28.05.2009

Potsdam d. 28.5.16.

Min kære Mie!

Altsaa idag et Søndagsbrev og allerførst Guds Fred til Søndagshilsen. Tak for din siste Brev som jeg har modtaget og glædet mig over. Heroppe gaar der ogsaa rygter om, at der forhandles om Fred og at der denne Sommer bliver Vaaben-stilstand, og Vinteren over varer Forhandlingerne. Kejseren skal være i Berlin med det store Hovedkvarter, saa der sandsynligvis bliver forhandlet noget som er af stor Betydning. Ja moske setter Herren snart en Ende paa dette skrekkelige Blodbad, det vil daglig være vor Bøn kære Mie. (Mandagaften, videre kom jeg ikke igaar, nu vil jeg dog see at blive ferdig iaften jeg har ellers kun en saare lille Lyst til at skri­ve, du merker vist nu, at jeg atter gjør stram Tjeneste, som spender en af, saa du ikke maa gjøre alt for stort Krav paa mig, tænker ogsaa at du er tilfreds naar du ikke hører saa ofte? Min Dagsgjerning idag. Kl 5 paa Benene kl ½7 Abmarsch til Bornstettermarken hvor vi havde Eksesits, derfra til Skydestanden, saa Kl blev 2 inden de siste naaede Kasernen. Kl 2½-4 Turnen, saa en Times Mellemmad kl 5-½6 Sangtime, 545-7 Geverrengjørning og Pustime, saa du kan nok see at de holder Tøj­lerne stramme saa slemt er det nu heller ikke hver Dag, fra 7-10 staar til hvor egen Raadighed. Tak for dine 3 siste Breve, jeg seer du har glædet dig over mine, og er ked af, at du har ytret dig over at du var utilfreds med mig, dog du ved at jeg ikke er saa let fornermet og tager alt fra den lyse Side, det glæder mig at du har havd det rart i Bedstedt, sammen med P. Andresen's. Jeg kan dog ogsaa medele dig at jeg nu paa min Stue har en troende Kammerat som jeg glæder mig meget til, han havde søgt efter Gemeinschaft men ikke fundet, nu var han glad da han kunde gaa med mig, og vi var saa igaar sammen ude i Nowarves til Jugendbund og blev der om Aftenen til Møde. Johannnes Henningsen var ogsaa med, vi havde en velsignet Eftermiddag, paa Himelfartsdag tager vi om Gud vil til Grünewald til det store Aarsmøde, hvor der kommer en 5-6000 Mennesker sammen, havde iaften Kort fra Mathias han bød mig ind til Berlin, jeg skriver nu til ham og byder ham ind til Grünewald. Kærlig Hilsen, din Georg.

25.05.2009

Potsdam, 25.5.16.

Min kære lille Mie!

Har idag modtaget den gode Pakke fra dig, tusinde Tak derfor. Apetiten er god, og det smager fortreflig, da jeg dog spiser det i Tankerne om min tilkommende lille Husmoder, som engang om Gud vil, selv vil kaage og lave Mad til Husfaderen der vender hungrig og træt hjem fra Marken, som saa vil smage ham dobbelt godt naar han seer ind i Husmoderens lyse blaa øjne, der i opofrende Kærlighed søger at gjø­re alt velbehagelig for ham, og han vil føle sig lykkelig og tilfreds. Ja min kære Mie, hvorledes opdager man i en saadan Pakke, megen Kærlighed og hvert Styk­ke taler sit Sprog, og opruller mange forskjellige Tanker for Hjærtets øje, og altimens er Tankerne beskjeftiget og optagen af Afsenderen, som om man var i liv­lig Samtale med samme. Ja i Tankerne er vi vist ofte sammen min kære Mie du kan tro, mine flyver ofte til det lille Quorp i det store nye Hus, hvor min lille Bondepige sysler rundt, og mangen en gang havde jeg nok lyst til at sperre Vejen for hende og give hende et lille Kys paa de ophede Kinder, ja min kære Mie moske bliver det os atter forundt i nermeste Fremtid og saa vil vi have det rigtig smukt med hinanden - ? Nu gjør jeg atter Tjeneste med, saa du maa ikke vente saa mange Breve fra mig som i den siste Uge, da Tiden nu er knap, vi har for det meste immer verpflichtet Tjeneste, Ryggen merker jeg ikke mere til, havde igaar Kort fra Høk's Kone, som jeg havde skrevet til paa Høk's Dødsdag, som hun havde glædet sig meget til hun bor nu i Flensburg. At Georg er saaret har de slet ikke skrevet om hjemme fra tænker dog ikke at det er saa hordt. Moder havde jeg ellers Brev fra, skreven den 13, hun har vist glemt at skrive det, hun skrev at Jørgen Lo­renzen's Søn (Nils) er falden, og at der er stor Sorg, ja det er svært at tage mod saadan et Budskab. Ja Herren giver i Naade at denne blodige Krig snart maa være tilende.

Din Georg.

23.05.2009

Potsdam, d. 23.5.16.

Min kæreste Mie!

Nu er vi ferdig med vor Syssel, som bestod i at gjøre Koridoren, Trappen og Vaske­rummet rent, og jeg vil nu i Formiddag paabegynde et Brev til dig, du er jo vist ogsaa ved at sysle i Stue og Køkken jeg tænker du gjør det mere grundig som vi. Tænk dig, jeg har vasket alle Fliserne i Vaskerummet, der er nemlig Fliser half­vejs op paa Veggen, saa de skinner nu som Snee, jeg tænkte paa at det kunde være smukt at have saadan en Veg i vort Køkken og jeg spurgte en Murer som hjalp, han sagte at det blev dobbelt saa dyr som Pus, jeg kan meget godt lide det, da det seer saa rent og indbydende ud, ja saadan i det Fremmede seer man meget, som man synes det maa jeg ogsaa gjøre, eller saadan maa jeg ogsaa lave det naar jeg kommer hjem, du husker vel ogsaa, da vi vare hos Andreas'ses i Paasken, at Tante Stinne spurgte mig om det samme ogsaa hvad Havekunsten angaar har jeg seet og lert me­get heroppe saaledes kan jeg saa godt lide Aleene, hvor der indimellem er plan­tet vild-Vin, som saa slynger sig op ad Traade til hver Side til Træerne, det er som det gik op og ned i Bølger. Skade at du ikke brydr sig saa meget om Haven, dog jeg tænker naar jeg hjælper dig lidt at du saa ogsaa faar Lyst? Ja min kære Mie, vi drømmer saa meget om vor jordiske Lykke, som synes i Fremtiden at smile ned til os, dog vi er i øjeblikket som indhyllet i en mørk Sky, som for os er uigjennem­sigtig og vi spejder ud efter Lysstraaler, som skal bringe os Fred og Lykke, men altid endnu forbliver vi i Mørke, men dog min kære Mie, i dette Mørke, skinner der dog et evigheds Lys og en straalende Stjerne vor kære Herre og Frelser, som vinker ad os, og indbyder os til den himelske Fred og Lykke som dog tusinde gange over­gaar den jordiske, nu kommer de fra Tjenesten og nu venter jeg til Posten kommer. Posten bragte mig Brev fra P. Nielsen men ingen fra dig - altsaa til Slutningen. Det er i Dag Rejnvejer men mildt og friskt, ogsaa hos eder? Nu har jeg altsaa væ­ret 8 Dage Patient, men dog havdt det godt, jeg tror jeg er kommen mig en del. P. Nielsen skrev at han havde talt Tinne og Johannes, og Julius' i Flensburg, altsaa maa de jo være paa Orlov, det glæder mig for Tinne. Saa til Slut en kærlig Hilsen og et kærtejnende Kys fra din, dig aldrig glemmende Georg

22.05.2009

Potsdam d. 22.5.16.

Fe1dpostkarte.
Kære Marie!

Idag atter en lille Hilsen, var imorgen hos Doktoren, og skulde komme Onsdag i­gjen (weiter Behandlung) gjør nu invendig Tjeneste, som jo ikke bliver til ret meget. Tak for at du er saa utilfreds med mig. - tænker at du har forandret Sinds­stemning - ?

Din Georg.

21.05.2009

Søndag aften d. 21.5.16.

Min kære lille Pige!

Altsaa iaften endnu en lille Søndagshilsen. Havde tænkt idag at faa et skrekkens­Brev fra dig da jeg nesten tror at du er bleven lidt urolig over det Kort jeg sendte dig, om mit Uheld, dog nu har du dog hørt mere fra mig og at det ikke er saa slemt? Jeg maa jo ellers ikke gaa ud, men ieftermiddag listede jeg mig dog over Gaden til Hospitzet, til Møde, hvor vi fik en god Tale over Rom. 2, 11- der er ingen personsanseelse for Gud, o.s.v., efter Mødet var der Bønnemøde som ogsaa var velsignet. De andre Kammerater er iaften hos Geheimraadinden, dog jeg fore­trak at gaa hjem, for ikke at blive fisket. Der falder nu lige en dejlig mild og varm Rejn, saa Luften er saa reen og kølig og alt seer saa frisk ud, Fuglene synger deres Aftenssang, under Træernes Blade, og mine Tanker gaar paa Flugt, til Hjemmet og dvæler ved mangt og meget. Husker du for 2 Aar siden, var det ikke sist i Mai da vi var sammen til Adolph og Methas Bryllup, hvor var da ogsaa alt det unge i Naturen frisk og frodig, og Hjærterne slog i Flammer, og da vi vandrede Arm i Arm ud paa Markerne og jeg kunde vise dig alle mine Kræaturer. Og saa hin Aften under de megtige Linde dernede i Gram, det var ogsaa i den første, friske, skjønne Sommertid. Saa kom hin svære Tid, adskillelsens Time dernede paa Balle­gaard, da var der et Tryk over Hjærterne, og trykkende Tordenluft, jeg kan ikke beskrive dig de Følelser der gik gjennem min Sjæl, der var som en Ild, der brænd­te derinde, du merkede det vist min kære Mie? Ja hvad har vi ikke alt erfaret si­den den Tid, men over det altsammen har dog Herrens Naade og Barmhjærtighed lagt sine Straaler, og vi maa altid paa ny ubryde i Lov og Tak. Nu vil jeg slutte mit Aftenbrev, som forsatte mig tilbage til lykkelige Timer i mit Liv, med at skue ud efter et endnu meget herligere Liv, heroventil, saa forbliver jeg din dig tro elskende Georg.



Her kan du læse

19.05.2009

Potsdam d. 19.5.16.

Min elskede lille Foraarsblomst.

Ved Skovranden, eller ofte paa skjulte steder, findere vi de smukkeste Blomster, som den, der elsker Blomster glæder sig saa storligen til. Hvorledes har jeg og­saa ikke søgt mellem disse Blomster for at finde den smukkeste og hvor frydede mit Hjerte sig da jeg, det var rigtinok om Vinteren, 1913 kunde plukke min smuk­keste Julerose og kunde tage den i min Haand og trykke den til mit Hjerte, hvor den vil vedblive at have sin Plas. Ja denne Julerose faar skjulte Strenge i mit Inderste til udfolde deres Toner, og stemmer Hjærtet i udbeskrivelige bløde Melo­dier, som jeg har svært ved at fremføre paa dette Papir. I over 2 Aar har jeg mottet pleje denne Rose, og den er bleven mig kærere og skønnere i denne Tid, omendskjønt jeg somme tider har mottet skære lidt af vilde Skud ud, som kom til­syne, derved har den dog altid været min yndigste Rose, engang i udbetænksomhed, forsaa jeg mig mod min Rose, og mit Hjerte blev angst og bange for dens Skønhed, dog i Fremtiden vil det være min inderligste Hensigt med mere ømhed at værne og frede om denne min kære Rose. Ja min kære Mie, du merker, at du er for mig, denne uforglemmelige Rose, og det vil være vor felles Bøn, at vi maa rodfestes og grund­festes i Gud og hans Ord, hvor vi kan faa Kraft til at stride imod Djævelens sne­dige Anløb, som vil søge at føre os ned i Dybet for at forderve vor Sjæl. Tak for dit Brev som jeg har modtaget idag, det glæder mig at du har havdt det saa rart i Bedstedt sammen med den rare gamle P. Nielsen, jeg havde igaar Kort fra ham i­gaar. Peter fik jo ingen Orlov, og Joh. har jeg ikke hørt fra, dog fra Tinne hører jeg at han har det godt, mange Tak for Indbydelsen til dit rene hyggelige Hjem som jeg nok skal efterkomme naar det er mulig, nu har jeg havdt Bettruhe i 3 Dage og merker ikke ret meget mere til Ryggen. Morgen skal jeg atter til Doktoren, saa bliver jeg vist Innendienstfehig. Saa vil jeg slute nu, som vi synger,

Din tro Georg.

Ang. Papiret, der vender forkert:
Undskyld at jeg begynte fejl, kanske er Brevet ogsaa underlig? eller hvad siger du??

18.05.2009

Potsdam d. 18.5.16.

Min kære lille Mie!

Idag et Brev du maa undskylde Skriften da jeg ligger i Sengen og skriver, jeg har nemlig Bettruhe, omendskjønt jeg ikke fejler ret meget. Doktoren sagde Rukgrads­erstaugung, det passer mig jo naturlig godt, da det ikke saa hurtig gaar over og jeg ikke megen Lyst har til Tjenesten, saa kan jeg dog skaane mig en lille Tid jeg skal hver Eftermiddag hen og maseres dog det vil vel ikke hjelpe meget, da Ryggen dog ikke fejler noget, men lige meget, Rygen bliver maseret af livsens Kræfter ja min kære Mie det er Soldaterliv og Soldaterknif, hvad gjør man ikke naar Lejligheden har saa god anslutning, dog Stødet var jeg ogsaa hordt nok der­til, det ergrer mig mest med min gode Tand, den havde jeg ikke gjerne mistet. Du skulde bare have hørt sigge en Overhaling jeg fik, samt ogsaa de andre, af Feld­Webelen, da vi traate an til Revirtjenesten fordi vi vare syge, som jeg mente jeg havde god Grund til, jeg er vids paa du var bleven flyvende gal paa den Karl, vis du havde hørt det, dog jeg lod det gaa ind af det ene øre og ud af det andet, og tænkte mig at det var vel ikke saa slemt ment, for han skal jo sige noget, el­lers bliver det jo dreven for hvidt, moske forsaar du ikke rigtig mit Brev, da det jo mest er Soldatertanker? Tak for dit Brev fra igaar og Kortet idag det glæder mig at du har det godt, og at du og P. Nielsen har trøstet hinanden, imidlertid har jeg ogsaa skrevet ham et Kort og fortalt ham Grunden hvorfor han ikke hørte fra mig. Paa Lørdag gaar der atter er Del ud, mest som ikke har været ude før. Igaar kom der til Parole, hvem der vilde have Orlov i Pinsen kunde give in, jeg har jo naturlig ogsaa meldt mig, det giver 6 Dage fra 9-15 Juni altsaa paa Gjensyn, om Gud vil, dog du maa ikke gjøre dig for store Forhaabninger. Saa en kærlig Hilsen fra din egen tro hengivne Georg.

17.05.2009

Potsdam d. 17.5.16.

Feldpostkarte.
Kære Mie!

Vil dog lige meddele dig, hvad der er passerte mig da du jo vist venter efter at høre fra mig. Igaar da vi havde Turnen og vi i Rad løb over Hengetræet jeg var lige sprungen af og sad endnu i bøjede Knæ, da en anden sprang mig i Nakken og jeg styr­tede forover. Jeg har forstuvet Haandleddet, Nakken og Skulderet, og slaaet 2 Tæn­der i Stykker, du behøver ikke at være bange da det alt ikke er saa farlig, et par Dages Ro og alt vil være godt, blot Tænderne er jeg mest kjed af, det er en af de underste Fortænder som er knækket halv over, og en Kindtand er hel løs. Nu gaar jeg hen paa Revirstuen og bliver undersøgt. Herren skal have Tak at det gik som det gik, det kunde have været meget slimmere. Saa en kærlig Hilsen fra din egen tro hengivne Georg.

09.05.2009

Döberitz de. 9 mai 1916.

Kære elskede Mie!

Nu er det nok snart paa Tide at jeg faar lidt skreven, om jeg bliver ferdig idag ved jeg ikke dog jeg vil gjøre mit bedste, det er Papir fra Soldaterhjemmet som er frit der, og der er Plas til noget derpaa. Nu kan vi snart tælle Dagene her og vi glæder os dertil, da det dog nesten gaar for dunt til, saa har man det dog nesten bedre ved Fronten, og der er mange som siger! ved den neste Transport er jeg den første som er med, jeg vil dog ikke melde mig frivillig, men rolig vente Tiden af, jeg tror det er det rigtigste, det siger du vist ogsaa? men at bede om at blive lenge her, det kan jeg ikke, dog takker jeg Gud for den Tid der er gaaet og for den Tid der gaar, desangaaende kjender du jo nok min Anskuelsen? Tak for Brevet og Kortet som jeg har modtaget fra Potsdam, det var jo kjedelig med Studen og med Kalvet. Paa Søndag var jeg om Formiddagen til Kirke i den nye Kirke, og om Eftermiddagen var Hugo Johannes og jeg i Soldaterhjemmet, et stort smukt Hjem som er bygget 1914 af den østtyske K.F.U.M. meget bekvem indrettet, og en stor smuk Have. I et særlig Rumvar der Kl 6 Bibeltime, som Presten, der om Formiddagen talte i Kirken, holdt det handlede sig om Jesu fristelse i ørkenen, og det var interessant at høre som han henlignede de tre forskjellige Fristelser paa nutidens Tysk­land, med Brødkort, Undersøbaadskrigen, og Tyskland efter Krigen, vi vare 20 Soldater tilsammen og spiste saa bagefter Aftensmad, Bokwurst und Kartoffelsalat 70 Pfg dog Hugo og jeg havde endnu hunger, vi gik saa nedenunder og bestilte os en Kalvesteg med dertilhørende Hvidøl med Hinber til Desert et stykke Torte og Æblekompot, vi sagte os: det er dog Søndag, da maa vi nok leve lidt bedre. Rej­ningen blev 2,60 det var altsaa med Drikkepenge for Aftensmad 3,50 M, saa du kan da see kære Mie, at vi har ingen Nød lidt den Dag. Igaar Aftes var jeg ogsaa der­nede til Aftensmad da man vilde forkomme, naar man skulde komme ud med det, man faar her, dog du maa ikke ynke mig, da jeg jo ingen Nød lider. Mathias er hjemme paa Orlov 14 Dage, hans Anne glæder sig vist, tror du ikke? det var rarest om vi snart alle kunde komme Hjem, og at Krigen var til ende saa var der mange glade, og vi to ikke mindst ikke? Nu maa jeg slutte da det snart er Sengetid og jeg endnu vilde hen at hente mig nogle Figner. Saa de kærligste Hilsener og et kærligt God­natkys fra din dig tro elskende Georg.

03.05.2009

Döberitz d.3.5.16

Kære Moder
(resten af kortet kan ikke læses)


Sendt fra Döberitz. Georg står ved roret.

Döberitz d.3.5.16.

Kære elskede Mie!

I Aften et par Ord til dig, vi vilde ellers have været til Bibeltime i Soldater­hjemmet men da der trak et Tordenvejer op og det begyndte at rejne sterkt, kom vi ikke af sted. Jeg havde i Aftes den Glæde: at træffe sammen med Mathias, de er ogsaa her til den 13 Mai, men han mente at køre paa Orlov, ellers er det jo rart for os at komme sammen om Aftenen, du kan ellers tro de varmer os Siderne her og vi faar Halerne opbunden og det koster Sveddraaber, men det er jo bedst at lee af det hele og være lige glad, da det jo altid har været saadan i ørkenen Döberitz, det hedder jo hos Millitæret. En vor alle og alle for en, saa maa man jo gjøre med naar det ikke altid klapper med de unge Krigsoldater. Det var en god Rejn der kom nu, og Luften er saa dejlig ren og kølig efter den trykkende Hede. Hjemme bliver vist ogssa alt grøn og Kræaturene er vist alle paa Græs, ja jeg gider saa gjerne see Markerne derhjemme naar Kvæget i Forsommeren gaar paa det frodige Grønne Græs, men det er nu 2 Aar siden man har seet dette Syn, den Tid var det mig en Glæde om Morgenen at gaa rundt paa Marken og see til Kræatu­rene, og siste Aar om denne Tid, da vandrede jeg paa fremmede Marker, nemlig paa Galitziens Slagmarker og saa kun død og undergang, hvilken Forskjel, men dog min elskede Mie, hvor maa vort Hjærte dog ikke stemmes til Lov og Tak, naar vi skuer tilbage paa Herrens underlige Førelser, ja han er den Herre som raader over Liv og Død, han bestemmer ogsaa vor Livsgang og leder os paa sine uransagelige Veje, om ogsaa detfor vore kortsynede øjne gaar mog hvor Vilje. D. 4.5.16. her motte jeg bryde af da jeg fik Besøg af Mathias, og vi gik ud i den friske Luft. Nu er det atter snart Sengetid, jeg har ikke faaet Tid til at skrive hele Dagen, da vi har havdt Tjeneste, immer anschliesend jeg har heller ikke hørt fra dig siden dit Kort i Potsdam, dog jeg glæder mig ved at være sund og rask. Herren være tak­ket, saa gaar jo alt jo let, og du kan tro min Kære at der fejler ikke af Humor, vi har paa Stuen en Bugtaler, han gjør sin Kunst gjeldende om Aftenen i Sengen saa der giver noget at lee af. Saa til Slut en kærlig Hilsen Din Georg.



immer anschliesend betyder "altid følge med" eller "altid slutte op".

02.05.2009

Döberitz d. 2.5.16.

Feldpostkarte.
Kære Mie!

Altsaa er vi nu kommen her til, man kan nesten ikke kjende det mere, saadan er der bleven bygget her. Idag er det (Georggørschentag) og 1 Aar siden vi brød i­gjennem ved Tarnow, naar man saadan tænker tilbage kan man huske alt saa nøje og man tænker med glæde tilbage paa den store Sejer og takker Gud at han var med os. Nu en kærlig Hilsen fra din egen tro hengivne Georg.

01.05.2009

Potsdam d. 1.5.16.

Feldpostkarte.
Kære Mie!

Vil lige lade dig vide, at vi fra Morgen til den 13 Mai ere i Döberitz, altsaa under Adr. z. Z. Truppenübungsplatz Döberitz, det vil vist blive nogle varme Dage. I Dag er det altsaa 8 Dage siden sin Fødselsdag, hvor Tiden dog gaar hurtig, jeg havde i Gaar en skjøn Søndag her. Mange Tak for dit Kort som jeg modtog i Middag. Saa en kærlig Hilsen til dig og alle derhjemme fra din egen tro Georg.