du kan faa hende til Vinters, saa kan i da passe paa hinanden, og du har da ogsaa Selskab, og du vil da ikke saa ofte falde i Tanker. En Bøn har jeg til dig, angaaende Julie, naar hun ikke er saa rask, hold alt særskildt med Mad og Toilette, vil du love mig det? thi naar hun har det ved Lungerne, kan det let blive overbaaret, jeg vilde dog gjerne beholde dig sund det kan du nok forstaa, Forsigt ist besser vie Nachsigt, siger man, ellers kan jeg kun glæde mig med dig. Haabentlig kan jeg ogsaa selv forleve Vinteren sammen med eder det vilde jo endnu blive smukkere, thi som vore Fronter staar nu, har de vel ingensinde før staaet, i det Store og Hele om ogsaa Fjenden kan fortejne smaa Resultater, saa er det dog ikke nævneværdig, og staar i ingen Forlig til deres Anstrengelser, vi havde jo nu det Pech at faa vores Klø derved, det var jo ikke undgaaelig. Jeg har den Tro, at Krigen snart er tilende, og at vi saa ved Guds Naade atter vender sunde og raske Hjem, for at leve i fred og ro sammen med vore Kære. Ja min Elskede da vil Glæden og Takken være stor. Saa slutter jeg i Haab om et glædelig Gensyn. Din egen tro hengivne Mand Georg.
Felleries
Vorsicht ist besser als Nachsicht betyder bogstaveligt Forsigtighed er bedre end tilgivelse. Det er en fast tysk talemåde, hvor man vel på dansk vil sige Det er bedre at forebygge end at helbrede.

Glageon d. 26.8.18.

Min inderlig elskede Konelil!

Nu er det længe siden jeg har havdt Brev fra dig, det er vel fordi vi bliver opløst at Posten ikke kommer regelmæsig. Du kan tro vi føler os godt tilpas her hvor vi ikke merker til Krig, ikke hører Kanonernes Torden og Flyvernes uhyggelige Brummen ledsagede af Bombernes Eksplosion. Det virker beroligende paa Nerverne og opfriskende da vi befandt os i en forferdelig overspendthed, saa det ikke mere var tale om at kunde gjøre fast Modstand, det havde man nesten ikke anet at en Afdeling kunde komme saaledes ned, men det var sandelig intet Under, efter som vi, afkæmpet som vi var, blev angrebet og opreven, dog nok om al den Elendighed. jeg gruer nesten ved at tænke derpaa. Her er det bedre at være og at forglemme Krigens Resler. Byen er smuk og uberørt af Krigen, Beboerne er venlige mod os, og Kvarterene er gode. Jeg sidder her i Køkkenet hos vor Madam den gamle Bestemoder viser mig lige hendes Kaffebønner (brendt Rug) hun svalrer mig Hovedet fuld paa Fransk og det lader til at hun er meget utilfreds at hun ikke kan faa rene Bønner da de er de samme Kaffesøstre som derhjemme hos os, og jo, den gamle Bestemor, med de dybtliggende Øjne og de furede Kinder, dog nydelig med hendes hvide Sjal om Skulderne i hendes Alderdom, hun lider under, ikke at kunde drikke ren Kaffe, den unge Madamme har en lille Dreng paa 4 Aar dog hun ser ud som om hun var over de 45 derved er hun 30. Manden er ogsaa hjemme men han gaar om Dagen til Arbeide. Ved vor Nabo er det ikke et meget godt Forlig. Imorgen vaagnede vi, da skjentes de forferdelig, det er Flygtlinge fra Saisong Mand og Kone og en Kone og hendes voksne Datter, tilsist kom de i Totterne paa hinanden, Konen og hendes Datter faldt over Manden og pryglede ham, en af Soldaterne gaar over banker paa Døren og raaber! Ruhe im Puf, det er ikke behagelig naar man falder i Fruentimmernes Klør. Konen fortalte os at Manden havde stjaalet dem Mel fra. Angaaende vor Opløsning gaar der allehaande Rygter, dog den nermeste Fremtid, vil jo vise hvad der bliver det rigtige. Meningen er mest den at vi kommer til de akt. 66. som hører med til en Støddivision, det er bedre som en Stillingsdivision, siger jeg, der kommer vi en kort Tid med i Schermüzelen, og spares for den forferdelige lange og langsomme afmyrdning, i Forlig har vi havdt større Tab en de. Min elskede lille Mie, vi haaber til Gud at det snart maa være nok og at vi atter maa glæde os til Gjensynet, for atter under fredelige Forhold at leve elske og arbejde sammen, Guds Navn til Ære og os og vore Medmennesker til velsignelse. O jeg ønsker saa tit at jeg kunde tage dig i mine Arme og trykke dig min inderlig Elskede til mit Bryst, at arbejde for dig, at gjøre Livet lyst og lykkelig for dig, dertil giver Herren mig sin naade.
Saa i inderlig Kærlighed mange Hilsener og Kys, og naar jeg først kommer hjem lidt mere. Din Georg.
Glageon
Ruhe im Puff betyder Ro i bordellet.

Geschrieben den 24 August 1918.

Feldpostkarte.

Kære Mie!

Endnu i Aften et lille Livstejn, vi er nu endelig naaet til vort Bestemmelsessted ved den Belgiske Grense, dog vor Ro bliver os nok ikke længe forundt da vi nok i de nermeste Dage bliver fordelt. Dog jeg er Herren taknemlig for saa vidt. Har lige modtaget Pakken 31 som smagte mig godt, jeg var paa ren Grund. I inderlig hengivenhed Din Georg.
Glageon
Georg er i nærheden af byen Glageon.

Skrevet i Skoven ved Ham d. 21.8.18.

Min inderlig elskede Hustru!

Vi vandrer nu atter rundt i Verden og der er tale om at Ruinerne af vor Division bliver opløst, jeg skal jo nok meddele dig det naar det kommer saa vidt. Hans Mejstet har udtalt sin Kejserlige Tak til os, for hvad vi har ydet. Ham er ikke saa slemt berørt af Krigen og Omegnen er meget smuk. Solen brender med sine varme Straaler paa Stubmarkene, dog den lille Skov her med dens tætte Buske, byder god Skygge og er ret egnet til Ro for en afkæmpet Truppe. Forrige Nat marcherede vi hertil fra Marchlapo 20 Klm. jeg sov saa fra om Formiddagen Kl 7-3 og siste Nat fra ½11-9, saa drak jeg Kaffe og lagte mig atter hen og sov saa til Middagsmaden kom (Bryhreis) saa du ser jeg kan nu nok have godt udsovet, her bliver vi et par Dage og bliver saa forladet og kommer hen i Nærheden ved Bernot, er i det i det minste sagt os. Har sendt dig Pakker med Vask, i Underbokserne var en ⅕ Tobak til Peter Heindich kan du forære ham for Tørfstrygningen det er jo vist ikke let og faa fat i ren Tobak. Tak for Pakkerne 30, 31, jeg vidste Tittelen paa Bogen før jeg fik den ud af Pakken, da jeg saa gennem Sprækken, dog det har intereseret mig at læse den igjen ligeledes Almanakken var mig bekjendt, dog det giver Tankerne en anden retning, det bliver saa let ensformig og Sjælen blever sløv og ligegyldig. Notisbogen har jeg ikke modtaget ligeledes ikke det lovede brev om Tyvene fra Quorp, jeg har igaar kjøbt en Notisbog til 2,40 M moske er den bedre som din? Vil du sende mig en Skjorte med det første, Underbokser har jeg endnu, den gamle Skjorte og Underbokserne har jeg byttet om for ny, et et par har jeg faaet af en Saaret jeg har ogsaa faaet 2 par nye Strømper udleveret, saa jeg er godt forsynet. 6 par har jeg, saa du behøver ikke at være kjed af de gamle du gav mig med. Du kan tro vi levede godt ved Tilbagetoget, for da vi satte os fast var det lige i Nærheden af et Proviantamt, hvor der var alle gode varer i Hülle und Fülle, det var vor Lykke da vi i 4 DAge ikke saa vort Køkken. I dit siste Brev ser jeg at du har ikke læst meget i Avisen ellers havde du vist ytret din Bekymring for mig, dog det kommer jo vist nu da du i saa længe intet hører for mig. Ja min kære Mie vi har meget at takke for, at jeg kan sidde her sund og rask udskadt af Fjendens Haand og skrive til dig min Elskede. Thi det jeg har oplevet kan jeg neppe skildre dig med Ord, men jeg ser tydelig nu bagefter Herrens bevarende Haand som har været over mig, de fleste af mine Sager er gjennemhullede af Kugler, sist fandt jeg endnu en stikkende fast i Sømmen af min Mantel, som jeg ved Lejlighed sender dig. Skaftet af mit Gevær blev ogsaa splintret af en Granatsplint, en Fuldtræffer i Graven, 4 af min Gruppe saaret 1 Død jeg nøjedes med en Bule paa Baghovedet af en Sten, alt Herrens Naade. Tak ham med mig, min Elskede. Fjendens Magt er atter brudt og vi sidder fast i vore Stillinger en Besejring af den tyske Armee er der ingen Tale om, det lille STykke de har taget er jo kun en Brøkdel, i Øjeblikket var det uundgaaelig overfor den store Overmagt.
Saa hilses og kysses du paa det hjærteligste af Din egen Georg.

De røde Æbler er tidlige dog vist ikke egnede til at sende mig, spis dem selv, de smager godt dog spis ikke udelukkende Grød, det lover du mig? Det glæder mig at Peter ogsaa er bleven forfremmet til Untffz. hvad kan vi ikke alt blive i Krigen det havde jeg ikke tænkt.
Ham
In Hülle und Vülle kan nærmest oversættes med i store mængder.

Marslapo d. 17.8.18.

Min inderlig elskede Hustru!

Du har sagtens været urolig for mig da du i Aviserne har læst om de Alieredes Gjennembruds-Slag ved Amiengs, og der ingen Livstejn kom fra mig. Ja du kan tro min Elskede jeg har oplevet noget siden jeg sist skrev til dig. Det siste Kort var vel fra Rosiers hvor vi var kommen i Ro. Den 8 om Formiddagen blev vi alarmerede, vi var rede da vi hele Morgenen nok havde merket at der var Olie i Mosen, saa gik det hen mod Harbonnires hvor vi tog Stilling, det varede ikke længe før de fjendlige Patroiller viste sig. Vi saa ikke en Eneste af dem fra første Stilling komme tilbage, altsaa havde Fjenden taget hele Herligheden. Nu kom Tankene til syne, veltende dem hen over Bakkerne, som Flodheste gjennem Vandet, vi talte ikke mindre en Tredive, fra venstre kom atakerende Kavalleri, og i en Højde fra 10-30 Meter fejede Flyverne hen over vore Hoveder, saa lufttrækket nesten løftede os Staaihelmen af. Deres Bomber lynede og brage om os, og deres Maskingeværer praslede deres dødbringende Bly ned i vore Rækker, det var krittikske Momenter, hvor Haarene kunde staa en til Bjerge. Nu kom ud af alle Kroge den angribende Fjende, nu begynte vort ødelæggelses Verk. M.G. gjorde deres virkning, men Fjenden var for talrig, og hvis vi ikke vilde i Fangenskab motte vi knibe ud, som ogsaa lykkedes for en Del men da var det Fjendens M.G. paa Rad og mangt en Kammeret motte lade Livet eller faldt saaret i Fjendens Hænder, det var altsaa paa den 2 Kampdag d 9. fra 8-9 holdt vi Stillingen der ved Harbonnires. Det vil forblive 2 uforglemmelige Dage af mit Krigsliv. Herren holdt dog forunderlig sin beskjermende haand over mit Liv, en M.G. Kugle fra en TAnks traf mig bag i Tornisteren gik gjennem Støvlen og min Mantel og ud mellem Bryst og Arm, altsaa da vi trak os tilbage, bag Trameville tog vi atter STilling som vi saa med Hjælp af tililende REserve hold og er nu igaar bleven trukket ud og ligger her paa en Mark i Ro, da vi her er i Egenen hvor Sommerslagene har raset, og derfor ingen Byer findes. Har sendt dig et Kort d 14 har ingen Lejlighed havdt til at skrive i denne Schametzel. Tak for alle Pakkerne jeg har modtaget til 28. det smager mig godt efter den Tour. Ogsaa Tak for dine Breve og Kort som alle har glædet mig, saare meget, du har jo ogsaa oplevet mangt og meget i den Tid, jeg er glad ved at i kan have det saa rolig og fredelig derhjemme og ikke merke noget til Krigens Rædsler, en stor Naade fra Herren. Du skriver om at du gjerne vilde have Julie, nu da hun kommer bort fra Gaarden du ved dog at jeg har sagt dig at du kunde tage dig en Pige til Selskab det vil derfor kun glæde mig om du kunde faa Julie til Husdame og plej hende kun godt, hun kan have det behov, saa meget har vi vel da Raa til, jeg er jo ogsaa steget i Lønning - fra 30-75 M om Maaneden jeg faar Sergentlønning. Jeg har det ellers meget godt er sund og rask, undtagen lidt Smerte i Kravebenet og Ribbenene da der i Morgen sprang en Hest ned gjennem Teltstykket i Graven paa mig, den vilde gaa over Broen men var for tung du kan tro jeg blev vaagen men viste først ikke hvad der var løs, det er nu bedre og jeg slap saaledes ved Herrens Naade godt fra det. Kærlig Hilsen i tro Kærlighed Din Georg.
Marchelepot Gennembruddet ved Amiens var et af de to tilfælde i første verdenskrig, hvor de allierede brugte kampvogne samlet og i stort antal (det andet var ved Cambrais i 1917). I begge tilfælde lykkedes det at lave et kilometertykt gennembrud af de tyske linjer, men det lykkedes ikke umiddelbart at følge det op med succes. Gennembruddet markerede dog afslutningen på skyttegravskrigen på vestfronten.
Det kan ses af Georgs brev, at der kun var få kilometer mellem hans stilling før og efter gennembruddet (den 8. og den 17. august).
Rosiers er Rosières-en-Santerre
Harbonnires er Harbonnières
Trameville er Framerville-Rainecourt
Marslapo er Marchélepot

En britisk Mark V tank

Den 3. August 1918.

Feldpostkarte.

Min kæreste Mie? Atter idag en lille hilsen, det er Rejnvejer og et farligt Smøre. Kortet er ogsaa mærket deraf, da jeg ikke havde andet at skrive paa saa gaar det ogsaa med i Købet, haaber dog at du endnu kan læse det. Efter hvad jeg ser har i derhjemme ogsaa havde megen Rejn, det er jo godt for Græsmarkerne, og Græsserne, nu ser de vel bedre ud som da jeg var hjemme? fra nu af og til November havde jeg havdt Arbeide nok, med at gjøre Vandgrøfterne ren, men de faar vel vente til jeg kommer. Din egen Georg.
Rosieres

Den 2 August 1918.

Min elskede Konelil!

Husker du idag for 4 Aar siden d 2 August 1914, det var den første Modbiliseringstag, jeg husker saa tydelig da jeg rejste med første Tog mod Nord som var fuld af Landstormsfolk der skulde melde sig i Haderslev, og jeg reiste ned for at tage Afsked med min Kæreste for at drage ud i kamp mod Fjenden for at værne om Hjem og egen Arne, det var underlige Følelser der dengang drog gjennem Sjælen, nu gjaldt det om at vise hvad vi havde lært de møjsommelige Soldateraar. Jeg følte tydelig det Ansvar jeg havde, og gik uden Betænkning med Gud for Konge og Fædreland. Husker du vort Møde uden for Gaarden du var lidt undseelig da du ingen Tænder havde, dog det gjorde mig ikke noget, du var mig dog lige kær det var dog for dig jeg ogsaa skulde afsted, du stod for mig som den jeg skulde kæmpe og stride for, jeg tror neppe du fattede mine TAnker den Dag og jeg var dig velsagtens en Gaade? dog jeg tror at du bagefter har lært at forstaa mig ikke.
Luften var trykkende indendørs og vi tog en lille Spaseretour til den nærliggende Skov, og Tankerne fløj vel nermest hver sin REtning, dog i et var vi enig, om at overgive vort Livs Førelse til kongernes Konge og Slagenes Leder, som vi ogsaa bagefter bragte til Udtryk da vi knælede for Guds Ansigt, i Vaskerummet eller hvor det var og vi følte en Guds Kraf i vort Inderste og hans Fred fylte vore Hjærter saa Stormen lagte sig og kun merkedes som en stille sagte Susen, der ogsaa kom for Dagen ved vor AFsked paa Brendstrup Banegaard. Ja min Elskede vi har siden da oplevet mange Storme hvor Bølgerne gik højt og vilde dog vor himmelske Styrmand som stod ved Rodret ledte Skibet sikkert gjennem de fraadende Bølger, og naar vi opdagede Jesus blev Vejret og Søen blikstille, ja kære Mie vi har nok Grund til Tak at vi endnu efter 4 Aars Kamp endnu er sunde og raske og endnu tør haabe paa et Gjensyn. Og naar vi ser tilbage paa Fortiden og ser Herrens naadige Førelser med os, da giver det os Anledning til, trygt at skue ind i Fremtiden. Vor Gud er en Bolig fra Slægt til Slægt, og hernede ere de evige ARme omslynget af disse Arme føler vi os bjerget i Liv og i Død.
Saa takker jeg ogsaa hjertelig for Fortsættelsen samt Brevet fra den 28, som jeg modtog samtidig med Tante Sophies Brev, og det glæder mig at høre at du har havdt dine Sager i Orden. Ligeledes for Pakkerne 22 og 23. Vaflerne var ikke helt gode mere, dog hvis du tørrer den først vil de holde sig det Bedste stegte jeg op de smagte godt. d. 28 fylte jeg 6 Aar som Soldat, nesten l/5 Del af mit Levnet. Kærlig Hilsen og Kys Din tro hengivne Georg.
Rosieres