29.07.2008

Potsdam d. 29.7.15.

Min kære elskede Mie!

Nu lenges du vist snart efter et Brev, jeg er ikke kommen saa vidt i de siste Dage, du kan ellers tro jeg har truffet et Kamp hær som man nok kan kalde det Elektriske, da det gaar løs fra Morgen til Aften. Igaar Morgen halede de os ud af Sengen kl. 3 omenskjønt jeg ingen Tjeneste gjør med maatte jeg dog op, men det hjelper jo. En gammel Kriger har den nødige Ro i Knaagerne og tager sig den Sag med en knusende Ro saa kl blev 5 inden jeg kom paa Benene. Vort Spyd kommer af og til og reviderer paa Stuen og saa hagler det, jeg tænker nok at du vilde blive fernøs naar du var tilstede, og Apetiten til det neste Maaltid vilde forgaa dig, som sist i Berlin, husker du endnu den Morgen? jeg har tit i mit stille Sind mo­ret mig derover, og det var enda kun en Bagatelle. Med Orlover det mau der er ingen der har faaet endnu, ja der er dem som blev saaret sammen med mig som Mor­gen skulde rykke med ud i Felten, men det er dog imidlertid bleven endret, saa de først maa reise oaa Orlov, det er ved 6 Kamp, hvorledes det nugaar os vil Tiden vise, men saa længe jeg endnu er under Behandling faar jeg ingen. Morgen skal jeg atter til Undersøgelse, tænker saa at jeg bliver skreven K. (Kriegsbraugbar), det Ord gruer du for, det ved jeg, dog jeg siger: hellere i Felten, som hær i Potsdam, naar man atter er rask, thi saa føler man sig ikke vel hær. Naar jeg staar heroppe ved Vinduet. kan jeg see over i den lille Stue i Hospitset hvor du boede da du besøgte mig og saa maa jeg altid tænke paa min lille bedrøvede Pige, som var saa ræd da hun matte lade hendes Kæreste rejse i Felten. Ja min bløde Skat, denne Krig gjør os Mænd haar som Granit, men Gud ske tak ogsaa mangen en Mand blød som Voks, saa den himmelske Feltherre kan danne Hjærtet efter sin Vilje, dog skrekkelig er det, naar Gud arbejder paa Sjælen saa raser Satan og vil ikke give sit Bytte løs, og hvor tit vinde han ikke Sejren, og drager Sjælen tilbage i det gamle Liv, i Synd. Haaber nu snart at høre fra dig min Skat, et Brev har jeg faaet fra dig siden du besøgte mig, tak for Kortet som jeg modtog paa Lørdag Aften i Zerbst. Ellers har jeg det godt og haaber paa snarlig Gensyn.

Kærlig Hilsen fra din tro hengivne Georg Knudsen.

Zerbst d.29.7.15.

Min kære elskede Mie:

I ere døde og eders Liv er skjult med Christus i Gud. Vi som ere død fra Synden, hvorledes skulde vi endnu leve i den? Jeg er korsfestet med Christus, alligevel lever jeg, dog ikke jeg mere, men Christus lever i mig, og hvad jeg nu lever i Kjødet, det lever jeg i Guds Søns Tro, som elskede mig og gav sig selv hen for mig. Han døde for alle, at de, som lever, skulde ikke fremdeles leve sig selv, men ham, som er død og opstanden for dem. Ja kære Mie, det er megtige Ord af Pauli Mund som vi nok kan have behov at tænke lidt over og tage os til Hjærte, og glæde os som Paulus over det herlige Liv vi har faaet i eje, ved troen paa Jesu store Forsoningsdød. Eders Liv er skjult med Christus i Gud, hvilken herlighed ligger der ikke deri: Al min Synd er med Christus naglet til Korset, saa vi kan staa for Gud uden Plet og rynker, som hellige og ulastelige. Ja det kan vi kun ved Jesu forsoningsdød, han døde for os at vi kunde leve. Ja hvilken herlighed og højt Standpunkt vi der maa indtage, derfor maa vi heller ikke leve os selv, men Christus som er alt i alle.

Saa for i Dag Guds Fred og en kærlig Hilsen fra din Georg.

Georg har været langt rundt i Paulus' breve.
I ere døde og eders Liv er skjult med Christus i Gud er et citat fra
Vi som ere død fra Synden, hvorledes skulde vi endnu leve i den er et citat fra
Jeg er korsfestet med Christus ... er et citat fra
Han døde for alle, at de, som lever ... er et citat fra

Zerbst d. 29.7.15.

Kære elskede Mie!

Min hjerteligste Tak for dit kære Brev som jeg modtog i Morgen, jeg tænkte jo nok at du var kommen for sent i Magdeburg da du ikke traf Joh. og Tinne i Hamburg, dit Kort fra Magdeburg har jeg ikke faaet. Jeg sidder hær under Pæretræet og skriver disse Linier, du ved jo nok Besked hær, det er kanske den siste Dag jeg forlever hær da jeg vist kommer bort Morgen eller moske først paa Søndag. Morgen er det 6 Uger siden vi kom hærtil, jeg havne ikke tænkt at det havde varet saa længe, men den Tid er nesten gaaet alt for hurtig, dog jeg glæder mig til atter at komme i Bevægelse, og kan ikke takke Herren nok, at jeg atter er sund og rask og kan tage fat paa mit Arbeide hvor jeg slap. Motte Herren have faaet mig lært i denne Tid hvad der var hans Hensigt. Men ak Synden har endnu saa stor et Herredømme over mig, saa jeg maa sige med Apostlen: det Gode som jeg vil, det gjør jeg ikke, men det Onde som jeg ikke vil det gjør jeg. Jeg elendige Menneske hvo skal fri mig fra dette dødsens Legeme. Ja kære Mie der føres i denne Tid, ogsaa i vort Indre en Kamp mellem Lys og Mørke som ogsaa gaar paa Liv og Død, men vi vil bede Herren om Kraft og Bistand, saa vi motte kunde gaa sejrende igjennem. Vær tro indtil Døden saa vil jeg give dig Livsens Krone. Ja naar vi giver Kampen op og falder i søvn, saa kommer Fjenden let og overrumpler os og tager os til Fange, derfor øjnene op og vort Vaaben rede til Kamp, saa lad kun Fjenden komme, men saa maa man ikke være fejg og modløs naar det gjelder et Angreb for naar Fjenden merker det saa detter han hordere an og vil let kunde vinde Sejren. Derfor ned med Feghedsaanden og vis det frejdige friske Mod i Kampen, saa vil vi ogsaa vinde Sejer ved vor Herre Jesus Christus.

Nu kommer Posten, han bragte mig et Kort fra dig som du havde skrevet i Magdeburg, du havde glemt at skrive Kreiskrankenhaus derpaa, du har vist været lidt forvirret min kære Mie ikke, men det er godt at faa en saadan lille Taalmodighedsprøve og lære at vente. Jeg kommer i Tanker om da vi som saarede sad 24 Timer i Avrikur og ventede efter at Toget skulde gaa, der fik man ogsaa lært at vente, det er jo nu en Ting man faar mere Erfaring i ved Millitæret som i Derhjemme. Tak for at du skriv mig hvad du fejlede, jeg beder dig indtrængende om at tage dig i agt og nøje at holde hvad Doktoren forordne, hvis ikke for din egen skyld saa gjør det for min Skyld; jeg beder dig - det kan let blive kronisk naar du ikke passer det i tide, altsaa din strenge Georg. Rejser du til Festen i Agerskov, saa hils dem, jeg har skrevet et Kort. Til slut en kærlig Hilsen og Guds Fred din egen kære Georg.

20.07.2008

Zerbst d. 20.7.15.

Kære Moder!

Guds Fred som Hilsen.

Har i Gaar modtaget den store Pakke fra dig, min hjærteligste Tak, det var ellers en god. Du har vist lenge ventet efter Brev fra mig, nu er jeg saa nogenlunde kommen til mig selv igjen, efter mit kjære Besøg, ja det var ellers skjønne Dage vi havde sammen, det havde jo været rarere om jeg kunde have gaaet med ud i Byen, men det gik jo nu ikke, dog jeg var Herren taknemlig for, at Operationen var godt overstaaet, og at jeg kunde være oven Senge. Det er dog en underlig Følelse naar man skal opereres, dog der greb Herren ogsaa ind med sin Hjelp og stille Fred, saa da Doktoren sagde at jeg skulde lægge mig op paa Bordet, tror jeg nesten jeg mere fløj end lagte mig op, saa let gik det. Saa blev jeg bunden paa Hender og Fødder fast til Benken. Saa kom Søsteren med Masken og satte mig for Munden. og jeg aandede ind i fulde Drag, det var mig, som sov jeg saa sødt ind, det siste jeg merkede var rigtignok som om der en løb mig hen over Brystet med bare Knappenaale, da har han vist begyndt at skære, saa merkede jeg ikke mere. - Da jeg atter vaagnede var jeg ved at fortælle Doktoren om mit Besøg som jeg ventede Morgen, og de lo alle, det sved lit i førstningen, og jeg havde en hæslig Smag i Munden efter Eter, du kjender det jo vist altsammen godt, kære Moder. Men Kuglen var borte, den havde jeg i Skuffen, og jeg motte takke Herren at han havde hjulpet mig saa forunderlig. Ja kære Moder det er dog godt at have en Jesus, man saadan kan overgive sig helt til i alle Ting, som hjelper os saa gjerne i alle Vanskeligheder. Du har jo vist faaet alle Nyheder mundlig af min kære Mie, dog af vore Bedrifter har de ikke faaet saa mange med hjem af, jeg kunde ikke komme i Gang dermed jeg ved ikke hvor det laa, det kan jeg kanske fortælle eder mundlig om, naar jeg skulde komme Hjem paa Orlov, som jeg dog sterkt haaber denne Gang. Saa en kærlig Hilsen fra din tro Søn Georg.

Vil du sende mig 20 M. da jeg vist kommer bort i neste Uge. Hilsen til alle Derhjemme.

Zerbst d. 20.7.15.

Feldpostkarte
Kære Mie!

Har i Eftermiddag været ude at spasere og faaet mig en god Kop Kaffe, bedre som den gode Kathrinis, vi drikker hær, som du jo nok kjender. I neste Uge tænker jeg at jeg kommer til Potsdam, saa kan du snart begynde at glæde dig til min Orlov, hvis jeg da skulde have den Lykke at faa en. Haaber at høre fra dig Morgen. Saa en kærlig Hilsen og paa Gjensyn. Din dig elskende Georg Chr. Knudsen.

19.07.2008

Zerbst d. 19.7.15.

Feldpostkarte
Min kære Mie:

Nu er du jo vist godt ankommen hjem og glæder dig til atter at komme i Ro efter en saa anstrengende Rejse. Haaber snart at høre om din mislykkede Rejse Hjem fra Zerbst? Havde Kort fra Søster, de havde ikke truffet dig i Hamburg. Jeg har det meget godt, min Helbredelse gaar frem med sterke Skrit. Kærlig Hilsen fra din Georg.

18.07.2008

Zerbst d. 18.7.15.

Min elskede lille Mie:

Efter dit Ønske maa jeg altsaa tage til Blyanden i Aften, du er jo dog min lille Komandant som jeg maa lystre, eller rettere sagdt, ikke tør lade være ikke at lystre, eller hvad tænker du? - morsomt - en Sejer - overvunden - eller selvforstaaelig. Ja det er forunderlig at et saadan lille Pigebarn kan formaa mere en selve Russerne og Franskmændene har formaaet, at faa en haard Kriger til at strekke Vaaben - - - - - - Du tænker maaske, hvad gaar der nu af ham, min elskede Georg, saadan har han endnu aldrig skrevet, hvad mon det skal betyde - ! Han var dog saa haard imod mig om Aftenen, jeg motte lystre ham, naar han sagde, at jeg skulde gaa. Ja det var han ogsaa, men dog var han overvunden. I dag har jeg været ude at spasere i Byen, nu havde det nesten været rarere at have dig hær, og gaaet en Tour rundt i Anlæggene, men vi havde det jo ogsaa smukt sammen hær i Lazarettet. Jeg tænker at disse Dage hær i Zerbst aldrig vil gaa os af Minde. I Aften var vi til Gudstjeneste ovre i Havebygningen.
Tak for dit Kort fra Flensburg, traf du ikke sammen med J. og Tinne i Hamburg, da du motte blive Nat i Neumünster? er du kommen for sent i Magdeburg? Havde i Dag Kort fra Lorenzen, de gjorde Tjeneste om Dagen. Orlov skrev han ikke om, det er jo ogsaa ved I G R.z F. Det er Søndag Morgen, og jeg tænker at du sidder derhjemme i Ravit, sammen med mine Kjære ved Morgenkaffen og fortæller dem om dine Oplevelser, thi, Wenn Jemand seine Reisse tusst, der kann uns was erzahlen, nicht??? Stingene har jeg faaet taget ud og Saaret seer godt ud. Doktoren sagde at jeg skulde være forsigtig med Bevægelserne af Armen at Saaret ikke brød op, det skal jeg jo nok passe paa for. Ja min kære Mie, hvor har vi ikke meget at takke Herren for, naar man saadan seer tilbage paa alle de Velgjerninger han har gjordt imod os, saa maa vi dog udbryde: ufortjent, alt Naade, hvor har hans Naade ikke været stor over os i det forløbne Krigsaar, med al dets Fare og Nød, han har forunderlig hjulpet os igjennem, ham være Lov og Pris. Saa til Slut min hjærteligste Hilsen. Din tro hengivne Georg Chr. Knudsen.


Wenn Jemand seine Reisse tusst, der kann uns was erzahlen, nicht??? betyder Når nogen er på en rejse, kan han fortælle os noget, ikke sandt???

16.07.2008

Zerbst d. 16.7.15.

Feldpostkarte
Min elskede Mie:

Nu da du er borte bliver det lidt langweilig, var i Morgen ovre at faa Stingene taget ud. Saaret seer godt ud, og har nu lige skrevet til Søster Tinnes Fødselsdag, som er Morgen. Havde i Gaar Kort fra min Ven Blumler, de er nu i Rusland. Tænker at du er kommen godt Hjem og at du ikke er bleven alt for nervøs af Rejsen. Nu skal vi ud og have os vejet. 2 Њ har jeg taget til, ja du har jo nok seet at Apetitten er god, ikke? Ellers er alt ved det gamle. Kærlig Hilsen til dig og alle derhjemme fra din tro Georg.

06.07.2008

Zerbst d.6. Juli 1915

Feldpostkarte
Kære Mie:

Min hjærteligste Tak for den gode Pakke det var jo helt udmerket og du kan tro den blev ikke forsmaaet, og Brevene glædede jeg mig meget til. Var i Gaar for første gang ude i Byen, vi faar Orlov fra 1-6 om Eftermiddagen. Nu er Saaret helet, og jeg merker slet ikke til at der sidder en Kugle der.

En kærlig Hilsen. Din Georg.

04.07.2008

Zerbst d. 4.7.15.

Min elskede Mie:

Det er Søndag Morgen. Kaffe har vi faaet og Doktoren har ogsaa været hær. Vaskningen er besørget og Temperaturen er maalt og i Dag bliver jeg ikke forbunden (ja jeg bliver egentlig ikke forbunden mere da Saaret nu er lukket der sidder kun en lille Borke derpaa endnu) saa nu er der lidt Ro til Frokosten kommer. Kl ½ 9 til Kaffen faar vi l Semmel til Frokost en Kop Bullion eller Kakao og et stykke Smørrebrød eller med Fet, det er alt det Brød vi faar, ellers leve vi mest ved Kartofler, som er Hovedretten, baade Middag og Aften. Vi kommer os godt derved, som man nesten ikke skulde tro, i siste Uge har jeg taget 5 Њ til og der var dem der havde taget lO-ll Њ til, vi faar os vejet i hver Uge, det gjør vel mest den Ro vi har, men der bliver jo heller ikke sparet ved Middagsmaden, det er storartet hvad man der kan pusse ned, det er nesten som i gamle Dage derhjemme, naar vi fik Pelkartofler, da kan jeg huske at Karlene pellede sig en Talerkenfuld topmaalt fuld, og saa bagefter motte der atter pelles nogle, saaledes gaar det ogsaa til hær nu, du skulde bare høre hvor morsomt vi har det ved Middagsmaden, vi spiser af saadanne smaa Fade, de skal jo gjerne fyldes 1-2 Gange, saa man har saadan lille Borgermestermave naar man er ferdig, men efter en Middagssøvn til Kl 3 er man atter livhungrig, da giver det Kaffe med en Semmel til, for det meste lader vi os Kage hente fra Bageren, saa bliver der tændt en Cigar eller Pibe og saa ud i Haven paa Græsplænen eller i Lysthuset, hvor der bliver passiaret eller læst, jeg er i disse Dage falden i Strandfogdens Datter, som Agnes havde med til Petersen. Kl. 5 bliver Temparaturen atter maalt og kl. 6 faar vi Aftensmad. Aftenen tilbringer vi ogsaa i det Frie med Musik og Sang, saa du kan nok forstaa min Kære at det gaar lystig til hos os, det vil jo glæde mig meget hvis du kommer op at see til din Kriger. Det er jo kjedelig at Julie ikke er saa rask, vi vil anbefale hende til den store Læge Jesus. Hils hende og alle derhjemme i Quorp fra mig. Saa Herren anbefalet og Guds Fred til Hilsen fra din, dig inderligt elskende Georg C. Knudsen.

03.07.2008

Zerbst d. 3.Juli 1915

Feldpostkarte
Kære elskede Mie!

I Dag endnu et Kort. Morgen er det dig paa Rad med Brev, du længes vist derefter da jeg har behandlet dig lidt Stedmoderlig i de siste Dage. Hvad siger du om Billedet kan du finde mig derpaa? Tak for Brevet som jeg modtog i Dag, det vil glæde mig naar du kommer hærop. Vi har ikke været i Byen endnu, Kærlig Hilsen din Georg.

02.07.2008

Zerbst d. 2.7.15.

Kjære Moder!

Nu maa det vel være dig paa Rad at faa et Brev, du har vist længe ventet derefter kære Moder ikke? Jeg havde i Gaar Brev fra Mie hun skrev at i havde ikke faaet mine Kort fra Rejsen endnu og vidste derfor ikke rigtig endnu hvor jeg var saaret, det er lige under Kravebenet over Lungen, men Kuglen sidder kun i Kjødet, nu er Saaret snart hel, og jeg tror at jeg kan føle Kuglen hvor den sidder, jeg tror ikke det bliver saa slemt at faa den taget ud. Du har altsaa været med til Festen i Quorp, og du har jo vist der læst mit Brev som jeg havde skrevet til Mie hvorledes det gik til da jeg blev Saaret, eller havde hun ikke faaet det endnu, det var ogsaa paa 8te Sider. Nu lige har jeg ogsaa skrevet et paa 8te Sider til Pastor Nielsen om et par Oplevelser, det var om Jørgens Død og om mit Bekjendtskab med Bram hvor vi traf sammen som Brødre i Herren, har jeg skrevet derom til dig, en Gang tror jeg har han skrevet en Hilsen med paa et Kort. Lene fra Klovtoft er Husholder hos ham og hans Broder, han siger Onkel til Nils Freis Revtoft, han var ogsaa ved Krigens Begyndelse ved I G. Ers. Bataillon 2 Komp. og var bleven saaret i Oktober Maanet, han har nu i Krigen fundet sin Frelser, og var i Potsdam ogsaa kommen sammen med Georg i Soldaterhjemmet, var nu kommen med den siste Transport ud og kom til 10 Komp da han havde staaet der som aktiv, vi fandt sammen som Brødre i Herren den 12 Juni om Eftermiddagen inden vi rykkede i Skyttergraven, den 15 traf vi hinanden igjen paa Forbindingsplassen, han var bleven let saaret i Benet, senere da vi skulde afsted kunde jeg ingen steder finde ham, nu ved jeg ikke hvor han befinder sig. Ja Herren kalder ad mange i denne Krig og der er ogsaa mange der følger hans Kald, saaledes skriver Høcks Kone ogsaa: jeg har i denne svære Tid fundet min Frelser, ja det er stort at opleve saadant noget, naar Synderen kaster sig i Jesu Arme, jeg har det jo ellers rigtig godt, vi har ellers ikke været ude i Byen endnu, vi har en Have at spasere i. Kosten er ogsaa god nok men Brødet er knap, naar du kan, send mig en Pakke Vaffelkager, Saltkager holde sig ogsaa godt, hærtil kan du jo sende 5 Њ Pakker de kommer lige saa hurtig som de smaa naar man først maa gaa ud kan man jo bædre købe sig lidt. Naar H. og Tinne kommer, saa lader det jo til, at Mie ogsaa kommer med. Saa en kærlig Hilsen og Guds Fred fra din tro hengivne Søn Georg.