Søndag d. 16.6.18.

Min elskede lille Hustru!

Guds Fred til Søndagshilsen. Har igaar Aftes modtaget dit kære lange Brev som jeg nu i Eftermiddag har havdt min Glæde af at læse, det inderholder jo mangt og meget som var af Interesse for mig, det glæder mig at du har havdt det rart sammen med Peter og Tinne haaber ogsaa at du er taget med derop, saa faar Tankerne en anden gang og du for ikke tid til at suge over mørke Tanker som let i denne Tid vil bemægtige sig din Sjæl, de kan være meget skadelige og virker aldrig til Gavn, de trykker Sindet ned og hinder den glade frimodige Sjæl i at være til Velsignelse for sig selv og sine Medmennesker. Jeg beder dig om, ikke at se for mørkt paa Livet, thi vi har dog en lys Fremtid vi gaar imøde kommer den ikke her paa Jord saa kommer den dog Hinsides, og hvad er denne Jords Møje og Besvær i sammenligning dermed, derfor siger jeg, som Mathias Toft ogsaa sagte til mig den Aften de tog Afsked, "Se opad og sænk ikke ned dit øje og heng ei Hjærtet fast ved Jordens Grus. Mig maa du ikke tænke paa med Bekymring thi jeg føler mig glad og lykkelig i min Frelsers Arme, han er ved min Side som Ledsager gennem dette Jordeliv, han rækker mig sin Kjæp og sin Stav naar det gaar gjennem Dødens Skygger, og er det hans Vilje atter at forene os hernede paa Jord, da vil vi vandre sammen Haand i Haand som glade takkende Mennesker, hans Navn til Lov og Pris. Det glæder mig at høre at det er Johann's Ønske at vandre sammen med os, paa Vejen hjemmad mod Himlens skjønne Land, motte Herren faa draget ham og sin gjennem denne tunge hjemsøgelse ind i sine Frelserarme, derom vil vi bede, og haabe at det snart maa gaa i Opfyldelse.
At vi ikke helt har tabt Humøret, her i vor trøsteløse Stilling vil jeg fortælle dig et lille Træk om, en Gang da Tommi belagte os med Miner og den ene efter den anden slog ned lige i Nærheden saa Sten og Jordklumper haglede ned over vort Teltstykke sagte min Kammerat til mig:

Kan desværre ikke læses

det gav Paul sig da ogsaa tilfreds med og for Jernet blef vi ogsaa forskaanet. Igaar skrev jeg et Brev til Nis og Anne, den Kammerat jeg gav det med blev haart saaret undervejs nu ved jeg ikke om han har faaet det afleveret ligeledes et Kort til dig. Afløst er vi ikke blevet endnu men haaber snart derpaa, ellers har jeg det godt og haaber det samme om dig. De allerkærligste Hilsener om Kys fra din egen tro hengivne Mand Georg.
Amiens