Skreven d. 5.11.16.

Kære elskede lille Mie!

Nu min kæreste lille Pige nu er det nok snart paa Tide at jeg faar givet et lil­le Livstejn fra mig. Jeg sidder her med min Gruppe indkvarteret hos en Panje lunt og godt inden Døre. Vi er plusselig kommen ud af Kampfronten og har marcheret et par Dage tilbage hvorhen udbekjendt vi var glade da vi bleve afløste da det var en ussel og svære Stilling vi laa i. Min hjærteligste Tak for Pakken med Æggene som jeg stegte de 3 af i Skyttergraven, og da vi plusselig kom bort drak jeg de to andre raa, saa jeg havde noget at staa imod med paa Marchen om Natten. Kl. 3 om Morgenen var vi i Kvarter. Du kan ellers tro vi har noget at slæbe paa nu om Vin­teren og Remmene trykker sig ordentlig ned i Skulderne. Ogsaa min hjærteligste Tak for dine kære Breve, det glæder mig at du har faaet Indbydelsen fra Carl og jeg tænker i har havde det rart sammen i Jolderup han har jo vist fortalt dig me­get om hvorledes vi her lever og har det sammen, jeg havde nok havdt lyst til u­synlig at sitte og høre til, dog endnu havde jeg hellere selv siddet ved din Si­de og lagt min Arm om dig og trykket dig til mit Bryst, og kærtejnet min lille Bondepige, nu har man i 5 Maaneder ingen Civiliserede Mennesker seet, og man kan nesten ikke huske hvorledes man skal omgaas saadanne. Krigen setter ogsaa sine Spaar paa os tror jeg, man bliver haard ja man kan nesten sige raa, dog haabent­lig taber man disse Egenskaber naar man atter kommer hjem, dog i Førstningen tæn­ker jeg nok at i kan merke Krigeren i os? Ja man lever sig saadan ind i Krigsli­vet at man føler sig hjemme der, efter min Mening er det ogsaa bedst saaledes, for naar man altid skulde gaa med Hovedet fuld af Hjemvedstanker, saa motte man jo blive helt forrykt her, derfor er Soldaterlivet mig Liv og Lyst, ja jeg maa sige at jeg kun grumme lidt tænker paa min Bedrift derhjemme, saa gaar det aller­bedst, og Tiden iler saaledes saa hurtig og vi nermer os saaledes ogsaa Krigens Afslutning, saa vi atter med al vor Kraft og Omtanke atter kan kaste os hen i vor Gerning i Hjemmet, og saa vil du være den første jeg tænker paa, for at føre dig Hjem som min kære lille Kone. Indtilda forbliver jeg din egen tro Georg.
Skobelka


Panje er en tysk betegnelse for russisk/østeuropæisk bonde. Georg bruger generelt betegnelsen om del lokale befolkning i Østeuropa.

Hvor er Georg? Se noten den 27.6.16.