28.07.2007

Ravit d. 28.7.14.

Min kære Mie!

Herren være med dig og bevare han lader sit Ansigt lyse over dig, og giver dig sin Fred.

Mange Tak for dit kære Brev som jeg lige modtog hvor du udtaler Ønsket om at høre lidt fra mig midt i Ugen, som jeg ogsaa med Glæde vil efterkomme. Paa Søndag vare vi altsaa i Agerskov, hvor vi havde en meget velsignet Fest med Vive P. Bruhn P. Andresen Ballum P. Andresen Agerskov som Talere, som alle forkynte os den frie Naade i Christus Jesus. Festen blev erholdt i Kirken da det havde rejnet stærkt om Formiddagen og der kom ogsaa et par smaa Byger om Eftermiddagen, saa det var for koldt og vaad paa Festplassen. Min Plan strandede paa Grund af Rejnen, vi toge saa med Taaget Kl 11 og vare saa i Agerskov lidt over Middag, hvor vi stillede os op i Præstegaardshaven og gav dem en Stäntchen, hvorpaa Præsten og Fruen kom ud at tage imod os og byde os Velkommen du har jo vist ofte hørt og set det, det kan de storartet, ikke, vi skulde saa have Rodegrød til Middag, da vi jo havde spist inden vi toge Hjemme fra, der var ellers Liv i Præstegaarden saa mange der vare til Middag. Efter Middagen blæste vi en Times Tid i Haven, der blev druket Kaffe inden Festen begynte, da den jo var i Kirken. Kl 3 marscherede vi saa med fuld Musik, gjennem Byen, til Kirken. Sangen i Kirken blev ogsaa ledet af Basunkoret. Festen blev saa sluttet, at vi kunde naa at komme med Toget kl 610, vi vare bagef­ter nede i Præstegaarden at hente vore Sager hos Fruen og Pigerne mødte os i Døren med Smørrebrød og Saft, for vi skulde da have lidt med paa Vejen, det var godt be­tænkt, for vi vare ogsaa meget sulten. Det merkede jeg ogsaa forrige Aar, hvad det var, at komme afsted, uden at faa noget at spise, og det morer du dig over endnud! naa jeg tror nud ikke, det var alene din Skyld. Jeg skulde hilse dig mange Gange, naar jeg skrev til min Mie, fra Fru Pastoren, ellers var der ingen som spurg­te efter dig eller som jeg skulde hilse dig fra, der var heller ingen fra Quorp der. Jeg tænker at jeg besøger dem en Dag, da Moder nud er kommen Hjem. I Eftermiddag skal jeg over at hente Fru Mørk ved 3 Toget hun kommer hær i Besøg et par Dage. Næste Søndag skal vi blæse i Bollerslev, næstfølgende paa Elisenlund o.s.v. o.s.v. saa jeg tror næpe jeg kan faa Tid at besøge dig det er du vist meget glad for, da du jo ikke gjærne vil have at jeg maa se dig uden Tænder. Paa Fredag leverer jeg Peters Hest til Flensborg. I Eftermiddag en Kvie til Jørgen Lorenzen. De kærligste Hilsener fra din stesse hengivne Georg. Hilsen fra Moder og Marie.


Denne dag - 28. juli 1914 - startede 1. verdenskrig ved at Østrig-Ungarn erklærede krig mod Serbien.

25.07.2007

Ravit d. 25.7.14.

Min allersødeste lille Mie!

Jeg sad en Lørdag Aften, og ventede ad dig, du lovede mig at komme vist, men du kom ej til mig. Vor gamle Degn siger ellers om denne Sang: det er en meget alvor­lig Sang, jeg ved ikke om du kjænder den, men ellers tænker jeg at du glæder dig over, at du ikke har det som hende i den omtalte Sang, om ogsaa vi venter og læn­ges efter at faa hinanden at se. Jeg vil derfor mildeligen forsikre dig om, at jeg endnue ikke har slaget dig af Sind men at du stesse er min allerkjæreste og søde­ste lille Brud. Forhaabendlig faar jeg ogsaa snart den Glæde at tage dig i mine Arme og trykke dig til mit Bryst og give dig et lille Sød et, du kan tro det længes jeg somme tider stærkt efter, du er dog for mig den bædste og kæreste blandt alle smaa Pigebørn.

I Eftermiddag har jeg kørt Moder og de gamle Tofts til Boller­slev, de rejste til Agerschau, N Callesens ogsaa. Min Plan er, at sykle Morgen For­middag, sammen med Georg først til Obening til Martin Jensen, og saa derfra, over Middag, til Agerschau og saa der, forhaabentlig at træffe sammen med min allerdy­rebareste Veninde, men jeg tror det næppe, før jeg ser det. Ja motte Jesus lade rejne med Strømme af Naade og Velsignelse, over sine Børn og over Søgende Sjæle at de maa fornemme den Fred som overgaar al Forstand, saa at denne Fest motte faa Evighedsbetydning for mange, Herren vil ogsaa hjælpe os Blæsere til, at vi maa blæ­se til sit Navns Ære og ikke tage Æren selv. I Gaar vare vi til Fødselsdag hos Ci­cilie hvor Familien var samlet, der manglede blot en, som jeg savnede meget, kan du gjætte hvem? Om Aftenen havde vi en opbyggelig Samtale over Rom. 8 hvor hærligt at der ingen Fordømmelse er for dem, som ere i Christus Jesus. Vederkvægels for Lægemet manglede der heller ikke noget af. Marie kommer lige fra Andreasses og skulde hilse fra Tinne, om jeg vilde hilse min Brud, og hendes Tante, sorartet (ikke) det er ellers en stor Nikse du har.

Nud begynder Folk ellers at klage over den megen Rejn vi faar det rejner jo ogsaa stærkt hver Dag og Højet bliver atter og atter gjennem vaad, vi mangler kun en 20 Læs, som alt staar i Stake saa det bli­ver vel nok godt Vejer at vi kan faa det bjærget Hjem. Nud begynder snart min den strammeste Tid da jeg skal til at rense Grøfterne men de er endnud saa fulde af Vand, jeg tror nok jeg tager en Daglønner i Aar saa bliver det ikke saa slemt med Kræaturene gaar det godt men jeg har ingen solgt endnud, Mund og Klovsygen breder sig mere og mere, men hidindtil er vi dog bleven forskaanet, den trækker sig mere om med Skoven for Faaddyrene har den ogsaa. Til Slut de kærligste Hilsener fra din tro hengivne G.C.Knudsen, Ravidt pr Bollersleben.


Hvor hærligt at der ingen Fordømmelse er for dem, som ere i Christus Jesus refererer til et citat fra

Lyt til "Det var en lørdag aften", som Georg leger med teksten til.

18.07.2007

Ravit d. 18.7.14.

Min inderlig elskede Mie!

Allerførst min hjærteligste Tak for dit kære Brev som jeg modtog i Dag, det var mig kanske lige saa stor en Overraskelse som da du fik Brev fra mig i siste Uge. Det glæder mig meget at det gaar dig godt med Sundheden og at du er veltilfreds i din Plas, ja kære Mie, Herren er saare rig paa Miskundhed og Barmhjærtighed, at han forunder os Sundhed og Velvære, det er store Gaver vi nok kan have behov at takke ham for det vil vi aldrig glæmme, og for alle hans Naades-Førelser med os, tros al vor Uverdighed Synd og Skyld og vi vil bede ham, Gud skab i mig et rent Hjærte, og forny en stadig Aand inden i mig, at vi paa hin den store Dag kunde staa for ham iførte lange hvide Kjortler som ere tvætte i Lammets Blod, for der at kunde synge ham Lov og Pris for al hans Barmhjertighed imod os. O hvor herlig at mit Hjem er der, og at jeg skjønt ringe did kan komme thi vi have hær ingen bli­vende Stad men vi søge den Tilkommende, Gader af Guld og Porter af Perler hvilken Rigdom hvilket Maal vi har i vente kære Mie, lader os derfor alvorligen tragte ef­ter at vandre for hans Ansigt og bede om den Hellig Aands Vegledelse, thi det er hær en syndig Verden vi lever i, der er nok der vil forhindre os paa denne Veg. Mange Tak for den gode Forjættelse som du sent mig, hvor er det dog stort, at naar vi søger ham saa vil han lade sig finde, og at vi atter og ater paa ny har lov til at søge hen til ham han er altid rede til at tage imod os og forlader os rundt alle vore Synder naar vi blot ville komme.

Moder er nud kommen Hjem fra Angel hun siger, at du maa vente en lang Rejsebeskri­velse fra hende. De er nud ved at vakke Ærter men det er jo en svær masse Ærter den lille Have giver, du kan tro den staar ordentlig i Flor derude ovenpaa den megen Rejn, og Græs er der paa Marken i Overflod. Kræaturene bliver helt stærke, blot skade at vi har Mund og Klovsygen saa nær paa Nakken det kan blive os en be­tydelig Skade paa Handelen vi er med i Sperren, dog det er godt at dette maa vi og­saa lægge over i Herrens Hænder han Alting vel for os mager. I Dag har vi atter været paa Vandsyn i Wollerup. Græs har jeg endnud at slaa til 1 Dag. Morgen skal vi til Lundtoft at blæse (Kliplef Sovn). Næste Søndag skal vi jo saa til Agerschau at blæse, da vilde det være mig en stor Glæde om du kunde komme for nud er den læn­ge ventede Begivenhed dog overstaaet, men ak dine Tænder, men naa det gaar vel nok du kan jo lukke Munden i, ikke? Du hilses fra Moder, Marie, Tinne og Didde Mathisen hun gik lige forbi, men mest være du hilset fra din i Kærlighed hengivne Georg.


thi vi have hær ingen bli­vende Stad men vi søge den Tilkommende er et citat fra

11.07.2007

Ravit d. 11.7.14.

Min inderlig elskede Mie!

Da jeg ikke har saa travlt i Dag vil jeg paabegynde dette Brev til dig. Paa Grund af den megen Rejn som vi fik paa Mandag og Tirsdag, er det os ikke mulig at komme i Engene, derfor er Høstarbejdet stanset et par Dage. Engene vare alle fulde af Vand, saa de maa have lidt Tid at tørres igjen. Vi mangler nud kun 2 Enge at høs­te saa er vi ferdige, men de er rigtignok ogsaa en 25 Tønder store tilsammen, saa du kan nok forstaa at vi har nok at bestille endnue, hvorledes gaar det eder paa Ballegaard med Høsten. Det er nud det 3 Brev som jeg skriver til dig i denne Uge, saa nud er du vel rigtig tilfreds med mig (ikke?) Nud skal vi spise til Middag, Budding, det er ellers ikke min Kost, men det gaar jo nok for en Gang imellem. Lør­dagaften. Efter ent Arbeide er Hvilen sød, siger et gammelt Ordspraag, saa vil jeg i Tankerne, hvile mig hos dig i denne Aftentime. O min kære Mie jeg længes saa tit efter, naar jeg efter Dagens Arbeide vender Hjem at sidde og hvile mig hos dig i din nærhed, da tænker jeg mig, at jeg maa hvile allersødest det vil blive mig en Glæde at see dig gaa og pysle om mig for det vil du da gjøre somme tider (ikke sandt?) Jeg seer dig ofte i Tankerne gaa og kikke ud af Vinduet for at see om jeg snart kommer og saa at rette paa Et og Andet og staa for Komfuret og gøre Mad i­lave, for at alt kan være hyggelig og ferdig naar jeg kommer, maa jeg haabe at det bliver saaledes, eller er det formeget? dog ligemeget jeg glæder mig dog til at du maa blive min lille kære Hustru, som jeg nok skal gjøre alt det beste for, jeg kan, med Guds Hjælp skal det nok gaa, thi har vi ham paa vor Side, vi trøstig maa stri­de, derpaa kan vi lide, vor Herre ved Raad, til Ham vil vi anbetro alle vore Sager og Anliggender, han er dog vor store Fader som vil sørge aller bedst for os, ikke sant. Marie er ved at rage Gaardsplassen. Moder er endnud ikke kommen Hjem. Idag rejste N Callesens op efter hende de kommer hvist saa med hverandre paa Mandag tæn­ker jeg. I Dag kom Tinne hjem fra Haderslev men jeg har ikke talt hende endnud. Hvorledes gaar det dig min kære Mie med dine Tænder, har du Ondt af Bedøvningen endnue? du ser vist forferdelig ud nud uden Tænder, saa jeg maa nok hellere blive hjemme til du faar nye, ellers kunde jeg for blive kjed af dig, tror du ikk? Mor­gen skal vi til Rødekro til en stor Basunøvelse. Til Slut de kærligste Hilsener og Herren anbefalet, din tro hengivne Georg.

08.07.2007

Ravit d. 8.7.14.

Min kære lille Mie!

Da Vejret er saa smukt og Klokken ikke er mere vil jeg skrive dig et par Ord, har lige faaet min Davre. Kl er nud 7, en syvsover, ikke, jeg skulde nud ud til Kræa­turene men det rejner saa stærkt endnud saa jeg sad og kom i tanker om dig og fik lyst til at skrive dig et par Ord du min inderlig elskede du det er jo ellers uden for Rejlen men jeg tænker mig at du vil blive glad naar du ser Brev fra mig, fra ham, du forsikrer mig saa meget om, at du elsker saa højt, som jeg glæder mig me­get til. Hvorledes gaar det dig efter den slæmme Tur med Tænderne det var ellers vist ikke saa rart. Jeg siger dig mange tak for dit siste Brev som jeg glædede mig meget over, du har jo vist travlt i denne Uge da du har det alene, du spørger om, om vi ikke har lov til at kjærtejne hinanden, jo det har vi sikkert lov til, men der sniger sig let noget uren med ind, det skal vi vogte os for. Moder kommer hjem først i neste Uge, jeg har været mest hjemme i den sist Tid, den Dag vi var paa Mosen og sed Vandløb efter var jeg til Frokost hos Metha og Adolpf, de var glade for at være gifte. Af Kræaturene har jeg ingen solgt endnud. Til Slut de kærlig­ste Hilsener fra din tro hengivne Georg, som ikke er for god til dig.

05.07.2007

Ravit, 5.7.14.

Kære Mie!

Nud i Dag atter et par Ord til dig det bliver ellers snart for meget af det gode, saa mange Breve har jeg i alle mine Levedage ikke skrevet, som i det sidste halve Aar, men nud, godt saan jeg er dog alligevel glad derfor, du min allerkæreste jeg vilde ellers hellere tale mundlig med dig, eller sidde sammen med dig, som du skrev om, i Sofahjørnet. Nud staar Andreas og Cicilie lige ved Havelaagen. A siger nud har han nok faaet fat paa Pennen! skal jeg diktere nej jeg maa nok hellere lade det være, jeg havde ellers Munden sat derefter, men jeg skulde da hilse mange Gan­ge fra dem.

Hvorledes gaar det dig mæd dine Tænder har du faaet dem ud? mange tak for Kortet som du skrev jeg kan vist ikke kjende dig naar du nud faar dit nye Ge­bis, naar jeg da kan tøve saa længe, at jeg ikke overrasker dig en kønne Dag og seer dig som en Tandløs gammel een, men det gør nud aligevel kke noget om du in­gen Tænder har, jeg vilde dog tage dig i mine Arme og give dig et Kys.

Vi er nud i gang med Høet jeg har nud siddet paa Græsmaskinen siden Onsdag, og har mig nud snar til rette sat naar Gud vil, og Vejret bliver godt kan jeg blive færdig med mejen i denne Uge. I har jo vist ogsaa travlt hos eder med Høet, men det mærker du vel ikke meget til. Paa Torsdag kunde jeg ellers snart see hjem til Quorp, vi vare i Wollerup paa Vandsyn og kom vel langs om ved Stormsgaard og Havstedt, hvorledes de mon har det dethjemme i Quorp, du har vel hørt for nylig. Moder er ikke kommen fra Angel endnud det bliver dog tit ensomt naar Moder er forrejst og du er saa langdt borte derfor glæder jeg mig desdomere til den Tid da jeg altid maa have dig om mig og vi maa være alt for hinanden, vi synger jo ogsaa i Salmen det er saa yn­dig at følges ad for to som gjerne vil sammen være o.s.v. I Dag har jeg ingen stæ­der været til Møde, men i Aften vil jeg til Uglingemøde i Bollerslev, jeg er ellers svært forkølet det suser mig ordentlig ud af Ørene, men det er dog lidt bædre nud.

Saa vil jeg slutte for denne Gang og sige farvel til dig du min elskede Veninde og Læremester og lev vel med Jesus. Din Georg Knudsen.


Lyt til "Det er så yndigt at følges ad"