For Amiens d. 14.6.18.

Min elskede Hustru!

Har igaar modtaget dit Kort og ser deraf at du har Besøg af Peter og Tinne, saa har Emilie altsaa ikke været med, det har vist været svært for Peter at savne Moder derhjemme i det kære Hjem, da han holdt meget af hende, thi anderledes var det dog for ham, at komme hjem, som det var for mig. Jeg havde en kære og omsorgsfuld Hustru istedetfor, som storligen forstod at hjælpe mig over Savnet saa jeg ikke merkede det saa meget, Moder og Peter, tror jeg, forstod hinanden bedre, som Moder og jeg, dog jeg tror ogsaa at du har søgt at hjælpe ham over Savnet og at han har følt sig hjemme ogsaa hos dig? Det var dog smukt for ham at han kunde være med ved Tilles Begravelse, og saaledes ogsaa dvæle et Øjeblik ved Moders Grav, og jeg kan tænke dig de Følelser der er gaaet gjennem hans Sjæl. Thi som Pastor Nielsen skrev, en Moder har man kun en Gang i sit Liv. -
Jeg dvæler meget derhjemme hos dig i disse Dage da jeg har Tid og Lejlighed dertil, naar man saaledes ligger paa Ryggen hele Dagen da gaar der mange Tanker gjennem ens Sjæl, jeg dvæler gjerne ved de kære Minder fra den siste Orlov, jeg husker endnu den hyggelige Følelse der gik gjennem mig, da jeg en Dag kom ind i den lille Stue og Duften af de smukke blendende Hvide Liliekonvaler og Pinselilier slog mig i møde, og jeg saa ind i et par kærlige øjne af en sørgeklædt ung Hustru som dog i hendes Sorg følte sig lykkelig over Mandens Hjemkomst. Og atter en anden Gang da et lykkeligt ungt Ægtepar gik spaserende hjem fra Bollerslev nydende den fredelige svale Aften lyttende til den sagte Vind som kølende sitrede gjennem Markenes Græsstraa og Buske, og de vilde Syreners hvide Blomster tog sig ud i Skumringen som store Sneefokker, og den unge Hustru plukkede af udvedkommendes Frugt ­ og jeg matte udvilkaarlig tænke paa Visen vi sang i Potsdam Und wenne im Sansosi da blüst der Flieder, ja wenn der Flieder blüsst.
Paa 1 Pinsedag var det ogsaa de 2 lykkelige Mennesker, som da sade i Giggen trukne af den unge mægtige Røde hen af den øde Vej mod Fogderup denne Vej har altid havdt noget skummilt ved sig, for mig, men den Dag var det som om de vilde Pile (Weidekvitzchen) og de brune Lyngtotter smilede mig imøde, og ønskede hjærtelig, velsignet Fest og de spærlige Græs og Kornmarker ved siden af stemte med i. I kære unge Mennesker, i kommer fra bedre Marker, vor Græsset og Kornet bugner men glem derfor ikke det Smaa og Ringe, men pris sammen med os, Guds underfulde store Skaberverk, og et forstaaelses Blik fra de to unge lykkelige Mennesker sagte! "det skal være en Pagt" Gud Skaberen: Lov og Pris. Ja saaledes gaar Tankerne fra Minde til Minde, og Granaterne synger deres Melodier dertil, og minder om, at al denne jordiske Lykke dog er forgængelig, men ogsaa om at der hinsides gives en endnu langt større Lykke, som faas i Eje af dem som hernede lærte og erfarede det Under Jesu Kærligheds frelsende Magt fuldbragte. Ja min Kæreste, lad dette Maal være vort Haab og vor Trøst i disse svære Tider. Saa de inderligste Hilsener og Kys fra din egen tro Mand Georg.
Amiens
Sansosi må være Georgs lydskrift for Sanssouci, et slot i Potsdam. Slotsparken ved Sanssouci var et yndet udflugtsmål på den tid, hvor syrenerne blomstrede. Verselinjen kan oversættes Når syrenerne blomstrer i Sanssouci.

Tille er Georgs halvsøster Botille, der døde den 3. juni 1918. Læs mere om hende her: http://krigsbreve.blogspot.com/2015/06/sndag-d-9618.html.

Læs mere om Pastor Nielsen her: http://krigsbreve.blogspot.com/2014/07/quorp-d1871917.html