Den 2 August 1918.

Min elskede Konelil!

Husker du idag for 4 Aar siden d 2 August 1914, det var den første Modbiliseringstag, jeg husker saa tydelig da jeg rejste med første Tog mod Nord som var fuld af Landstormsfolk der skulde melde sig i Haderslev, og jeg reiste ned for at tage Afsked med min Kæreste for at drage ud i kamp mod Fjenden for at værne om Hjem og egen Arne, det var underlige Følelser der dengang drog gjennem Sjælen, nu gjaldt det om at vise hvad vi havde lært de møjsommelige Soldateraar. Jeg følte tydelig det Ansvar jeg havde, og gik uden Betænkning med Gud for Konge og Fædreland. Husker du vort Møde uden for Gaarden du var lidt undseelig da du ingen Tænder havde, dog det gjorde mig ikke noget, du var mig dog lige kær det var dog for dig jeg ogsaa skulde afsted, du stod for mig som den jeg skulde kæmpe og stride for, jeg tror neppe du fattede mine TAnker den Dag og jeg var dig velsagtens en Gaade? dog jeg tror at du bagefter har lært at forstaa mig ikke.
Luften var trykkende indendørs og vi tog en lille Spaseretour til den nærliggende Skov, og Tankerne fløj vel nermest hver sin REtning, dog i et var vi enig, om at overgive vort Livs Førelse til kongernes Konge og Slagenes Leder, som vi ogsaa bagefter bragte til Udtryk da vi knælede for Guds Ansigt, i Vaskerummet eller hvor det var og vi følte en Guds Kraf i vort Inderste og hans Fred fylte vore Hjærter saa Stormen lagte sig og kun merkedes som en stille sagte Susen, der ogsaa kom for Dagen ved vor AFsked paa Brendstrup Banegaard. Ja min Elskede vi har siden da oplevet mange Storme hvor Bølgerne gik højt og vilde dog vor himmelske Styrmand som stod ved Rodret ledte Skibet sikkert gjennem de fraadende Bølger, og naar vi opdagede Jesus blev Vejret og Søen blikstille, ja kære Mie vi har nok Grund til Tak at vi endnu efter 4 Aars Kamp endnu er sunde og raske og endnu tør haabe paa et Gjensyn. Og naar vi ser tilbage paa Fortiden og ser Herrens naadige Førelser med os, da giver det os Anledning til, trygt at skue ind i Fremtiden. Vor Gud er en Bolig fra Slægt til Slægt, og hernede ere de evige ARme omslynget af disse Arme føler vi os bjerget i Liv og i Død.
Saa takker jeg ogsaa hjertelig for Fortsættelsen samt Brevet fra den 28, som jeg modtog samtidig med Tante Sophies Brev, og det glæder mig at høre at du har havdt dine Sager i Orden. Ligeledes for Pakkerne 22 og 23. Vaflerne var ikke helt gode mere, dog hvis du tørrer den først vil de holde sig det Bedste stegte jeg op de smagte godt. d. 28 fylte jeg 6 Aar som Soldat, nesten l/5 Del af mit Levnet. Kærlig Hilsen og Kys Din tro hengivne Georg.
Rosieres