Sonderburg d. 29.10.14.

Min elskede Mie!

Det er vel snart paa tide at jeg lader lidt høre fra mig. Jeg er godt ankommen hær paa Reservelazarettet Kurhaus, og har allerede levet mig ind hær, da det jo ikke er saa svært, da alle de Saarede hær ere dansktalende, mest hær fra Als. Kurhuset lig­ger lige hær ve Mundingen af Alssund, meget smukt, med udsigt udover Havet, over til Skelle Skov og Angeln. Det er stærk Vind i Dag og Havet er i oprør, det ser prægtig ud med de hvide Skumtopper. Jeg ligger sammen med 2 Mand paa en Stue, som gaar ud mod Havet. Jeg har det ellers rigtig godt hær der bliver ogsaa godt sørget for os, hvad Mad og Drikke angaar. Hvorledes kom du Hjem forleden? det var ellers et par dejlige Dage vi havde sammen i Ravit, det var mig en stor Glæde atter at trykke min kære Mie in til mit Bryst efter saa lang en Fraværelse, men dog var der noget som trykkede dig paa Søndag Aften min kære Mie, jeg kunde ikke rigtig blive klog paa dig, kan du ikke skrive mig hvad der var i Vejen, skuffede jeg dig, eller var jeg ikke ret imod dig, eller havde du tænkt vort Gjensyn anderledes, jeg vilde dog saa gjerne see dig glad ved min Side. Det smertede mig at see dig saaledes, skriv du kun som du tænkte, du ved at jeg vil gjerne have at det skal være frit imellem os. Kanske kommer jeg paa Orlov paa Søndag og hvis det lader sig gjøre saa vil jeg besøge dig, men du maa ikke vente mig før du seer mig, da det jo er meget ubestemt, saa vil du nok aabenbare mig dine Hemmeligheder, ikke? jeg tænker jo nok at du atter er rigtig glad ved din Georg, er du ikke det, min Søde. Vi er hær stram under Militær opsyn og maa ikke gaa videre en til Have Gjærdet uden Orlovspas. Med den Ting havde det jo været nettere i Aabenraa der kunde vi gaa ud baade For og Eftermiddag. Du er kanske ikke saa glad for at jeg er kommen hærom, men nu til Nov. bliver Togforbindelsen vel bædre, saa er det jo dog ikke saa farligt til Sønderborg, dog altid bædre som i Nürenberg. Herren har jo ført det saadan saa vil vi ogsaa være glade derfor. Saa slutter jeg i Kjærlighed, din stesse tro hengivne Georg Knudsen.

Nürenberg d. 20.10.14.

Min kære elskede Mie!
Nurenberg,49.48333,11.08333,6
Mange Tak for dit Brev som jeg modtog i Morgen. Min Sjæl lov Herren og glæm ikke alle hans Velgjerninger. Ja saaledes maa vi udbryde med Salmisten, kære Mie. Vi har meget at love og takke Herren for. For alle hans Naades Førelser med os, for al den Velsignelse i det timelig han har ladet vorde os til Del, for at han har ført os To sammen i Kærlighedens Baand, for at han har velsignet vort Samvær tros alle vor Skrøbeligheder, for at han gav os Kraf til at bære Afskedens Smerter, for at han gav mig Kraft til at holde alle Strabatser, og Elendighed ud og at han gav mig Kraft til at bære mine Smerter, og fremfor alt, for, at han bevarede mit Liv, for det dødbringende Bly, og nu for at han saa hurtig lade min Helbredelse skri­de fremad. ja kære Mie vi har meget at takke Herren for lad os ikke glæmme alle hans Velgjerninger imod os. Det glæder mig at du nu atter er bleven Glad, men nu maa du ikke være bange for, hvad du skriver, skriv kun hvad du tænker, saa skal jeg nok skrive hvad jeg ikke holder med dig i. I Dag har jeg skrevet til gamle P. Niel­sen, hade ogsaa i Dag et Feldpostpaket fra Thomas Festersen, med Cigarer og en Del Blade og et Brev, som han havde faaet tilbage, skreven den 9 September, og et Kort fra Lederen af Ünglingeforeningen i Bollerslev (Petersen) saa du kan nok forstaa at jeg har det travlt i Formiddag saa gaar Tiden hurtig. I Eftermiddag gaar jeg ud paa Landet for at besee Bøndergaardene, og hvorledes de bærer dem ad hær. Søs­ter Tinne har ikke Held med hendes Pakker dem har jeg ingen faaet af, hun har sendt et til min Fødselsdag, det har hun nu atter faaet tilbage, 2 har hun sendt hær til, dem har jeg heller ikke modtaget, det 1 hærtil har hun sendt sist i Sep. kansked er de gaaede til Frankrig. Nu har du jo snart udtjent dernede paa Ballegaard, du har jo vist havdt Arbeide nok der, lidt tænker jeg ogsaa du har lært der (ikke). Du glæder dig vist meget til at komme Hjæm igjen, blot vor kære Moder maa blive rask og glad igjen, har Julie meldt sig til det røde Kors, Cäcilie skrev at hun tænkte meget derpaa. Om Gud vil kommer jeg saa over at besøge Dig der min egen kære Mie, Mddagsbordet bliver servieret. De kærligste Hilsener fra Din tro hengivne Georg.


Min Sjæl lov Herren og glæm ikke alle hans Velgjerninger er et citat fra

Fürth, d. 18.10.14

Kære Mie!

Sender dig hærfra en Hilsen, jeg tog en lille Udflugt hærtil, en kvart Time med Toget. Kærlig Hilsen din Georg.
Furth,49.46667,10.96667,6

Motiv: Café – Conditorei Fürst, Fürth, neben dem Rathaus

D. 13.10.14.

Kære Moder!
Nurenberg,49.48333,11.08333,6
I Morgen sagde Doktoren til mig at om en 8 Dage kunde jeg komme bort, jeg skulde saa paa et Institut, hvor min Arm skulde blive gjort bevæglig, da der havde Reskaberne dertil, det var nu Hovesagen, da Saaret nu saavit er lægdt. Jeg slog da for at komme nermere hjemad, ja naar der var et saadant i nærheden, saa havde han ikke noget imod det, men jeg skulde saa have et Bevis derfra at jeg kunde blive optaget, det er jo vist det bedste at du setter dig i Forbindelse med Dok. Dibbern, han skal jo nok vide hvor det er best, og saa sende mig Beviset, det var vist bedst om Andre­as vilde tale med Doktoren derom, mit Kort fra i Gaar tør du saa ikke bryde dig om, naar i ikke allerede har talt med ham, saa gør det jo heller ikke noget. Kærlig Hilsen din Søn Georg.

Vil du skrive hvad Doktoren siger derom, helst straks, vi vil takke Herren for hans Barmhjertighed og Trofasthed mod os.

Mange Tak for dit Brev fra igaar og for det G. B. Peter har ogsaa sendt mig et en­gang. I Dag har jeg faaet et Feldpostpaket fra min kære Mie, med Cigarer og Skolade i, jeg har ogsaa faaet en Pakke fra Peter. T. har ogsaa sendt en men den bliver bor­te, det er en 14 Dage siden.

Nürenberg d. 13.10.14.

Min dyrebare elskede Mie!
Nurenberg,49.48333,11.08333,6
Guds Fred som overgaar al Forstand, bevarer vore Hjerter og Tanker i Christus Jesus vor Herre. I Dag er det saa atter min Tanke at gjøre dig glad igjen, for jeg tror jo du er bleven bedrøvet over det siste Brev, dog jeg ser jo, at din Bedrø­velse atter har vendt sig til glæde. Jeg takker dig, du min Elskede, mange Gange for dit kære Brev, du kan ikke tænke dig hvor glad jeg blev derved. At brænde di­ne Breve kunde jo nu aldrig falde mig in, og kaste dem bort langt mindre, da de dog er fra min egen elskede Mie. Ja Egenkjærligheden den var det, jeg sigtede ef­ter, og jeg glæder mig meget at du har indset det. Ja kære Mie det tror jeg nu det er fuldstendig ret, at bede om at komme med ud at kæmpe for Konge og Fædreland, for det er dog i Grunden det samme som naar du beder om at jeg maa blive sund og rask. Men du maa ikke tro kære Mie, at jeg ikke ved at det er Herren der har ført mig hærhen i Stilhed, han har sin vise Hensigt dermed, han vil lære mig at være taalmodig og stille over for ham, det er det der er saa svært at faa lært, og hvis jeg ogsaa skulde beholde noget ved Armen, saa vil vi ogsaa takke Herren derfor, han ved godt hvad der er til vort Gavn. I Morgen sagde Doktoren til mig at om en 8 Da­ge saa maatte jeg hellere komme paa et Institut hvor de har de mekaniske Reskaber til at gjøre min Arm bevægelig, da Saaret nu saavit er helet, saa er det Hovesagen nu at Armen atter kommer i bevægelse at den ikke blive stiv, lidt kan jeg jo bevæ­ge den, men den er dog som Bly endnu saa tung er den. Jeg spurgde da om jeg ikke kunde komme lidt nermere Hjemad saa sagde han: "Jeg har ikke noget imod det" jeg skulde saa have et Bevis fra et saadant Institut, at jeg kunde blive optaget i Kiel eller i Flensburg. Jeg har nu skreven Hjem til Moder, at hun setter sig i Forbin­delse med Doktor Dibbern Aabenraa han skal jo nok vide hvor der er et saadant og hvor det er bedst. Ja kære Mie nu tænker jeg at du bliver rigtig glad, vi vil læg­ge alt i Herrens Hænder han leder alt til vort Gavn. I Dag har jeg modtaget et Kort og en lille Pakke fra Dig, du kan nok tænke dig at det glædede mig meget, men mests glædede det mig, da jeg saa dig min yndigste Veninde, lyslevende for mine øjne, du har altsaa ogsaa været i Frankrig, i Krigen, mon du har set meget der? Sidder hær i Solhuset og skriver, vil nu slutte, da det begynder at blive koldt, jeg skal jo passe godt paa min Arm skriver du - . Hils alle i Huset men de kærlig­ste Hilsener til dig min allerkjæreste Veninde, fra din tro hengivne Georg.

Marie sendte et portræt i pakken til Georg

Nürenberg d.12.10.14

Kære Moder!

Jeg har tænkt paa at søge om at komme til Aabenraa, jeg maa dertil have en Bescheinigung fra Doktor Dibbern, at jeg kan blive optaget der, jeg beder dig derfor snarts mulig at sette dig i forbindelse med Doktoren og send mig Beviset, saa sender jeg et Gsuch in til Reserve Lazarette at komme til Apenrade. Vi vil lægge den Sag i Herrens Haand og bede ham lægge alt tilrette til vort Gavn. Kærlig Hilsen din Søn Georg.

Det gaar mig ellers godt men Armen er lidt stiv endnu.
Nurenberg,49.48333,11.08333,6

Nürenberg d. 11.10.14

Min kære Mie!

Har lige skreven en Hilsen hjem til Quorp og skal du med det samme have en, nu om lidt har vi Gudstjeneste hær i Dagligstuen (protestantig) de andre Søndage har det været Katolsk. I Eftermiddag er det min hensigt at besee Byens Seeverdigheder, jeg har nemlig en Fører i Dag, det er en ung Mand ære fra N.O.Zigel, han har budt sig til. Siste Onsdag var jeg ogsaa ude, da var jeg i Dyrehaven, nu skal vi have Frokost. Farvel fra din Georg.
Nurenberg,49.48333,11.08333,6

Motiv: Nürnberg, Idylle v.d. Insel Schütt

Nürenberg d. 9.10.14.

Min inderlig elskede Mie!
Nurenberg,49.48333,11.08333,6
Guds Fred som Hilsen. Igaar var det 4 Uger siden jeg kom hærtil og naar jeg tænker tilbage, saa maa jeg sige "den Tid er gaaet forferdelig hurtig", et Bevis paa at jeg har havdt det godt, og ikke længtes meget - . Ja kære Mie, Herren har ogsaa lagdt det saa underlig til rette for mig, at han har ført mig hærhen hvor jeg har det saa godt og ingen Ting mangler. Jeg vil nu skildre dig hvorledes jeg forlever Da­gen hær. Altsaa om Morgenen Kl ½ 7 bliver vi vækkede af Søsterne som saa maaler Tem­peraturen og vasker dem som ikke kan staa op, eller hjelpe sig selv, alt dette har jeg nu ikke mere med at gjore da jeg nu er saavidt at jeg nogen lunde kan hjelpe mig selv, du skulde bare see sigen et fint Vaskeværelse vi har, alt nobelt inret­tet, naar vi er ferdig med Rensningen, gaar det ned i Dagligstuen (Mannerraum), hvor der bliver drukken Kaffe Kl 7. 2 Rundstykker, mellem 7 - ½ 8 kommer Posten altid et spendt Øjeblik. Kl ½ 9 holder Doktoren Fisitte, saa maa vi alle staa ved vores Seng, han begynder nu at tage mig lidt hort i Armen (immer kleine Fortschritte) si­ger han. Kl ½ 10 gaar det ned til Frokost Kakao med 2 Stykker Brød til derefter vor 1 ryge-Time (vi har nemlig kun 3 om Dagen). Kl 12 gaar det til Middags-Bordet, som altid er dækket med fortræflig tillavet Mad, saa gaar Touren ud i Solhuset i Haven, hær bliver der taget en anstendig Middagssøvn paa Sesalon'er, til Kl 3, saa gaar det i Stormskridt in til Kaffe, Tildaaterne er mest Kjærlighedsgaver, som bestaar af Plommekager, Æblekager eller Pulverkage, hvis ikke saa giver det 2 Rundstykker, derefter vor 2 Rygetime, imidlertid er Posten ogsaa der, for det meste er der noget til mig tidt noget fra dig min Kæreste, saa har jeg jo atter lidt at læse. Hvis Vej­ret er godt bliver Eftermiddagen mest fordreven nede i Haven, der bliver spaseret, og fortalt Krigs-Historie, den ene har oplevet mere en den anden, det er tidt nog­le spente Oplevelser, du kan nok tænke dig at Krigen er Hovedpunktet mellem os Sol­dater. Kl ½ 7 bliver der spist til Aften for det meste varmt med 2 Stykker Brød og et Glas egt Bayersk til. Kl 8 gaar det atter op paa Stuen og Kl ½ 9 ligger vi atter i vor gode Seng, en anden Gang lidt om Aandslivet hær. Til Slut de kærligste Hilse­ner fra din hengivne Georg Knudsen.

Nürenberg d. 6.10.14

Min elskede Mie!

Mange tak for dine Kort. Kl. 8 og Kl. 3 er altid et spent Øjeblik, thi da bliver Postsagerne uddelt. Ja min kære Mie, sund og rask hører jeg ikke hjemme hos dig, men ude i Slagmarken, betænk det, min kære Mie. Alting tjene dem til Gode som elsker Gud, motte Jesus ret faa os det lært at underordne os sin Vilje. Kærlig Hilsen fra din Tro Georg.
Nurenberg,49.48333,11.08333,6
Motiv: Nürnberg, Partie am Kettensteg


Alting tjene dem til Gode som elsker Gud er et citat fra

Nürenberg d. 5.10.14

Min kære Moder!

I gaar var jeg altsaa ude for første Gang, og var min tur til Kettensteg, men der var helt tom, det var meget smukt der, en Del af Huset var inrettet til Lazareth, saa gik jeg til det Ev. Foreningshus, der blev den store Sal ogsaa brugdt til Lazareth, hær skulde der dog være Møde, men om Aftenen, jeg drak saa Kaffe der. Bagefter besaa jeg Byen, en meget smuk gammel By. Kærlig hilsen din Søn Georg.
Nurenberg,49.48333,11.08333,6
Motiv: Nürnberg, Partie am Kettensteg

Nürenberg d. 3.10.14.

Min kære elskede Mie!
Nurenberg,49.48333,11.08333,6
Nu atter et Brev med Højre Haand. Ja kære Mie Herrens Naade er hver Morgen ny, det erfarer jeg rigtig i denne Tid, jeg kan merke at det bliver bedre for hver Dag der gaar, sidste Onsdag blev jeg atter photograferet med Röntchenstraaler, og Doktoren var over maade godt tilfreds med Resultatet, over forventning er Knoglen atter gro­et sammen, den var nemlig helt i Splinter, og Doktoren siger, at det skal nok alt blive godt igjen. Efter disse Breve maa du længes forferdelig efter mig, kære Mie. Jeg maa nu dadle dig lidt i dette Stykke, entskjønt jeg godt kan forstaa dig, det beviser ikke megen Fædrelands-Kærlighed hos dig, naar du ønsker mig saa stærkt hjem. Ja kære Mie jeg tror at det var rettere at bede Jesus om, at han maa gøre mig saa rask igjen at jeg atter kan drage ud, at kæmpe med i den hellige Kamp for Konge og Fædreland, ja jeg tænker ofte paa mine Kamerater som staar i kampen og kunde somme­tider nok have lyst til, at være med ved, at tage en Dyst op, med di røde Hosen. Ja kære Mie du tænker maaske "han er rigtig nok haar imod mig" men saa hurtig gaar det jo vis ikke, med at komme ud igjen, og haabentlig om Gud vil faar du hvist atter din Georg at see men hvor længe det vil vare inden jeg kommer Hjem paa Orlov kan jeg ikke sige dig. Jeg tænker jo jeg kommer hjem en Tid zur Schonung, om jeg saa bliver erklæret som Feld Dinst tauglich eller ei, det vil vi lægge over i Herrens Hænder han vil føre alt til vort Bedste, det kan vi trygt stole paa. Nu slutter jeg denne Gang, da min Haand begynder at ryste, med en varm Hilsen, fra din stesse hengivne Georg.


zur Schonung: Bogstaveligt "til skånsel", betyder vel til rekreation
Feld Dinst tauglich: duelig til felttjeneste

Nürenberg d. 2.10.14.

Min kære Moder!
Nurenberg,49.48333,11.08333,6
Nu skriver jeg jo saa atter med højre Hand, paa en Bog i mit Skød gaar det helt godt. Ja kære Moder, Herrens Naade har været stor imod os, at han saa forunderlig har hjulpet og været mig saa nær i Farens Stund, med sin Fred, ja den Fred over gaar rigtig nok al Forstan, som Broder Andreas skrev om til mig, det kan han tro jeg har erfaret. Paa Onsdag blev jeg atter pfotograferet med Røntchenstraaler og Herr Hofrat var meget godt tilfreds med Resultatet, hen siger, at Knaaglen er groet helt udmerket sammen igjen, den var jo helt i Splinter, jeg ved ikke om jeg har skreven det, jeg har jo nu begyndt at bevæge Armen lidt. I Morgen havde Doktoren fat i den, men det smertede forferdelig, han mener dog at den bliver helt god i­gjen. Jeg kommer jo saa vist lidt paa Orlov, til Schonung. Hvorlænge det vil vare kan jeg ikke sige, jeg tænker jeg bliver hær en 8-14 Dage endnu saa kommer jeg hær­fra paa et Reserve-Lazarett og saa derfra til Garnison Latzarettet (Berlin) der bliver det først afgjort om jeg er Felddinsttauglich eller ei. Hærfra lader det sig ikke gjøre at komme Hjem. Vi har det meget godt hær, og bliver pleiet med den største omhu, og faar nok at spise og det er godt tillavet jeg køber mig lidt Smør til Brødet for det faar vi nesten altid tør. Jeg tror mindst at jeg er kommen mig en 15 Pund de 3 Uger jeg har været hær et fin Professor-Skæg har jeg imidlertid ogsaa lagdt mig an, saa jeg tror ikke i kan kjende mig om jeg kommer Hjem. Nogle af Søsterne hær er troende, en er der dog der har spurgdt mig da jeg læste i min Bibel, den har jeg dog faaet med mig, om jeg var troende, hvortil jeg med Glæde kunde svare ja, men hun er ikke paa vor Stue. Men det er jo saadan, jeg er Soldat og de er Søstre, saa der kan ikke blive talt meget med hinanden men det gjør dog godt at faa et forstaaeligt Blik sommetider. Tænker at du har faaet Brevet fra Mie, som vist vil interesere dig lidt. Nu slutter jeg med en Kærlig Hilsen til dig og alle derhjemme. Din Søn Georg.

Nürenberg d. 28.9.14.

Min søde Mie!
Nurenberg,49.48333,11.08333,6
Du længes vist snart efter at faa et Brev fra mig, da du jo vist snart er kjed af de mange Kort. Hvor Herres Jesu Christi Naade og Fred være med os. Jeg tror jeg lo­vede at berette lidt om Rejsen hærtil og om Livet hær. Altsaa Søndag d. 6 laa jeg over paa Lazarettet i Mareville, paa Mandag Morgen blev jeg erklæret Tranportfähig, og straks om Formiddagen gik det løs, du maa nu ikke tro kære Mie, at det gik med Iltogets hurtighed. En tük Landwehrmann kørte os per Høvogn til Statsionen, hvor vi blev hjulpne in i 3 Kl Vogne, hen Kl 12 begynte Toget at sette sig i bevægelse nu gik det hjemad mod Tyskland (men hvorhen der?) en god Time og vi var ved Græn­sen (Tysk-Avrikur) nu nok for i Dag, jeg er for dovn til at strenge mig an (und­skuld).

d. 29. Har nu lige spist Frokost og har nu atter Kræfter. I Avrikur motte vi alle ud, jeg blev lagdt ned inde ve Toldboden, der var en Søster, der forsørge­de vor Mave, som undervegs var bleven temmelig tom, med en velsmagende Grynsuppe og Kaffe. Kl 2 motte vi alle stige i Toget, vi vare glade at det nu gik videre, men tænk dig kære Mie, til vor store Skrek gik det atter tilbage til fransk Afrikur en 5 Minutter at køre, og der lode de os saa staa i samfulde 26 Timer og kun tørt Brød at spise, der fik man lært at være taalmodig vi fik saa at vide at der var ble­ven 1 Armekor forladet til Belgien og det motte ikke forstyrres. Paa Tirsdag Efter­middag kom der en Overdoktor og saa efter hvem der motte med Sanitætstog, saa kom jeg dermed, det var 3 H Vogne som vare indrette med 8 Senge, ialt 44 Vogne et lang Tog ikke. Kl 4 sattes vi atter i bevægelse, mon det nu skulde gaa løs, vi havde ik­ke megen tiltro, men virkelig vi blev ved at køre, men kun meget langsom, dog vare vi glade at det nu havde en Ende med dette Forferdelige at vente. Nu lidt med højre Haand til en Avveksling, det gaar ellers ikke saa godt, men jeg tænker dog du glæder dig dertil og vil med mig takke Herren for sin store Barmhjertighed han har bevist imod os, nu atter til Sagen snart naaede vi den første Forpleiningstation, hvor vi fik noget varmt for den knurrende Mave jo længere vi kom ind i Landet jo raskere gik Toget og Forpleiningen bedre tilsist kunde man næppe følge at fortære alt hvad de kære medlidende Folk bragte os det var rørende at see somme tider. Paa Torsdag Middag naaede vi Nürenberg, altsaa 3 Døjn i Taaget men Herren gav mig ogsaa der en forunderlig Kraft saa jeg godt kunde holdet det ud. Nu sluttes med en ven­lig Hilsen Din Georg.

Lev vel med Jesus.

Mange Tak for Bogen. 2 Kort fik jeg i Morgen.

25.9.14

Min kære Mie!

Sender dig hærmed et lille Ansigt af mit nuværende Hjem, det er meget fint ikke? Min Seng staar lige til venstre bag Søjlen. Morgen skal jeg have min stive Forbinding af. Bliver vist hær en 8 til 14 Dage endnu, saa kommer jeg på Res. Lazarett hær og saavist i Garnison og haabentlig derfra Hjem til dig min allerkjæreste Mie. Din Georg.
Nurenberg,49.48333,11.08333,6

Motiv: Beobachtungsstelle der Landesversicherungsanstalt, Mittelfranken, Nürnberg.
Billeder af Frauentagraum, Männertagraum, Einganghalle, Männerschlafraum og Frontansicht

Nürenberg d. 24.9.14

Min kære Mie!

Jeg gad jo nok see dig hvorledes du studere alle de Krusedoller i de siste 2 Breve, jeg tænker de har glædet dig, send ogsaa Slutningen til Moder. Tinne er ogsaa nysgjærrig. Hvad tænkte du da du fik Brevet fra den 2. Sep? Kærlig Hilsen Din hengivne Georg.
Nurenberg,49.48333,11.08333,6

Motiv: Nürnberg, Burg von Westen

Nürenberg d.22.9.14.

Kære Mie!
Nurenberg,49.48333,11.08333,6
Guds Fred som Hilsen. Altsaa jeg holdt der op hvaar jeg laa og ventede efter Vog­nen. Jo herren var saare god imod mig, først lod han mig træffe sammen med Meie­risten og saa sente han en kær Broder til mig det var en Sanitætsunderofiser, jeg havde nemlig min Bibel liggende paa Baaren ved Siden af mig, det saa han i forbi­gaaende og kom saa hen og talte mig til og trøstede mig med Guds Ord, det var som en Engel sent fra Himlen, jeg tror jeg græd af Glæde, saa kom Vognen hvor de lode mig paa sammen med en anden, og Underofiseren ønskede mig god bædring oq anbefalede mig til den store Læge Jesus, det var som en Oase i Ørkenen. Saa gik det videre til Feldlazarettet den Køretur var ellers ikke behagelig da der laa mange løse Stene paa Vegen, men Herren hjalp ogsaa hærover. Ankomen til Feldlazarettet blev jeg at­ter bædre forbunden det var en Overstabsartz fra Rensborg og en Doktor fra Flens­borg, som forbandt mig. De kunde nok høre at jeg var en Landsman til dem, jeg fik ogsaa en Indsprøjtning (Morfium). Overdoktoren sagde da til en, giv ham lidt at spi­se og et Glas Vin, jeg spiste da, einen krigsstarken Zug Konserven, og et Glas rød Vin ovenpaa, det smagde mig godt da jeg havde en tom Mave. Nu gik Turen videre paa en stor Rolvogn, til Lazarettet i Mareville (en Stationsby) vi vare en 10 Mand paa Vognen, denne Tur merkede jeg ikke meget til det var vel Morfinen der virkede. Sid­der nu hær ude i den store Have under en stor Parasolle rygende min Havanna vil jeg nu slutte min Beretning om den 5 Sep. Ankommen paa Lazarettet blev vi bragte til Sengs saa laa jeg nu atter i en Seng efter 5 Uger, men jeg kan rigtignok ikke sige at jeg sov saa meget sødt, men jeg motte dog takke min Gud mange Gange at han saa naadig havde ført mig hær hen, det var lige i Mørkningen at vi naaede Mareville. Ja kære Mie, du kan nok forstaa at det har været en anstrængende Dag for mig. Nu tænker jeg at du er tilfreds denne Gang og at du har faaet din Nysgjærrighed lidt stilt, næste Gang om Turen til Nürenberg og om Livet hær, slutter saa i Kjærlig­hed din hengivne Georg.

Lev vel med Jesus.

Nürenberg d. 20.9.14.

Kære elskede Mie!
Nurenberg,49.48333,11.08333,6
I Dag vil jeg vove at skrive et Brev til dig. Det falder mig ellers ikke saa let med venstre Haand, de første Kort kostede mig ellers Sveddraaber nu gaar det jo lidt bædre man venner sig jo dertil. I Dag vil jeg prøve paa at beskrive dig den 5. Sep. for du spørger jo saa nysgjerrig, du. Det var den 4 om Aften at vi marse­rede ud af Byen Luneville, marserede en Times Tid kom saa til den By hvor vi havde ligget i Skyttergravene fra 1-3 Sep om Morgenen. Hær gorde vi holdt og Kompagniet blev opstilt i Dækning beret til angreb, det var hen Kl. 11 Tornistere abhængen, bei den Gevehren hinlagen blev der komanderet. Saa lagde vi os til Ro, jeg anbe­falede mig og mine i Guds varetægt og sov snart sødt paa de horde Stene hen Kl. 4 blev vi vækkede af Kuglenes piben og Kanonernes Tordnen. Kuglene slog mod Tagene og Murene, saa det smeldede som piskeskrald, hen Kl. 6 kom Befalingen "in losen Wellen forgehen", vor Komp. var det første, vi svermede nu ud af vor Dækning. (Gruppenveise), vor Haubtmann i første Gruppe ud paa den frie Mark for Fjenden vor Haubtmann kom, dog straks kravlende tilbage han havde faaet et strejf Skud ved Ho­vedet snart kom turen til min Gruppe jeg anbefalede mig i Jesu Haand og saa gik det løs, med den største Fred i Hjertet og et frejdig Mod, alt hvad Benene kunde løbe ind i Linien, Kuglene fløjtede os om Ørene Schrapnel og Granatkuglene begynte at slaa ned hos os men vi gjorde det ene Spring efter det andet og naaede saa en dyb sænkning hvor vi vare i Dækning og kunde saa puste lidt, naar man saa tilbage op mod Banken saa man den ene Røgsky efter den anden det var Granaterne som eksplo­derede og derind imellem Soldaterne som suste ned ad bakken mangen en tapper Soldat motte der lade sit Liv for Fædrelandet, men hær maatte ikke sees tilbage men frem­ad heran an den Feind det gik saa atter op ad Bakken i marschtembo da vi hær var skjult for Fjenden, men da vi naaede op paa Bakken skulde du have seet, en morde­risk Ild kom os imøde, hær faldt en og der en anden men vi stormede altid frem, springvis da kom Signalet, Seitengever pflanst auf og snart blinkede Bejonetterne i Solen. Da paa en gang traf mig et Kugle i det højre Skulder den gik lige igjen­nem det var som om en gav mig et veldig Slag paa Skulderet, jeg fik dog straks min Tornister af. Kammerat Christensen, Gramm, hjalp mig han skar straks Ærmet op og forband mig med min Nødforbinding, Jeg har ham meget at takke for, han satte dog sit eget Liv i fare, for at hjelpe mig. Jeg havde først store Smerter, Forbindnin­gen tog vel en 10 Min saa ilede Chris. atter bagefter de andre, saa laa jeg der paa en Kartoffelager, det var saa hort der. Et 1/4 Time derefter kunde jeg høre dem raabe Hura da gik di paa Fjenden med storm, de drev ogsaa Fenden ud af deres Stil­ling, men motte dog atter trække sig tilbage da Fjenden var en 4 gange stærkere. Imidlertid havde Sanitæterne begynd at bjærge de Saarede jeg fik af dem en bædre Forbindning men motte blive liggende da der vare andere der vare hordere saarede. Jeg laa og bad Jesus om at han vilde give mig kraft og uholdenhed, da kom mit Komp. atter tilbage, men paa en Gang faar de fjendlig Artelleri Ild, de motte da hurtig søge Dækning, som de fandt lige til venstre bag en steil Skraaning. Jeg laa da at­ter ene i en skrækkelig Atelleri Ild som jeg ikke kan beskrive, dog jeg var ikke ene Jesus var hos mig jeg havde saadan en forunderlig stille Fred som jeg aldrig har anet før, det blev saadan ved en Times Tid, saa blev der atter en Pavse, saa kom Sanitæterne atter, men der laa 1 lidt fra mig som de forhen havde dækket til som død, men da de saa rigtig til var han endnu i live han motte da først med, jeg bad dem da om at hjælpe mig paa Benene kanske kunde jeg saa gaa, de fik mig da op paa Benene, det gjorde rigtignok ondt, men det gik, der var en Kammerat der fik mig under Armen og vi arbeidede os saa atter tilbage til Byen undervegs kom Kamme­rat Christen. og hjælp mig hen til Forbindingsplassen jeg havde ellers nar gjort slap et par gange men fik saa lidt Vand og naaede saa ogsaa godt hen. Hær blev jeg saa bædre forbunden og skulde hærfra befordres per Vogn til Feldlazarettet, da jeg der laa og ventede, gik Maieristen forbi han saa mig først ikke jeg kalte saa ad ham, og vi glæde os begge meget over at træffe hinanden jeg er nu træt af at skri­ve, Slutning følger, vil du ikke sende Moder Brevet at læse da jeg ikke godt kan skrive saa meget 2 Gange. De kærligste Hilsener fra din tro Georg.

Nürnberg d.18.9.14

Min kære Moder!

Mange tak for dit kære Brev som jeg modtog i Gaar. Det gaar mig rigtig godt. I Morgen fik jeg forbindingen efterset. Herr Hoffarth sagde at det var meget godt. Saaret læges udmerket. Kuglen har slaaet et par Splinter af den runde Knaage. Armen vil blive stiv for først men den kan nok blive bevægelig gjort igjen. 14 Dage bliver jeg hær endnu.

Peter vil jo besøge mig naar jeg vil have det. De kærligste Hilsener fra din Søn.
Nurenberg,49.48333,11.08333,6

Motiv: To herrer – Wittesbach-Hohenzollern

Nürnberg d. 16.9.14.

Min elskede Mie!

Du længes jo vist efter at høre fra mig, det gaar mig, Herren være takket rigtig godt, smerter har jeg ikke mer, jeg er nu oppe om Dagen og tænker snart at komme ud i Haven. Mit Skulder og Arm er i stiv (Forbinding) og jeg merker at det bliver bædre for hver Dag. Morgen venter jeg Brev fra dig.

Hilsen fra din Georg.
Nurenberg,49.48333,11.08333,6

Motiv: Nürnberg, Neues Stadttheater

D. 13.9.14.

Min kære Mie!

I Dag paa min Fødselsdag sender jeg dig en varm Fødselsdaghilsen, mit Bord er smykket med en stor Blomsterbuket i Dagens anledning. Ja Herren har været god imod mig i det forløbne Aar, han vil ogsaa nok være med mig i det kommende og snart føre mig rask hjem til dig, nu haaber jeg at høre ret ofte fra Dig min Elskede.

Din Georg.
Nurenberg,49.48333,11.08333,6

Motiv: S. Michael. Tekst: Wir Deutsche fürchten Gott, aber sonst nichts in der Welt!

Citatet stammer fra en tale, som Bismarck holdt i den tyske rigsdag den 6. Februar 1888.