Lindenpark d. 29.8.15.

Min elskede lille Mie!

I Dag sidder jeg atter her oppe paa Bynen bag Forhænget, jeg skulde rigtignok med til Tjenesten, men saa syntes jeg at jeg ingen Lyst havde dertil og flygtede saa herop for at lade mine Tanker dvæle derhjemme hos dig min elskede Skat. Kon­trollen er ikke saa skarb nu fortiden. Altsaa først min inderligste Tak for dit kære lange Brev som jeg modtog i gaaraftes, det glæder mig meget at det gaar dig godt, og at du har havdt en skjøn Dag i Bylderup Bau, jeg synes det var meget skjønt og gavnlig for dig, hvis du kunde komme ud til hende, du maa jo selv vide om du kan komme hjemme fra, naar du der kan undværes, saa synes jeg, at du skulde tage imod Tilbudet. Paa Søndag har du altsaa været i Bedstedt. P. Nielsen har jo vist havdt meget at fortælle, jeg hører jo vist nermere derom, naar jeg neste Gang faar Brev fra dig. Nu fik jeg min Pibe tændt, og saa gaa det med Fulddamp, du ved jo nok at jeg gjerne vil ryge, ogsaa naar jeg sidder med dig i Armen, ikke? Jeg bliver nesten bange naar jeg seer den store Plade for mig, om jeg ogsaa faar den fuld, eller om jeg skal skille den af paa Mitten, naa, om jeg ogsaa ikke naar til Enden tænker jeg at du tilgiver mig denne Gang, det er nemlig et Ark der blev over fra, da jeg rakte ind om Orlov, og saa syntes jeg at der nok kunde blive et Brev deraf, dænker ikke at du er kjed af et saadant til en Forandring? I Dag er Loren­zen til momisarisk Undersøgelse, han var meget bange for, at han blev udsmidt den­ne Gang, i gaar fik han 14 Dage hos den anden Læge. Jeg har igaar leget Fodbold­spil med og har i Dag helt stive Been, man er ikke vant til at røre sig saadan, som dette Leg forlanger. Forleden fik vort Regiment en Forstærkning paa 1200 Mand og nu har de atter gort Fordring paa 800 Mand, der siges at de har allerede været med for der, da Fransmændene og Englænderne griber an paa hele Linien i denne Tid, derom læser du jo vist ogsaa om i Aviserne, og jeg tænker at du er glad, og takker Gud for, at jeg af hans Naade, maa være her i Potsdam i god Behold? Ja min elskede lille Mie, det er nesten mere end vi har fortjent, tænk dig nu har jeg nesten været 4 Maaneder ude af kampen, med mit lille Kødsaar, saa kan vi dog ikke andet end være ham overmaade taknemmelig, og at han har forundt os to, som elsker hinan­den saa meget at være sammen i 3 Uger derhjemme i vores kære Hem, vi vil ikke glemme at takke ham derfor, og naar jeg nu atter er helt sund og snart maa ruste mig til nye Gjerninger, saa maa vi ogsaa takke ham derfor, og vi vil bede ham, om at gaa med os ind i Fremtiden, og give os Mod og Kraft til at staa faste og urok­kelig paa den Plas han stiller os paa, om det ogsaa kan koste os Livet. Ja min kære Mie vi ved hvad det gjelder om, og vi ved hvad vi kæmper for, for Konge og Fædreland, for Hjem og egen Arne, og fremforalt for Guds Riges Sag, vi ved at Gud er med os, og at han ved os vil have sit Rige fremmet, men han vil i denne Krig have os smaa gordt, for derefter at velsigne os desto rigeligere, naar vi betænker det ret, saa ligger der en veldig men stor og rig Gjerning foran os, derfor maa vi holde ud i denne Trængslernes Tid og forberede os til Herrens Komme til os. Med det for øje, er det ogsaa lettere at staa fast derude i Kampen og herhjemme i Bønnen, for vore kæmpende Brødre. Staa fast min Sjæl, staa fast i Herrens Krige, om alt en for dig brast, du ham ej sviger, det baader lidt din Sag først ham at kjende, og saa paa stridens Dag, dig atter fejg og svag til Verden vende. Vor Trængsel som er stakket og let, skaffer os en overmaade rig Vegt af Herlighed, siger Apostlen, og hvor Gud mig fører gaar jeg glad ham har jeg ved min Side, og vi synger Befal du dine Veje og al din Hjertesorg til hans trofaste Pleje, som bor i Himlens Borg, o.s.v. hvor har vi det saa ikke godt og let, naar vi blot altid vil tage alt fra ham. Det glæder mig at Broder Peter er kommen fri, og at Peter Grevsen blodt er taget til schipp schipp Hura, da der der dog ingen Fare er for Livet omenskjønt jeg gaar i Farer hvor jeg gaar, saa tænker jeg dog at Cicilie er meget taknemmelig derfor, der er jo vist ikke slupet mange fri af dem. Moder har jeg ikke hørt fra i de siste 8 Dage, men efter hvad Georg sagde er hun vist rejst til Vogelsang, da Peter havde skrevet efter hende, hans Orlov er jo ogsaa snart udløbet, og det bliver vist ogsaa ikke let for Emilie atter at lade ham rejse, du var jo ogsaa kjed af at lade mig rejse til Potsdam, men hun skal lade ham rejse til Fronten, det er da værre? Nu kommer de fra Tjenesten, og jeg er nu ogsaa snart ferdig med min Tjeneste og seer til min Forundring at det store Ark er fuld, saa nu maa du have Farvel for denne Gang og en hjærtelig Hilsen til dig min allerkjæreste, og til alle de Kære derhjemme, fra din dig altid elskende Ven og Brudgom Georg Chr. Knudsen.


Lyt til "Stå fast min sjæl, stå fast i Herrens krige"

Lindenpark d. 25.8.15.

Min kære Mie!

Min hjærteligste Tak for dine Kort og for dit kære Brev, som jeg modtog i Gaar. Jeg er i Dag atter paa Vagt og har saa Tid at skrive lidt til min Kæreste. Jeg tænker mig at du venter forferdelig efter mig hver Dag, og saa sidder jeg helt gemytlig og rolig hæroppe i Potsdam, og lader vente paa mig, du kan vist ikke begribe at jeg bliver saa længe bort, men jeg tænker at du ved sidenaf glæder dig ved, at det varer saa længe, for saa er han da fri for at komme i Felten i den Tid, passer det ikke?? Petersen's Orlov paa 3 Uger er længst omme, og kanske er han allerede i Felten igjen. Det er jo altid smukt at have noget Skjønt i Vente. I Gaar havde vi et meget fornemt Besøg, vi havde den Ære at have Kejserinden i vor Mitte det var oppe paa Krigsskolen. Hun besaa Salen, hvor de mediko-mechaniske Øvelser blive afhold, og saa til, ved Fodboldlegene, et Sangkor sang nogle Sange for hende, hun takkede hjærteligst for Sangen og ønskede os alle god Bedring, saa besteg hun hendes Auto, og med et tredoppelt Hura, af en 400 Mandsstemmer forlod hun Gaarden. Lorenzen sagte rigtignok, da han saa hende "hun seer jo ud, lige som enhver anden Kvinde, det er ikke at see at hun er Kejserinde" Hun var i mørke­blaa Kostyme, helt slet og ret, havde kun en Hofdame med, og kørte i aaben Auto, naar jeg, om Gud vil, kommer hjem, vil jeg fortælle dig mere derom. Jeg tænker jo nok at min første Gang bliver over til dig min Skat, men naar det bliver, derom har jeg kun en meget ringe Anelse, haaber dog snart at kunde overraske dig en skønne Dag, maa jeg det? eller vil du hellere have at jeg siger dig Beske fra Ravit? havde i Dag Brev fra Nis Callesen, om alle slags Nyheder, d. 29.8. kommer P. Brakker P. Nielsen jo og taler i Bjolderup Præstegaardshave, det kunde jo være rart at tage Del i den, men om jeg naar saa vidt - det kan jeg ikke sige, dog vi vil haabe det bedste. Saa til Slut Guds Fred og en kærlig Hilsen til dig min Kæ­reste og alle derhjemme, fra din tro hengivne Georg Knudsen.

Kejserinde Auguste Victoria (1858-1921), født som Prinsesse Augusta Viktoria von Schleswig-Holstein-Sonderburg-Augustenburg.

Lindenpark d. 24.8.15.

Kære lille Mie!

I Aften atter et par Ord til dig min sødeste lille Veninde. Det er mig en veldig stor Glæde at høre saa ofte fra dig. I Dag er du altsaa i Bylderup-Bau, jeg havde nok havdt Lyst til at være med, da jeg dog ingen Ting har bestillet i Dag. For et par Dage siden har jeg givet en Urlovsansøgning ind, men i Aften til Parolen er den kommen tilbage, nicht genemigt, hvad siger du dertil? kjedelig siger du, ikke? Jeg har tejnet 500 M til det 3 Kriegslaan, og havde derfor givet Orlov ind for at gjøre Penge fri dertil, men det lader til at de de ikke vil tro det, saa kan det ogsaa være det samme, Morgen skal jeg til komisarisk Undersøgelse, moske kommer jeg saa til Ers. Batl. og vil saa forsøge min Lykke der, da det der ikke er saa komplitiseret, med at faa Orlov, bliver Morgen undersøgt af en Stabs­læge, den anden der ellers undersøger os er en civil Læge, der er stillet i Milli­tærets Tjeneste. Paa Søndag kommer jeg ikke til Ligterfelde da vi ingen Orlov faar, fordi der siste Søndag var 4 af vort Komp som havde drevet sig helt fulde om i Berlin, og som vare blevne melte af Komandanturen altsaa vil jeg i stedet for be­søge Georg hvis han da ikke har faaet efter Orlov. Møller havde ogsaa givet ind, men den var ikke bleven genemigt. Jeg havde Kort fra Moder i Dag hun skrev at Peter var hjemme i disse Dage paa Orlov, han havde fri til 3 Oktober han havde skreven fra Køln, d. 19. altsaa har han 14 Dage, Emilie er vist meget glad, tror du ikke? Moder ventede dem saa smaat. I Aften har jeg altsaa været hær i 8 Dag, hvor Tiden dog iler hurtig bort, man kan nesten ikke følge med, mit Regiment er nu atter i Belgien, saa naar det atter gaar i Felten, gaar det mod Vest, dog moske giver Her­ren os Fred inden den Tid kommer, dog Fremtiden lægger vi i hans Haand. Saa de kær­ligste Hilsener fra din dig stesse elskende Georg Chr. Knudsen.

Lindenpark d. 22.8.15.

Min elskede lille Mie!

Det er Søndag aften og jeg er lige kommen fra Møde i Potsdam, hvor vi fik en god Tale over Purpurkræmmersken Lydis, som aabnede sit Hjærte for Herrens Ord, og som blev den første Christen i Europa, Lederen af Gemeinschafforeningen, som i hele Krigen har været i Felten, er i disse Dage hjemme paa Orlov fra Rusland, han talte ogsaa et Ord, han er Underoffizer ved 24verne. Lorenzen var ogsaa med derhenne, vi traf der sammen med Møller fra Strandelhjøn, som var bleven saaret sammen med Georg, og de havde ogsaa ligget i Lazarettet sammen, men han var kommen før bort derfra som Georg. G's Arm var nok ikke rigtig ilave endnu, kanske kan vi komme til at ligge sammen hær, da der ogsaa hær ligger en Del fra I G.R.R., det kunde jo blive rart. Tak for dine 2 Breve som jeg har modtaget jeg kunde jo nok see at det første var gaaet i en Fart men det var aligevel ikke saa underlig som du troede, jeg kan jo nok merke at du længes forferdelig efter at jeg skal komme hjem, det læser jeg ud af alle dine Breve, og det more mig kostelig, jeg har derimod en veldig Ro i den henseende og kan let vente Tiden af, haaber derfor ogsaa, engang at kunde overraske dig en Dag naar du minst tænker derpaa, for jeg skriver dig jo ikke naar jeg kommer, for naar det slaar fejl saa bliver du jo skuffet, Ja kære Mie det vil blive mig en kostelig Glæde atter at kunde tage dig i mine Arme du min lille elskede Brud, og have dig i min Nærhed, for du er jo dog den jeg længes mest efter, tror du ikke det?? Hvad siger du om Billederne fra Dampertouren, du kan da see at vi er ikke saa kjede, ikke? eller kan du ikke lide dem med mit Fuldskæg?? Saa en kærlig Hilsen og paa Gjensyn, din tro hengivne Georg.

Venlig Hilsen fra Lorenzen.

Lindenpark, d. 17.8.15.

Min kæreste Mie!

Herrens Trofasthed og Naade er ny hver Morgen. Om vi er utro saa er han dog tro, han kan ikke negte sig self, ja han er den samme Igaar og i Idag, ja indtil evig Tid. Hvor uransagelige ere hans Tanker og hans Vilje udsporlige. Ja kære elskede hvor har vi ikke en stor rig og herlig Herre og Frelser, som hver Dag paa ny, over­øser os med sin Naade og sine Velgjerninger, omenskjønt vi ikke har fortjent dem, vi er saa tidt utro og ulydig imod ham, og har fortjent Sraf istedet for Naade. Om vi er udtro saa er han dog tro, han staar ved sine Forjettelser men saa gjeller det for os, at vi kommer frem for ham med vor Utroskab og bekjender den for ham og beder ham om Naade og Tilgivelse, saa er han ogsaa meget rund til at forlade, det har han lovet, og han kan ikke negte sig selv. Ja han er altid den samme, og de Tanker han har med os om Fred, de er uudgrundelig, hvem kan vel fatte hele dybden og hele den Fylde, der ligger i hans Forsoningsverk, det kan intet dødelig Menneske, men hisset i Evigheden, der vil vi kunde fatte og forstaa det, og i evig­hed love og takke ham derfor, og derhen længes vi hans Børn, som endnu bor i denne Keters-Hytte, for at blive forvandlet med ham fra Herlighed til Herlighed, thi vi har hær ingen blivende Stad, men vi søger den tilkommende. O hvor maa det blive herligt at komme Hjem, til al den Herlighed der venter os, ved Tanken derom, saa bliver denne Jord dog kun til en Jammerdal for os, omenskjønt Herren ogsaa forun­der os meget smukt og dejlig hærnede paa Jorden, vi synger jo ogsaa, dejlig er Jor­den, prægtig er Guds Himmel, skjøn er Sjælenes Pilgrimsgang, dog maa vi ikke hænge vore Hjærter fast ved det Jordiske, det Forgængelige, men stesse have øjet rettet mod det Evige, det Uforgængelige.

Tak for dit Kort som jeg modtog i Gaar, seer deraf at i er meget flittig nu bli­ver den vist smuk den blaa Kjole. Blaa er jo min yndlings Farve det husker du vel nok? haabentlig kommer jeg hjem at mønstre, mon det saa alt vil behage mig? Saa vil jeg atter slutte i Formiddag og sender dig en kærlig Hilsen fra din tro Georg Knudsen.


Keters-Hytte er vanskeligt at forstå. "Keter" er i fortolkningen af Kabbalaen den højest opnåelige guddommelige tilstand, som ingen dødelig kan forstå. Georg tænker måske også på en "Petershytte", som Peter ville bygge på Forklarelsens Bjerg for at fastholde øjeblikket.

vi har hær ingen blivende Stad, men vi søger den tilkommende er et citat fra

Lyt til "Dejlig er jorden"

Neu-Babelsberg, Lindenpark d.16.8.1S.

Min inderlig elskede Mie:

Altsaa i Dag atter et par Ord til dig, da jeg atter er paa Vagt. Du tænker kanske, det er ellers ofte han kommer paa Vagt og du ynker mig vist, men det gjores nu ik­ke behov da vi har det helt gemytlig og ingen ting har at foretage os, end at hol­de Ro og Orden i Lejren, saa man nok kan faa Tid og Ro til at skrive til sine Kære derhjemme. Havde i Gaar et veldig Brev fra Th Festersen, du kan jo saa godt lide hans Breve, ikke? mig er de til stor Glæde. Jeg var i Gaar i Berlin og havde en dejlig Søndageftermiddag ude i Baumschulenweg hos A. Jessen's, det er meget rare Folk og Guds Børn, der merker man ingen storhed til, alt er saa frit og hjemlig, han har nu havdt Orlov siden April Maanet, og har endnu til sist i Oktober, han er Ober-Maschinisten Maat ved Marinen, han gaar altid i Civil, hjemme. Om Aftenen vare vi til Møde i Gemeinschaftforeningen hvor vi fik en god Tale over Farisæren og Tolderen, om at blive ymyg og lille overfor Gud, saa kan han ogsaa velsigne os, som Herren sagde om hin Tolder. Denne gik retferdiggjord hjem til sit Hus frem for den anden. Ak søger de ymyge Steder, i Støvet for Frelseren græder, thi Roser­ne vokser i Dale. Agter i Ymyghed hverandre højre end eder selv, siger Apostlene, men det maa først læres.

Du skrev om forleden, at du havde sendt mig en Pakke. Samme har jeg ikke modtaget, ligeledes en Pakke fra UnglingeForeningen i Bollerslev har jeg heller ikke mod­taget, kanske kommer de endnu. Om jeg kommer i denne Uge er meget uvist, jeg tror det ikke, da vi ikke han køre før den komanderende General har været hær, og han kan jo gjerne lade længe vente paa sig, (det er jo fint). d. 19 skal jeg atter til Undersøgelse saa er det om, jeg ikke blive permenteret hærfra, dog vi haaber det bedste. Lorenzen er ogsaa hær endnu, det er 3 Uger siden han gav ind. En kærlig Hilsen til min lille Pige, som er saa glad saa glad, din Georg.



Farisæeren og tolderen er en lignelse fra
Ak søger de ydmyge steder er et uddrag af salmen Den yndigste rose.
i Ydmyghed agte hverandre højere end eder selv er et citat fra

Lindenpark d. 13.8.15.

Min kære Moder!

I Dag da jeg er paa Vagt, et par Ord til dig. I Forgaars da jeg gav min Orlovs­ansøgning ind erfarede jeg at Ansøgningen hjemme fra eder, allerede var paa Skri­vestuen, saa har de nu 2, i Gaar Morgen var jeg allerede til Orlovsundersøgelse. Doktoren bevilligte mig 3 Uger, og saa Krigsverwendbar, men den kan jo nok blive afknapet ved Bataillonnet, en 14 Dage tænker jeg sikkert at faa, kanske kommer jeg saa i neste Uge, det kan ogsaa blive draget længere ud. Til de mediko-meka­niske Øvelser behøver jeg ikke mere at tage Del i, da mine Arme jo ikke er stive, men jeg har dog ingen rigtig Kraft mere, det er med Nød og Neppe at jeg kan hæve mig selv i mine Arme, ikke at tale om, at jeg kan gjøre et Klimzug, men det kom­mer nok med Tiden igjen. Doktoren anbefalede mig at arbeide dygtig naar jeg kom paa Orlov. Det er længe siden jeg har hørt fra dig, tænker dog at du har det godt, er din lille Pige atter rask? eller har du det ene endnu, haaber at høre lidt i Dag. I Eftermiddag gør vi en Damperparti hele Komp. Forleden havde vi en stor Sportfest i Bataillonnen, der var smukke Priser udsadt, for dem som gorde med. Fodboldspil Veddeløb at smide med Haandgranater og meget andet, dem som ikke gjord med, var med som Tilskuere. De store Sejre i øst er ogsaa bleven fejret med Musik og Sang. Jeg har det ellers meget godt hærude. Kosten er ogsaa meget bædre som i Kasernen, Brød faar vi saa meget vi kan spise, og Tjenesten er mere Sport. Ja Herren har været saare god imod mig indtil denne Dag, hans Naade lyser mig imøde hver eneste Dag. Ja kære Moder vi vil ikke glæmme at takke ham derfor, og for at han saa storligen har velsignet vore Vaaben, og vi vil bede ham frem­deles at velsigne os og give os en sejerrig Fred. Ja Herren har alle Traade i sin Haand, han vil lede alt til vort Gavn, han kun vil vort sande Vel, Hvorledes er det ellers derhjemme med Høsten er i vel snart ferdig? Græs er der vel nok af nu efter den megen Rejn. Jeg maa nu slutte da det straks er Middag. Saa en kærlig Hilsen og Guds Fred fra din tro hengivne Søn Georg. Paa Gjensyn.


Klimzug (Klimmzug) betyder armløft, altså at løfte sin fulde vægt op fra strakte arme.

Lindenpark d. 12.8.15.

Kære elskede Mie!

Da jeg i Dag er paa Vagt, vil jeg i Aften fordrive Tiden med at skrive et par Ord til min lengselsfulde søde lille Mie, det er Lagervagt, 3 Mand og l Gefr. Jeg er altsaa Wachthabender, men det forstaar du dig vel ikke paa? har i Efter­middag skrevet et Brev til Mathias Toft's Fødselsdag, da jeg jo ikke har meget andet at bestille de 24 Timer Vagten varer. Hav Tak for dit Brev som jeg modtog i Aften, jeg tænker mig at du har meget travlt nu i desse Dage, da i har Besøg, saa du ikke har Tid til at have mig, for saa vil du jo helst have fri, naar jeg kommer i Besøg, siger du jo? der er heller ikke noget i Vejen for, at jeg skal forstyrre dig i din Virksomhed, da jeg sansynligvis ikke kommer før i neste Uge. Var i Formiddag til Orlovsundersøgelse, de sagde: di kan faa 3 Ugers Orlov, og saa Krigsverwendbar, men der kan let blive lidt afknapet naar det kommer til Ba­taillon's Komandøren, saa kommer det tilbage til Kompagniføreren til Underskrift, det tager gjerne en 8 Dage, somme tider længere, og saa er dine Fremmede vel rejste, saa du har Ro til at have mig. Jeg har en meget smuk Inbydelse fra Pastor Nielsen, jeg vil sende den med i Brevet, hvad siger du til den? det vil være ham en stor Glæde naar vi kommer. Nu er Kl. 10 og alle er gaaet til Ro, saa jeg har god Tid nu, det er længe siden jeg har vaaget en Nat, saa jeg vist vil blive lidt søvnig. Lorenzen kører vist paa Orlov i denne Uge, han glæder sig ogsaa dertil da han ikke har været hjemme som Soldat. Du skriver om jeg har hørt om, at dem der er paa Or­lov fra Fronten, at de har bemerket paa deres Pas, i Fald en Vaabenstilstand, da at melde sig ved Ers. Bat. Ja det har jeg ogsaa hørt fra en der var paa Orlov. Ja der kan jo gjerne være Mulighed derfor, og vi vil ogsaa bede indtrængende om Fred, men ak, naar man seer Livet hær, saa kan man nesten forstaa at Gud endnu ikke kan give os Fred, Ugudeligheden og Usædeligheden er saare stor endnu, og man maa spør­ge, hvornaar vil vort Folk bøje sig, for sin Gud; saa vi har nok Grund til at bede Gud om Barmhjertighed og Naade for os selv og for vort Folk, og at Gud i sin Naade vil see ned til os, og fri os fra alle vore Fjender, og give os en sejerig Fred. Ja naar vi seer tilbage paa det henrundne Krigsaar, saa har vi stor Aarsag til Lov og Tak for, hvad Gud har bevist imod vort Folk, og vi vil ikke glæmme at takke derfor. - Mange Tak for de gode Kager du sendte mig de har smagt mig storartet. Kysset havde faaet et Tryk men smagte derfor desdo bedre, som du skrev. Saftkagen var jo uforlignelig, da har I ellers strengt jer an med eders Bagning, kan du hilse Julie. Hils ogsaa Moder og sig hende Tak for hendes gode Vilje. Fader har vel travlt i Høsten, skal du hjælpe ham? eller er du for sart dertil endnu? du kan hilse ham at jeg vil komme og hjælpe ham. Saa til Slut, Guds Fred og en kærlig Hilsen til alle derhjemme i Quorp og til lille Carl, som er saa glad, saa glad, men den kærligste til dig, min Rose fra din, von

Kriger, Georg.

Lindenpark d. 11.8.15.

Min elskede lille Marie:

Min hjærteligste Tak for alle dine Breve, og for dit Kort som jeg modtog i Middag. Det glæder mig at du er bleven glad ved mit Brev, men glæd dig ikke for meget, at du ikke skulde blive altfor svært skuffet naar der skulde komme en Streg i Rejningen, for de lover saa meget men holde saa daarlig. Jeg var i Gaar til mediko-mekanisk Behandling, da jeg var ved at svinge Kübelstangen blev Doktoren var at jeg svingede dem fortreflig, kalte ad mig jeg motte gjøre et par Geværgrif blev saa opskreven til Arbeitsorlov, og behøvede ikke mere at kom­me til Øvelserne, der øver en 40 Mand paa denne Sal, som alle har mere eller mindre stive Lemmer paa allehaande Reskaber. I Aften har jeg givet en Orlovs­ansøgning ind, da jeg kom paa Skrivestuen og leverede den af sagte Feldwebelen: Knudsen? Sie haben ja schon einen Urlaubsgesuch eingewirft. Det vidste jeg jo ikke, nu har de altsaa 2, saa du kan see vi gjør da lidt. Sist ved 4 Kom siste Vinter, var jeg ellers 3 Gange ved min Haupmann men da fik jeg ingen, maaske faar jeg denne Gang, jeg vilde jo natyrlig glæde mig meget dertil, som du jo ogsaa skriver. Ja kære Mie vi vil bede Herren om at han vil lægge alt tilrette for os, han fører alt til vort sande vel. Jeg har det ellers meget godt hær, tje­neste gjør jeg hver Dag, men det er ikke at rejne for noget. Idag i Formiddag stod vi op 1/2 6. Kl 1/2 8 afmarsch til Wasser Luft og Sonnenbad, saa var Formiddagen borte og i Eftermiddag har jeg været i Potsdam og byttet min Mantel om, ved 5. Komp og saa har vi havdt Lønningsapell, saaledes gaar den ene Dag efter den anden, altid i Bevægelse, men det trykker ikke paa Knaagerne, som naar man skal løbe med Aben. Paa Fredag faar vi en Damperparti til Pfasaneøen, det vil jo blive smukt. Saa en kærlig Hilsen fra din tro hengivne Georg Knudsen.


En "Kübel" er en spand, så en "Kübelstang" er måske en stang med spande på - et åg - som kan svinges med under den fysiske træning.

"Knudsen? Sie haben ja schon einen Urlaubsgesuch eingewirft" betyder Knudsen? De har jo allerede indleveret en orlovsansøgning.

"Pfasaneøen" er Pfaueninsel, en ø i floden Havel mellem Potsdam og Berlin. Øen var (og er) et populært udflugtsmål med bl.a. dyrepark med mange eksotiske dyr ... og et fasaneri! Se mere på http://en.wikipedia.com/wiki/Pfaueninsel.

Lindenpark, 9.8.15.

Min kære lille Mie!

Har i Dag modtaget et Brev, skreven d. 2.8. og en Pakke avsendt den 22.7. over Zerbst. Min hjerteligste Tak. Pakken har været længe under vejs saa den ikke var god mere, det var dog kjedelig at kaste den bort, Brød og Kager har du ikke be­hov at sende mig hær til Potsdam, da vi hær faar nok deraf. Kosten er lige som i Zerbst, blodt vi faar lidt mere Brød hær, 4 tykke Skiver om Dagen, belagt. Efter dit Brev har du vel ikke rigtig forstaaet mig, jeg er ikke bleven ringere, hvad min Sundhed angaar, thi da er jeg i beste velgaaende, men i min Stilling har jeg forringet mig, nemlig at jeg er kommen en Trappe lengere ned fra Ers. Batil. til Bataillon Sammelstelle, eller Erholungskomp, og med de gale Foresatte var det hel­ler ikke saa slemt, det lader en gammel Kriger gaa ind af det ene Øre og ud af det andet. Ingennyttig var det langt fra ikke, thi jo galere de skelder ud desto rarere det er, men det forstaa en saadan lille Tøs som du sig ikke meget paa, du som er saa blød og sart, men det falder jo ogsaa ind under det militæriske Liv, som du jo ingen Anelse kan have om, undskyld naar jeg ikke altid udtrykker mig saa klart. Jeg sidder i Haven og skriver, Lorenzen og en Kompagni Koleger kommer og forstyrrer mig. Nu har vi gaaet vore Krigsoplevelser igjennem og det er bleven mørkt under Træerne, nu maa jeg fortsætte hærinde i Salen. Det er jo en veldig masse Fødselsdage i atter har derhjemme i Quorp, til Cicilies har jeg skrevet, den kunde jeg huske da den var Dagen før Tines, og den samme Dag som Th Festersens som jeg jo ogsaa motte skrive til. Lorenzen ligger jeg sammen med hær, han har havdt et Bolning paa Knæet efter at han kom fra Lazarettet, han kører vistnok paa Orlov i denne Uge, hvis han ikke kommer bort forinden. Undskyld at jeg ikke har skrevet i de siste Dage. Paa Lørdag havde vi stor Sportfest paa Krigsskolen Veddesbøl. Sækløb, Fodboldkamp, at kaste Haandgranater, at trække Tov og alt saa­dandt, der blev smukke Præmier fordelt, jeg var med som Tilskuer. Regi Musikken gorde Musik, en masse Civilpersoner var tilstede som Gjester. Paa Søndag Eftermiddag var jeg til Møde i Gemeinschaftsverein hvor der en fra Berlin talte over l. Thessa 4. Ja hvor gjør det godt at komme sammen med Guds Folk der føler man sig hjemme, hver Søndag kl 1/2 5 er der Forsamling, om Aftenen er der for Soldater, hver Tirsdag Aften Samtalemøde, hver Onsdag Aften Bibeltime og hver Lørdag Aften Bønne­møde, jeg er jo nu kommen lidt længere fra Potsdam l Time at gaa men med Spaar­vognen er det jo ikke saa slemt. Saa til Slut Guds Fred og en kærlig Hilsen fra din tro Georg C. Knudsen.


Så bede vi eder i øvrigt, Brødre! og formane eder i den Herre Jesus, at som I jo have lært af os, hvorledes I bør vandre og behage Gud, således som I jo også gøre, at I således må gøre end yderligere Fremgang - sådan starter

Lindenpark d. 6.8.15.

Min elskede lille Mie!

Da det i Aften er saa deilig hærude i Haven, vil jeg lade mine Tanker gaa der­hjem til dig min kære Skat i det lille Quorp. Du kan ellers tro vi har det dejlig hær. Paa Salen ligger vi 120 Mand, i 3 lange Rækker 2 Etages Senge, alt smukt indrettet. I Haven er der for kort Tid siden bleven en Mindesten afsløret. Unseren Helden gewidmet, for de saarede af I. G R z F, der er ogsaa mange Gjes­ter i Haven om Eftermiddagen og Aftenen. I Dag har jeg været til de mekaniske Øvelser hvor jeg blev undersøgt af Doktoren dær, naar du hører hvad han sagte, saa ved jeg at du vil glæde dig storligen, han sagte: schwache in beiden Armen, og saa en hel Del Øvelser jeg skulde gjøre, paa Querstangen svinge Lodder save Træ og alt saadant, alt dette skal vi gøre i 1 1/2 Time 4 Gange om Ugen, nu kom­mer det vigtigste, naar jeg øvede flittig en 8-14 Dage saa motte jeg komme hjem paa Høstorlov - for at mine Arme atter kunde blive kraftige, hvad siger du der­til? kanske har du allerede havdt begyndt at vente efter mig, dog det er endnu lidt tidlig, dog ved du hvad jeg vil foreslaa dig, min taalmodige lille Mie, ikke at vente mig før du seer mig, thi før kan jeg ikke sige dig om jeg har Orlov eller ej. Jeg venter nu efter en Bescheinigung hjemme fra, for saa at give Orlov ind, og saa vil vi haabe det beste og vente det værste. Jeg ved jo, du vilde blive megtig skuffet hvis jeg ikke kom denne Gang, men man maa jo gjøre sig belavet paa alt, og lægge alt i Herrens Haand, han fører alt herlig ud for os. Nu forsamler der sig en lille Forsamling bag mig, det er et Sangkor, som vil til at øve sine Sange ind, det er Soldater, nu bliver de elektriske Lamper tændte, om Mindestenen er der Guri­lander i samme er der smaa El. Lys, det seer deilig ud. Nu synger de lige: an der Heimat halte fest. 4 stemmig, det lyder deilig i den stille Aften. Ja Sange om Hjemmet de lyder særlig smukt, de bliver ogsaa sunget med en særlig inderlighed i Stemmen, som kan gøre en blød. Nu vil jeg slutte denne gang og tænker at du ven­ter taalmodig til jeg kommer saa forbliver jeg din tro hengivne Georg C. Knudsen.

An der Heimat halte fest af Mathieu Neumann (1867-1928) er en sats for mandskor, opus 16 nr. 1. Franz Biebl har skrevet en sats for mandskor med samme navn, men han var kun 9 år i 1915!

Potsdam d. 2.8.15.

Kære Moder!

Først min hjærteligste Tak for Pakken som jeg har modtaget i Dag. Ægene vare ikke gode. Brød behøver du ikke at sende mere af da vi hær faar l Brød hver 3 Dag. Ferske Varer er heller ikke gode naar de kommer. Smørret var godt og Pølsen udmerket. Jeg har brugt temmelig mange Penge i de første Dage i Potsdam, da jeg jo har købt forskelligt, og lidt godt lever jeg ogsaa, thi jeg synes, at den korte Tid jeg bliver hær, da kan jeg dog nok leve lidt bedre, da jeg har undværet nok den Tid jeg var ude, jeg tænker ikke du vil misunde mig det, jeg har kun 8 Mark i Lommen men i Dag har jeg ogsaa faaet en Pakke fra Tinne, det hjælper jo lidt, for at købe alt hær, det løber op, dog det kan jo nesten være det samme om i kø­ber det, eller jeg. Zukker og Kager behøver du ikke at sende hærtil. Ellers har jeg det godt, er endnu ved 5 Komp, i denne Uge kommer jeg vist bort til Bataillon Sammelstelle, som ligger udenfor Potsdam, der skal det være bedre ude, hvad Kosten og Tjenesten angaar, med Kosten i Kasernen er det ikke meget bevent, den var bædre i Felten. Igaar var jeg til Møde i Gemeinschaftsverein hvor jeg ogsaa traf sammen med nogle troende Kammerater, og tænk dig der blev jeg bekjent med Anne Flints Mand, han er ved Garde Feld Artileri og Gefr. og danner Rekrutter ud, han har ikke været med i Felten, de har 5 Børn og hun er hjemme i Sønderhav, de var rejst fra England lige inden Krigen, han lader til at være en net Mand.

Ja kære Moder i Dag er det et Aar siden vi havde den første Mobilmagungstag, hvad har vi ikke alt oplevet i det hensvundne Aar, af Sorg og Nød men ogsaa af Glæde, saa vi dog maa udbryde: din Naade var dog stor over os, og din Hjelp var os altid nær naar vi behøvede den, og din Fred fylte vore Hjerter naar vi vilde blive for­sagte, saa vi paa denne Dag maa udbryde i Lov og Tak til vor Himmelske Fader, der saa forunderlig har velsignet os, og hele vort Folk i det henrundne Aar. Frygt ikke, thi jeg er med dig, jeg har kaldet dig ved dit Navn, du er min, siger Her­ren. Saa til Slut Herrens Fred til Hilsen fra din tro Søn Georg Knudsen.

Potsdam d. 29.7.15.

Min kære elskede Mie!

Nu lenges du vist snart efter et Brev, jeg er ikke kommen saa vidt i de siste Dage, du kan ellers tro jeg har truffet et Kamp hær som man nok kan kalde det Elektriske, da det gaar løs fra Morgen til Aften. Igaar Morgen halede de os ud af Sengen kl. 3 omenskjønt jeg ingen Tjeneste gjør med maatte jeg dog op, men det hjelper jo. En gammel Kriger har den nødige Ro i Knaagerne og tager sig den Sag med en knusende Ro saa kl blev 5 inden jeg kom paa Benene. Vort Spyd kommer af og til og reviderer paa Stuen og saa hagler det, jeg tænker nok at du vilde blive fernøs naar du var tilstede, og Apetiten til det neste Maaltid vilde forgaa dig, som sist i Berlin, husker du endnu den Morgen? jeg har tit i mit stille Sind mo­ret mig derover, og det var enda kun en Bagatelle. Med Orlover det mau der er ingen der har faaet endnu, ja der er dem som blev saaret sammen med mig som Mor­gen skulde rykke med ud i Felten, men det er dog imidlertid bleven endret, saa de først maa reise oaa Orlov, det er ved 6 Kamp, hvorledes det nugaar os vil Tiden vise, men saa længe jeg endnu er under Behandling faar jeg ingen. Morgen skal jeg atter til Undersøgelse, tænker saa at jeg bliver skreven K. (Kriegsbraugbar), det Ord gruer du for, det ved jeg, dog jeg siger: hellere i Felten, som hær i Potsdam, naar man atter er rask, thi saa føler man sig ikke vel hær. Naar jeg staar heroppe ved Vinduet. kan jeg see over i den lille Stue i Hospitset hvor du boede da du besøgte mig og saa maa jeg altid tænke paa min lille bedrøvede Pige, som var saa ræd da hun matte lade hendes Kæreste rejse i Felten. Ja min bløde Skat, denne Krig gjør os Mænd haar som Granit, men Gud ske tak ogsaa mangen en Mand blød som Voks, saa den himmelske Feltherre kan danne Hjærtet efter sin Vilje, dog skrekkelig er det, naar Gud arbejder paa Sjælen saa raser Satan og vil ikke give sit Bytte løs, og hvor tit vinde han ikke Sejren, og drager Sjælen tilbage i det gamle Liv, i Synd. Haaber nu snart at høre fra dig min Skat, et Brev har jeg faaet fra dig siden du besøgte mig, tak for Kortet som jeg modtog paa Lørdag Aften i Zerbst. Ellers har jeg det godt og haaber paa snarlig Gensyn.

Kærlig Hilsen fra din tro hengivne Georg Knudsen.

Zerbst d.29.7.15.

Min kære elskede Mie:

I ere døde og eders Liv er skjult med Christus i Gud. Vi som ere død fra Synden, hvorledes skulde vi endnu leve i den? Jeg er korsfestet med Christus, alligevel lever jeg, dog ikke jeg mere, men Christus lever i mig, og hvad jeg nu lever i Kjødet, det lever jeg i Guds Søns Tro, som elskede mig og gav sig selv hen for mig. Han døde for alle, at de, som lever, skulde ikke fremdeles leve sig selv, men ham, som er død og opstanden for dem. Ja kære Mie, det er megtige Ord af Pauli Mund som vi nok kan have behov at tænke lidt over og tage os til Hjærte, og glæde os som Paulus over det herlige Liv vi har faaet i eje, ved troen paa Jesu store Forsoningsdød. Eders Liv er skjult med Christus i Gud, hvilken herlighed ligger der ikke deri: Al min Synd er med Christus naglet til Korset, saa vi kan staa for Gud uden Plet og rynker, som hellige og ulastelige. Ja det kan vi kun ved Jesu forsoningsdød, han døde for os at vi kunde leve. Ja hvilken herlighed og højt Standpunkt vi der maa indtage, derfor maa vi heller ikke leve os selv, men Christus som er alt i alle.

Saa for i Dag Guds Fred og en kærlig Hilsen fra din Georg.

Georg har været langt rundt i Paulus' breve.
I ere døde og eders Liv er skjult med Christus i Gud er et citat fra
Vi som ere død fra Synden, hvorledes skulde vi endnu leve i den er et citat fra
Jeg er korsfestet med Christus ... er et citat fra
Han døde for alle, at de, som lever ... er et citat fra

Zerbst d. 29.7.15.

Kære elskede Mie!

Min hjerteligste Tak for dit kære Brev som jeg modtog i Morgen, jeg tænkte jo nok at du var kommen for sent i Magdeburg da du ikke traf Joh. og Tinne i Hamburg, dit Kort fra Magdeburg har jeg ikke faaet. Jeg sidder hær under Pæretræet og skriver disse Linier, du ved jo nok Besked hær, det er kanske den siste Dag jeg forlever hær da jeg vist kommer bort Morgen eller moske først paa Søndag. Morgen er det 6 Uger siden vi kom hærtil, jeg havne ikke tænkt at det havde varet saa længe, men den Tid er nesten gaaet alt for hurtig, dog jeg glæder mig til atter at komme i Bevægelse, og kan ikke takke Herren nok, at jeg atter er sund og rask og kan tage fat paa mit Arbeide hvor jeg slap. Motte Herren have faaet mig lært i denne Tid hvad der var hans Hensigt. Men ak Synden har endnu saa stor et Herredømme over mig, saa jeg maa sige med Apostlen: det Gode som jeg vil, det gjør jeg ikke, men det Onde som jeg ikke vil det gjør jeg. Jeg elendige Menneske hvo skal fri mig fra dette dødsens Legeme. Ja kære Mie der føres i denne Tid, ogsaa i vort Indre en Kamp mellem Lys og Mørke som ogsaa gaar paa Liv og Død, men vi vil bede Herren om Kraft og Bistand, saa vi motte kunde gaa sejrende igjennem. Vær tro indtil Døden saa vil jeg give dig Livsens Krone. Ja naar vi giver Kampen op og falder i søvn, saa kommer Fjenden let og overrumpler os og tager os til Fange, derfor øjnene op og vort Vaaben rede til Kamp, saa lad kun Fjenden komme, men saa maa man ikke være fejg og modløs naar det gjelder et Angreb for naar Fjenden merker det saa detter han hordere an og vil let kunde vinde Sejren. Derfor ned med Feghedsaanden og vis det frejdige friske Mod i Kampen, saa vil vi ogsaa vinde Sejer ved vor Herre Jesus Christus.

Nu kommer Posten, han bragte mig et Kort fra dig som du havde skrevet i Magdeburg, du havde glemt at skrive Kreiskrankenhaus derpaa, du har vist været lidt forvirret min kære Mie ikke, men det er godt at faa en saadan lille Taalmodighedsprøve og lære at vente. Jeg kommer i Tanker om da vi som saarede sad 24 Timer i Avrikur og ventede efter at Toget skulde gaa, der fik man ogsaa lært at vente, det er jo nu en Ting man faar mere Erfaring i ved Millitæret som i Derhjemme. Tak for at du skriv mig hvad du fejlede, jeg beder dig indtrængende om at tage dig i agt og nøje at holde hvad Doktoren forordne, hvis ikke for din egen skyld saa gjør det for min Skyld; jeg beder dig - det kan let blive kronisk naar du ikke passer det i tide, altsaa din strenge Georg. Rejser du til Festen i Agerskov, saa hils dem, jeg har skrevet et Kort. Til slut en kærlig Hilsen og Guds Fred din egen kære Georg.

Zerbst d. 20.7.15.

Kære Moder!

Guds Fred som Hilsen.

Har i Gaar modtaget den store Pakke fra dig, min hjærteligste Tak, det var ellers en god. Du har vist lenge ventet efter Brev fra mig, nu er jeg saa nogenlunde kommen til mig selv igjen, efter mit kjære Besøg, ja det var ellers skjønne Dage vi havde sammen, det havde jo været rarere om jeg kunde have gaaet med ud i Byen, men det gik jo nu ikke, dog jeg var Herren taknemlig for, at Operationen var godt overstaaet, og at jeg kunde være oven Senge. Det er dog en underlig Følelse naar man skal opereres, dog der greb Herren ogsaa ind med sin Hjelp og stille Fred, saa da Doktoren sagde at jeg skulde lægge mig op paa Bordet, tror jeg nesten jeg mere fløj end lagte mig op, saa let gik det. Saa blev jeg bunden paa Hender og Fødder fast til Benken. Saa kom Søsteren med Masken og satte mig for Munden. og jeg aandede ind i fulde Drag, det var mig, som sov jeg saa sødt ind, det siste jeg merkede var rigtignok som om der en løb mig hen over Brystet med bare Knappenaale, da har han vist begyndt at skære, saa merkede jeg ikke mere. - Da jeg atter vaagnede var jeg ved at fortælle Doktoren om mit Besøg som jeg ventede Morgen, og de lo alle, det sved lit i førstningen, og jeg havde en hæslig Smag i Munden efter Eter, du kjender det jo vist altsammen godt, kære Moder. Men Kuglen var borte, den havde jeg i Skuffen, og jeg motte takke Herren at han havde hjulpet mig saa forunderlig. Ja kære Moder det er dog godt at have en Jesus, man saadan kan overgive sig helt til i alle Ting, som hjelper os saa gjerne i alle Vanskeligheder. Du har jo vist faaet alle Nyheder mundlig af min kære Mie, dog af vore Bedrifter har de ikke faaet saa mange med hjem af, jeg kunde ikke komme i Gang dermed jeg ved ikke hvor det laa, det kan jeg kanske fortælle eder mundlig om, naar jeg skulde komme Hjem paa Orlov, som jeg dog sterkt haaber denne Gang. Saa en kærlig Hilsen fra din tro Søn Georg.

Vil du sende mig 20 M. da jeg vist kommer bort i neste Uge. Hilsen til alle Derhjemme.

Zerbst d. 20.7.15.

Feldpostkarte

Kære Mie!

Har i Eftermiddag været ude at spasere og faaet mig en god Kop Kaffe, bedre som den gode Kathrinis, vi drikker hær, som du jo nok kjender. I neste Uge tænker jeg at jeg kommer til Potsdam, saa kan du snart begynde at glæde dig til min Orlov, hvis jeg da skulde have den Lykke at faa en. Haaber at høre fra dig Morgen. Saa en kærlig Hilsen og paa Gjensyn. Din dig elskende Georg Chr. Knudsen.

Zerbst d. 19.7.15.

Feldpostkarte

Min kære Mie:

Nu er du jo vist godt ankommen hjem og glæder dig til atter at komme i Ro efter en saa anstrengende Rejse. Haaber snart at høre om din mislykkede Rejse Hjem fra Zerbst? Havde Kort fra Søster, de havde ikke truffet dig i Hamburg. Jeg har det meget godt, min Helbredelse gaar frem med sterke Skrit. Kærlig Hilsen fra din Georg.

Zerbst d. 18.7.15.

Min elskede lille Mie:

Efter dit Ønske maa jeg altsaa tage til Blyanden i Aften, du er jo dog min lille Komandant som jeg maa lystre, eller rettere sagdt, ikke tør lade være ikke at lystre, eller hvad tænker du? - morsomt - en Sejer - overvunden - eller selvforstaaelig. Ja det er forunderlig at et saadan lille Pigebarn kan formaa mere en selve Russerne og Franskmændene har formaaet, at faa en haard Kriger til at strekke Vaaben - - - - - - Du tænker maaske, hvad gaar der nu af ham, min elskede Georg, saadan har han endnu aldrig skrevet, hvad mon det skal betyde - ! Han var dog saa haard imod mig om Aftenen, jeg motte lystre ham, naar han sagde, at jeg skulde gaa. Ja det var han ogsaa, men dog var han overvunden. I dag har jeg været ude at spasere i Byen, nu havde det nesten været rarere at have dig hær, og gaaet en Tour rundt i Anlæggene, men vi havde det jo ogsaa smukt sammen hær i Lazarettet. Jeg tænker at disse Dage hær i Zerbst aldrig vil gaa os af Minde. I Aften var vi til Gudstjeneste ovre i Havebygningen.
Tak for dit Kort fra Flensburg, traf du ikke sammen med J. og Tinne i Hamburg, da du motte blive Nat i Neumünster? er du kommen for sent i Magdeburg? Havde i Dag Kort fra Lorenzen, de gjorde Tjeneste om Dagen. Orlov skrev han ikke om, det er jo ogsaa ved I G R.z F. Det er Søndag Morgen, og jeg tænker at du sidder derhjemme i Ravit, sammen med mine Kjære ved Morgenkaffen og fortæller dem om dine Oplevelser, thi, Wenn Jemand seine Reisse tusst, der kann uns was erzahlen, nicht??? Stingene har jeg faaet taget ud og Saaret seer godt ud. Doktoren sagde at jeg skulde være forsigtig med Bevægelserne af Armen at Saaret ikke brød op, det skal jeg jo nok passe paa for. Ja min kære Mie, hvor har vi ikke meget at takke Herren for, naar man saadan seer tilbage paa alle de Velgjerninger han har gjordt imod os, saa maa vi dog udbryde: ufortjent, alt Naade, hvor har hans Naade ikke været stor over os i det forløbne Krigsaar, med al dets Fare og Nød, han har forunderlig hjulpet os igjennem, ham være Lov og Pris. Saa til Slut min hjærteligste Hilsen. Din tro hengivne Georg Chr. Knudsen.


Wenn Jemand seine Reisse tusst, der kann uns was erzahlen, nicht??? betyder Når nogen er på en rejse, kan han fortælle os noget, ikke sandt???

Zerbst d. 16.7.15.

Feldpostkarte

Min elskede Mie:

Nu da du er borte bliver det lidt langweilig, var i Morgen ovre at faa Stingene taget ud. Saaret seer godt ud, og har nu lige skrevet til Søster Tinnes Fødselsdag, som er Morgen. Havde i Gaar Kort fra min Ven Blumler, de er nu i Rusland. Tænker at du er kommen godt Hjem og at du ikke er bleven alt for nervøs af Rejsen. Nu skal vi ud og have os vejet. 2 Њ har jeg taget til, ja du har jo nok seet at Apetitten er god, ikke? Ellers er alt ved det gamle. Kærlig Hilsen til dig og alle derhjemme fra din tro Georg.