Feltham Søndag d. 15.12.1918.

Min elskede Konelil!

"Det Baand som os forbinder, Ei løser Tid, ei Sted. Hvad vi i Herren finder, Det bliver evig ved! Ja saaledes er det ogsaa med os min Elskede, vi er knyttet med sterke Baand sammen som hverken Tid eller Adskillelse formaar at løse. Kærlighedens Baand er snarere der igjennem bleven fastere knyttet. Kærligheden overvinder alt, ogsaa de Vanskeligheder som nu lægger sig hindrend i Vejen, for udøvelsen af Kærlighedens Gjerninger, for hverandre, du som min unge Hustru vilde gjerne vise din store Kærlighed overfor din mand, og jeg som Mand vilde gjerne lægge Kærlighedens velgjørende Arm om min Hustrus Skulder for at hjælpe og opmuntre. Endnu er Adskillelsen, men vor Bøn er om snarlig Gjensyn ja vi vil leve i Bønnens underfulde Verden, thi hvad vi i Herren finder det bliver evig ved. Jeg har det Herren være takket, meget godt og er sund og rask, og glæder mig i mit Arbeide, det haaber jeg ogsaa om dig. Saa en kærlig Advents- og Julehilsen til dig min Elskede, og til Søster Julie. Din egen Georg Knudsen.
Feltham