Bernot d. 11.4.18.
Feldpostbrief.
Min elskede kære Mie!
Atter er jeg nu her efter at have gjennemgaaet nogle stramme Dage og svære Marchtoure. En Nat har vi bivakeret paa døds- og ødelæggelses Markerne ved St. Quentin, dog ogsaa der fandt jeg Gud i sin Storhed da jeg hen mod Aften besaa mig Stillingen og de døde Englendere som laa der, fandt jeg hos en, en Bibel liggende og et rødt Mærke var lagt ved Salm 107, han laa der saa stille og fredelig som om han sov, sikkert har han i de haarde Kampe søgt Trøst og Kraft i de herlige Ord i nævnte salme. Paa Grund af smitsom Sygdom er vi atter kommen tilbage (Flektyfus) og befinder os her i Karantæne, i vort Komp. er ingen syge, jeg er sund og rask. Din egen Georg.
Tak for Pakkerne 35, 39 - 44 og for alle dine Breve som har glædet mig meget. Hilsen til Mor og Cilie.
Bernot
Salme 107 kan du læse her:
Plettyfus (som Georg kalder Flektyfus) er en bakteriesygdom, som primært overføres, når man bides af inficerede lus. Lusen udskiller nogle små bakterier, de såkaldte rickettsier, som kommer ind i kroppen, når personen kradser sig ved bidstedet.
2 kommentarer:
Linket til salme 107 virker ikke,men den kan læses her :
http://www.biblica.com/es-us/la-biblia/biblia-en-linea/bph/salme/107/
Tak for oplysningen. Det er sitet Runeberg.org, hvor bibeludgaven ligger, der har problemer netop nu, og det påvirker alle bibellinks her i krigsbrevene. Så snart Runeberg fungerer igen vil bibellinks her også virke.
Skriv en kommentar